Metalzone.dk koncert anmeldelser

In Flames + Essence [6/6]

Albertsen — Sun, 31 Jul 2011 11:07:10 +0100

Det blev Voxhall i �rhus der fik �ren af at huse den svenske melo-death konstellation In Flames p� en h�jhellig tirsdag, men det uheldige tidspunkt kunne tilsyneladende ikke afholde folk i at m�de op for spillestedet kunne hurtigt melde alt udsolgt.

Inden In Flames entrerede scenen havde det opkommende danske h�b Essence f�et �ren af at opvarme det sammenstimlede publikum, og det slap de godt fra! Ud fra folks reaktioner at bed�mme, s� er aalborgensernes benh�rde thrash-kompositioner allerede ganske berygtede ude i det ganske land og s�ledes form�ede Essence at f� sat kog i stemningen allerede fra start. Selvom der kunne anes lidt sl�r i styret�jet hvad ang�r bassen, s� kunne dette ingenlunde skjule de unge kn�gtes friske tilgang ligesom spillelysten str�lede som var denne drevet af flere watt end samtlige af spillestedets �vrige lydkilder. Jovist, Essence mener det seri�st, og der skal herfra lyde en stor opfordring til at checke disse unge gutter ud is�r hvis man har hang til old school thrash f.eks. � la landsf�llerne fra veteranterne i Artillery.

Det var dog In Flames der var hovedband denne aften, og hvor dygtige og insisterende Essence end havde v�ret, s� var de trods alt kun opvarmning denne aften � og det er ikke noget at skamme sig over svenskernes pr�station taget i betragtning! Med sig havde In Flames nemlig ikke kun bragt en overordentlig l�kker setliste, men en uh�jtidelig og veloplagt fremtoning var medvirkende til at Anders Frid�n og Co. kunne s�tte fed streg under titlen som Sveriges pt. absolut fedeste eksport-vare indenfor metal. Grundet Voxhalls ydmyge rammer og st�rrelse kunne man velsagtens pr�dikere In Flames�es koncert som v�rende en intim �n af slagsen, og som frontmanden da ogs� bedyrede undervejs, s� virkede det hele som en ualmindelig intens opvarmning i gode venners lag!

Iblandt de mange forventelige hits fra bandets samlede diskografi blev der ogs� luftet et par nye numre i form af �Deliver Us� og �Where The Dead Ships Dwell� hvoraf is�r sidstn�vnte sparkede noget s� eftertrykkeligt r�v at selv den gode gamle skipper Stewart Stardust ville miste m�let. Bandet var ualmindeligt velspillet den uh�jtidelige stemning taget i betragtning og ogs� session-trommelsager Jonas Ekdahl (ex-Evergrey) gjorde en god figur i frav�ret af Daniel Svensson der havde f�et fri for at overv�re sit barns f�dsel.

Der var lidt knas med lyden som is�r havde indflydelse p� vokalen der varierede bem�rkelsesv�rdigt meget i volumen, men publikum sang til tider s� h�jt at flere at de fremm�dte end ikke tog notits heraf. M�t af god stemning og dejlige toner kunne de fremm�dte drage veltilfredse hjem denne tirsdag aften og mon ikke ogs� at aftenens hovednavn fik et par ord med p� vejen i nat-b�nnen; IN FLAMES WE TRUST!

Metal Magic Festival IV - L�rdag [5/6]

Knudsen — Sun, 10 Jul 2011 10:07:00 +0100

Fredagens suver�ne program kunne ikke helt toppes trods fremragende bands

Som fredag, skulle festivalen starte med et svagt isl�t i form af franske Gang. De fem aldrende herrer havde taget koner og b�rn med p� festival og dermed sikret sig et publikum. Det vat stort set ogs� de eneste der dukkede op og overv�rede et band, der til tider faktisk spillede ganske charmerende heavy metal. Gang har en virkelig dygtig forsanger, som kan ramme selv h�je toner, men det var faktisk ogs� bandets eneste force. Over halvdelen af koncerten bestod af covers og det er bestemt ikke vejen frem, n�r man i forvejen spiller for en n�sten tom sal. N�r nu man er troppet op, er man jo altid nysgerrig efter at h�re bandets eget materiale, men det mente franskm�ndene �benbart ikke var godt nok. Det var det faktisk til tider, og nogle flere egne sange kunne have gjort indtrykket bedre.

Til geng�ld var Ironguard en positiv overraskelse. Det var mit f�rste bekendtskab med bandet, og deres US power influerede heavy metal med en episk kant var bestemt ikke ringe. I silende regne trodsede de den potentielle party katastrofe og gav den alt hvad de kunne. Sangmaterialet var ikke voldsomt originalt, og sangeren skal blive bedre til at variere sine sangmelodier, men overordnet set var Ironguard en mere end godkendt oplevelse, og det er bestemt et band jeg vil holde �je med i fremtiden.

Det n�ste band fra den italienske doom scene var Black Oath som undertegnede havde store forventninger til. De forventninger blev heldigvis indfriet, for bandet viste sig at v�re lige s� fede live som p� plade. Et tungt, statisk band der i stearinlysets sk�r leverede en forrygende og fejlfri koncert, hvor melodien og den dystre stemning havde topprioritet. Denial of God sanger Ustumallagam lagde vejen forbi og sang et af numrene, og det bidrog kun til den fede stemning. Italiensk doom er bare det bedste der findes lige nu, og Black Oath er endnu en st�rk medspiller p� scenen.

Franske Rising Dust aflyste i sidste sekund, s� de danske speed/thrash metallere Bone sprang til og spillede en ganske underholdende koncert, hvor de inviterede mere eller mindre fulde folk p� scenen for at synge med. Men g�steindslag fra R�sistance og Gehennah og en samling covers sammen med egne numre, fik bandet skabt en habil feststemning. En del publikummer trodsede da ogs� regnen og rystede garnet, mens Bone fr�sede gennem deres set med stor entusiasme og spillegl�de. Det kunne ikke m�rkes, at det var et uforberedt band der ikke havde haft tid til at forberede sig til showet, og dermed kunne bandet bidrage til den allerede gode feststemning.

Danske Cerekloth var n�ste p� programmet. Det var bandets f�rste koncert, s� der var godt fyldt p� indend�rsscenen, man vil jo gerne se giraffen. De tilstedev�rende fik lov at opleve et utroligt tungt band, der n�rmest fysisk smadrede lokalet. Det var en meget helst�bt koncert, hvor den knusende brutalitet herskede hele vejen igennem. Cerekloth beh�vede ikke konstante blast beats for at vise hvor seje de var. Det var i midt tempo omr�det, de prim�rt eksekverede deres US influerede death metal, og det gjorde de absolut fremragende. Publikum var tydeligvis begejstrede, og bandet virkede ligeledes som om de n�d det. En mere end habil debutkoncert.

Derefter blev det tid til at overv�re de fordrukne kaoter i Gehennah. Som forventet, blev det en grim, d�rlig og pisse fed koncert, hvor en tydeligvis beruset og ynkeligt udseende Mr Violence gjorde hvad han kunne for ikke at v�lte helt omkuld. Der blev dog ikke sparet p� entusiasmen fra bandet. De gik til den med krum hals og fr�sede gennem deres punkede heavy metal sange med spillegl�den i top, og publikum kvitterede med at g� helt amok. Faktisk n�d bandet det s� meget, at de annoncerede, at dette ikke var en afslutningskoncert, men derimod et comeback. Det lader alts� til, at vi heldigvis skal tr�kkes med en bunke fulde svenskere noget tid endnu. Det g�r ikke spor, for hold k�ft hvor var det dog underholdende at overv�re. For under druk attituden og �lvommene, er der faktisk et fedt band, der indeholder mere musikalitet end man lige regner med. Det viste de i hvert fald i g�r.

Franske Glorior Belli var et ubeskrevet kapitel i min bog, men heldigvis ikke l�ngere. Det viste sig nemlig, at franskm�ndene spillede en omgang temmelig originalt ekstrem metal, der umiddelbart er sv�r at klassificere. Den meget atmosf�riske musik blev fremf�rt af et band der ikke var voldsomt agile, men til geng�ld utroligt velspillende. Det blev en af de koncerter, hvor man mere lytter end agerer, men det lod ikke til at g� Glorior Belli p�. Tv�rtimod syntes bandet at vokse, efterh�nden som publikum indfandt sig i salen og tydeligvis n�d det lige s� meget som jeg. Endnu et band som jeg er n�dt til at l�re bedre at kende.

