<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Metalzone.dk Interviews</title>
        <description>Interviews fra metalzone</description>
        <link>http://www.metalzone.dk</link>
        <lastBuildDate>Sun, 21 Aug 2011 11:41:50 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <item>
            <title>Memorial/Dennis Petersen</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=212</link>
            <description>Metalzone har fået en lille snak med Memorial sanger Dennis H. Petersen om det nye album ”Shatter the Art”, og det viste sig hurigt, at det ikke er en herre, der er fyldt med pis og papir, men derimod en jordbundet herre, der kan lide sin metal som de fleste. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nu har jeres plade ”Shatter the Art” været ude et stykke tid, så det må være logisk at vi varmer blidt op med at jeg spørger lidt til den.&lt;br /&gt;
Er I stadig glade for resultatet? Har albummet ændret sig efterhånden som I har fået sangene lidt på afstand? Og den naturlige: Noget I ville have gjort anderledes og hvis, hvorfor?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg nyder sku stadig at spille numrene i øveren. Tror ikke vi kan lade være med at lege lidt med numrene når vi spiller live, men aldrig noget der ændrer det egentlige udtryk. Hvis jeg fik chancen for at lave noget om, skulle det være at indspille nummeret Desecration II uden click, da det simpelthen ikke sejler nok i tempoet på pladen.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nu lagde jeg jo ikke skjul på i min anmeldelse, at jeg ikke synes I opfinder den dybe tallerken. Eller det gør I måske, men jeg er for stor en ignorant til at kunne høre det?&lt;br /&gt;
Men seriøst: hvordan ser I selv jeres musik? Er det I jeres ører noget helt specielt, eller er I ikke blege for at indrømme, at I lader jeg inspirere? &lt;br /&gt;
Personligt mener jeg jo ikke, at ethvert band bør stræbe efter voldsom originalitet, så længe det de laver, har en kvalitet og en smule eget udtryk&lt;br /&gt;
Er det jeres ambition at skabe noget meget originalt, eller har I det fint med at putte jeres eget krydderi på en hovedret, som andre allerede har kreeret?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Ja jeg tror lige du fik det med i anmeldelsen, hehe! Og tak for den for resten, det luner. Jeg syntes vi hele tiden arbejder os tættere på vores egen bryg og ”shatter…” er fanget på et rigtig godt tidspunkt i processen. Vi går sku ikke så meget op i at opfinde noget nyt, det skal bare sige KLASK!&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nu var jeg jo ganske positivt overrasket over ”Shatter…”, men synes dog der mangler noget for at kunne hive jer helt op til stjernerne. Især har jeg problemer med den melodiske råben, som man f.eks. hører i omkvædet på ”When Everyone Starts to Forget”. Hvordan ser du det? Er det vejen frem i Memorial? Kommer der ren sang over omkvædene fremover, eller er det bare et par eksperimenter på vej frem mod jeres helt egen stil?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Haha, når man laver et nummer som det, så skal man jo nok forvente et par stokkeslag. Jeg bryder mig egentlig ikke så meget om en øm omgang skønsang til vores slags musik, så det vil jeg have svært ved at forestille mig sku være hovednerven i fremtiden. Men på lige præcis dette nummer fangede vi bare en fed fornemmelse. Nogen er til røv, nogen er til patter og sådan skal det jo være.&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det klæder jer bestemt ret godt at bevæge sig rundt i midttempoområdet, men jeg må sige, at når I virkelig giver den gas, så er det sgu der musikken tænder mig mest. Hva’ er der med jer? Er I bare for tykke og dovne til at spille hurtigt? Eller er groove den vigtigste ingrediens i Memorial suppen (ja, jeg bliver ved de gastronomiske metaforer)?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Personligt kunne jeg sagtens vænne mig til kun at spille sange i det slæbene, sludgede tempo, men det er de andre vist ikke helt enige i, heh. Det er da også rart med et spark i løgene engang imellem det er da ikke det, men jeg ville hade hvis jeg altid skulle spille i tempo 290. Groove er vigtigt. Hvis et nummer ikke groover, så er det jo kun musikernes teknik og kunnen man sidder og lytter til, og det rager mig en bajer! Så hellere et helt riff i E der gynger som en torskekutter i stiv kuling… Det skal også helst lyde som en!&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvor bevæger I jer tekstmæssigt? Bookletten lader jo til at være en slags opsummering af hvert nummer, og hvad jeg lige kan lytte mig frem til lader til at være lidt en blanding af temaer. Der er blandt andet et par ”fuck ikke med mig, for så fucker jeg dig up” sange imellem er det ikke? Nu er det jo ikke fordi jeg vil fornærme dig, men på bandfotoet ser du nu ikke ud til at kunne bænkpresse det helt vilde. Jeg mener selv, at man bør have overarme der matcher den slags tekster. &lt;br /&gt;
Så hvad handler sangene om, og hvordan fungerer det hos Memorial? &lt;br /&gt;
Kommer lyrikken på til sidst, eller er det mere et samspil mellem musik og lyrik der opstår løbende, efterhånden som sangene tager form? &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg ved sku ikke hvad jeg kan tage i bænkpres, men jeg kan løfte 6 kasser bajere. Tror det var Kurt der udpegede de tekstbidder der skulle være i bogen, og ved nogen af dem havde jeg nok valgt nogen andre, der afspejlede teksten lidt bedre. Men hvis det er ”Desecration II” du snakker om når du nævner ”fuck ikke med mig” teksterne, så omhandler det bare mine tanker omkring disse katolske præster der putter forkerte ting, forkerte steder hen i små drengebørn. Skulle da også mene at det er til at høre humoren og selvironien ligge i overfladen af den tekst.  Mine tekster kan være vidt forskellige. Nogen er skrevet i det meget direkte og bogstavelige sprog og andre er der lidt mere i. Nu vil jeg ikke bevæge mig ud i en længere samtale om alverdens filosofi og brugen af metaforer, for i bund og grund er det bare tanker omkring forskellige ting, som i sidste ende bliver en tekst, men derfor må der gerne være lidt dybde engang imellem. Håber da bestemt ikke folk får et indtryk af, at mine tekster går ud på at spille med overarmene og vise hvor meget jeg kan tage i bænkpres nede i fitness centeret.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvordan får et nummer liv hos Memorial? Er I et af de bands der skændes så ofte som muligt i øvelokalet, eller kommer der en fra bandet med et færdigt nummer som bare skal indøves en gang i mellem?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: Vi er som bidske hunde! Nogle gange er det Cuetos side af træet der er mest pis på, andre gange Mortens osv. Men der kommer sku noget godt ud af det. Bare vent til næste plade.&lt;/i&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Trommer blev indspillet hos Christian Bonde og resten hos Jacob Bredahl. Hvorfor dele det op? Hvordan var det at indspille hos de to? De er jo hastigt ved at blive nogle ferme producere, der efterhånden har lige så meget at lave som Hansen &amp; Madsen. &lt;br /&gt;
Er I tilfredse med resultatet? Deler I studietiden op igen næste gang, eller går I efter ét studie fremover?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Ved ikke hvorfor Jeppe valgte at indspille hos Bonde, men han er jo trommeslageren så det var fint med mig. Personligt ville jeg helst indsdpille hele lortet ét sted, da jeg har en idé om at det har noget at sige med lyden. Men jeg er jo også fra Sønderjylland og dæ drikke vi æ mælk ve æ ko. Begge steder kan dog anbefales, da det er nogen hyggelige fyre de to.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I er signet på engelske Casket Rec. Hvordan forløber det? Er det en af den slags kontrakter, hvor bandet selv betaler for indspilningen, hvorimod selskabet sørger for PR? Er I tilfredse med aftalen, og for hvor længe er I signet? &lt;br /&gt;
Hvordan er ejerskabsforholdet til jeres musik? &lt;br /&gt;
Hvordan ville I foretrække en pladekontrakt. Selv betale for indspilningen og eje musikken, eller have selskabet til at betale for alt, hvorimod de kommer til at eje musikken?&lt;br /&gt;
Her ville det jo også være nærliggende at spørge til din mening omkring internet og illegale downloads. Er det vejen frem for små bands, at de kan blive hørt overalt, eller gør det det tværtimod sværere at etablere sig som band?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Der har vist været lidt bøvl med Casket i løbet af processen, men det er hovedsageligt Kurt, der tager sig af den slags, så noget egentligt svar kan jeg ikke rigtigt give dig. Jeg syntes det er fed at man kan hente teasers og andet godt på nettet, men det egentlige album skal sku købes i butikken. Følelsen af helt frisk plade fås bare ikke på MP3. Men internettet er sku din ven når du har et band. Det er altså der man bliver hørt, hvis man ikke lige har et fed bookingselskab, der har 200 koncerter til en i året. Men selvfølgelig er der plusser og minusser. F. eks er det blevet alt for nemt at smide ting på internettet, så der findes en stor bunke lort som man skal forsøge at æde sig op til toppen af. Det stinker, men alligevel tager vi gladelig mundfuld efter mundfuld. Det er derfor mange musikere indtager alle de bajere og joints. For at fjerne den dårlige smag i munden. Og det virker!&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvordan ser det ud på livefronten? Er I et DIY band som selv booker shows, eller er I på vej mod et booking selskab? Hvor vigtigt er det for jer at spille live? Et nødvendigt onde, eller hele grunden til I gider?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg er ret vild med mange af processerne i et band, men live-delen er helt klart den fedeste. Det er her vi kommer tættere på hinanden og holder en fest. Der er sku ikke noget som at se folk blandt publikum give efter for rygetrangen når vi spiller et tungt nummer, og bare står og fyrer op midt i salen. Det er ren ”Walk Hard” haha. Men ja, vi booker selv shows, eller det vil sige at det er så også Kurt der står for den del. Det kunne være man skulle snakke med Royal om en ”Tak Kurt” øl. En med flot guldmotiv af Hr. Sørensen. Jeg skulle nok drikke den, og er sikker på at manden selv også kunne hamre et par stykker.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvad har I linet op for fremtiden? Noget særligt du kan løfte sløret for?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Vi tager på en bette tur med Illdisposed og Raunchy til Oktober. Syv koncerter i Tyskland, Østrig og Ungarn tror jeg nok. Der var vist også noget med en koncert i Danmark, men det skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed. Men så meget live som muligt. Ellers skal vi bare skrive nyt, drikke øl og nyde tilværelsen.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Og endelig er ordet selvfølgelig dit.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg har ikke så meget at sige andet end, tak til alle der støtter os. Håber at se en masse mennesker rundt omkring i det danske og udenlandske. Og så er det MOJN!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dennis&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja mojn Dennis, og husk: spærm i æ hæk å så er æ væk!!!&lt;br /&gt;
</description>
            <author>Knudsen</author>
            <pubDate>Sun, 21 Aug 2011 10:08:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Noctem/Beleth og Exo</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=211</link>
            <description>Mens mange, inklusiv en del fra MZ’s staff, er draget til Roskilde havde jeg den ære at blive kontaktet personligt af guitaristen fra Noctem. Et band jeg for nylig er blevet meget optaget af. Han skrev han havde læst anmeldelsen af deres nye skive Oblivion her på siden, som kan læses &lt;a class='link' href='http://www.metalzone.dk/index.php?side=expandcd&amp;id=2033'&gt;her&lt;/a&gt;, og ville høre, om jeg var interesseret i et interview. Dette kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til, så jeg sendte straks en række spørgsmål til bandets e-mail. Korrespondancen kan læses i det følgende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: Hvordan arbejder i som band; hvem skriver sangene, og hvem står for musikken?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Exo (lead guitar): Altså jeg skriver strukturen af sangene. Derefter tilføjer vi resten af instrumenterne, og vi prøver altid at bruge nye metoder at skrive vores musik, for at lyde friskere. Efter alt musik er skrevet, skriver Beleth lyrikken og står for vokalen i alle sangene.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: I mine øre har i en meget unik ’’sound’’ af blackened death metal. Var det en ’’sound’ der bare kom til jer, eller måtte i arbejde længe for at finde den unikke Noctem atmosfære?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Exo: Jeg tror en af de vigtigste elementer for at band må være deres ’’sound’’. Hvis du har din ’’sound’’ og den er unik og anderledes end alt andet, så har du muligheden for at udvikle den. Det er noget der er virkelig vigtigt for os, så vi tænker altid over vores ’’sound’’. Selvfølgelig er vi ligeglade med stil og ’’labels’’ som death og black metal, det vigtigste er, at man kan genkende vores ’’sound’’, hvilket vi forbedre med hvert album.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: Vi fortsætter med sangskrivningen. Jeres tekster er utrolig godt skrevet og jeg er virkelig fascineret af det tekstunivers, Noctem bevæger sig i. Hvad er hovedinspirationerne og temaerne, når i skriver teksterne, og er der nogen budskaber med dem?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Beleth: Mange tak! Jeg prøver altid at have et historisk tema. En stor inspiration har altid været Alan Poe eller Lovecraft. Budskaberne er der masser af. Oblivion er et budskab om had og afsky mod den etablerede verdensorden. Ligesom de gamle civilisationer der forsvandt, virker vores tid også tæt på enden. Vores økonomiske system og velfærd falder sammen. Vi er de eneste arter der direkte er skyld i globale miljøskader. Alle civilisationer har deres tid, og vores kommer til en ende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: I signede med Rising Records for udgivelsen af Oblivion. Kan i fortælle lidt om hvorfor i skiftede selskab og var det en stor forandring for jer?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Beleth: Oblivion er det næste skridt i vores karriere. Der er ikke meget at sige om skiftet, Noishead var simpelthen bare ikke klar til det, og Rising Records tilbød nogle bedre omstændigheder for os. Ja, det er selvfølgelig en stor forandring for os. Rising Records er et fantastisk selskab og vi er meget tilfredse med at arbejde med dem i dag.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: I er et ungt band med blot to fuldlængde album ude, ikke desto mindre har i turneret meget på det seneste. Hvordan har det været at turnere med navne som Gorgoroth, Carach Angren, Finntroll, Malevolent Creation og Napalm Death?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Exo: Fantastisk! Vi er meget mere erfarende som band efter at have turneret med så fantastiske bands. At spille live live konstant er noget der får dig til at springe til den næste level. Bandene var virkelig professionelle og vi have muligheden for at vise vores bedste til forskellige publikum, hvilket er virkelig godt. Hver tour var en helvedes tur!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: Er jeres image på scenen vigtigt for jer når i spiller live (jf. Jeres påklædning), eller går i bare op på scenen og spiller?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Exo: Selvfølgelig. Den æstetik vi viser på scenen er et element der er kombineret med musikken. Image og musik er den perfekte sammenblanding til, på den bedste måde, at udtrykke vores performance, og med performance mener jeg ikke noget teatralsk. Vi er et metal band og for os er musikken det vigtigste, men image er element som vi bruger som en del af vores show. Det er en måde at fremvise vores musik bedst muligt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: Hvem kommer med ideerne til jeres videoer, og har de nogle budskaber?