S� blev det tid til hyper blast death metal, da danske Panzerchrist indtog scenen med et tempo som man n�rmest ikke tror er muligt. En satans dygtig trommeslager g�r en del ved sagen m� man sige. Bandet satte ikke en fod forkert, og en del publikummer var tydeligvis begejstret. Det bliver aldrig min kop te, men det er s�dan set ligegyldigt, n�r de s� tydeligvis leverer varen. Uanset hvad man m�tte mene om Panzerchrist, er det imponerende, hvor brutale og n�desl�s kompromisl�se de er.

Endnu et band jeg havde set utroligt meget frem til, var tyske Necros Christos. Heller ikke denne gang skulle mine h�je forventninger blive skudt ned, for bandet spillede en forrygende koncert. Deres originale death metal, der til tider er s� tung, de kunne give Hellhammer tips, blev leveret med god indlevelse og masser af stemning. De f�rste 10 minutter af koncerten var dog ikke helt s� fantastisk som forventet. Da tyskerne for alvor trak tempoet ned, blev det dog lige s� godt som h�bet. Necros Christos var derefter i stand til at �bne helvedes porte og spille den morbide og primitive og alligevel originale death metal, som publikum ville have. Koncerten endte med et blive en fuldst�ndig magtdemonstration. og den forventede forl�sning var total. Et fantastisk band jeg endelig har f�et set live.

Endelig skulle der sluttes af med noget partystemning fra det svenske heavy metal band Enforcer. De havde i dagens anledning taget godt med ild med, som lystigt flammede op, mens svenskerne dr�nede rundt og gav den hele armen. Der var sm� tr�thedstegn at spore hos publikum, men en stor del holdt sig dog ikke tilbage. Det var der heller ingen grund til, for Enforcer leverede en fejlfri koncert med en utrolig stor m�ngde spillegl�de, og man m�tte blive revet med af bandets afsmittende energi og h�je musikalske niveau. Enforcer var en v�rdig afslutter, fordi de kunne s�rge for at lave mere af det, som festivalen allerede havde: feststemning.

Der var lidt l�ngere mellem de geniale musikalske oplevelser i l�rdagens program, men de var der stadig. Derfor er der ikke andet for end igen at understrege, at Metal Magic Festival bare kan noget med bands som mange andre ikke form�r. Igen var der en perler�kke af gode bands, og igen kunne man g� hen og opdage kvalitetsmusik og finde nye bands der skal i favoritbunken, og det er jo intet mindre end fremragende. Personalet skal igen have stor tak (jeg har lovet at fremh�ve Xenia, selv om hun ikke gav rabat p� �l) for at have overskud og lyst til at bruge deres fritid p� at servicere fulde metalfans. Jeg siger det gerne igen: Metal Magic Festival er et fremragende arrangement, det bedste der findes i DK!

Metal Magic Festival IV - Fredag [6/6]

Knudsen — Sat, 09 Jul 2011 11:07:28 +0100

Efter en mere end godkendt start p� festivalen, skulle det vise sig, at godt kan blive meget, meget bedre

Det startede ellers temmelig skidt, da fredagens f�rste band Evisceration gik p� kl. 14. Deres koncert var pr�get af tekniske problemer fra start, men det kneb ogs� gevaldigt med samspillet, og der var flere tydelige fejl. Der er intet galt med primitivt og rodet death/thrash metal, men n�r det bliver eksekveret s� mangelfuldt som fra Evisceration, s� bliver det blot amat�ragtigt.
Selv n�r franskm�ndene fandt hinanden, blev det aldrig bedre end de hundreder af andre bands, der lyder s�dan.

Den franske invasion fortsatte, da R�sistance gik p� straks efter. Men denne gang var der helt andre boller p� suppen. Bandets fine blanding af heavy, speed, power og thrash metal gik rent ind og blev eksekveret med millimeterpr�cision og tydelig spillegl�de. Bandet VILLE tydeligvis spille, og det skinnede klart igennem.
Derfor gjorde det heller ikke det store, at sangeren ikke var den bedste af sin slags, for som frontmand var han forrygende. Med lige dele humor og alvor s�rgede han for underholdning for sit knivskarpe band og et ganske begejstret publikum.

Landet med fr�l�r og fortorvscafeer slap endnu ikke sit tag i Fredericia, for Children of Doom var ogs� franske. Med et bandnavn som dette, ville det v�re en stor overraskelse, hvis de havde spillet andet end doom, og det var da ogs� tilf�ldet.
Det var til geng�ld ikke en oplevelse uden en del positive overraskelser. For Children of Doom tog grundformlen for den tunge metal og tilsatte den en masse andre elementer fra blues, psykedelisk rock og heavy metal.
Det bevirkede, at man konstant blev overrasket og ikke helt vidste hvor man havde bandet. Det kunne nemt have faldet til jorden med et brag, men det utroligt velspillende band kunne grundet deres musikalitet og spillegl�de sagtens b�re de mere syrede indslag. Selv saxofonen (!!!), der blev taget i brug i sidste nummer fungerede fremragende.
Endnu engang beviser festivalarrang�ren Martin J�rgensen, at han har �re for de aparte og interessante bands.

Derefter foretog programmet dog et kvalitativt dyk, da svenske Helvetes Port indtog udend�rs scenen med en omgang uinspireret NWOBHM. Det kan godt v�re, at de havde festivalens grimmeste spandex og mest retro oversk�g, men de bev�gede sig n�rmest ikke p� scenen, og bandet virkede h�mmet i deres optr�den. De l�snede noget op i l�bet af koncerten, men det blev aldrig rigtigt andet end middelm�digt. Og hvorfor skal svenske musikere altid tale svensk til danske koncerter?? Vi fatter det ikke! Tal engelsk!!
Til trods for det, virkede en del publikum ganske begejstret, s� nogen fik i det mindste noget ud af det.

Derefter skulle det blive tid til et af de bands jeg har set mest frem til p� festivalen. Det italiensk/svenske Hands of Orlac indtog indend�rsscenen med en omgang dybt originalt og inspirerende doom af den bedste italilenske st�bning. Det vil sige musik der kun i mangel af bedre kan betegnes som doom, fordi der er s� mange andre originale pr�g p� musikken, at det er for sn�vert at proppe det i en genreskuffe.
Sangerinden G havde en dybt personlig vokal, som passede perfekt, og det blev bestemt ikke ringere af, at hun ogs� spillede p� tv�rfl�jte. Det stemningsm�ttede musik fik g�sehuden til at brede sig, og der var momentvise oplevelser af genialitet at spore i dette meget aparte band. Det eneste der talte imod koncerten var bandets lidt stillest�ende og tilbageholdene optr�den. Men n�r nu to af medlemmerne bor i Sverige mens de tre andre lever i Italien, er det sgu nok ikke lige hver dag man m�des i �veren.
Under alle omst�ndigheder er Hands of Orlac endnu et italiensk doom band, som man skal overgive sig fuldst�ndigt til!

Vanderbuyst var blevet meget hypet af forskellige folk, og jeg gl�dede mig derfor ogs� til at h�re, hvad holl�nderne havde at byde p�. Oplevelsen kunne ikke kaldes en skuffelse, for det var tydeligt, at det drejede sig om utroligt dygtige musikere, og de s�rgede for at s�tte en feststemning fra start med Kiss covers og n�sten overdreven entusiasme og spillegl�de.
Deres eget materiale var inspireret af sen 70'er hard rock med liflige melodier. Derfor skulle alt v�re i vinkel, men det fangede mig sgu ikke fuldst�ndigt. Vanderbuyst f�ltes mest som et coverband, der tilf�ldigvis havde egne numre, et pastiche band der manglede et eget udtryk. De satte dog gang i en fest, og det er bestemt ogs� v�rd at bem�rke. Mere end det blev det dog ikke til.

Gensyn og farvel beh�ver ikke v�re t�rev�dede og f�lsomme. De kan ogs� v�re br�lende brutale og kompromisl�se. Det danske kult band Blazing Eternity havde gendannet sig blot for at spille denne ene koncert til Metal Magic Festival. Det var der tydeligvis mange der var glade for, fordi der var p�nt proppet i salen, og publikum gik ind til koncerten med liv og sj�l.
Blazing Eternity kvitterede for opbakningen med en n�desl�s koncert, hvor alt sad lige i skabet. Sanger Peter Mesnickow var i topform og sang og skreg sig gennem numrene, som var det i g�r de sidst havde spillet. Samtidigt var der luft nok til at animere publikum, som villigt lod sig rive med. Personligt har jeg aldrig v�ret den store fan af bandet, men det er ligegyldigt. N�r et band leverer s� fejlfri koncert som denne, m� man bare overgive sig. Tusind tak for denne gang!

Med melodisk death metal br�lende i kraniet fik jeg stavret mig over til udend�rsscenen for blot at f� bl�st de sidste rester af forstand v�k af svenske RAM. Igen kunne man nyde et band, der helt tydeligt havde gl�det sig til at optr�de, for der blev g�et til den med alt hvad bandet kunne tr�kke.
Den kompromisl�se heavy/speed metal fra svenskerne gik rent ind, og det blev sunget og skreget fra en sanger, der m�tte have ild i r�ven og et band der ikke satte en fod forkert. Som en amfetaminbef�ngt version af Judas Priest som de l�d for 20 �r siden, fr�sede RAM gennem numre der var proppet med l�kre riffs og fede melodier. Publikum kvitterede med ivrig h�rrysten og n�ver i vejret, og det var nemt at se, at bandet n�d det i fulde drag. Det var p� ingen m�de originalt, men det fungerede over al forventning.

Derefter gik det fra h�jhastighed til fuld opbremsning, da chilenske Procession gik p�. Sanger og guitarist Felipe Kutzbach havde forst�rket sig med to svenske musikere, da det ikke var muligt at f� fl�jet hele bandet fra Chile til Europa, hvor bandet turnerer lige nu, men det var p� ingen m�de en amputeret oplevelse.
Det var derimod en helst�bt koncert med et utroligt velspillende band, der virkede som om de havde v�ret en t�t enhed i mange �r. Procession lyder meget som et klassisk europ�isk doom band, og det kunne have v�ret en skam, hvis materialet havde v�ret middelm�digt. Men det var det p� ingen m�de. Med det suver�ne album "Destroyers of the Faith" i bagagen, beviste bandet, at selv om de stilistisk l�gger sig op af mange europ�iske kolleger, har de masser af selvst�ndige ideer at byde p�. Resultatet var derfor magel�st.
Faktisk kunne jeg i korte momenter ikke lade v�re med at sammenligne Kutzbach med doom guden Toni Iommi. Hans langsomme og dybt melodiske soli var til tider virkeligt s� suver�ne, og det er sj�ldent at live fortolkningerne af eget materiale er s� helst�bt som i aftes. En fantastisk oplevelse langt over de i forvejen h�je forventninger.

Aftenens sidste band var klart en publikumsfavorit. Der var i hvert fald godt fyldt foran udend�rsscenen, da de svenske kaos metallere Nifelheim indtog scenen i r�g, damp og ca. 10 tons nitter.
Nifelheim er annonceret som festivalens headliner, og jeg skal fandeme lige love for, at bandet fik det understreget. De knuste simpelthen alt og var til tider milevidt over andre bands i forvejen meget h�je niveau. Med en god blanding af sange fra bandets bagkatalog spille svenskerne en hyperbrutal koncert og var tydeligvis t�ndte. Publikum gik amok, og bandet takkede ved at s�tte om muligt endnu mere damp under kedlerne. Man kan sige meget om Nifelheim og de har rygte for at v�re up�lidelige og altid have deres egen dagsorden. Men n�r de er p�, s� er de sgu p�. Aftenens koncert var tydeligt bedre, end da jeg overv�rede dem p� Wacken, og det siger alligevel en del at se et band mere t�ndt foran nogle hundrede mennesker end foran flere tusind.
Metal Magic Festival har gjort et klart scoop ved at booke bandet. De tog nok en chance, men den betalte sig fuldt ud. Suver�nt!

Dermed var aftenens program slut....troede man. For i en lille pavilon hvor festivalens DJs s�rger for stemningsmusik n�r der ikke er livebands, sad en man i sort, med solbriller p� og en akustisk guitar. Det var ingen andre end selveste Rob Coffinshaker!
Da Gehennah alligevel var ankommet, havde arrang�ren Martin J�rgensen i al hemmelighed overtalt guitaristen til at lave en akustisk optr�den med hans dybt originale og fantastiske country/horrer projekt The Coffinshakers. Pludseligt blev der meget trangt omkring den lille pavillon, hvor Rob Coffinshaker spillede en g�sehudsfremkaldende koncert. Det er utroligt hvor meget en mand og en akustisk guitar kan lyde af. Normalt spiller The Coffinshakeres aldrig til metalarrangementer, s� det var i s�rdeleshed unikt at overv�re.
Som en fra publikum sagde til mig: "Denne slags ting sker KUN p� Metal Magic". Han har fuldst�ndigt ret. Dermed blev en fantastisk dag lige pludselig f�nomenal!

Var torsdagen en forn�jelse, blev fredagen en sejrsgang. Ikke alene var musikken for det meste fuldst�ndig fed, men festivalens afslappede og humoristiske stemning blev bare bedre. Prisniveauet er fint med billige drikkevarer og forskellige madtilbud til ligeledes rimelige prise. Det altid utroligt flinke og hj�lpsomme personale og de mange frivillige havde igen et utroligt stort overskud og hjalp med stort og sm�t. Og som altid kunne man overv�re en fremragende koncert, og to timer senere f� en sludder og en bajer med bandet, fordi de som s�dvanligt selv er nede og h�re musik, n�r deres egen koncert er slut. Hvor finder man lige det ellers??? En festival lavet af metal fans, for metal fans, hvor det er metal fans der optr�der. Man kan ikke forlange mere.

Metal Magic Festival IV - Torsdag [5/6]

Knudsen — Fri, 08 Jul 2011 10:07:01 +0100

Metal Magic Festival blev skudt i gang torsdag aften med fire fyre, der leverede instrumentalt surfer musik i metalliseret form. Det lyder fjollet, og det var det ogs�. Faktisk brugte jeg de f�rste to minutter p� at �rgre mig, over, at The Surfing Henchmen skulle have tjansen som festivalens f�rste band.
Derefter gik det dog op for mig, hvor sk�gt det egentlig var, fordi bandet leverede en forrygende koncert med �gte spillegl�de, der lynhurtigt smittede af. Faktisk var The Surfing Henchmen det perfekte �bningsband, der s�rgede for brede grin og h�jt hum�r, b�de hos undertegnede og de resterende publikummer. Bandet dr�nede rundt p� og af scenen, og der blev kravlet rundt p� ting og spillet liggende, alt imens hum�ret bare steg. En original og fed oplevelse, der fungerede perfekt.

Derefter skulle Anoxia v�re f�rste band p� den udend�rs scene, og fynboerne gjorde alt for at vise, at de ikke havde t�nkt sig at tage fanger. Det magre publikumsfremm�de de f�rste minutter satte ikke en d�mper p� bandets spillegl�de, og i den efterf�lgende time stod den p� aggressiv og melodisk heavy metal fra et tight spillende og agilt band, der desv�rre mangler de virkeligt gode melodier for at kunne fange for alvor. Det var dog under alle omst�ndigheder en mere end godkendt oplevelse.

Impalers udviklede sig til geng�ld til aftenens store positive oplevelse. For trods en lidt utight koncert med sm�fejl, var bandets entusiasme fantastisk afsmittende, og deres old school thrash blev leveret fyrigt og fantastisk. Riffs blev h�vlet af i en lind str�m, og det ene var blot bedre end det andet. Bortset fra bandets eget materiale, der lyder �oner bedre live end p� cd, spillede bandet et medley af klassisk thrash og Accepts �Balls to the Wall�, men jeg kunne ikke lade v�re med at undre mig over, at Impalers spiller covernumre, n�r deres eget materiale er s� godt live.
Undertiden leverede bandet faktisk s� god en koncertoplevelse, at jeg blev overbevist om, at de kunne g� hen og blive det helt store i thrashens verden engang i fremtiden. Der skal arbejdes noget mere for sagen, men det var bestemt lovende takter der blev pr�senteret af de unge kn�gte.

Et band der ogs� er p� vej til noget stort m� bestemt v�re Death Rides A Horse, der fulgte efter. Det er ikke blot fordi bandet kan levere fed doom med knusende riffs og fremragende melodier. Det er i s�rdeleshed fordi sangerinde/bassist Ida har en personlig stemme, der passer s� perfekt til musikken. Den patosfyldte stemme, der har masser af�..��h ja�nosser er milevidt fra tuttenuttet goth og fesen sk�nsang. Denne kompromisl�se blanding gjorde, at man m�tte overgive sig fuldst�ndigt og bare suge den fede stemning til sig, der osede ud fra et velspillende band, der opvejede en lidt stillest�ende optr�den med musikkens h�je kvalitet.
Hvor er det dog fantastisk, at der er ved at dukke nogle seri�se udfordrere op til den svenske doom scene. Der er fantastiske ting i vente fra dette band, det er jeg overbevist om.