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Beleth: Vi kommer med ideerne til videoerne, og de har ikke nødvendigvis noget at gøre med emnet i sangen. I Divinity er budskabet meget klart. Sangen og videoen handler om tilintetgørelsen af uskyldighed og guddommelighed, for at finde ’’den anden sides’’ nåde og evigt liv. Jeg synes det er en af vores bedste videoer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: Videoen til Across Heracles Toward, fra jeres debut Divinity, er meget ekstrem. Er det vigtigt for jer altid at bryde grænser med jeres musik og videoer?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Exo: Absolut! Videoen til Across Heracles Toward var en mulighed for os til at udtrykke vores følelser når vi skriver musikken, hvad der sker i vores hoveder. Vi elsker selvfølgelig gore-film og det en slags tribute til det. Efter Across Heracles Toward, var Divinity meget anderledes, og den næste vil være anderledes igen. Vi vil ikke sidde fast på nogen måde.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: Hvor længe ser i jer selv spille den her form for ekstrem musik?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Exo: Det er ikke noget vi tænker over, eller bekymrer os om. Det her er noget vi gør nu, noget vi vil gør indtil vi ikke kan mere. Så hvis det er muligt, indtil vi dør.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: I afslutter snart 2011 touren. Har i planer om at holde en pause efter det, eller er der andre planer i den nærmeste fremtid, måske et show her i Danmark?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Beleth: Vi er tæt på slutningen Oblivion touren i spanien. Efter sommeren begynder vi at promovere albummet i resten af Europa, og selvfølgelig vil vi gerne spille i Danmark. Vi har ikke tid til pauser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: Har i nogen favorit/dårlige øjeblikke i Noctems karriere indtil nu? Og måske nogle favorit numre fra jeres albums?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Exo: Der er rigtig mange gode øjeblikke. Når man er i et band oplever man alle mulige forskellige ting, både gode og dårlige. Live in Czech Republic i januar 2010 og touren med Gorgoroth var virkelig gode oplevelser. På den anden side har jeg oplevet dårlige ting med presset fra musik branchen. Lige nu er mit favorit nummer The Arrival Of The False Gods fra Oblivion.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: Mange tak for jeres tid. Har i nogle afsluttende ord til de danse metalheads på Metalzone.dk?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Exo: We're now presenting our new album &quot;Oblivion&quot; motherfuckers! hope you enjoy it and headbang to it as much as you can! See you on tour!!!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Beleth: Stay fucking brutal brothers. Waiting for destroying the Danish stages together!!!</description>
            <author>Carlsen</author>
            <pubDate>Mon, 27 Jun 2011 13:06:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Taake/Hoest</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=210</link>
            <description>&lt;b&gt;Taake/Hoest&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hjemme hos Hoest&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;En fredag sidst i maj blev undertegnede inviteret hjem til Hoest fra Taake for henholdsvis at lytte det næsten færdig-indspilte materiale til det kommende fuldlængde-album igennem og lave et interview. Ud på eftermiddagen blev jeg så hevet pænt indenfor i mandens lejlighed og placeret solidt i stuens sofa med en iskold Tuborg i hånden. Et rå-mix af syv nye numre lå klar og røg i afspilleren. Nogle af numrene manglede dog vokal, men det var heldigvis ikke vanskeligt at danne sig et indtryk af materialet af den grund. Hoest var tydeligvis stolt over hans nye sangmateriale, og som på forgængeren, &quot;Taake&quot;, har han selv stået for alle instrumenter og vokal, dog med nogle undtagelser og overraskelser, som vi skal komme ind på lidt senere. Vi lyttede numrene igennem i en nogenlunde vilkårlig rækkefølge, og i nogle tilfælde havde han ikke lagt sig 100% fast på endelige titler til dem. Overordnet set lå længden på alle syv sange vel typisk mellem 5-8 minutter.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1. Et storladent og mørkt tremolo-riff åbnede det første nummer, der var fængende og melankolsk som ind i helvede. Selvom vi havde at gøre med et rå-mix, så synes jeg, at hvert enkelt instrument lå utroligt godt i lydbilledet. Sangen havde et afsindigt godt drive og en uovertruffen dynamik. Der blev vekslet mellem hurtige og mid-tempo passager, og stemningsmæssigt synes jeg, at sangen lød som en naturlig videreudvikling og forædling af den triste stemning på &quot;Taake&quot;-skiven. Udover Hoests velkendte vokal var der dog også en ret så stor overraskelse i vente på denne front, da Nocturno Cultos vokal pludselig kom ind i billedet. Indædt ond og hadefuld vokal der for mig at høre lød som måden han sang på i store dele af 90erne. Hans vokalmønstre syntes at passe perfekt til melodierne i det pågældende stykke, og det var ret specielt at høre en anden type vokal gøre sig gældende i Taake. Herefter var det dog fluks tilbage til det håbløst melankolske, hvor endnu en gæst i form af Bjørnar E. Nilsen (Vulture Industries) har bidraget med mellotron henover et langt monotont stykke, der lød så hjerteskærende trist og sorgfuldt, at det næsten gjorde ondt. Jeg sad efterfølgende med følelsen af at have hørt det til dato bedste Taake-nummer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
2. &quot;Noregs Vaapen&quot; – Det kommende albums titelnummer virkede umiddelbart mere black metal på mig end første nummer. Som med den første sang var &quot;Noregs Vaapen&quot; også fængende, men mindre melankolsk. Igen blev der vekslet en del mellem mid-tempo stykker og up-tempo dele Nu skrev jeg før, at det virkede mere black metal på mig end det første nummer, men et godt stykke henne i sangen tog tingene en drejning, og de efterfølgende dele afspejlede alt fra thrash-elementer til psykedelisk 70er-rock og videre over til mere regulær rock. Et meget overraskende og vel det mest alsidige Taake-nummer jeg nogensinde har hørt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
3. Fængende melodier og en rocket stemning karakteriserede den første bid af det tredje nummer, før musikken gled over i det massive og episke. Nogle gode breaks, en del temposkift og til tider en lidt folky stemning karakteriserede på mange måder dette nummer, der ligesom de tidligere var ret så fængende.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
4. Fjerde nummer startede ud med at være up-tempo og blandede på mange måder det episke med det melankolske, hvorefter der kom et break og musikken skiftede karakter idet den episke stemning blev afløst af et halvvejs skævt, mærkeligt gyngende og psykedelisk stykke. Herefter gik sangen op i tempo og tilbage til den episke stemning men med lidt thrash-undertoner. Sangen virkede mere krævende og udfordrende at lytte til end de foregående, og i forhold til de tre andre sange var denne mindre fængende, hvilket nok skyldtes de mange (stemnings)skift i musikken. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
5. Femte nummer lagde ud med at være relativt hurtigt før det kørte ned i et halvvejs primitivt old-school black metal stykke. Herefter fulgte et mid-tempo stykke, der havde lidt 70er doom flair over sig. I kraft af mange skift i musikken mindede den lidt om det fjerde nummer, men denne var mere catchy og havde endda lidt af den folky stemning over sig, som der også var at finde på &quot;Hordalands Doedskvad&quot;. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
6. Sjette nummer var uden tvivl noget af det hurtigste på skiven. Det var hårdtslående og majestætisk, samtidig med at der i nogle af passagerne var nik til old-school black metal og thrash metal-rødder. En melankolsk stemning gled senere hen ind i billedet, hvorefter der blev plads til mere eksperimenterende dele og et ret så rockende stykke. Klart et af højdepunkterne! &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
7. &quot;Nordbundet&quot; – Umiddelbart lød denne sang fuldstændig som på &quot;Kveld&quot; maxi-singlen, men pludselig dukkede Nocturno Cultos modbydelige og sure stemme op igen, og dæleme om ikke denne blev afløst af Attilas (Mayhem), der klemte en enkelt linje med hans velkendte stemme ind før Nocturno Culto så tog over igen. I forhold til versionen på maxi-singlen virker denne nye version med gæstevokalisterne på en smule mere interessant og varieret. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Efter gennemlytningen sad vi og snakkede lidt frem og tilbage om det nye materiale, hvorefter det blev tid til nogle spørgsmål og svar.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvad er dit forhold til de første to Taake albums? Lytter du nogensinde til dem?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Det er sjældent. Da de skulle udkomme på vinyl, lyttede jeg til dem igen, eftersom jeg skulle tjekke kvaliteten på vinylerne før de blev udgivet. Det var meget nostalgisk, men der var mange ting, jeg gerne ville have lavet og gjort anderledes, da vi havde et dårligt budget, og produktionen blev ikke, som jeg ønskede den. Jeg har vanskeligt ved at leve med den slags ting. Jeg har et ambivalent forhold til dem, men jeg er selvfølgelig glad for, at jeg har lavet dem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Man kan vel sige, at de er en del af Taakes udvikling?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Det kan siges, ja. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvordan vil du selv beskrive det nye materiale i forhold til eksempelvis forgængeren, &quot;Taake&quot;?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Jeg synes, den nye plade er mørkere end tidligere plader. Meget primitiv, groovy og nekro, men jeg tør påstå, at det er den bedste lyd, jeg hidtil har fået. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Og mere apokalyptisk også?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Ja, og med en meget kold lyd, synes jeg. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Figurer din hjemby, Bergen, stadig som et vigtigt element i musikken og lyrikken på det nye album?&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Ja, mange af teksterne omhandler stadig ting, der relaterer til Bergen og Norge generelt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Finder du inspiration i eksempelvis bøger, film, kunst eller bare en gåtur på gaden?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Ikke så meget fra film, men der er mange ting fra den norske kulturarv, som jeg finder inspirerende. Billedkunst, gamle malerier, tegninger og nationalromantiske digte inspirerer mig. Både stemningsmæssigt og måden digtene er sat op på. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nogle læsere undrer sig måske over, at du nu om dage har valgt at indspille alle instrumenter selv, selvom du har et live-lineup. Jeg forestiller mig, at der er flere grunde til dette, men kan du påpege nogle af dem her?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Det er hovedsageligt fordi, jeg har en så klar vision om, hvordan alle detaljer skal være, og hvis jeg skulle sætte andre ind i dem og få dem til at spille dem, ja, så ville jeg netop skulle sætte dem ind i hver eneste lillebitte detalje, og det jo faktisk ikke retfærdigt overfor de musikere, der skal spille sagerne. De ville uundgåeligt sætte deres eget præg på tingene. For at få det gjort ordentligt, må jeg simpelthen gøre det meste selv. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Taake har været forholdsvis aktive med koncerter rundt omkring i Europa og Sydamerika de sidste 2-3 år. Ser du det at spille live som et nødvendigt onde for at få spredt musikken og navnet i musikscenen, eller nyder du rent faktisk at spille live?&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Nej, jeg gør det, fordi jeg synes om det. Der gik jo lang tid, før vi begyndte at spille live. Da vi havde vores debutkoncert i 2000, havde vi jo allerede eksisteret i 7 år, og jeg var ikke klar over, hvordan det ville være, men jeg syntes godt om den symbiose med at give og tage og at udveksle energi mellem scenen og publikum. Når man lever sig helt ind i musikken på scenen, så træder man jo nærmest ind i en trance, og der er mange koncerter, som jeg slet ikke husker af den grund. Jeg finder det meget interessant.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Er der nogle koncerter, som skiller sig ud, og som du husker som værende specielle eller monumentale for dig?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Det må være koncerterne på Hole in the Sky festivalen. Det føles godt at spille i hjembyen. Hellfest i Frankrig og Mexico City bør også nævnes.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Et der nogen chance for, at en Taake DVD en dag vil udkomme?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Ja, det har vi tænkt lidt på i den sidste tid. Vi optog faktisk en koncert i Moskva i Rusland i 2009, som skulle udkomme på DVD, men jeg kan ikke få fat på ham gutten, der skulle udgive den via et russisk selskab, så jeg ved ikke helt, hvad der sker på den front. Jeg aner ikke, om han stadig lever eller sidder i fængsel. Hvis vi ikke hører noget fra ham snart, så må vi prøve at finde på noget andet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Du startede for noget tid siden dit eget pladeselskab Svarekunst Produksjoner. Vil du primært udgive ting, som du selv har stået for eller bidraget til, eller vil du med tiden fokusere mere og mere på andre bands? Du har jo eksempelvis udgivet en EP af bandet Myrkraverk, som du ikke selv er en del af.&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Vi må se. Hele hoved-idéen bag selskabet var at have kontrol over indspilningerne selv, eje det selv, udgive det selv og licensere lidt væk. Og så selvfølgelig at fokusere på bands, hvor jeg fremfører noget selv, enten i egne bands eller som gæst for andre bands. Jeg faldt jo tidligere over Myrkraverk, som jeg synes var så fedt, at jeg bare måtte udgive det. Jeg har lavet noget gæstevokal for dem på noget materiale, der skal udkomme senere, og jeg håber, at jeg kan udgive mere med dem. Min kapacitet til at udgive og promovere udgivelser af andre bands vil på nogle områder være begrænset, så umiddelbart vil jeg nok kun fokusere på ting, hvor jeg selv er involveret.   &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Du udgav fornylig maxi-singlen “Kveld” via Svartekunst Produksjoner, som jeg er ret begejstret for. Har du længe ønsket at genindspille nogle af de ældre numre, og hvor tilfreds er du med resultatet?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Ja, faktisk. Som tiden er gået og mange har været inde at vende i bandet til at spille numrene live, så har nogle af dem haft gode idéer til små ændringer eller forbedringer i nogle af sangene, og de nye versioner, eller i hvert fald dele af dem, er bedre nu, synes jeg. Jeg hygger mig med de live-musikere, som jeg har med nu, og det føltes rigtigt at have dem med på en indspilning, hvor de spiller instrumenterne. Jeg synes, de gjorde det rigtigt godt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Live-line-uppet virker udadtil til at have været nogenlunde stabilt i de sidste par år.&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Ehhh, relativt stabilt. Vi har jo en ny guitarist hvert år, hehe.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Taake er vel dig?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Jo, men jeg bruger en del tid på at sætte nye medlemmer ind i musikken og sangene, og det er tidskrævende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Der hersker god stemning i bandet?&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Det gør der absolut, og nogle af gutterne er jo gamle venner. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Føler du dig af og til lidt opbrugt eller opslidt på et socialt plan, når I er på turné?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Jo, absolut. Det er dét, der er lidt dumt, når du er på turné. Du har ikke noget privatliv, og det kan være vanskeligt at finde tid til sig selv og være alene. Jeg har brug for noget tid alene hver dag, men med en masse alkohol på turnéen går tingene lidt lettere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Du er et meget privat menneske?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Ja, det er vigtigt for mig at vælge, hvornår jeg skal være social. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvordan ser du tilbage på tiden i henholdvis Slavia og Ragnarok?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Det var på en måde på tide at stoppe i Ragnarok. Vi lavede en plade sammen, men jeg var vel med i bandet i en 3-4 år. Jeg savner at tilbringe tid med ham Jontho, da han er en af mine bedste venner, og kontakten er desværre skredet lidt ud, da vi bor på i hver sin ende af landet, så det er vel egentlig det at socialisere med ham og de andre, jeg savner mest. Jeg har nogle gode minder fra den tid. &lt;br /&gt;