Mens m�rket s�nkede sig over Fredericia, blev det for alvor sort, da Myrd serverede black metal, som det h�r og b�r sig. Der var ikke en finger at s�tte p� bandets optr�den, og det var som forventeligt dystert og morbidt black. Det vil dog aldrig blive min genre for alvor, s� det var begr�nset, hvad jeg kunne f� ud af det. Heldigvis var der masser af andre publikummer, der tydeligvis n�d det. Et godt supplement i den helt ekstreme afdeling, som bare ikke er for alle.

Serpent Saints vendte tilbage efter l�ngere tids frav�r fra de danske scener. I mellemtiden har bandet forst�rket sig med Artillery-sanger S�ren Adamsen, og det har bestemt ikke skadet.
Old school heavy metal med en m�rk kant var kodeordet for aftenens sidste koncert, og selv om bandet virkede lidt famlende i starten, blev det meget hurtigt bedre, og det endte med at et blive en fed fest, hvor vi fik b�de Serpent Saints numre og nogle covers. Det bevirkede, at publikum kunne skr�le med og i det hele taget holde fest, og det er bestemt ikke en d�rlig m�de at ende torsdag aften p�. Den tidligere Sirenia-sangerinde, Monika Petersen, var ogs� forbi et smut p� scenen og synge med, og i det hele taget virkede bandet ret hurtigt, som om de n�d det i fulde drag. Og det samme gjorde publikum.
Det skal blive sp�ndende at h�re pladen, n�r den kommer.

Dermed sluttede f�rste dag p� Metal Magic Festival, og som s�dvanligt var stemningen i top blandt publikum, bands og medhj�lpere. En mere afslappet atmosf�re skal man virkeligt lede l�nge efter, og festivalen levede igen op til sit rygte om at v�re en festival for fans. Det skal blive sp�ndende at f�lge de n�ste dage, hvor der bydes p� mere kvalitetsmetal fra ind- og udland.

Roskilde Festival '11: Autopsy [5/6]

Stampe — Mon, 04 Jul 2011 19:07:05 +0100

Efter en lang dag og et afsluttende skybrud der efterlod alting v�dt og festivalpladsen d�kket i den forhadte pl�re, skulle l�rdagen afsluttes med man�r n�r de gendannede amerikanske legender fra Autopsy stod p� scenen p� Odeon klokken 1 om natten.

Autopsy havde til lejligheden l�nt udstyr af det k�benhavnske band The Kandidate. Det lod til at give lidt tekniske problemere for bandet der lavede egen lydpr�ve plus et par roadies der l�b rundt og hev i ledninger og trykkede p� knapper. Lettere forskinket blev koncerten sparket igang femten minutter efter planlagt starttidspunkt, og det tr�tte publikum blev v�kket til live igen.

Det var f�rste gang at jeg oplevede legenderne Autopsy live. Dels fordi de har v�ret opl�st i 13-14 �r og dels fordi dette var deres f�rste koncert p� dansk grund. �Det er fucking fantastisk at v�re her. Tak skal i have� sagde Chris Reifert efter de f�rste par numre der hurtigt fik pulsen op hos det gamle/tr�tte/fulde publikum.

Autopsy udm�rker sig (udover deres genreskabende musik, forst�s) ved at have trommeslageren p� vokal, og dette giver jo en del mindre bev�grum for frontmanden. Dette gjorde dog ikke det store ved dynamikken p� scenen, hvor de to guitarister og bassisten havde mere rum at udfolde sig p�. Guitarist Danny Coralles l�b flere gange frem og tilbage over scenen, og �n af gangene fik bandets nye bassist Joe Allen en skuldertackling af den granvoksne guitarist, s� han var ved at ryge af scenen.

Bandet leverede klassiker efter klassiker fra deres f�rste par albums men der blev ogs� plads til et par nyere numre. �Vi har et nyt album ude. Det hedder Macabre Eternal. Det kan vi ikke ignorere� sagde Chris Seifert bag gryderne. Numrene faldt tydeligvis i publikums smag, da der blev moshet godt og endda lavet et circlepit. �Det er fantastisk at v�re her p� Roskilde Festivalen. H�ber i morer jer.�

Efter fyrre minutter gik bandet af til takfaste �Autopsy� r�b, og cirka halvdelen af publikum smuttede ogs� men efter et par minutter blev dem der var tilbage bel�nnet med et ekstranummer. �Vi er forbandet glade for at v�re her. Dette nummer er til alle der kunne komme til showet. V�r klar til at miste forstanden. Fra det f�rste album er her Charred fucking Remains. Lad os se hvor crazy i kan blive� pr�sentedere Seifert det sidste nummer, og jeg skal ellers love for at der kom knald p� det tilbagev�rende publikum.

Guitarist Eric Cutler afsluttede en fremragende koncert med ordene: Det tog os rigtig lang tid at komme hertil, men det var helt sikkert det v�rd. Det var ogs� det hele v�rd for de af os der havde trodset regnen, mudret og det sene tidspunkt. En af festivalens bedste koncerter.

Roskilde Festival �11: Graveyard [5/6]

Bertram — Mon, 04 Jul 2011 16:07:55 +0100

Svenske Graveyard skulle s�ndag aften lukke Roskilde Festivalens Pavilion scene ned. Det gjorde de fire svenskere med man�r. Graveyard leverede deres 70�er inspireret heavy rock med en knusende pr�cision i en perfekt lydramme.

Inden denne koncert var Graveyard et ubeskrevet blad for mig. Ligesom det var tilf�ldet med Electric Wizard, som jeg fandt kedelige under fredagens koncert, var jeg endnu engang p� genrem�ssig afveje. Men modsat koncerten med Electric Wizard, fandt jeg meget mere substans i Graveyards musik. De bluesinspireret guitarriffs, der indimellem havde et metallisk touch, sad lige i skabet. Den flippede frontmand stod samtidig rigtig st�rkt med en helt fantastisk og lidende vokal, der havde masser af nerve og melodi.
Musikken besad en helt s�rlig stemning, der sendte mine tanker mod noget tidlig Black Sabbath. Ud fra bandets gode sammenspil at bed�mme, skulle man ogs� tro, at Graveyard har v�ret med siden 70�erne, og ikke bare er et �nyt� band startet i 2006. Dette blev bakket op af Graveyards fremtoning, der ogs� gav musikken autencitet.

I lidt over 1 times tid, gav Graveyard en opvisning i, hvordan 70�er heavy rock skal spilles. Et dejligt veloplagt publikum s�rgede, sammen med et velspillende band, for en fed stemning i det lille Pavilion telt. Graveyard var et af denne festivals mest positive bekendtskaber og fik lukket Pavilion med en stor koncert.

Roskilde Festival �11: Soilwork [4/6]

Bertram — Sat, 02 Jul 2011 19:07:08 +0100

Efter en forf�rdelig formiddag med en masse regn, tittede solen igen frem da svenske Soilwork sent l�rdag eftermiddag spillede sig ind i varmen hos Roskilde Festivalens publikum med en velspillet koncert p� Odeon.

Soilwork har ved tidligere koncerter haft sv�rt ved at f� deres melodiske metal til rigtig at fungere, men denne l�rdag var der alts� ingen slinger i valsen. Trods konstante udskiftninger i lineuppen, er sammenspillet nu langt bedre end det jeg har oplevet ved tidligere lejligheder. S�rligt vokalist Bj�rn Strid har oppet sig. Strid har tidligere haft det lidt sv�rt ved at b�re de melodiske passager med ren sang, men under denne koncert viste han sig p� alle punkter som en st�rk frontmand. Lige fra �bningsnummeret �Follow the Hollow� til afslutteren �Nerve�, havde Strid rigtig godt fat i publikum og fik pisket godt gang i Odeon teltet.

Soilwork surfede flittigt rundt i bagkataloget under den knap 1 time og 15 minutter lange koncert. I mine �jne har bandet ikke udgivet noget synderligt interessant siden �Natural Born Chaos� fra 2002, og jeg har faktisk fuldst�ndig ignoreret de seneste to Soliwork plader. Netop de nye numre var det, der i min bog, trak koncerten lidt ned. Det kan godt v�re, at numrene fra �The Panic Broadcast� g�r sig godt p� skive, men live fandt jeg dem faktisk kedelige. De har ikke helt det samme drive som de �ldre numre. Heldigvis blev der ogs� spillet en hel del numre fra de 4 f�rste albums. Numre som �Like the Average Stalker�, �The Chainheart Machine�, �Sadistic Lullabye� og �Bastard Chain� er jo afgjort noget af det bedste man kan finde indenfor melodisk thrash/death metal, og disse numre var sgu fede at genh�re live. Det gav mig en lille reminder om, hvorfor jeg engang var blandt tilbederne af Soilwork.

Jeg blev lidt overrasket over, at Soilwork pr�sterede s� godt, som de faktisk gjorde. Guitarlyden var godt nok ikke lige skarp under hele koncerten, men hvad der til tider manglede p� den lydm�ssige side, blev opvejet af en energisk performence. Jeg f�lte mig ret godt underholdt under (n�sten) hele koncerten og jeg tror n�ppe det bliver sidste gang jeg tjekker Soilwork ud live!

Roskilde Festival �11: Killing Joke [4/6]

Stampe — Sat, 02 Jul 2011 18:07:30 +0100

Det engelske post-punk band Killing Joke, der blev dannet i 78/79, �bnede Arena denne l�rdag eftermiddag foran ikke s�rligt mange mennesker. Bandet har v�ret inspirationskilde for store bands som Metallica, Rammstein, Lamb Of God og mange andre af nutidens metalbands.

Bortset fra frontmand Jaz Coleman ligner Killing Joke det de er: et gammelt heavy metal-band. Bandet troppede op i deres hverdagst�j, mens Jaz lignede en psykotisk klovn, der kunne l�re Heath Ledger en ting eller to om at spille Joker i Batman.

Koncerten begyndte stille og roligt med god tung heavy rock og tog efterh�nden mere og mere fart. Bandet lod sig �jensynligt ikke p�virke af, at der ikke var et �je i Arena. Man kunne g� direkte op til f�rste r�kke bag pitten, og pitten selv var �ben hele koncerten, s� man kunne g� ud og ind, hvis man ville det.

De folk der var blevet i lejren sn�d sig selv for en fremragende heavyrock-koncert, og hvem ved, hvorn�r man n�ste gang f�r Killing Joke at se p� dansk jord? Snakken mellem numrene begr�nsede sig til nogle moder jord citater, der ikke rigtigt gav den store mening. "Der er ikke flere fisk i havet". Nu spiller vi n�ste nummer. Colemans mimik har givetvis inspireret Til Lindeman fra Rammstein, da de to gutter ser ret ens ud i hovedet under koncerter. Ud over Coleman var der ikke rigtigt gang i bandet, men det var der til geng�ld i de f� publikummer, der var til stede. Der blev banget, pumpet knytn�ver og drukket �l til den store guldmedalje denne eftermiddag, hvor Killing Joke i den grad underholdte det lille publikum, og bandet havde fortjent at spille p� en mindre scene foran langt flere publikummer.

Roskilde Festival '11: Ghost [1/6]

Stampe — Sat, 02 Jul 2011 01:07:32 +0100

Sent om aftenen fredag skulle det superhypede svenske band Ghost spille p� den lille Odeon og p� trods af at klokken n�rmede sig 01.00, var der ganske fyldt i det lille telt.

Ghost er hemmelighedsfulde, og deres sande identitet kendes ikke, men der spekuleres i, at det er prominente black metal-musikere fra Sverige, der er bag maskerne.

En overstadig pr�sentat�r pr�senterede bandet til store klapsalver fra publikum, men der gik alligevel to minutter f�r det teatralske bands intromusik kom p�. Derefter kom de g�ende ind p� scenen under munkemessen fra h�jtalerene, alle i sorte munkekutter undtagen forsangeren, der kom ind i sit s�dvanlige outfit, pr�stek�be, bispehue og d�dningemaske. Den tre minutter lange intro sluttede, og stod man nu og ventede p� at helvede br�d l�s, blev man ganske skuffet.

De seks formummede mennesker spillede ganske melodisk musik, og det havde mere med pop end metal at g�re. Hvordan Ghost kan blive klassificerede som black metal overg�r min forstand. De meget catchy og f�ngende numre havde en del mere til f�lles med Duran Duran, Status Quo og Abba, end de havde med Immortal, Marduk eller Burzum. Der er ganske vist forvr�ngede guitarer i musikken, men sangeren synger sk�nsang og dobbelte stortrommer, eller blastbeats for den sags skyld, er ikke eksisterende.

Efter tredive minutter, bevares ganske fint pop, kom der endelig noget, der mindede om metal i form af indledningen til n�ste numer. Men den fest sluttede, s� snart vokalen kom ind over. Efterf�lgende kom der et instrumentalnummer, der med lidt god vilje kunne kaldes metal, men det var muligvis, fordi det endelig smagte lidt af fisk. Nu havde man jo st�et og lyttet til pop i ganske lang tid.

Efter fyrre minutter sprang svenskerne endelig og definitivt ud af pop-skabet med en coverversion af The Beatles �Here Comes The Sun�, der var ufatteligt tro mod originalen. Her kommer solen, og det er ok. Jamen hvad er det da for noget at st� at synge som p�st�et black metal-musiker?

Efter 50 minutter var popsceancen slut og den overstadige kvinde, der havde pr�senteret bandet kom ind og spurgte, om vi havde nydt at blive hjems�gt af Ghost. Hjems�gt af the ghost of Abba nok n�rmere. Publikum ville have mere, og jeg har da ogs� ganske sv�rt ved at give koncerten karakter, da det jo var en udm�rket popkoncert, der m�ske fortjener fire ud af seks pentagrammer. Men nu hedder dette site jo ikke abbazone.dk, men metalzone.dk og p� den baggrund m� jeg give en rigtig lav karakter. Dette har intet med metal at g�re.

Roskilde Festival '11: Eyehategod [3/6]

Stampe — Fri, 01 Jul 2011 22:07:20 +0100

Fredag klokken 15 var Ballroo.... Odeon (ja jeg kan stadig ikke finde rundt i de �nye� navne p� teltene) klar til at tage imod sludge/stoner/southern bandet Eyehategod, der lagde en lidt anderledes energi for dagen, end bandet der lige havde spillet, de bindegale australiere fra Parkway Drive.

Kvartetten gik p� i en �res�nderivende larm af feedback og startede s� stille og roligt koncerten op med, hvad der virkede til at v�re et nummer p� femten minutter. Stille og roligt er m�ske s� meget sagt, da trommeslageren, der sad bag et minimalistisk trommes�t best�ende af en stortromme, lilletromme, crashb�kken og hi-hat, fik �delagt sin lilletromme inden for de f�rste tyve minutter, og derfor m�tte bruge et par minutter til at skifte den.

Frontmand Mike Williams brugte pausen p� at fort�lle, at de havde spillet p� Christiania sidst de var her. Indenfor. Alts� inde p� Christiania, gentog han flere gange v�ldigt imponeret. "Der var ingen politi. Fuck the police," br�lede han ud i det halvtomme telt mod folk der, hvis de ikke var t�mmerm�ndsramte, var k�rt energim�ssigt helt ned i k�lderen af Eyehategod.

Stilm�ssigt rammer Eyehategod helt ved siden af min smag og mange andres �benbart, da teltet blev mere og mere tomt, men der var da en h�rd kerne tilbage, der s� ud til at nyde at f� energien trukket ud af sig af Eyehategod.

Frontmand Williams holdt snakken mellem numrene til et minimum, og som han selv sagde, "Dette er alt hvad vi laver i Syden. Vi er pisse ligeglade, og jeg siger ikke noget som helst mere."
Koncerten fortsatte i en god time og blev mere og mere kedelig for mig, s� jeg satte mig ud i den sol, der endelig skinnede over Roskilde Festivalen og faldt n�sten i s�vn af det dr�bende langsomme tempo, Eyehategod spiller i.

Det er virkeligt ekstremt langsomt og bestemt en smagssag, om man kan lide den slags. De gutter jeg endte med at st� sammen med (mine egne drenge skred efter tre numre) var ovenud begejstrede for koncerten, og det tr�kker en karakter op, at det var godt for fansene, selvom det ikke var godt for anmelderen.

Roskilde Festival '11: Mastodon [2/6]

Willumsen — Fri, 01 Jul 2011 20:07:56 +0100

Det skal ikke v�re nogen hemmelighed, at jeg er sv�rt glad for Mastodon og deres progressive toner. Jeg havde derfor ogs� set meget frem til aftenens koncert p� Orange Scene, is�r efter at have set dem varme op til Metallica i Forum for lidt tid siden. De aflyste desv�rre deres seneste europatourn� grundet sygdom i bandet, og der var derfor en del danske Mastodon fans der havde ventet l�nge p� koncerten. Den var desv�rre pr�get af d�rlig lyd og manglende publikum og pludselig, virkede det som om, at fest i campingomr�derne var mere interessant end koncerten.