      Der skete ikke så meget med Slavia. Jeg spillede bare 3 shows med bandet. Pludselig begyndte tingene at gå lidt langsomt. Vi skulle indspille en plade, og vi begyndte at indspille den, men så stoppede jeg, hvorefter den ene guitarist stoppede. Derefter stoppede den anden guitarist og til sidst også trommeslageren. Kun Jonas (vokalisten) var tilbage. Aindiachai og Thurzur, som også spiller i Taake, har hver især skrevet to sange, og vi har tænkt os at bruge de 4 til et nyt band, der hedder Endelikt, hvilket jeg har tænkt mig at udgive. Vi må bare få færdiggjort indspilningerne. Jonas har fundet nye medlemmer og arbejder på en plade. Vi skiltes som venner, men vi måtte stoppe vores samarbejde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Er der noget nyt omkring Deathcult, og er du stadig involveret i bandet?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Vi er i gang med at indøve materialet til en ny plade. Skagg skal flytte tilbage til byen, og så kan vi få lidt mere tid til det. Han skrev sangene for lang tid siden, og vi har øvet med flere måneders mellemrum, men nu skal vi snart indspille albummet. Det skulle gerne blive i år. &lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg synes godt om Deathcults &quot;Cult of the Dragon&quot;.&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Så tror jeg, du vil synes godt om den kommende skive. Jeg føler, at materialet er bedre, men det er samme stil. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Du bidrog med gæstevokal på Helheims “Dualitet &amp; Ulver”, og jeg kom i den forbindelse til at spekulere på, hvorvidt du kan relatere til de tanker og  idéer, der ligger bag lyrikken i Helheim, på et personligt plan?&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Javist, det er ting, som jeg har et nært forhold til selv, og som jeg har haft et forhold til, siden jeg var lille. Arven fra vikingetiden...der er mange gode tanker der. Især det den nye plade er baseret på, hvilket er Hávamál. Skal du sammenligne den med mange religioner, så er der mange fornuftige ting at hente i den, og den passer også til en nordmand i moderne tid. Det er godt, at Helheim baserer sig på den, synes jeg. &lt;br /&gt;
V`gandr (Helheim) spillede på et tidspunkt nogle øvelokale-optagelser for mig, og da jeg hørte det sidste riff i &quot;Dualitet &amp; Ulver&quot;, sagde jeg til ham, at det var det bedste riff, han nogensinde havde skrevet. Så gik der lidt tid, og V`gandr havde i mellemtiden glemt, at det var det riff i &quot;Dualitet &amp; Ulver&quot;, som jeg elskede, men da de så bad mig bidrage med lidt gæstevokal til albummet, havde de faktisk valgt &quot;Dualitet &amp; Ulver&quot;, hvilket jo netop var den, hvor det fantastiske riff var i. Det var en lidt spøjs tilfældighed. Jeg går på scenen med dem og synger min vokalpart, når jeg har muligheden for det. Jeg synes, at Helheim bliver bedre og bedre, og det er på tide, de får et gennembrud.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;&quot;Åsgards Fall&quot; og &quot;Heiðindómr ok Mótgangr&quot; er definitivt deres bedste udspil til dato efter min mening.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Absolut! De lyder yderst inspireret og stemningsfulde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det er egentlig ret inspirerende, at både Taake og Helheim er blevet bedre med tiden i modsætning til så mange andre bands.&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Der er heldigvis nogle bands, som bliver bedre med tiden. Mange af mine gamle favoritter er jo blevet mindre og mindre værdifulde. Nogle burde have stoppet for længe siden. Det er sjældent, bands bliver bedre og bedre, bortset fra nogle af dem der har sluttet med black metal for istedet at spille en anden type musik såsom Ulver og Manes. Jeg synes faktisk, at de er bedre med deres nye stil. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg er ganske enig. Mit kendskab til Manes er ret begrænset, men Ulvers elektroniske udspil er langt mere interessante end deres mere folk-prægede musik på de tidlige albums.&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Jeg har heller aldrig været fan af tidlig Ulver bortset fra &quot;Vargnatt&quot; promoen, som de udgav før debutalbummet. Her synes jeg godt om sangskrivningen og Carl Michael Eides (Czrals/Aggressors) trommespil. Trilogien som fulgte efter synes jeg var et stort skridt i en forkert retning.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg har eksempelvis aldrig helt forstået hypen omkring &quot;Bergtatt&quot;.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Det var vel fordi den var lidt tidlig og lidt speciel...men altså, det er musik for tøser, hehe. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvor kender du Nocturno Culto fra?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Jeg husker ikke helt, hvordan vi blev introduceret, men det er mange år siden. Jeg har bare mødt ham sjældent i Oslo eller på Hole in the Sky festivalen i Bergen, men der var sjældent lejlighed til at snakke længe sammen. Vi har sendt nogle sms-beskeder til hinanden, og jeg har sendt ham nogle plader gennem tiden. Da jeg havde nogle riffs, hvor jeg inde i hovedet hørte hans vokal til, så tænkte jeg, at jeg simpelthen måtte spørge ham, om han ville synge på dem. Han var heldigvis åben overfor det og kom på besøg nogle dage, hvor han virkelig leverede varen i studiet. Det var godt at blive lidt bedre kendt med hinanden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;I har vel ting tilfælles, eftersom han figurerer på det kommende Taake album?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Ja. Jeg skal indrømme, at jeg er gammel Darkthrone fan, og at det for mig er det bedste norske black metal band...eller var det bedste black metal band. Det betyder meget for mig at have ham med som gæst på albummet. Han har stadig branchens bedste stemme.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Han bor ret isoleret, ikke?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Jo, han har boet på bondelandet siden 1991 eller deromkring. Jeg kommer selv fra en bondegård og savner af og til livet på landet. Vi har samme forhold til meget musik, naturen og lignende. Og jo, Darkthrone har forandret sig, og det lyder ikke som norsk black metal længere, men det var stort at høre ham synge på mere gammeldags black metal igen nu her. Han har det jo selvfølgelig stadig i sig.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Er de tanker og følelser, der ligger i Taakes musik og lyrik, modsætningsfyldte?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Ja...det kan være sol/måne, mand/kvinde, sol/skygge, varme/kulde, makt/avmakt, osv.. Jeg prøver at få alle stærke følelser ud gennem musikken, men mit følelsesliv er ret negativt præget, så musikken bliver stort set negativ og aggressiv. Det er vigtigt for mig at have den kanal, hvor ting kan komme ud i ord, og der hvor de ikke kan komme ud i ord, kommer de ud i musikken.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Så det er som en form for eksorcisme for dig?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Det kan man godt kalde det, ja. Mange musikere ser på musik som terapi, og for mig er det uden tvivl terapi. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Som lytter synes jeg, at der er mange forskellige stemninger i Taake, især på de nyere skiver, som jeg foretrækker fremfor de første par albums.&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Det er jeg enig med dig i. Musikken skal dække et stort følelsesmæssigt spektrum, og der er mere balance mellem de forskellige stemninger og følelser i musikken nu om dage. Man kan dog sige, at der er mindre folkemusik i Taake nu, men det er tilfældigt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Der er også en tradition og en rød tråd i Taake i form af 7 sange på hvert album, et billede af dig på albumcovers samt lyrik på norsk, der er skrevet med runer.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Jeg finder det vigtigt at holde fast i traditioner. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Så det er ikke noget, der på nogen måde er tilfældigt?&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Nej, det har aldrig været tilfældigt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nu snakkede vi før om Nocturno Culto, og jeg hørte jo Attilas vokal på den nye version af &quot;Nordbundet&quot;. Vil der være andre gæster at finde på det kommende album?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Attila kom indenom studiet for lidt tid siden og sang på norsk. Nogle af mine nuværende live-musikere vil muligvis også bidrage med guitarsoli og lidt vokal. Jeg har tænkt lidt på at bruge traditionelle instrumenter som hardingfele og trækspil. Det har jeg tænkt på i forbindelse med hvert album, men i sidste øjeblik har jeg altid ombestemt mig, så vi får se, om det bliver denne gang.   &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Kommer det næste album i september?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Ja.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Er du født i september?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Ja. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg kommer til at tænke på sangen &quot;September Omsider&quot; fra &quot;Taake&quot;.&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Efteråret er jo der, hvor alle ting visner og begynder at dø, og for mig er det den mest inspirerende årstid. Det er også en af grundene til, at jeg bruger kunstnernavnet Hoest. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Har du planer om at turnere mod slutningen af 2011?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Vi holder en koncert i Bergen i forbindelse med udgivelsen af albummet. Vi har også tænkt os at spille i Oslo og nogle andre norske byer. Vi har endnu ikke spillet i Danmark eller Sverige, og det har jeg lyst til at prøve. Vi er pt. igang med at planlægge en turné i Europa i oktober med det amerikanske band Inquisition. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Får du tilbudt mange koncerter?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Ja, men vi får ikke altid så gode tilbud. Vi trækker faktisk en del folk til nogle af koncerterne, men promoterne er ikke altid klar over dette på forhånd, så vi får af og til tilbudt nogle mindre spændende ting. Vi siger nej til meget, og vi har heller ikke lyst til at blive over-eksponeret. Vi prøver dog at besøge nye lande og nye byer. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Der skal vel være lidt logistisk og økonomisk fornuft i at turnere?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Ja, det er netop dét. Det skal være økonomisk muligt. Derfor er det fint at spille i lande, der grænser op til hinanden. Jeg har lyst til at spille mere i Øst-Europa. Vi har besøgt Balkan, Serbien og Slovenien. Jeg vil gerne prøve Bosnien og Kroatien. Rumænien har vi været i, men vi vil gerne spille i Bulgarien og de tidligere sovjetstater. Jeg synes godt om at være i den del af verden. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nu snakkede vi jo også før om den DVD, som I optog i Moskva...&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Det var specielt. Det er dog ikke den bedste koncert, vi har spillet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg kan ikke mindes at have hørt om andre ekstrem-metal bands, der har optaget live-DVD i Moskva.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Det har du ret i, men mange indspiller liveshows i Polen, som nogle norske bands har gjort.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Før muren faldt kunne du jo efter sigende ryge i fængsel, hvis du i Rusland havde en Deep Purple LP stående.&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hoest:&lt;/b&gt; Ja, det var ret ekstremt. Jeg har nogle russiske venner, som bor i Oslo, og de har fortalt om nogle ret heftige ting fra Rusland og om, hvordan de blev behandlet førhen. Mange besynderlige love, en brutal stil i fængslerne...et kynisk land...koldt på mange måder!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Efterfølgende blev der snakket lidt frem og tilbage om nogle af de forskellige Taake-relaterede projekter og idéer, som blev nævnt i interviewet, og et cover af G.G. Allins &quot;Die When You Die&quot;, som Hoest har lavet med Necrobutcher (Mayhem), Erlend (Kvelertak) og Infection (Horna), røg i afspilleren. Sangen udkommer på en split vinyl med bl.a. Sigh, Thus Defiled og The Meads of Asphodel. Taake vil også være at finde på et fremtidigt tribute-album til Emperor, så man må sige, at der sker en del i Hoests lejr i disse tider.&lt;/i&gt;</description>
            <author>Nepper</author>
            <pubDate>Mon, 27 Jun 2011 12:06:37 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Scarred By Beauty/Chris Kreutzfeldt og Dennis Leszkowicz</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=209</link>
            <description>Scarred By Beauty er på mange måder et af de bedst blomstrende navne i den spirende metalundergrund dette forår. De er albumaktuelle med deres debutplade Sutra, som er udgivet via Mighty Music/Target, og de er et af tre navne på The New Era Tour, som netop er afsluttet efter godt og vel en måneds hærgen og solden rundt på de danske spillesteder. Derfor må det også være på sin plads at metalzone.dk bringer et interview med de unge talenter. &lt;br /&gt;
I forbindelse med et interview til universitetsradioen i København mødtes undertegnede med trommeslager Dennis Leszkowicz og bassist Chris Kreutzfeldt til en snak om det nye album, The New Era Tour og sidst, men ikke mindst, Chris’ rolle som bandets nyeste medlem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Sutra&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
I marts måned udgav Scarred By Beauty deres debutalbum, Sutra, som er indspillet i Hansen Studios i Ribe med Jeppe Andersson bag knapperne. Om indspilningerne fortæller Chris: &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Det var en fed oplevelse, men det var varmt! Det var sommer, så der var mega mange fluer, hvilket var lidt irriterende, men det var vildt sjovt at indspille dernede.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Ja, det var ligesom at være på ferie. Vi havde vores eget hus,” supplerer Dennis, som også kan fortælle, at pladen ca. har været et halvt år undervejs. Indspilningerne var allerede færdige i starten af august, og pladen var færdigmastereret i september. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Det tog lidt tid, for man vil gerne have, at det skal være lige præcis, som man ønsker. Lige i bamseøjet,” griner han.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;MZ: ”Hvordan foregår sangskrivningen i Scarred By Beauty?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Det er for det meste mig og min lillebror (Daniel, som er guitarist i bandet, red.)”, svarer Dennis, ”men det er ikke så firkantet. Egentlig er det meget ligetil: Daniel skriver nogle riffs, jeg smider nogle trommer på, så hiver og trækker vi lidt i det, former det, og så laver vi musik,” siger han med et smil.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;The New Era Tour&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
På The New Era Tour, som netop er afsluttet, har der været rigtig god stemning, fortæller drengene. Folk har taget rigtig godt imod de tre bands, og stemningen internt på turen har været fantastisk. ”Ligesom at hænge ud med sine venner”, som Dennis forklarer det.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Scarred By Beauty har hele touren igennem været det band, der sluttede aftenen af på scenen, og Essence har gang på gang stået for at sparke festen i gang. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;”Men hvad er så fedest,” tænker jeg, ”at varme op for store bands eller spille mere selvstændige shows med andre små bands?”&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Og alt, hvad drengene har at sige til det er:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Det er sgu alt sammen sjovt, så længe man får lov at spille. ”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Men nu skal det handle om Chris…&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
Chris er bandets nyeste medlem, så jeg spørger ham, hvornår han kom med.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Det var i august. Jeg havde talt med drengene i et stykke tid før det, og jeg havde jammet lidt med guitaristen, Daniel. Det kom sådan rimelig naturligt… Vi klikkede godt, og så kom jeg med i august. Jeg tror faktisk det var på min fødselsdag,” tænker Chris, ”på min fødselsdag sagde de ’Hey, du er sgu med i bandet!’. Så det var en meget god fødselsdagsgave. Og de havde lavet fødselsdagskage til mig og alt muligt. Det var bare så hyggeligt, altså!” griner han.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Det var luksus! Ren luksus i fluehelvedet,” supplerer Dennis med en henvisning til det sommervarme Hansen Studios.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;MZ: Vil det sige, at du kom ned for at indspille med bandet, inden du egentlig var med?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Lige præcis! Ja, altså hvor lang tid havde I været der på det tidspunkt,” spørger Chris Dennis, ”en fire dage eller sådan noget? Og så kom jeg derned på min fødselsdag og indspillede lidt, altså det jeg nu kunne. Jeg havde jo slet ikke lært alle sangene på det tidspunkt.” &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;MZ: Hvordan er det at komme ind i sådan et relativt veletableret band?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Det er en stor ære. Det er fedt! De har virkelig taget godt imod mig,” forsikrer Chris.&lt;br /&gt;
”Men altså, jeg har jo kendt dem i lang tid, for de er jo gode venner med Mudslide fra sin tid (Mudslide er Chris’ gamle band, hvor han var trommeslager, red.). Joller (forsanger i Scarred By Beauty, red.) har spillet i Mudslide,” forklarer han videre.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;MZ: Hvad har været den fedeste oplevelse sammen med Scarred By Beauty indtil videre?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Dem alle sammen!” svarer Dennis, selvom spørgsmålet egentlig var tilegnet Chris.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Altså for mig i hvert fald,” griner Chris, ”har det helt sikkert være de to seneste gigs. Det har fandme været fedt at være ude og spille. Og headline! For det eneste vi egentlig har lavet indtil videre er at spille supportshows osv. Vi har ikke rigtig headlinet på den måde før. Hvis man overhovedet kan kalde det det… Det kan man nok ikke helt…” funderer han.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Chris har som før nævnt spillet trommer i det nu opløste band Mudslide. Men hvordan mon det så er at skifte over til at være bassist?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Det er jo helt anderledes at spille bas! Det er lige så fedt som at spille trommer, synes jeg. Men det er meget anderledes, fordi man med bassen står helt foran på scenen. Man kan kigge folk lige ind i øjnene, og man er med i følelsen og stemningen oppe foran scenen. Det er man ikke rigtig, når man sidder bag trommerne, synes jeg. Desværre Dennis”, griner han.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvem af de to, der så er bedst bag trommerne, vil de ikke helt ud med, men de forsikrer om, at de er store fans af hinandens (meget forskellige) spillestil.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Og med de ord slutter samtalen. Det næste radioprogram skal sende, og vi skal hver især videre ud i verden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Læs metalzones anmeldelse af Sutra &lt;a class='link' href='http://www.metalzone.dk/index.php?side=expandcd&amp;id=1998'&gt;her.&lt;/a&gt; &lt;br /&gt;
</description>
            <author>Breddam-Thygesen</author>
            <pubDate>Wed, 06 Apr 2011 14:04:30 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hi-Fi Klubben/Martin Skou</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=208</link>
            <description>&lt;b&gt;I mere end 30 år har danske Hi-Fi Klubben leveret kvalitetsløsninger til de danske musiknydere, men fremfor blot at gå i konkurrenternes fodspor har virksomheden på det seneste appelleret til en ganske særlig minoritet af inkarnerede musikelskere; heavy metalpublikummet!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Via landsdækkende TV-spots og egne arrangementer har Hi-Fi Klubben sat fokus på den så ofte udskældte musikgenre, og det bevidner om en åbenlys anerkendelse af en genre hvis tilhængere er notorisk berygtet for en stærk dedikation til den musik som de elsker og støtter af hele deres hjerte. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Som en introduktion til Metalzones og Hi-Fi Klubbens nyligt etablerede samarbejde satte vi sidstnævntes Martin Skou (Nordic Club Manager) i stævne til en snak om bl.a. de seneste års flirterier med heavy metal, samarbejdet med det danske band Mnemic, Ålborg Metal Festival og de fordomme som virksomhedens markante tiltag end måtte have medført fra den øvrige kundegruppe.&lt;/b&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hifi Klubben har igennem de sidste par år målrettet forsøgt at henvende sig til heavy metal-publikummet i medierne. Hvorfor har Hifi Klubben valgt netop denne målgruppe der vel nok må betragtes som en minoritet i markedet, og dermed fare for potentiel mindre omsætning fremfor at henvende sig til et bredere publikum?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Egentlig så har vi altid henvendt os til dette publikum, særligt med vores brand Cerwin Vega. Her er der tale om højttalere, der specifikt henvender sig til et publikum, der kan lide at give den GAS! Udover dette, så er vi ikke i tvivl om, at der ligger en interesse i metalpublikummet for den gode lyd. Metalpublikummet er hyppige koncertgængere og de investerer mange penge i musikken. Det er derfor nærliggende for mange af disse at følge interessen op med netop et anlæg, der retfærdiggør denne. Jeg tror ganske enkelt ikke på, at et fokus på musiklyttere i alle de forskellige afskygninger, som disse findes i, har nogen negativ effekt. Ydermere, så henvender vi os til alle, der kan lide at høre musik og sætter en vis ære i at det skal lyde godt!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Desuden er jeg selv en stor fan af genren, hvilket uden tvivl skinner igennem i mit arbejde og jeg ved om nogen, at man skal have respekt for de forskellige genrer, der i høj grad retfærdiggøres i kraft af deres eksistens og i det faktum, at folk lytter til musikken og får gode musikoplevelser med den.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;img src='http://i1191.photobucket.com/albums/z474/Albertsen1/MartinKjrSchou2.jpg?t=1300610265.jpg?t=1300610265' width='350' height='386'/&gt;&lt;i&gt;Martin Skou&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hi-Fi Klubben har haft reklame-spots på TV hvor I i samarbejde med det danske metalband Mnemic har proklameret &quot;Bad Sound Kills Good Music&quot;. Mener I at de danske metalfans generelt er mere kræsne mht. god lyd end den øvrige del af befolkningen eller tilhængere af andre musikgenrer?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Vi mener i hvert fald også, at metalfans er kræsne med deres valg af lydsystem. Vi har igennem mange år betjent ”metalhovederne” i vores butikker, når de vil have et anlæg, der har respekt for musikken og retfærdiggør, at man investerer mange penge i at købe musik.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hi-Fi Klubben har også gennemført kundearrangementer hvor diverse gear og højttalere målrettet er blevet disponeret for hård, tung og beskidt heavy metal fremfor &quot;pænere&quot; musikgenrer. Er heavy metal-genren ligefrem mere krævende for gear og højttalere end øvrige genrer og derfor mere passende til tests af Jeres produkter?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Det er min klare holdning, at netop metal, heavy, grindcore, sludge, noise osv. alle langt mere krævende end mange måske ville tro. Ved at købe et billigt plastikanlæg, kommer musikken overhovedet ikke til sin ret, ja det er ligefremt en synd mod musikken. Om man så køber den ene eller anden løsning har mere noget med smag at gøre. Nogle er til den mere direkte lyd fra DALI, mens andre foretrækker den mere fyldige lyd fra B&amp;W.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;img src='http://1.bp.blogspot.com/_mxGF56kXRfI/SaVV1YCoupI/AAAAAAAAAuI/ODvlDvtJ1ys/s400/Hi-fi+Klubben+Kiss.JPG' width='283' height='400'/&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hi-Fi Klubben var også repræsenteret til den årlige Ålborg Metal Festival i 2010 hvor I havde en stand og leverede anlæg til festivallens karaoke-indslag ligesom I ydede tilskud til flyers og plakater til festivallen. Hvilke erfaringer gjorde Hi-Fi Klubben sig med dette event og vil I være et fast indslag på Ålborg Metal Festival de kommende år?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Vores afdeling i Aalborg har 2-3 gutter, der selv er brændende metallyttere, så det var helt oplagt at føre et samarbejde omkring dette ud i livet. Samarbejdet med Ålborg Metal Festival var helt kanon og vi fik et super respons på netop denne aktivitet og jeg vil da gøre mit for, at vi gentager succesen igen i år - Aalborg-gutterne er i hvert fald klar på det! Jeg kan sågar forestille mig, at vi endda udvider samarbejdet allerede i år, så der kommer mere indhold i vores tilstedeværelse, men mere kan jeg ikke afsløre på nuværende tidspunkt….&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Heavy metal bliver af den gænge Hr. og Fru. Jensen ofte betragtet som værende uorganiseret larm hvis tilhængere er en flok utilpassede, arbejdsløse og unge mennesker uden styr på tilværelsen. Har Hi-Fi Klubben via Jeres arrangementer/reklamer oplevet tilsvarende fordomme fra den øvrige kundegruppe?&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Umiddelbart ikke nej. Det er min oplevelse, at de fleste af vores kunder har en stor respekt for de andre genrer næsten uanset, hvad det er. Metalfans respekterer jazzen og den klassiske musik ligesom Hr. og Fru Jensen, der træder ind i vores univers respekterer metallen. Det forholder sig på akkurat samme måde med vores ansatte, de synes som regel altid, det er spændende, når det kommer nogle nye inputs til fed musik, selvom det måske ikke lige passer ind i deres fortrukne genrer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvorledes har Hi-Fi Klubbens engagementer med heavy metal-kulturen påvirket Jeres forretning og image?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Hmm, egentlig så har vi ikke foretaget disse engagementer for at drive forretning på det, som sådan. Det afgørende er at vedligeholde det link, som vi har med musikken både hvad angår metal, men også alle de andre spændende genrer. Men hvis ikke du siger det til nogen, så kan jeg afsløre, at det netop er ”Bad Sound Kills Good Music”, der bedst beskriver Hi-Fi Klubbens forhold til musikken. Det er jo det, der er kernen i vores forretning – Vi vil gerne være den spiller, der kan levere og vejlede musikelskere til at træffe det rigtige valg omkring køb af musikanlæg.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvorfor bør danske metalfans rådføre sig hos Hi-Fi Klubben fremfor de gængse radio/tv-forhandlere før de foretager en investering i nyt udstyr til hjemmets koncertsal?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; I Hi-Fi Klubben stiler vi helt generelt efter at rådgive efter kundens behov. Det er hele vores eksistensgrundlag, at vi kan finde den løsning, der passer bedst til det givne behov. Det er et uafvigeligt princip, at alle SKAL behandles ligeværdigt: Ung, gammel, mand, kvinde osv…. Der findes selvfølgelig enkelte andre spillere på Hi-Fi forhandler scenen, der også kan varetage denne rådgivning, ingen tvivl om det… &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Et kig på Hi-Fi Klubbens hjemmeside afslører højttaler-priser på op imod 80.000dkk - er god lyd ensbetydende med høje priser?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Ja og det er endda 80.000 dkk pr. stk…. Hmm, svaret her må være både ja og nej. Ja i den forstand, at der sker forbedringer, hver gang man går et skridt op af stigen. Men dermed ikke sagt, at det er den bedste højttaler i alle genrer og til enhver smag. F.eks. er der højttalere, der lyder rigtig godt til klassisk musik, men som ikke nødvendigvis lyder godt til metal. Det mest afgørende for Hi-Fi Klubben her er, at man kan tage sine vinyler, CD’er eller iPod/mp3-afspiller med i butikken, når man skal vælge højttalere. Dermed kan man høre sit eget musik og træffe sin beslutning på baggrund af dette. &lt;br /&gt;
Og så er man selvfølgelig altid meget velkommen til at komme forbi vores butikker og lytte til de der helt dyre systemer, helt uforpligtende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;img src='http://www.hifiklubben.com/images/products/big/KUNDEKLUBPOSTER04_2.jpg' width='350' height='245'/&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Heavy metal-fans er generelt kendt for at være samlere, og også det gamle vinyl-medie har oplevet en sand renæssance indenfor denne musikgenre som samleobjekter. Har Hi-Fi Klubben også oplevet stigende interesse for Jeres pladespillere og hvorfor bør danske metalfans overveje at investere i netop dette aldrende og analoge medie?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Puha, det var noget af et spørgsmål at stille til en brændende vinylfan! Jeg vil sige, at vinylen ikke kun har oplevet renæssance indenfor metal-genren, men vinyl er i dag det naturlige alternativ til den digitale kopi, der blot ligger på harddisken. CD’en er på vej ud og vi søger derfor til stadighed efter den fysiske kontakt med musikken og vinylen inviterer om noget andet til at få et forhold til musikken, et forhold, hvor vi kan ”røre” mere ved musikken. &lt;br /&gt;