Hvor jeg normalt ville have sneget mig op foran, valgte jeg i dag at opleve koncerten p� afstand. Mest af alt p� grund af skavanker efter g�rsdagens Iron Maiden koncert, der gik meget voldsomt for sig. Den beslutning blev jeg til geng�ld meget glad for samme �jeblik, som bandet gik p�. Ikke alene var lyden s� h�j, at adskellige menensker s�gte v�k fra Orange Scene, nej, den var ogs� justeret s� utroligt d�rligt, at man skulle tro, at det var l�gn.

Med skepsis fra start af og lysten til at holde sig for �rene, besluttede jeg mig dog for at forts�tte open-minded. Mastodon var trods alt et af hovednavnene og havde, overraskende nok, f�et listet sig ind p� Orange Scene, selvom de fleste nok ville mene, at de h�rte mere til p� Arena. Efter et par numre var mit hoved desv�rre s� gennembl�st, at jeg m�tte hejse det hvide flag og overgive mig til �repropper, hvilket jeg ikke lod til at v�re den eneste, der gjorde.

Festen var skam vild nok, s�fremt man stod p� de fem forreste r�kker, men det blev desv�rre afsl�ret p� storsk�rmen, at langt st�rstedelen af publikum s� utilfredse og meget stille ud. M�ske grundet manglende h�relse efter de f�rste numre. Og det blev desv�rre ikke bedre.

Der blev aldrig meldt r�dt lys i de forreste pits (adgang til den forreste afsp�ring foran scenen), der str�mmede derimod flere og flere mennesker ud derfra p� trods af, at bandet s� ud til at hygge sig og egentlig havde nogenlunde energi til at underholde den forsamling mennesker, der kunne have v�ret plads til foran Orange Scene, hvis da bare de havde m�dt op.

Skuffet m�tte jeg forlade koncerten efter godt 100 minutters alt for h�j st�j, som ellers plejer at fange mig i et helt andet univers. Og jeg kan ikke lade v�re med at t�nke over, hvordan ikke-metalelskende mennesker m� have haft det, hvis de bare har skulle krydse pladsen for at komme over p� den anden side af Orange Scene. Forh�bentlig f�r Mastodon hyret sig en bedre lydmand n�ste gang de bes�ger Danmark, ellers er jeg ikke helt sikker p�, at jeg fortsat vil elske dem, som jeg tidligere har gjort.

Roskilde Festival '11: Electric Wizard [3/6]

Bertram — Fri, 01 Jul 2011 15:07:00 +0100

Fredag fomiddag skulle det britiske doom band Electric Wizard fors�ge at sparke gang i publikum, en tjans som death metal bandet D��th egentlig skulle have st�et for.

Jeg m� indr�mme, at jeg egentlig hellere havde set, at vi fik en ordentlig omgang formiddags smadder, i stedet for den tunge omgang stoner/doom metal som Electric Wizard praktiserer. I mine �jne var det derfor ikke et optimalt bytte og vel egentlig heller ikke s�rlig logisk. M�ske en panikl�sning fra Roskilde Festivals side?

Det skal tilf�jes, at jeg har et minimalt kendskab til Electric Wizard, nok mest fordi jeg ikke dyrker denne gren af metal i en s�rlig h�j grad. Men jeg er f�r blevet overrasket af bands, der spiller doom metal og jeg havde da ogs� forh�bninger om en lille overraskelse her.
Det blev dog ikke helt tilf�ldet med Electric Wizards koncert. Musikken er simpelthen for tung til min smag, og selvom jeg fandt bandet ganske interessant indledningsvist, begyndte jeg s� sm�t at kede mig efter de f�rste 3-4 numre. Electric Wizard havde sgu en rigtig fed attitude, som stank langt v�k af tung og m�rk halvfjerdser rock. Det samme gjorde sig egenlig g�ldende for musikken. Det var ganske velspillet, selvom jeg havde store problemer med at h�re vokalen, der havde f�et et godt skud rumklang.

Jeg er ganske sikker p�, at bandets dedikerede fans fik sig en fed koncertoplevelse. For mig blev det til et interessant bekendtskab, som dog ikke gav mig noget p� musiksiden og derfor kun indkasserer tre sm� pentagrammer.

Roskilde Festival '11: Iron Maiden [4/6]

Bertram — Fri, 01 Jul 2011 14:07:16 +0100

Iron Maiden indtog torsdag aften endnu engang Roskilde Festival og Orange Scene, og leverede over 2 timers klassisk og velspillet heavy metal.

To gange tidligere har Iron Maiden v�ltet Orange Scene. I 2000 og 2003 leverede Iron Maiden mindev�rdige koncerter p� Orange Scene, og disse koncerter st�r stadig som to af de bedste koncerter jeg nogensinde har overv�ret p� Roskilde Festival. Torsdagens gensyn med heavy metal legenderne levede ikke helt op til de to tidligere koncerter, men det var lige ved og n�sten.

Iron Maiden, og s�rligt Bruce Dickinson, var i rigtig fin form. Det tog dog lidt tid f�r koncerten rigtig kom i gang. Det var f�rst da vi n�ede til �The Trooper�, halvvejs inde i settet, at stemningen r�g helt i top. Inden da var samtlige numre, bortset fra �2 Minutes to Midnight� og det kedelige �Dance of Death�, taget fra �The Final Frontier�. Derfor kom starten af koncerten til at virke lidt tung, fordi flere af de nyere numre har et mere rocket og afd�mpet pr�g.
Mod slutningen af koncerten blev der selvf�lgelig taget hul p� hitparaden, og vi fik alle de klassiske Iron Maiden numre, som jo altid bare er pissefede.

Denne koncert var ikke den bedste fra Iron Maiden og det skyldes hovedsageligt en lidt tung start. Men Iron Maiden befinder sig tydeligvis godt p� Orange Scene og det er alts� en forn�jelse at opleve et band som Iron Maiden, der har spillet heavy metal i mere end 30 �r, udvise en s�dan spillegl�de og energi som vi var vidner til torsdag aften. P� n�r enkelte sm� sk�nhedsfejl spillede Iron Maiden fejlfrit med en fantastisk lyd i ryggen. Havde Iron Maiden sparet lidt p� de langsomme numre og ellers lavet en bedre fordeling mellem nyt og gammelt, havde vi nok f�et endnu en magisk koncert med Iron Maiden p� Orange Scene. Nu fik vi �bare� en fed koncert, der fortjener 4 store pentagrammer.

Setliste:

1. Satellite 15... The Final Frontier
2. El Dorado
3. 2 Minutes to Midnight
4. The Talisman
5. Coming Home
6. Dance of Death
7. The Trooper
8. The Wicker Man
9. Blood Brothers
10. When the Wild Wind Blows
11. The Evil That Men Do
12. Fear of the Dark
13. Iron Maiden
14. The Number of the Beast
15. Hallowed Be Thy Name
16. Running Free

Roskilde Festival '11: 1349 [4/6]

Bertram — Fri, 01 Jul 2011 14:07:05 +0100

Norske 1349 var �rets mest ekstreme indslag p� Roskilde Festivalens metalprogram og trods en klar fejlplacering og lydproblemer, underholdte 1349 i godt en time de mest hardcore metalg�ster.

Et knap halvfyldt Arena telt kunne overv�re et band, der indtog scenen p� bedste black metal stil. Ild p� scenen og corpsepaint, som det jo h�rer sig til n�r man spiller black metal. Og netop det visuelle og ekstreme udtryk, har givetvis v�ret hovedattraktionen for en stor del af publikum. Man skulle lige se giraffen, som det jo hedder sig. Efter et par numre begyndte folk nemlig stille og roligt at sive ud af teltet. Dette kan selvf�lgelig ogs� skyldes, at 1349 ikke kom s�rlig godt fra start. Et sandt lydinferno var hvad tilskuerne blev budt p�, anf�rt af trommeslager Frosts umenneskelige trommespil. De herlige black metal riffs, som 1349 leverer p� plade, kom ikke helt til sin ret. Og dette kendetegnede faktisk hele koncerten. I de passager hvor tempoet n�r absurde h�jder, og dem er der jo en del af, var det sv�rt at h�re andet en buldren og Frosts trommer.

Det gjorde dog ikke koncerten til en entydigt d�rlig oplevelse. Indimellem savnede jeg da godt nok de fede riffs og melodierne, som havde det sv�rt i lydbilledet, men musikken blev aldrig usammenh�ngende. Selvom der skulle spidses �rer for at fange detaljerne, s� fremstod 1349 som et teknisk dygtigt og ganske velspillende band, hvor Frost afgjort var den st�rste oplevelse. Det er ganske imponerende hvad den mand kan udrette bag sit trommes�t.

Den menige festivalsg�st har nok ikke f�et s�rlig meget ud af koncerten med 1349. Musikken har givetvis virket kaotisk og rodet, men denne form for ekstrem black metal er ogs� for de faste og dedikerede lyttere, og vi fik afgjort en god 1349 koncert, der under de rigtige omst�ndigheder kunne n�rme sig topkarakteren.