Salget af pladespillere har hele tiden været fornuftigt, mange kommer måske bare og køber en ny pick up til deres gamle afspiller, mens andre måske mere seriøse vælger at købe en ny. ”Vinylen dør aldrig”, har en klog mand engang udtalt og det holder jeg ved. Danske metalfans skal da bestemt overveje Hi-Fi Klubben, når de vil investere i en god pladespiller. Vi sætter en ære i at have pladespillere i alle prisklasser, der leverer varen! Fra 1.999,- og opefter kan man få en velspillende pladespiller, der holder i mange, mange år…&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Et af Hi-Fi Klubben seneste tilstød har været en fast bannerplads på Danmarks største og mest velbesøgte online metalzine, Metalzone.dk. Hvorfor mener i at Hi-Fi Klubben og Metalzone er et godt match og hvori består synergieffekten?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Vores slogan ”Bad Sounds Kills Good Music” er et godt udtryk for netop den synergi, som du nævner. Jeg mener, at musikken og særligt metal fortjener et godt anlæg, ja det er måske endda ligefremt respektløst at afspille direkte fra laptop eller på et udynamisk og alt for billigt system. Metalzone er stedet hvor metalfans orienterer sig om, hvad der sker på scenen, så det var helt naturligt at etablere et banner, der kunne vise vores fane for det stædige, kræsne og kvalitetsbevidste metalpublikum.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Forventer I i Hi-Fi Klubben at fortsætte med Jeres heavy metal-engagementer i Jeres fremtidige kampagner og hvad er Jeres nærmeste tiltag i dette regí?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Ja uden tvivl, for ganske nyligt afholdt vi lukket reception for pressen i forbindelse med Mercenarys seneste album. Her lagde vi vores store butik på Åboulevard til, så pressen, bandet og de andre fremmødte kunne lytte til dette på noget af vores ypperste udstyr. Mercenary kontaktede netop os, da de har brugt meget tid og penge på at få lige præcis den lyd, som de godt selv kan lide. Dette bekræfter i en vis grad, at vi alligevel gør noget rigtigt i vores måde at anskue denne Hi-Fi verden på.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Og så kommer vi helt sikkert til at arbejde sammen med Aalborg Metal Festival igen i år. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ydermere kommer vi til at arbejde sammen med diverse metal festivaler i Danmark, Norge og Sverige, særligt i forbindelse med vores Cerwin Vega temauger, som vi holder løbende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi arbejder også sammen med Anders Bøtter, kendt fra Sort Søndag på DR Rock og konferencier på fx Copenhell. Han har holdt foredrag om Rammstein og Slash for vores medlemmer i vores butik på Åboulevard i Kbh. Ham kommer vi også til at se mere til i 2011.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Med disse afsluttende ord vil Metalzone gerne takke Martin Skou for interviewet og for den dedikation og anerkendelse som han og hans kolleger udviser overfor den musikgenre som Metalzone og dennes læsere holder så meget af. Vi vil naturligvis her på Metalzone følge Martin og Hi-Fi Klubbens bedrifter indenfor genren på nærmeste hold, og vi vil ligeledes opfordre vores læsere til at overveje Hi-Fi Klubben næste gang der skal investeres i enten lyd-eller billedudstyr; den kan godt betale sig hvad angår pengepungen og rådgivning! &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Såfremt man er interesseret i at medvirke i Hi-Fi Klubbens arrangementer, der som nævnt hidtil bl.a. har budt på oplevelser med danske Mnemic, kan man med fordel tilmelde sig Hi-Fi Klubbens kundeklub - det er ganske gratis og udover de spændende arrangementer kan herudover man opnå flere attraktive fordele såsom unikke tilbud, konkurrencer og længere garanti på købte produkter m.m. Du kan læse mere og tilmelde dig Hi-Fi Klubbens kundeklub &lt;a class='link' href='http://www.hifiklubben.dk/kundeklub/medlemsfordele/registrer-dig/' target='_blank'&gt;her!&lt;/a&gt; &lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;img src='http://i1191.photobucket.com/albums/z474/Albertsen1/MartinKjrSchou.jpg?t=1300610265' width='350' height='525'/&gt; &lt;i&gt;Martin Skou&lt;/i&gt;</description>
            <author>Albertsen</author>
            <pubDate>Sun, 20 Mar 2011 09:03:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Artillery/Michael Stützer</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=207</link>
            <description>&lt;i&gt;Det er bestemt aldrig en lille ting, når et af verdens ældste thrash metal bands tager sig tid til at snakke med Metalzone. Så gør det jo intet, at det samtidigt drejer sig om en humoristisk fyr med begge ben solidt plantet på jorden.&lt;br /&gt;
Endnu engang har Metalzone fornøjelsen af, at få en snak med Michael Stützer fra danske Artillery. Og endnu engang er anledningen, at bandet har en ny bomstærk plade undervejs.&lt;/i&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hej Michael. Endnu engang siger jeg tak fordi du tager dig tid til at svare på et par spørgsmål til Metalzone.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael:&lt;/b&gt; Selv tak, det er en fornøjelse!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nu har ”My Blood” snurret på min cd-afspiller en hel del gange, og jeg kan helt sikkert sige, at I har lavet et fremragende album!&lt;br /&gt;
Så den logiske start på interviewet må være at spørge om, hvordan du synes ”My Blood” adskiller sig fra ”When Death Comes”? Hvad er anderledes, og hvad synes du er bedre?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael:&lt;/b&gt; Vi er klart blevet endnu mere sammentømret som band. Llting har fået et løft, lige fra vokalen over trommerne og produktionen. Vi  har lavet vores første ”episke” nummer ”Mi Sangre”, der varer over 7 minutter. Vores hook lines synes jeg også blevet lidt bedre i forhold til ”WDC”. Tempoet har vi også holdt intakt, selvom vi alle er lidt mere end 25år.&lt;br /&gt;
Personligt syntes jeg at ”My Blood ”er en mere rå udgave af ”By Inherritance” og indeholder også nogle af de mest catchy sange vi har lavet!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nu kiggede jeg i det medfølgende promomateriale, som jeg ellers gerne smider ud til højre. Der står blandt andet, at Artillery er et mere sammenspillet band, og at det reflekteres i det nye materiale. For en gangs skyld er jeg fuldstændig enig i, hvad der står i sådan en tingest. Det virker i det hele taget som om I er mere trygge i sangskrivningen og samspillet, og derfor tør skubbe grænserne lidt.&lt;br /&gt;
Har det noget på sig?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael:&lt;/b&gt; Så er det i hvert fald ubevist, fordi vi laver stadig musikken på samme måde som altid. Det vil sige Morten kommer med de fleste riff og jeg kommer med nogle, Søren skriver de fleste tekster og hele bandet er med til at arrangere numrene. Men vi bliver hele tiden bedre til at lave numrene, eftersom vi får mere og mere rutine og det giver selvfølgelig tryghed!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Når man hører et nummer som ”Mi Sangre”, med dets snørklede men fængende åbningsriff, så får I det sgu til at lyde nemt. Men var det nemt at skrive sangene denne gang, eller har I skulle knokle for at få dem på plads? &lt;br /&gt;
I har jo altid kunnet skrive de her temmelig melodiske men også ret snørklede thrash riffs. Er det ikke blevet meget sværere at skrive ”det samme” riff som aldrig må lyde som noget der er blevet lavet tidligere?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael&lt;/b&gt;: Det er jo altid svært at prøve at være original og kræver et hårdt arbejde, men de første numre var sådan set hurtigt færdige.&lt;br /&gt;
De sidste numre blev til gengæld først færdige lige op til studiet og der var da lidt stress på, da vi jo normalt har ti år til at lave et album. Vi er meget kritiske omkring, hvornår et nummer er godt nok, så var vi lidt pressede, men jeg tror også det er sundt at man har en deadline at gå efter.&lt;br /&gt;
   &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Som kontrast til de snørklede ting, er der jo også altid masser af simple men effektive melodier på en Artillery plade. Er det nemmere at skrive de simple ting end de mere komplekse? Hvilket forhold har I til melodi? Er den gode melodi det vigtigste for en Artillery sang, eller mere et krydderi der skal gøres kagen mere spændende?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael:&lt;/b&gt; Melodien har altid betydet rigtig meget for en Artillery sang kombineret med riffsene. For lige meget hvad musik du spiller, vil det aldrig overleve uden melodien om det så er hard rock eller ekstrem metal du spiller. Se bare på for eksempel Slayer eller Exodus.&lt;br /&gt;
Vi tænker egentlig ikke på om det er svært eller nemt, men mere i, om det svinger og er originalt eller lignende!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Der bliver også eksperimenteret lidt med anderledes instrumentering i denne omgang. Hvad er baggrunden for det? Var det en øjebliksbeslutning, eller noget I har rodet med gennem længere tid?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael&lt;/b&gt;: Vi har længe ønsket at prøve at tilsætte nogle andre inputs fra diverse instrumenter og her var så muligheden for at prøve det af.&lt;br /&gt;
Der bliver spillet på både bouzuki, mandolo, 12 strenget,  akustisk guitar og akustisk bas på denne plade så jo noget af det blev først fastlagt i studiet.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvordan skriver I musik? Er der faste øvetider, hvor I står og sveder over de der breaks der altid driller, eller serverer dig og din bror færdige sange for resten af bandet, som de så bare lærer?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael:&lt;/b&gt; Vi har en fast øvedag hver onsdag, hvor vi både spiller sæt og prøver nye ting, og op til koncerter sætter vi øvningen op efter behov. Derudover mødes vi hjemme hos en af os og prøver guitarriffs og bas i perioderne hvor vi laver nye numre. &lt;br /&gt;
Som regel er grundformen på numrene rimeligt fastlagt, men alle er med til at arrangere tingene og specielt trommerne kan jo virkelig ændre et nummer meget!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Som jeg skrev i min anmeldelse, så synes jeg det i meget højere grad lyder som om I er kommet videre. Med det mener jeg, at det lyder som om sangene er skrevet til den nye line-up og Sørens vokal. Frem for en line-up, som skal fungere efter de sange der er skrevet, som det lidt mere var tilfældet på ”When Death…”. &lt;br /&gt;
Noget du kan nikke genkendende til?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael:&lt;/b&gt; På ”When Death Comes” var det hele stadig meget nyt, med en ny sanger og sådan, så det er klart med alt det vi har spillet live siden, er vi blevet så meget mere sammenspillet og det vil jo helt klart kunne høres i de nye numre. Ligesom som Søren har fået prøvet sin vokal mere af, Carsten har haft mere tid til at prøve nye ting af på trommerne, Peter har fundet nogle flere guldkorn på bassen og guitarsoloerne har også fået lagt lidt mere på og så videre.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;I har sgu da også fået lidt mere fut i rumpen i denne omgang. Et nummer som det forrygende ”Thrasher” er jo nærmest noget af det mest medrivende i har lavet! Det er jo ikke fordi I nogensinde har spillet slo’ blues, men der er nærmest kun et roligt nummer på denne plade.&lt;br /&gt;
Er det spilleglæden og entusiasmen der skinner igennem?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael:&lt;/b&gt; Jeg syntes helt klart, at med denne line-up har vi virkelig lysten til at spille og elsker at spille gigs. Så jo entusiasmen er helt intakt og det er fedt at du kan høre det, men jeg syntes stadig at det er en afvekslende plade vi har lavet! (måske vi skulle lave et slow blues nummer næste gang?) [Næh…ikke for mind skyld, red.]&lt;br /&gt;
Thrasher er jo også skrevet til de fede fans vi har!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;For nu at blive ved at skrive musik. De fleste bands tager jo længere og længere tid om at skrive materiale, jo længere deres karriere er. Men jeres sidste album er jo ikke engang to år gammelt. Alligevel lyder den nye plade mere frisk end den forrige. Er I ude på at indhente noget tabt tid her?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael:&lt;/b&gt; Næ, men nu har vi jo også haft vores pauser, så hvem ved måske er den næste plade klar om et år!&lt;br /&gt;
Vi havde jo lovet at vi ville forkorte tiden mellem vore album, så der ikke gik 10 år mellem hver, og det løfte har vi holdt! &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvad med turneplaner? Flere og flere bands er jo ude og sige, at man er nødt til at spille i hver en afkrog i disse tider, fordi der ikke er nogen der køber plader mere. Men I har jo både familie og arbejde ved siden af, så fortsætter I med at spille enkeltstående koncerter, eller er der mulighed for en større turne?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael:&lt;/b&gt; Der er masser af forskellige planer omkring turneer, festivaler etc. så i øjeblikket er der flere ting der er ved at falde på plads. Vi har jo fået en tysk booker og det tror jeg åbner en masse nye døre for os!&lt;br /&gt;
Der forhandles blandt andet om en turne i Sydamerika i øjeblikket, nogle tyske festivaler og lignende!&lt;br /&gt;
I DK er vi jo allerede på Metal Royale og har planer omkring noget tour i September! &lt;br /&gt;
Med hensyn til familie er der selvfølgelig nogen hensyn der må tages, men vi er rimelig gode til at arrangere tingene og få det til at hænge sammen! &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Der var en ifølge promo materialet en ruslandsturne i firserne, som skulle have været ganske usædvanlig. Har du et par gode anekdoter fra den som du vil dele med os?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael:&lt;/b&gt; Ja, vi spillede i Rusland i 1989 altså før Jerntæppet faldt. Vi spillede 5 Koncerter hvor der var omkring 3 -5000 tilskuere pr. sted (halvdelen Militærfolk og resten headbangere med nitter og hele svineriet) Vi skulle have spillet 10 jobs i alt sammen med Sort Sol blandt andet, men blev så udvist på grund af, som de kaldte det, vestlig dekadence. &lt;br /&gt;
Ved den sidste koncert blev fansene, der havde invaderet scenen så vi rent faktisk ikke kunne se hinanden mens vi spillede, så pludseligt banket ned af militæret og smidt ud (kun for at komme tilbage uden nitter nu med skjorte og smoking og headbangede). Det blev så for meget for de russiske myndigheder, der udviste os.&lt;br /&gt;
Vi blev så sat i et tog der kørte fra Sibirien til Moskva (over 3000km) frem og tilbage i 3 dage! (Det var i øvrigt her at numrene ”Khomaniac” og ”Don't Believe” blev til).&lt;br /&gt;
Det er en tour vi aldrig glemmer. Husk på vi spillede steder der var tæt på Afghanistan og Kina og der havde aldrig været et Thrash band der før så det var et gevaldigt chok for myndighederne.   &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvordan har modtagelsen så været, hvis du tænker tilbage på de sidste tre års tid? Føler I stadig at I skal kæmpe mod besværlige fans der kun vil have I spiller gammelt materiale og som vil have Flemming tilbage som sanger?&lt;br /&gt;
Er der forskel på fans i Danmark og udlandet? På en eller anden måde kunne jeg personligt forestille mig, at de danske fans er nogle værre brokhoveder end de udenlandske….&lt;br /&gt;
Nu efter nogle år med Søren som sanger, hvad synes du personligt, han har betydet for bandet?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael:&lt;/b&gt; Der er selvfølgelig dem der stadig kun vil høre Flemming og dem der kun vil høre det og det nummer og det er selvfølgelig deres ret, men jeg synes egentlig at det er aftagende i takt med at vi har haft denne line-up i siden 2008.&lt;br /&gt;
Jeg synes generelt fansene i udlandet er lidt mere åbenmindede, men vi har da nogle rigtige gode fans herhjemme også! Så vi kan ikke klage over modtagelsen den har været ekstrem god!&lt;br /&gt;
Sørens betydning har været kolossal, bare se på vores live program for de sidste par år + 2 albums inden for de sidste 3 år. Og sammenlign med de sidste 20 år!&lt;br /&gt;
Og vi har det også stadig rigtig sjovt når vi er ude og spille og lignende!   &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Der var en ting som generede mig ved ”When Death…” nemlig, at det hele blev lidt for pænt ind i mellem. Nu er Søren blevet lidt mere rå at høre på, uden at fjerne det melodiske islæt. Men det der også generede mig, var de er lidt for positive tekster og lidt ”lette” image. &lt;br /&gt;
Nu er jeg nok lidt langsom, men det er som om jeg først nu er ved at fatte, at Artillery i det hele taget ikke er et specielt mørkt band. For teksterne indeholder også denne gang nogle positive ting og har et glimt i øjet fra tid til anden. &lt;br /&gt;
Er det fordi I bevidst ønsker at distancere jer fra hele det mørke og nogle gange påtagede misantropiske univers, der kendetegner metal musik?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael:&lt;/b&gt; Selvom vi spiller Thrash behøver man jo ikke kun at skrive mørke tekster, selvom der også er nogle af dem både på ”WDC” og ”MB”. Det ligger ikke til os at tage os selv alt for højtideligt (se bare vores nye video)&lt;br /&gt;
Personligt har jeg svært ved at se det fede i det påtagede image som de corpspaintede, eller dem der dyrker det med blod og indvolde over det hele kører, som om det er dybt seriøst.&lt;br /&gt;
For mig er det musikken der betyder noget!   &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Lad os hoppe lidt frem og tilbage i tiden:&lt;br /&gt;
I er på Metal Mind Prod. som er et polsk pladeselskab. Og regner man DVD’en med, så er dette jeres tredje udgivelse på selskabet ikke? Hvordan forløber det samarbejde, og hvorfor blev det lige Metal Mind I skrev kontrakt med? Har I tænkt jer at forlænge samarbejdet, eller er der kommet gode tilbud fra andre selskaber siden?&lt;br /&gt;
I har jo også været på Roadrunner før pladeselskabet for alvor fik succes med moderne rock og nu-metal i 90’erne. Hvordan var det at være på Roadrunner dengang? Jeg bliver ved med at høre fra andre musikere, at Roadrunner snød deres bands så det drev. Er det noget du kan nikke genkendende til? &lt;br /&gt;
Får I stadig royalties for jeres gamle plader? For jeg kunne da forestille mig, at der stadig blev langet nogle eksemplarer af især jeres første tre plader over disken.&lt;/i&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael:&lt;/b&gt; Vi har haft et godt samarbejde med Metalmind og blev faktisk signet af dem af en stor Artillery fan (der desværre ikke lever mere), som signede os før vi rent faktisk havde spillet sammen live overhovedet, så vi nåede slet ikke at få tilbud fra nogen andre selskaber!&lt;br /&gt;
Vi indspillede ”By Inheritance” for et rigtig stort budget dengang og fik desværre aldrig rigtig fulgt op på det, men vi har da stadig penge tilgode som vi nu er ved a få styr på!&lt;br /&gt;
De tre første plader er jo også ude på Metalmind nu og sælger stadig!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvad er forskellen på at være musiker i dag i forhold til for 25 år siden? Nu tænker jeg især på, hvordan illegal downloading og lignende presser selskaberne og decimerer pladesalget. Omvendt er det måske nemmere at promovere sig over internettet osv. &lt;br /&gt;
Er det bedre eller dårligere at være musiker i dag?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael:&lt;/b&gt; En ting er i hvert fald sikkert internettet har i den grad ændret det at være musiker både på den gode og den dårlige måde. Rigtig mange nye bands kan få spredt deres navn i løbet af ingen tid. Man kan dovnloade et album stort set før det er udkommet og man kan rimelig ustraffet skrive diverse kommentarer på diverse cites etc!&lt;br /&gt;
For vores vedkommende har det da hjulpet meget med at vise at Artillery er back in action.&lt;br /&gt;
Med hensyn til dovnloadning kan jeg selvfølgelig kun opfordre folk til at købe albumsne (har selv over 3000 cd’er), da det støtter scenen. Men ellers er det vigtigste for os stadig at komme ud og trykke den af live!&lt;br /&gt;
I forhold til for 25 år siden var der måske 1 – 2 metal koncerter om måneden i forhold til i dag hvor man næsten kan finde 4 om ugen!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;I har jo en del fans rundt om i verden. Hvordan har I det med at have denne her kult status? Er det noget der fylder noget, når I skriver musik og spiller live? At I kan spille foran fans, der har fulgt jer i mange år, og som har et nærmest religiøst forhold til jeres musik?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael:&lt;/b&gt; Det er da enormt fedt og vi er da stolte og dybt taknemlige for den support vi altid har fået og det er lige meget om det er i Tyskland, DK eller Tyrkiet vi spiller, så jo det er en af grundende til at vi stadig har gejsten og lysten til at levere det bedste vi kan!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvad byder den umiddelbare fremtid for Artillery? Business as usual?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael:&lt;/b&gt; Nu gælder det live, så hold øje med vores hjemmeside og mød op og headbang!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Til sidst er ordet frit. Jeg takker for din opmærksomhed, og glæder mig til du gi’r en bajer når vi ses til Royal Metal Fest&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Michael:&lt;/b&gt; Tak til Metalzone og til alle læserne for deres altid spændene kommentarer.&lt;br /&gt;
Støt Artillery og køb ”My Blood”!&lt;br /&gt;
Støt den danske metalscene Essence, Impalers, Unbelief, Chainfist etc&lt;br /&gt;
Nu må vi ikke drikke før vi skal tilbage på plejehjemmet, men lad os nu se om vi ikke kan få tid til en!&lt;br /&gt;
Cheers!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Så er der vist ikke mere tilbage end at opfordre alle til at sikre sig deres (betalte) kopi af ”My Blood”, sikre sig at Michael husker at købe en øl til mig, og så ellers være tilstede, når bandet fyrer den af på de skrå brædder i det danske land i månederne der kommer.&lt;br /&gt;
Artillery er tilbage, og det lader til at være for at blive. Vi siger tak for det!&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
</description>
            <author>Knudsen</author>
            <pubDate>Fri, 18 Mar 2011 18:03:14 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>The Burning/Toby</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=206</link>
            <description>I en tid hvor mange stresser rundt efter julegaver til børnene, og snaps til julefrokosten var MZ så heldige, at The Burnings tønde-smadrer Toby havde tid til at sætte sig ned foran computeren, og svare på et par spørgsmål. Resultatet blev dette interview.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: Tillykke med udgivelsen af Hail The Horde, der er blevet modtaget godt. Er der noget ved albummet, I selv er specielt glade for?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Toby: &lt;i&gt;Mange tak – det jeg er gladest for er vel nok det at vi er færdige! Ej…jeg er klart gladest for den musik vi har kreeret og selve lydproduktionen. Det hele er blevet så meget vildere end vi nogensinde havde turde håbet på.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: Hvordan fik I ideen til at arbejde sammen med brødrene fra Dawn Of Demise og Nico fra Artillery, på numrene Hail The Horde og Wolfmoon?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Toby: &lt;i&gt;Dawn Of Demise har jo tigget siden vi startede bandet og det var ærligt talt ved at blive en smule pinligt og utrolig tidskrævende…. Så det måtte jo ske! Men Hail The Horde er sårn lidt et party nummer, som man helst skal kunne synge med på nede på bodegaen, fyldt op med snaps. Nico var et naturligt valg, da ideen var at forsøge at få en powertype til at synge og Nico har bare flere nosser end de fleste powermetalsangere. Johnny er jo alfa-fan af Judas Priest og det var ikke lige mit førstevalg, så for mig passede Nico perfekt. Så vi er lykkelige for at Nico ville være med på projektet!&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: I skriver I jeres pressepapirer, at albummet er produceret uden moderne studie “snyde” ting som beat-detective, sound replacement og auto-tune. Var det meget vigtigt for jer, at disse ting udeblev på albummet?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Toby: &lt;i&gt;JA. Vi fattede jo ikke en skid under de to første produktioner soundwise, vi gjorde bare hvad vi fik at vide og stolede på at produceren havde ret. Det virkede rigtig godt på Storm The Walls, men Rewakening fik vi ikke det vi havde håbet på, men alligevel var det en interessant og super oplevelse. Derfor var det på denne plade sindssyg vigtigt at vi selv havde kontrol og fandt en dude der fattede hvad vi ville og det fangede Bredahl til UG. Man kan høre at det er rigtig mennesker der spiller på rigtige instrumenter og det har været et savn i mange metalproduktioner, derfor valgte vi denne løsning. &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: Kan I fortælle lidt, om tekst universet på Hail The Horde albummet? (Inspirationer, temaer, budskaber etc.)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Toby: &lt;i&gt;Tekst universet er ret personligt og 100% skrevet af Johnny. Universet handler ikke om blod, vikingekrigere eller splat, Johnny skriver om de ting vi alle slåsser med i livet, hvilket jo er ret personligt. Men teksterne er meget ærlige og brutale i sin form.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: I har siden jeres andet udspil Rewakening skiftet ud på guitar fronten, der nu indtages af Alex. Bringer han noget nyt til bandet?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Toby: &lt;i&gt;Det kan du bande på. Alex er en helt anden guitarist end Rasmus (mest fordi han er en anden person….) er. Alex er langt mere ”blueset” i sin stil, hvilket komplimenterer Thues bas og mit trommespil. Det hele er bare ret naturligt med Alex, han er en cool fyr der tager tingene stille og roligt. Det var også vigtigt at vi fik en gut  som har langt hår med i bandet, så i det mindste én person bare ser en smule metal ud!&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: I september spillede I landet tyndt, med Raunchy og Invocator på MTV Headbangers Ball Tour, hvordan var det? Og har i videre tour planer i 2011?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Toby: &lt;i&gt;Det var ubeskriveligt ubehageligt, dog mest pga. Jacob Hansen &amp; Raunchy, men resten af bandsne var sgu fede nok. Vi kender dem alle i forvejen så det var sgu pisse fedt at være af sted på en luksus tour, på landets store spillesteder. Det var lidt syret at der var folk til det hele, men det forbistrede er bare at nu kan vi jo ikke vænne os til andet. Så når vi tager på headliner-tour til april, kan publikum forvente alt lige fra aircondition på scenen til strippere og 7-8 trommeteknikere. Det var stort for os at være en del af den største danske tourpakke, vi har herhjemme. Matchet var fedt, da jeg syntes publikum fik et varieret program. Vi er sindssyg glade for alle de fans der dukkede op og supportede!&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: I har netop udgivet en video til nummeret Bait The Hook. Kan I fortælle lidt, om sammenhængen mellem tekst og video, og evt. resten af skiven?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Toby: &lt;i&gt;Bait The Hook er bare et fedt nummer med masser energi og derfor syntes vi det gav mening at skyde en video sammen med Division 666 drengene. De fik total frit lejde og planlagde selv alt hvad der skulle ske i videoen og blev inspireret af bispen på forsidecoveret.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: Nu hvor I har udgivet Hail The Horde og turneret med Headbangers Ball Tour, hvad har I så af planer for den nærmeste fremtid?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Toby: &lt;i&gt;Planen er lige nu at holde noget juleferie. Vi har været i gang nonstop i et år uden at trække vejret og for første gang i vores karriere, vil vi lige give os selv ro til at puste ud. Vi har skumle planer i februar/marts, muligvis med lidt små tours i Europa med et par vennebands og så har vi en anden idé som vi ikke helt kan afsløre endnu.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: Fra fremtid til fortid: Hvad er det helt grundlæggende, der har drevet og forhåbentligt stadig driver jer, til at spille med The Burning?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Toby: &lt;i&gt;Lysten til at skabe tonsertungt hegn. Vi elsker at spille koncerter og for at være ærlig, kan vi slet ikke vente til april med at toure. Vi er bare et liveband og alt andet er blot for at understøtte at vi kan komme ud på spillestederne og underholde og feste sammen med publikum!&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
MZ: Er der som slutnote noget I gerne vil tilføje, eller sige til jeres fans/kritikere ell. andre?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Toby: &lt;i&gt;Vi er ret overraskede over at selv de værste kritikere har taget det nye album til sig, det vi selvfølgelig meget stolte af. Vi håber bare at vores fans er lige så glade for albummet, som anmelderne er og så håber vi bare at både anmeldere og kritikere har lyst til at fest med os, næste gang vi spiller på jeres lokale spillested! &lt;/i&gt;</description>
            <author>Carlsen</author>
            <pubDate>Thu, 09 Dec 2010 14:12:05 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Raunchy/Kasper Thomsen og Lars Christensen</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=205</link>
            <description>&lt;b&gt;“Nogle gange kommer det som en overraskelse, hvor fede nogle numre viser sig at være”.&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Da Headbangers Ball i september ramte København, mødtes metalzone.dks udsendte med forsanger Kasper Thomsen og guitarist Lars Christensen fra Raunchy i Vega til en snak om primært det nye album, A Discord Electric, men også om lyden af Raunchy, inspirationer, det at være på tour, tekstuniverset, lytteren rives med ind i på den nye udgivelse og ikke mindst det kontroversielle samarbejdet med elektrorockbandet Duné.&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Fra det perfide til det positive: A Discord Electric&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
- “Vi har fået overvejende positive ord med på vejen om A Discord Electric”, fortæller Kasper om de tidligste anmeldelser albummet fik, “med undtagelse af de to allerførste. De var faktisk direkte horrible, grænsende til det perfide. Det var ret voldsomt, og vi kunne ikke lade være med at tænke 'okay, det her bliver spændende'. Men jo flere anmeldelser der kom, desto mere positive var de, og det virker som om folk har forstået det grundlæggende koncept om at prøve at gøre det poppede max poppet og det brutale så brutalt som muligt. Det virker som om det vigtige grænsesøgende element er sevet ind hos de fleste”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Spor af lyd&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
På A Discord Electric høres tydelige referencer til bandets historie. Og selvom idéen har været at stikke af fra dagens lydbillede, er der flere elementer af alt, hvad bandmedlemmerne går og lytter til – samtidig er der dog ingen tvivl om, at det er en Raunchyplade. (Læs metalzones anmeldelse af A Discord Electric &lt;a class='link' href='http://www.metalzone.dk/index.php?side=expandcd&amp;id=1922'&gt;her&lt;/a&gt;).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Vi er helt vilde med det gamle metal”, siger Kasper, “men vi lytter også til meget andet, fx en del elektronisk inspireret musik som Depeche Mode, When Saints Go Machine og Turboweekend. Men selvfølgelig også mørkere skandinavisk musik som Ghost Brigade og Cult of Luna. Alle de forskellige inspirationskilder synes jeg afspejles i vores musik”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Jeg tror egentlig ikke vi tænker så meget over det”, supplerer Lars. “Hvis vi hører noget fedt, 'nasser' vi det jo bare, selvfølgelig uden at plagiere det. Så det er sådan set ligegyldigt om det er Korn eller black metal”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Den røde tråd&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
Som bandet selv fortæller favner den nye skive enormt bredt, og grænserne for det bløde og det brutale er blevet bøjet betydeligt. Derfor finder jeg det nærliggende at spørge til skrækken for at komme til at favne for bredt og dermed sætte sig mellem flere stole.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Den angst har man vel altid”, funderer Lars, “jeg mener, man vil vel altid bekymre sig lidt om, hvorvidt folk rent faktisk fanger, hvad det er, man har gang i. Især når der nu sker så mange forskellige ting, som der gør på den her plade. Jeg ved, der er nogle der vil synes pladens mest poppede nummer (“Big Truth”, red.) er det argeste lort, og på den anden side, er der nogle der vil elske det. På mange måder kommer vi nok til at dele vandene lidt. Men på den anden side, er det vores femte album, så det kan da efterhånden ikke komme bag på folk længere, at vi skifter meget mellem det poppede og det brutale. Det ene øjeblik spiller vi dødsmetal, og det andet øjeblik popmusik. Men det er jo essensen af Raunchy!”, slår han fast.&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