Roskilde Festival '11: Parkway Drive [4/6]

Willumsen — Fri, 01 Jul 2011 13:07:19 +0100

Anden dag p� festivalomr�det, der i g�r aftes blev sparket godt i gang af legendariske Iron Maiden, b�d fra (n�sten) morgenstunden af p� australske metalcore af f�rste klasse. Parkway Drive, der tidligere har bes�gt Danmark, men i �r havde deres debut p� Roskilde Festival, har inde for de seneste par �r f�et meget opm�rksomhed som de vilde surferdrenge fra Australien, der kunne form� at n� langt ud over scenekanten og f� publikum med. Og det blev vist endnu engang, da de fik ansvaret for at v�kke de metalelskende roskildeg�ngere op fra g�rsdagens rus af lunkne �l og pis-st�v.

N�r et band v�lger at spille en koncert, selvom et medlem sidder i k�restol og et andet har forstuvet foden, vinder de alligevel lidt respekt fra start af. Samtidig forventer man s� ogs�, at showet vil blive pr�get af disse skader og nok ikke vil g� s� vildt for sig, som man ellers kunne have forventet. Men alle dem, der delte disse forudantagelser med mig, fik ganske simpelt uret, for det er fandme l�nge siden, jeg har set et band hoppe s� meget rundt og med s� meget energi, at selv den bagerste del af Odeon ikke kunne st� stille.

Forsangeren i Parkway Drive, Winston McCall, lagde ikke skjul p�, at ogs� han syntes, at det var noget tidligt at spille koncert og kom med flere udr�b som "I would kill for some fucking eggs right now", der var med til at skabe en unik kontakt til publikum. Men selvom man ikke kan andet end at rose australiernes evne til at f� alle med, s� m� det desv�rre ogs� n�vnes, at de ikke just spillede deres bedste koncert. De kunne sagtens have v�ret meget mere tight, og der var ogs� lidt for mange fejl, som undertegnede lagde m�rke til.

N�r det s� er sagt, er der vidst heller ikke meget andet end ros tilbage at give. Lyden var for en gangs skyld justeret ordentligt og var i bund og grund fin. Publikum var med hele vejen og lagde ikke skjul p� deres k�rlighed til bandet, og bandet tog gl�deligt imod denne k�rlighed og fortsatte med at opfordre publikum til at g� amok. Hvis koncerter handler om at tilfredsstille publikum og n� ud over scenekanten, s� gjorde Parkway Drive et godt stykke arbejde, hvilket de skal have ros for. De viste, at man sagtens kan g� amok og hoppe som gale, selvom klokken ikke er mere end 13, og man muligvis ikke har f�et morgenmad endnu.

Roskilde Festival '11: Terror [5/6]

Stampe — Thu, 30 Jun 2011 20:06:16 +0100

Til min store skuffelse var jeg tvunget til at g� f�r 1349 var f�rdige. Det norske black metal band med Frost p� t�nderne spillede p� et halvtomt Arena, mens Terror skulle spille p� Pavillion Junior. Allerede 10 minutter f�r koncerten startede, var der propfyldt i det lille telt og �Slayer� r�ben gjaldede ned mod den lille scene. Efterh�nden som klokken n�rmede sig 19.30 blev det lille telt mere og mere fyldt og da f�rst hardcore-legenderne Terror fra Los Angelses, California gik p�, var der s� stort et ryk ind, at kvinder og b�rn flygtede ud af teltet. En to meter h�j fyr med lange dreadlocks besluttede sig for, at han ikke var h�j nok og tog derfor en halv meter h�j sombrero p�. Den mexicanske hat blev hurtigt vippet af f�et til de bagvedst�endes lettelse.

Terror, der har spillet 300 shows om �ret siden 2003 viste ingen tegn p� metaltr�thed, men gik p� til �res�nderrivende jubel med ordene �Loosen up. Move� Der var i det hele taget en del snak mellem numrene, og man fik fornemmelsen af, at Terror ikke plejede at have en time til r�dighed, men hvad g�r det n�r bandet er p�, som om der ikke er en i morgen. �Drink your drinks, pump your fists. It's good to be alive� skr�lede frontmand Scott Vogel og satte gang i endnu et monster moshpit.

�Sk�l allesammen, og sk�l dig med Bad Religion-flaget", l�d det fra Vogel der blev s� begejstret for at holde flaget med Bad Religion, at han glemte at synge med p� nummeret. �Vi er Terror direkte ud af Los Angelses, Californien, og vi er ikke et rock band. Vi er bare en gruppe sk�re unger lige som jer, der elsker hardcore. Ved i hvad et circle pit er," skreg Vogel, og fra hvor jeg stod, lod det ikke til at Roskilde Festivalen var klar over, hvad en circle pit er. De vidste til geng�ld, hvordan man moshede og senere i showet, kom da der ogs� noget, der mindede om en circle pit, da frontmand Vogel opfordrede folk til at lave en circle pit rundt om de to stolper, der holder teltet oppe.

Terror fyrede en forrygende koncert af, og de f� der gik f�r koncerten var slut, var folk der ikke kunne holde til mere. Koncerten blev afsluttet med titlenummeret fra Terrors nyeste skive, "Keepers Of The Faith", til stor jubel fra alle i det propfyldte telt.

Roskilde Festival '11: De H�je H�le [3/6]

Willumsen — Wed, 29 Jun 2011 20:06:45 +0100

Jeg indr�mmer gerne, at De H�je H�le nok ikke falder ind under kategorien metal, men eftersom en stor del af det publikum, der troppede op foran Pavillion Junior onsdag aften s� ud til at have en f�lles k�rlighed for de h�rdere toner, er det m�ske alligevel passende at lave en lille reportage fra aftenens koncert.

"Undergrundens pendant til Magtens Korridorer" er m�ske en meget passende beskrivelse af de tre gutter, der spiller letlyttelig punk/rock p� godt dansk. Musikken er langt fra advanceret, og teksterne er lette at huske, dog meget intetsigende. Det er musik man drikker sig fuld og fester til, og ikke ligefrem den store musikalske oplevelse, men det var nu meget hyggeligt alligevel.

Der var godt fyldt op foran scenen og godt 70% af publikum s� ud til at have starten festen tidligt i eftermiddag, og var derfor allerede godt stegte. Det hindrede dem dog ikke i at f� danset, r�bt og skreget med p� nummer efter nummer, og fra tid til anden snige sit svedende legeme ud til vagterne, der uddelte vand, for at lade op til endnu en glad sving-om.

Jeg har brokket mig meget over lyden p� Pavillion Junior, men n�r der er tale om et band som De H�je H�le, g�r det jo ikke noget, at det lyder lidt d�rligt, s� det er ikke det, der danner grundlag for vurderingen af koncerten. Det er derimod det faktum, at det var lidt kedeligt hvis ikke man var i det helt vilde festhum�r. Men eftersom en god del af publikum alligevel s� ud til at hygge sig gevaldigt, var det heller ikke en katastrofe.

Roskilde Festival '11: Agent Fresco [5/6]

Willumsen — Wed, 29 Jun 2011 17:06:36 +0100

Dagen f�r d�rene sl�s op til de store scener p� Roskilde Festival, gav de islandske gutter i Agent Fresco et legendarisk show p� Pavillion Junior. Publkum var s� meget med hele vejen igennem, at jeg mist�nker dem for at have holdt festfri dag i g�r - t�mmerm�ndene skjulte de hvertfald godt, og de form�ede at give Agent Fresco al den energi, som de fortjener.

Seks pentagrammer gives s�dvanligvis for en uforglemmelig oplevelse, og det m� jeg godt nok sige, at koncerten onsdag eftermiddag var. Desv�rre var lyden justeret d�rligt, og forsangeren, Arn�r Dan Arn�rsson, lavede akkurat s� mange uheldige kiks med stemmen, at jeg ikke kan give dem mere end fem fantastisk store pentagrammer. Selvom det til tider kan v�re meget sv�rt at f� Agent Fresco til at passe ind under genren metal, egner deres musik sig bestemt til at blive hyldet p� denne side, og s� man sig omkring inde til koncerten, var der ogs� en del stereotype metalheads, der var kommet for at opleve de islandske gutter.