- “Sangskrivningen har taget lang tid denne gang, fordi det har været vigtigt for os at tænke en rød tråd ind, netop for ikke at sætte os mellem flere stole, som du siger”, indskyder Kaper. “Også for helhedens skyld... Hold kæft, det tog lang tid at få det til at hænge sammen!”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Men sådan har det nu altid været”, indvender Lars. “Folk tror vi er et band, der øver vildt meget, men det gør vi ikke. Sangskrivningen foregår primært ved at sende filer frem og tilbage til hinanden, som vi så hver især arbejder videre på, og derfor ved vi heller aldrig præcis, hvordan et Raunchy-album kommer til at lyde, før det er færdigt. Ikke engang når vi går i studiet og begynder at indspille. Vi har da en skabelon, som vi tror på, men intet er jo sikkert, så vi er altid spændte og krydser fingre! Og det går jo også altid, for vi stoler fuldstændigt på hinanden, og vi ved allesammen, at de andre leverer det bedste de kan hver gang.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Det var også derfor det var så spændende at lave den her plade. Der var en umiddelbarhed og en stor spænding i forhold til slutresultatet”, vurderer Kasper. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Afstikkere under kontrol&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
Da A Discord Electric favner så bredt, som den gør, må man nærmest gå ud fra, at flere ting er blevet ændret undervejs i processen. Måske er der ligefrem ting, der er blevet taget ud?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Et af numrene 'Blueprints For Lost Souls' var helt anderledes ved første indspilning”, fortæller Kasper, “især vokalen. Det er første gang, vi har ændret noget så radikalt i en indspilningsproces. Det blev faktisk et helt andet nummer i sidste ende.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Men igen, så tror jeg sgu ikke, det er noget, vi har tænkt så meget over”, overvejer Lars. “Vi plejer bare at gå i gang med at indspille… Vi plejer faktisk aldrig at skrive for mange numre til en plade. Det foregår sådan, at vi går i studiet med de sange vi har skrevet, så indspiller vi dem, og de udgør så i sidste ende albummet.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Jacob Hansen, som vi har indspillet med siger faktisk også, at en Raunchy-plade først rigtigt begynder at tegne sig, når han går igang med at mixe. Detaljer som tracklisting osv. har vi slet ikke med i vores overvejelser før til allersidst”, siger Kasper.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Nogle gange kommer det også som en overraskelse, hvor fede nogle numre viser sig at være”, afslører Lars.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;- MZ: “Har I nogle personlige favoritter på pladen?”&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Lars svarer straks, at det kommer meget an på humøret: &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Men vi har jo to numre, hvor vi har stemt ned, og de to numre har i noget tid været mine favoritter. Det er noget, vi ikke har prøvet før, så det har været rigtig fedt!”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kasper er enig: &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Jeg synes pladen er meget fortællende. Numrene 'Dim The Lights And Run' og 'Blueprints For Lost Souls' er også blandt mine favoritter. Og så er der jo sådan en sang som 'Shake Your Grave', som er et meget typisk Raunchy-nummer... Det kommer igen meget an på humøret.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “'Blueprints For Lost Souls' er også fed, fordi den er så anderledes”, fortsætter Kasper, “Det er Clint Eastwood, det er Tarantino, det er Kill Bill...”, “Det er ren spaghetti-western”, indskyder Lars. “Og teksten er mega voldelig!”, griner Kasper.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Men så er der jo sangen 'Ire Vampire', som pludselig bryder med vores tradition med fløde-omkvæd og brutale vers”, fortsætter Lars. “Det her nummer er bare smadder fra start til slut! I starten havde jeg håbet på, at vi kunne lave et melodisk omkvæd til den, men det blev der ikke noget af”, erkender han. “Alligevel er det blevet sindsygt fedt! Det er én stor energiudladning fra start til slut.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Når folk kommer til mig og siger, at nu har de endelig forstået, hvad det her band drejer sig om, tænker jeg tit, at vi stadig kan overraske”, funderer Lars videre. “For konceptet med Raunchy er jo, at nærmest alt er tilladt. Men det vi mangler er faktisk at skrive en rigtig ballade! Sådan en 'Nothing Else Matters'-ting med strygerarrangement og hele lortet”, griner han. “Jeg synes jo det kunne være mega svedigt at gøre på et eller andet tidspunkt!”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Det radikale samarbejde&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
A Discord Electric's mest kontroversielle nummer er uden tvivl 'Big Truth', som er lavet i samarbejde med de unge elektrorockere i Duné. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Lige præcis det nummer 'Big Truth' var det sidste nummer, vi skrev, og vi vidste godt, at det var sindsygt simpelt”, fortæller Lars, “men så var det vi tænkte på Duné, som flere gange har spurgt om de ikke kunne få lov at lave noget sammen med os, et remix eller lignende, bare et eller andet. Vi tænkte, at det måske godt kunne fungere, derfor sendte vi sporene ned til dem, så de kunne synge på et par vers og lave lidt 'blip-blop'. Der gik to uger, så fik vi det tilbage og tænkte 'Okay, sådan kan det også lyde!'”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Vi har ikke rigtig haft gæster med på vores plader før”, fortsætter han, “jo Lars den tidligere forsanger var med på den sidste. Vi har altid syntes, at vi godt kunne selv, så hvorfor hive alle mulige andre ind over? Men Duné var klar, og samarbejdet gjorde, at det blev radikalt anderledes.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Ja, enten så elsker man det nummer ellers hader man det!”, vurderer Kasper. “Man siger ikke bare 'det er da okay det der…' Enten synes man det er pisse fedt, ellers synes man, det er magert! Det er også sådan nogle reaktioner der gør, at den er placeret så centralt på pladen. Den ligger jo lige der i skellet mellem første og anden halvdel af. Der hvor der sker noget. Det er helt tilsigtet.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Næste stop: Europa&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
Når man udgiver nyt materiale, er det almindeligt med en del efterfølgende tour-aktivitet, og Headbangers Ball var blot starten på en større omgang koncerter, der vil præge Raunchys efterår og vinter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Vi skal på Europa-tour her til efteråret med bl.a. Sybreed, Threat Signal og M.A.N., hvor vi skal spille i England, Holland, Frankrig, Spanien, Portugal, Schweiz, Italien, Østrig, Slovenien, Tyskland osv. Det er pisse fedt!”, beretter Kasper entusiastisk. “Vi føler, vi har en plade nu, som der fandme skal gøres noget ved. For det første fordi vi har slidt og grædt for at få den færdig, men også fordi den på mange måder markerer toppen af Raunchy, i hvert fald der, hvor vi er nu. Vi kan sagtens toppe den, det er jeg overhovedet ikke i tvivl om, men på nuværende tidspunkt er den det ypperste af, hvad vi har lavet.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På Headbangers Ball spillede Raunchy set af 50 min., hvilket betød, at de sagtens kunne have valgt at opføre den rene hitparade aften efter aften. Men det var ikke tilfældet, og publikum rundt i landet fik heldigvis også nogle af de nye ting at høre. Lars begrunder:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Selvfølgelig er det sjovt at spille det nye, men det er jo også mega fedt at se, folk synge med på de gamle numre, de kender!”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;En lyserød lyd i en solnedgang eller Raunchy Against The Machine?&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
Da jeg til slut spørger ind til tekstuniverset på den nye plade, undskylder Lars sig i spøg “for at gå på toilettet en time”. Han bliver dog pænt siddende til Kaspers litterære indslag:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Teksterne i Raunchy handler ikke om vores syn på og følelser omkring alt muligt. Det handler om at beskrive stemninger .Følelsen af at sidde et sted, hvor ting passerer forbi og gør indtryk på én”, lægger han ud. “Jeg kan jo sagtens skrive om alle mulige samfundsanliggender og politik og om, hvor sur jeg er over det ene og det andet, og det er jo ikke noget galt med at gøre, for dem der gør det. Vi synes bare, det er sjovere at gå bag om nogle ting. Hvilken følelse har man fx, når man har set 'Antichrist'? Hvad opstår i kølvandet på det?”, væver han videre. “Hvad føler man, når man har set en flippet svensk kortfilm, som er en kritik af velfærdsstaten og den fascistuide opfattelse af normalitet? Det er her, det bliver interessant og nærmest nihilistisk – man føler sig som verdens mindste mand, eller som en brik i et større spil. Fx i føromtalte spaghetti-western 'Blueprints for Lost Souls' lyder en frase: “There's a pink sound in the sundown” - det giver jo ingen mening. “En lyserød lyd i en solnedgang”. Men det er et billede på noget, som rummer noget, som du måske kan relatere sig til, efter du har kørt hjem efter et one-night-stand et eller andet sted… Nej, du ved...”, joker han, “men du forstår, hvad jeg mener: Man kører afsted, og så ser man sådan en vanillesky henover diamanten, og det er lidt syret, og så føler man på en bestemt måde... Det er sådan noget, det handler om”, tøver han. “Du kan godt høre, jeg ikke rigtig vil ud med det, ik? Jeg taler lidt udenom, haha.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Men du synger da også lidt om alle de der fænomener, de der realityprogrammer, og hvor fucked up alt, hvad man gør for at komme i mediernes søgelys er: popstars, talent osv...”, indvender Lars.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Jo, et eller andet sted er vi måske blevet lidt gamle og bitre og sure på civilisationen.”, smiler Kasper.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Ja, jeg er kraftedeme blevet sur på det sidste!”, understreger Lars med et glimt i øjet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Men så kan man heldigvis få lov til at råbe om det I et metalband.”, tilslutter Kasper sig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Ja, det er fedt at sidde derhjemme med et tæppe over sig, og bare råbe af et eller andet!”, slår Lars fast.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Men jo, der går da lidt politik I den fra tid til anden”, indrømmer Kasper. “Nummeret 'Gunslingers And Tombstones' skal helt sikkert opfattes som et indspark i dagens debat. Som en kritik indefra af vestlighed osv.”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Ja, den er ret kritisk”, siger Lars.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Men vi er jo ikke noget politisk band overhovedet. Men derfor kan vi jo godt lige kritisere lidt alligevel”, konkluderer Kasper.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Raunchy Against The Machine”, foreslår Lars.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Der er jo også nogle sange, der bare handler om at drikke bajere!” udglatter Kasper leende. “'Nght Prty' er fx skrevet som en syret stream of conciuosness over en fest, man har været fluen på væggen til. Den handler om kaptajner, og det hele sejler metaforisk.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Lyrikmæssigt kan man sige, at der er tale om tømmermændene fra nogle af de andre tekster fra nogle af de andre albums, fx Wasteland Discoteque”, filosoferer han videre. “Det er vigtigt for mig, når jeg skriver tekster, at der er nogle lag i det.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “I Night Party er keyboardet fx ret cheasy, og så er det jo fedt, hvis man kan understrege den stemning med en tekst, der passer til, fremfor at stå og ytre sig om noget vildt dybsindigt”, forklarer Lars.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Ja, keyboardet i den sang er nærmest som en revival af 90'er eurodance. Ligesom Alphabeats nye plade...”, indskyder Kasper.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Som vi ikke kender!”, understreger Lars grinende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- “Nej, den har vi aldrig hørt!”, udbryder Kasper ironisk. “Her har I nøglen til Raunchy, den hedder Alphabeat, haha.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Inden der gik for meget pop i Raunchy-snakken, slukkede jeg diktafonen, og vi forlod Store Vega, som havde dannet ramme om den lille snak. En tak skal lyde til arrangørerne af Headbangers Ball og til Kasper og Lars for at have gjort dette interview muligt.&lt;/i&gt;</description>
            <author>Breddam-Thygesen</author>
            <pubDate>Thu, 14 Oct 2010 15:10:42 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hail of Bullets/Ed Warby &amp; Martin van Drunen</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=204</link>
            <description>&lt;b&gt;Der er altid bands man skal hive svar ud fra, og rigeligt med musikere der giver kryptiske svar. Så er der heldigvis også dem, der ikke er til at stoppe igen. Det er vitterligt sjældent, at jeg ikke selv opdager, at jeg har været på telefonen og mailen i flere timer med nogen, og da slet ikke hollandske metal musikere. Ikke desto mindre var det tilfældet, da jeg fik chancen for at lave interview med to medlemmer af Hail of Bullets. Først bandets hovedkomponist, producer og trommeslager Ed Warby, og dernæst bandet karismatiske sanger og krigshistoriker Martin van Drunen. Den slags medfører to ting: en skribent der får forbandet ondt i fingrene af at klapre på tastaturet, og mange læsere, der får chancen for at fordybe sig i et af tidernes mest interessante death metal bands. Værsgo!&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;img src='http://i274.photobucket.com/albums/jj274/anderswind/1-byCarolineTraitler.jpg' width='300' height='200'/&gt;&lt;i&gt;Billede af Caroline Traitler&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Den stille udvikling før den ødelæggende storm&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nå, men vi kan jo gøre det ret nemt for os selv. Albummet har nøjagtigt den rette mængde udvikling som det kræves, fordi sangene er mere modne på dette album i forhold til albummet før. Godt klaret og tak for interviewet.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt;Yeah tak skal du have og hav det godt indtil næste gang!”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;I skal dog ikke slippe så let, så lad os nu prøve at bore lidt i den musikalske udvikling, som mine ører hele tiden hører på jeres nye brillante album ”On Divine Winds”. Det føles som om I har tunet alle elementerne fra debutalbummet ”…Of Frost and War” op. Der er mere melodi, mere groove men også flere hurtige og brutale parter og alle ovenstående elementer er mere eller mindre puttet i hver sang, så der sker også meget mere i hver sang. Eller hvordan ser I på det?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt; ”Jeg ser det på nøjagtigt samme måde. HoB er ikke et band der vil forandre sig drastisk med hvert album. Ideen var at lave en album som man straks kan høre er fra os, men bedre på alle punkter. Vi har investeret meget arbejde i både sangene, rækkefølgen de kommer på albummet, teksterne, artworket, simpelthen alt. ”…Of Frost…” var et meget selvtillidsfuldt debutalbum, men jeg synes det nye album tramper det ned.” &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det virker på mig når jeg lytter til det nye album som om I har taget alle de elementer der gjorde ”…Of Frost and War” et godt album og tunet de elementer på ”On Divine Winds”. Der er brutale langsomme parter, fede melodiske parter og en del hurtige sager at finde i sangene. Der er faktisk mere af det hele.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