Teknisk set er medlemmerne i Agent Fresco alle vanvittigt dygtige - de leverer s� fantastiske musikalske oplevelser, at man er overbevist fra start af, og at n�rstudere deres sange er som at g� helt ind i et andet univers, fordi der simpelthen er s� mange lag i det. Derudover leverer de ogs� et fantastisk og varieret live show, hvor publikum aldrig keder sig. Med en bassist, der fra tid til anden udskifter den 5-strengede bas med en kontrabas, en guitarist, der ogs� viser skills p� keyboardet og en sanger der pludselig g�r fra falset til scream, er der ingen tvivl om, at Agent Fresco har fundet den helt specielle gnist, der g�r deres show uforglemmeligt.

Forsangerens specielle stemme er et helt kapitel for sig - aldrig har jeg v�ret til en koncert, hvor der blev screamet s� godt live. Tilgeng�ld var der ogs� lidt for mange kiks, da han gik over i sk�nsang og falset, men han gjorde det sgu med attitude og gav alt hvad han havde i sig, og det m� han da ogs� vinde et par point for.

Showet blev afsluttet med en sang, dedikeret til frontmandens far, der tabte til canceren. Lidt klich�, vil nogle m�ske mene, men den f�lelse der blev v�kket hos publikum var ikke en klassisk trist-og-tragisk medlidenhed men derimod en f�lles k�rlighed for musikken. Da sidste nummer var slut, blev der i flere minutter r�bt efter ekstra nummer, dog uden noget resultat, da der simpelthen ikke var tid til, at bandet kunne spille mere.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg skal ind og se Agent Fresco n�ste gang de bes�ger Danmark. Jeg er helt vild med deres sk�ve stil og funky attitude, og jeg er ogs� meget sikker p�, at de, efter dagens koncert, f�r solgt en god del flere eksemplarer af deres debutalbum, der udkom i starten af 2011. Det er fem fantastisk store pentagrammer de fire islandske gutter f�r med p� vejen.

Roskilde Festival '11: Trust [4/6]

Willumsen — Tue, 28 Jun 2011 16:06:00 +0100

Tirsdag eftermiddag p� Roskilde Festival tog jeg mig en pause fra lunkne �l, ukomfortable campingstole og d�rlig eurodance i min lejr, og bev�gede mig mod Pavillion Junior for at opleve det danske band Trust, der, p� trods af, at de kun er to medlemmer, har form�et at f� opm�rksomhed p� den danske musikscene. Og i �r var de s� alts� blevet booket til Roskildes upcomingscene.

Jeg har aldrig v�ret den store fan af Pavillion Junior, m� jeg nok �rligt indr�mme. Ikke p� grund af ideen, den mener jeg skam er fantastisk, men p� grund af den n�sten altid skuffende lyd og det meget kedelige lys. Men man har jo lov at h�be, og da jeg, if�rt et klassisk festivalslook med gummist�vler og solhat, k�mpede mig gennem bunker af tomme �ld�ser, efterladte madrester og n�gne svenskere, for at n� frem til scenen, n�ede jeg at vende mit ellers s� negative sind om og rent faktisk tro p�, at jeg kunne tage fejl, og at det kunne blive en fed koncert med god lyd.

Men det var desv�rre lidt naivt af mig, for jeg havde endnu engang ret i mine fordomme - lyden var d�rlig og lyset var kedeligt - alligevel form�ede Trust at f� mig til at nyde koncerten mere end jeg havde forventet, men jeg synes nu, at det er �rgerligt, at kunstnere p� denne lille og hyggelige scene m� tage til takke med s� d�rlig lyd.

Der var langt fra fyldt op foran Pavillion Junior, og der var ikke meget gang i publikum under koncerten, m�ske fordi det kan v�re sv�rt at trampe/hoppe/danse til de skiftende taktarter, der vel nok er et af de skarpeste kendetegn ved Trust. Men der var dog et par hardcore fans der fik hevet stemningen lidt op, og bandet s� ikke ud til at lade sig p�virke af et tilsyneladende t�mmerm�ndsramt publikum. Faktisk tv�rtimod - de form�ede at give den fuldt gas selvom de, fysisk set, langt fra kunne fylde den ellers noget lille scene ud, og jeg blev meget imponeret over de to gutters evne til at n� ud over scenekanten, ogs� selvom publikum var lidt kedeligt, frontmanden var bundet til sit mikrofonstativ og trommeslageren til hans stol.

Trust er et af de f� bands, der form�r at kombinere et hav af elementer fra vidt forskellige genrer og alligevel f� det til at passe godt sammen. P� den m�de skiller hver eneste sang sig ogs� ud fra de andre, og det g�r det super fedt at opleve dem live. Men da bandet bev�gede sig over i den mere progressive bane, var stemningen lidt for svag - det havde nok v�ret en helt anden oplevelse at se dem spille sent om aftenen.

Selvom de to gutter leverede et fedt show, var det f�rst under sidste nummer, at de sneg sig op p� 4 pentagrammer, da de afslutningsvis havde valgt et mere letlytteligt og up-beat stonerrock nummer, som publikum s� ud til at v�re i stand til at bev�ge sig rundt til. Men med et show der generelt var pr�get af tunge riffs og grov vokal, manglede bandet noget attitude mellem numrene, hvor de virkelig overspillede rollen som ydmyg upcoming band. Jeg er sikker p�, at mange har nydt koncerten, ligesom jeg selv, men vil I ikke nok vise det n�ste gang? For det bliver til sidst en lille smule kedeligt at st� til en koncert, hvor 90% af publikum st�r helt stille.

Roskilde Festival '11: Essence [5/6]

Bertram — Tue, 28 Jun 2011 10:06:45 +0100

Danske Essence �bnede mandag aften Roskilde Festival med et brag af en koncert, der efter alt at d�mme, ikke bliver bandets sidste p� Roskilde Festival.

F�rst skal det selvf�lgelig lige n�vnes, at Undergang allerede havde taget hul p� metalprogrammet s�ndag, dog uden tilstedev�relse af denne skribent. Derfor var Essence f�rste ret, p� den ellers knap s� sp�ndende metalmenu, som Roskilde Festival serverer for os i �r.
Personligt kunne jeg n�ppe have �nsket mig en bedre �bning p� festivalen, for med udgangspunkt i det fremragende debutalbum �Lost In Violence�, leverede Essence en sand thrashmetal fest, der allerede inden festivalen rigtig er i gang, kan vise sig at v�re dette �rs bedste.

Der var da ogs� lagt i ovnen til en intens koncert. Publikum var nemlig m�dt talst�rkt op for at hylde de netop hjemvendte nordjyske r�dder, der de seneste uger har v�ret p� tour med Vader og Krisiun. Lige fra koncertens start, hvor introen �Allegiance� r�g udover PA anl�gget, var interaktionen mellem publikum og band da ogs� r�dgl�dende. Der blev moshet og headbanget, s� jeg sj�ldent tror Pavilion Junior har lagt teltdug til noget lignende. Her snakker vi alts� ikke 10-20 afdankede heavyhoveder, der fors�gte at f� gang i festen. Nej, det var alts� en moshpit, der involverede flere hundrede festivalsg�ster. Den megen aktivitet blandt publikum, smittede tydeligt af p� et overv�ldet band, der udviste d�n energi og gnist, som m�ske har manglet ved tidligere koncerter, og som kun opst�r n�r publikum i den grad anerkender musikken.

Essence m� efterh�nden betegnes som en ener p� den danske (up-comming)metalscene, og det er ikke bare bandets fede og professionelle attitude, der g�r udfaldet. Thrashperler som �Pestilence� og �Lost In Violence� virker perfekt i livesammenh�ng, mens �Shades of Black� og �Blood Culture� er f�dte crowd-pleasers. Sidsn�vnte nummer viste desuden, at bandet p� ingen m�de st�r sv�kket efter at bassist Tobias Nefer tidligere p� �ret forlod Essence. Atlas er p� alle m�der en fuldgod ertstatning...

Samlet set st�r Essence ogs� styrket efter g�rsdagens koncert, for de gjorde stort set alt rigtigt. Publikum var p� under hele koncerten, og den massive energiudladning fra publikum kostede da ogs� mod slutningen af koncerten, hvor luften var ved at g� en smule af ballonen. Men her spillede Essence (ganske snedigt) det velkendte, men uhyggelig st�rke kort; Slayer-kortet. En h�rdtsl�ende kopi af klassikkeren �Raining Blood� gjorde, at st�rsteparten af publikum endnu engang m�tte overgive sig og lade hovedet svinge i takt til de klassiske Slayer toner.

Essence leverede et fedt show p� omkring 50 minutter, der efterlod �n med f�lelsen af, at ville have mere. Med et album mere i bagagen og med et par tours mere p� samvittigheden, kan det n�ppe undg�s, at det bliver til et gensyn med Essence p� Roskilde Festival. Vel at m�rke med mere spilletid og p� en st�rre scene.