”Mange tak skal du have”, siger en grinende Martin van Drunen. Det gør os virkelig glade at høre, at musikken er blevet vellykket. Især Eddie bliver glad for at høre det, for han har især investeret utroligt mange timer i det her album. Jeg vil ikke sige det har været en kamp, fordi vi vidste fra starten af, at det ville kræve hårdt arbejde at overgå debutalbummet. Jeg er enig med dig i, at albummet er et skridt fremad. Der er mere variation på pladen og bandet lyder bedre sammen.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;I får det til at lyde nemt når man hører sangene fordi de flyder så godt, og derved har det hårde arbejde netop båret frugt. For man skal vist ikke snyde sig selv i den henseende. Det må kræve virkeligt meget arbejde at forbedre sig indenfor en given stil.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; ”Ja det kræver virkeligt utroligt meget arbejde. På den anden side føles det ikke sådan. Jeg læser også virkeligt meget når jeg skal til at skrive teksterne, og det tager utroligt mange timer, men det føles jo ikke sådan fordi jeg elsker at læse og holder af at skrive teksterne. Så man tænker egentlig ikke over den store arbejdsbyrde. Men Eddie har vitterligt brugt endeløse timer på albummet, både som sangskriver og nu også producer. Han er meget perfektionistisk og tro mig, han har virkeligt arbejdet med hver en lille detalje. I sidste ende gør vi det jo fordi vi elsker den her slags metal og fordi vi er så perfektionistisk anlagte, ved vi, hvad vi går ind til hver især.”&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Ja når det er et hjertebarn man arbejder med, betyder tiden ikke rigtigt det samme.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
”Præcis. Jeg er den eneste i bandet der er fuldtidsmusiker. Det er ikke ligefrem noget jeg bliver rig af, men for mig er det helligt, fordi jeg har min frihed på den måde og kan gøre hvad jeg vil udover musikken. Det giver mig naturligvis en masse tid til at læse i, og jeg elsker at læse. Det er et privilegium at kunne gøre det på den måde og derved investerer man selvfølgelig en masse tid i musikken.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;&lt;Brugte I en anden tilgang til at skrive og indspille dette album? Var der nogle specifikke ting som I under alle omstændigheder ville ændre i forhold til debutalbummet og den efterfølgende EP ”Warsaw Rising?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt; En af grundene til vi lavede EP’en var, at vi ville se hvor langt vi kunne komme med mit eget studie og med mig som producer og tekniker. Da vi lavede ”Frost…” synes jeg ofte at jeg lavede meget mere end vare se de andre drenge indspille og resten af bandet kunne godt lide ideen med, at vi kunne arbejde i vores eget tempo i stedet for at bruge dyr studiotid. Så vi brugte samme fremgangsmåde med det nye album [som med EP’en, red]. Trommer og vokal blev indspillet i Excess Studiet, men alt andet blev lavet hjemme hos mig.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Selv om de nye sange er mere komplekse føles de alligevel strammere og mere på prikken. De er samtidigt lidt kortere end sangene på ”Frost…” albummet, men alligevel sker der mere i dem med hensyn til temposkift og så videre. Det er jo utvivlsomt stadig old-school death metal i serverer, men man kan jo sige sangene er en lille smule progressive inden for deres givne rammer.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt; Ja generelt set er arrangementerne lidt mere tricky nu uden at de lyder beregnede eller forcerede. Det betyder vi har mere slagkraftige sange med en bedre struktur. For eksempel lavede jeg et mærkeligt temposkift i ”Strategy of Attition” men de andre opdagede slet ikke det var en 7/8 dels takt fordi det lyder naturligt. Der er masser af sådan nogle små finurligheder på pladen, et ekstra slag, en lille accentuering her og der. Men det er stadig primitivt death metal. Der er bare mere under overfladen, hvis du kigger efter det.   &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;En af de ting der specielt har udviklet sig er brugen af melodier og en mere prominent lead guitar, der spiller temaer og soli over hele pladen. I har brugt de elementer før, men de er mere fremhævede denne gang synes jeg. De er også mere udviklede, selv om de bibeholder det her simple og effektive udtryk. Jeg elsker for eksempel den måde melodien leder op til soloen i ”Strategy of Attrition”. Det er, hvad jeg plejer at kalde ”Columbus og æg musik”. Alle kan spille det, men det kræver meget at kunne få ideen og få ideen til at virke. &lt;br /&gt;
Er det en naturlig udvikling vi ser her?&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt; Fuldstændig naturlig! Jeg begyndte bare at skrive, og alle de her parter udviklede sig. På et tidspunkt sagde de andre i bandet ”Der er godt nok meget melodi, Ed” og jeg svarede ”hva’?”. Jeg skriver fortløbende og hvad der lige falder mig ind. Jeg tænker aldrig, ”og nu skal vi lige have en langsom part her, eller noget melodi”. Jeg går derhen hvor sangen tager mig hen, og ”Strategy of Attition” blev faktisk skrevet på én gang, også den langsomme midterpart du nævner, som også er en af mine yndlingssteder på pladen. &lt;br /&gt;
De melodiske stykker blødgør heller ikke albummet, de fremhæver nærmere de brutale steder på grund af kontrasten de skaber. Det er noget vi også brugte på numre som ”Nachthexen” og ”Inferno At The Carpathian Mountains”. Jeg elsker simpelthen melodi i metal. Mange bands smadrer bare løs, riff efter riff og når albummet er færdigt kan du ikke huske en eneste part derfra. Det er nok også vores fælles kærlighed for klassikerne fra Judas Priest og Iron Maiden der kommer os til gode her. &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Mange mener, at det er en modsætning at lave groovy og fængende death metal, fordi de ting ikke kan kombineres. Men det føler jeg vi har bevist med dette album. Det er den slags musik jeg selv ønsker at høre.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det er en modsætning der hele tiden har fungeret fint. Tager man de første death metal bands var der masser af fængende melodi og groove at finde i sangene. Især fordi mange bands stadig var kraftigt inspireret af thrash og heavy metal. Det skulle du jo sådan set også vide en del om, fordi du var med til at skabe den tidlige death metal scene sammen med Pestillence i slutningen af firserne.&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Yeah, det har du ret i. Dengang var det en meget ny genre, så alle bands var stadig meget inspireret af eksisterende metal, om det så var thrash eller heavy metal eller endda hard rock. Nu til dags, når jeg tager til koncerter eller bare hører musik mens jeg får mig en øl, sker det tit at jeg ikke kan stille noget op med det band jeg hører. Det går bare ind af det ene øre og ud af det andet, der er ikke noget der hænger fast. Nogle gange hører man en rigtig fed part, men inden man får den ind under huden, er den allerede væk og der sker noget andet i sangen. Hvorfor bruger man ikke den fede part noget mere? Behold det som dit basis riff og byg sangen op omkring det!&lt;br /&gt;
En af de bedste eksempler på, hvor simpel en sang kan være er ”Paranoid” med Black Sabbath. Det er tre riffs og alle kender det nummer. Det andet aspekt er som du sagde, at man skal få den gode ide og bruge den. Det er noget som Eddie, Stephan og Paul er gode til. De ved hvornår et riff er stærkt nok til, at man kan opbygge sangen omkring det. Man kan jo gå hvorhen man vil fra det fundament man skaber, men det er nødvendigt ikke at tabe sangens grundide af syne, når nu det er et godt og fængende grundlæggende riff.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;img src='http://i274.photobucket.com/albums/jj274/anderswind/2-byFridoStolte.jpg' width='300' height='200'/&gt;&lt;i&gt;Billede af Frido Stolte&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Kong Riff den II&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Riffene har også fået mere opmærksomhed denne gang har de ikke? Et riff som på ”Full Scale War”, drevet af stortrommerne, hold da op….det kunne mestrene i Bolt Thrower ikke have gjort bedre. Og det er jo bare ét eksempel, for pladen er fuld af riffs som bare er en smule bedre og mere fængende i denne omgang. Så har I ændret noget på proceduren i denne ombæring?&lt;/i&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt; Riffet er kongen og vi er meget selektive omkring det materiale vi skriver. Vi var nok endnu mere kritiske denne gang fordi vi følte presset om at overgå det første album. Jeg har dog ikke mangel på riffs så hvis der endelig er noget der skal udskiftes, så udskifter jeg det bare med noget bedre. Det var sådan et riff som verset til ”Unsung Heroes” eller den anden halvdel af ”Guadacanal” blev til, og det gjorde underværker for sangene. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Teksterne er igen et kapitel for sig selv, men blev de tilføjet til sidst igen, eller gav Martin jer et grundrids af teksterne eller temaet på et tidligere tidspunkt denne gang? Var der et tættere samarbejde?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt; Det blev tidligt klart, at temaet skulle være Stillehavskrigen, og det havde en ubevidst indflydelse på den måde jeg skrev på. Til ”Frost…” forestillede jeg mig tanks og mudrede slagmarker, men denne gang forestillede jeg mig fly og krigsskibe og musikken blev lidt mere majestætisk og episk på grund af det. Temaet, titlerne og de specifikke hændelser blev alle fastsat tidligt i processen, men selve teksterne blev tilføjet senere. Martin og jeg arbejdede tæt sammen for at finde de mest passende og effektive vokallinjer til sangene, og jeg tror bestemt det ekstra arbejde kan høres.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Et kritikpunkt har jeg dog. Der er ikke noget ”Berlin” på albummet. Selv om ”To Bear the Unbearable” er et fedt nummer at lukke albummet med, er det bare ikke det samme episke mesterværk som ”Berlin” er. Men man kan jo næppe tvinge den slags frem…&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt; Lige præcis. Man kan ikke tvinge den slags frem. ”Berlin” er ren magi, og jeg har set voksne mænd græde når vi spiller nummeret. Den slags kan man ikke kopiere og ”To Bear…” var bestemt ikke ment som en afløser. I starten havde nummeret ikke engang vokal. Vi ville have haft hele kejserens tale over nummeret, men det fungerede ikke rigtigt. Vi stemte faktisk ned fra B til A i det her nummer, og det er et af mine yndlingsnumre på albummet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Her kommer den erfaring fra alle medlemmerne vel også bandet til gode. For sammenlagt har I skrevet og spillet rigtigt mange sange gennem jeres karriere. I ved vel, hvad der virker og hvad der ikke duer per intuition efterhånden.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Jeg kan kun tale for mig selv her. Men den måde jeg bruger min stemme på, er stort set intuition. Det er dog en helt anden måde jeg arbejder på ,når jeg skal lave vokal og tekst til et Hail of Bullets nummer i forhold til, når jeg laver det samme for et band som Asphyx. Det kræver meget større forberedelse fordi jeg skal have alle de historiske fakta på plads. Jeg kan ikke bare skrive noget lort, fordi det går ikke i det her band. Oveni de tekstlige forberedelser, så ved jeg, at der er en som Ed i bandet, som er en endnu større perfektionist end jeg selv er. Han er ikke let at gøre tilfreds, så det går ikke at tænke, at man bare lige smider det første og det bedste ind. I alle andre bands jeg har været med i, er jeg gået ind i studiet og bare skreget løs, og alle har været begejstrede for det hver gang, og ikke haft nogen yderligere kommentarer til det jeg har lavet. &lt;br /&gt;
Men Ed er den type, som gerne har noget bidrage med, og han kommer gerne med forslag, både omkring mindre ændringer men nogle gange også med konkrete ideer til vokalen. Han har virkeligt nogle gode ideer somme tider. I det her band komplementerer vi hinanden i forhold til alle andre bands jeg har været i. Derfor er det en stor fornøjelse at arbejde sammen i bandet. Vi er lige perfektionistiske og vi tænker på sammen måde rent rytmisk set.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Ed du har jo produceret det nye album, og det er første gang eller hvad? Der er ikke sat nogen producer på ”Frost…” albummet, kun Hans Pieters som tekniker. Så hvem producerede egentlig det første album?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt;Det var faktisk også mig. Jeg var der under det meste af indspilningen og sørgede for alle ydede deres bedste. Jeg har faktisk produceret albummet siden vores promo cd. Dette er bare første gang jeg får anerkendelse for det ha ha.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Så var det en fælles beslutning at du skulle producere? En producer er jo den der sørger for, at alle giver det bedste de har er det ikke? Men når nu I spiller i et band, hvor alle medlemmerne har mange års musikalsk erfaring, er det så ikke svært at skulle bede en om at genindspille noget, som han allerede var tilfreds med?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt;Min primære opgave var at få de rette optagelser i kassen og sørge for at albummet fik den rigtige stemning. Det er ikke nemt at kæmpe for perfektion mens man skal bibeholde den nødvendige råhed men jeg synes jeg har et godt øre for den slags. Jeg var ret hård ved de andre ind i mellem, men drengene stoler på, at jeg træffer de rigtige beslutninger når det drejer sig om bandets lyd og udtryk, så der var ingen sammenstød. Hvert medlem behøver en forskellig tilgang, og fordi jeg kender dem er det nemmere for mig at guide dem i den rigtige retning end en almindelig producer. &lt;br /&gt;
Martin skule lige vænne sig til, at trommeslageren fortalte ham hvordan han skulle synge somme tider, men da vi hørte det endelige resultat, syntes han det var en af hans bedste præstationer nogensinde. Jeg undervurderede dog arbejdsbyrden og samlet har jeg arbejdet på albummet i over ni måneder, næsten hver dag. Der er mange forsøg og fejl og søvnløse nætter i det album, men jeg er glad for, at vi gjorde det på denne måde.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;img src='http://i274.photobucket.com/albums/jj274/anderswind/3-byHailOfBullets.jpg' width='300' height='197'/&gt;&lt;i&gt;Billede af Hail Of Bullets&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Martin, var det så ikke svært at trommeslageren skulle fortælle dig hvordan du skulle synge?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Nej, nej fordi sagen er, at vi tog os noget ekstra tid med at arbejde på teksterne og vokalen til dette album. Der var en to-tre steder, hvor jeg ikke var tilfreds med de ting jeg selv havde fundet på. Jeg kunne så vende de ting med Eddie og resten af bandet og han havde så forslag til ændringer, eller vi beholdt tingene, fordi de andre i bandet ikke syntes de skulle ændres, så nogle gange var det kun mig der var utilfreds. Den slags er slet ikke svært at gøre med Eddie, fordi han tænker på samme måde rytmisk set som trommeslager. Jeg synger enten på riffets takt eller på trommernes takt. Mest på riffets takt, selv om Eddie mener det er på trommerne, men det er et interpretationsspørgsmål tror jeg. Så hvis han kommer med at forslag om at ændre vokalens rytme i forhold til den måde jeg havde tænkt mig, er det virkeligt nemt at ændre det fordi vi tænker ens rytmisk. &lt;br /&gt;
Det opdagede jeg allerede på første album og nu ved jeg hvordan han tænker, så nogle ting kunne jeg allerede lave fra hans synspunkt før vi gik i studiet. Så nogle ting var han virkelig begejstret for, og så kunne jeg sige at det burde han også være, fordi det var lavet ud fra hans synspunkt ha ha. &lt;br /&gt;
Det holder mig mere fokuseret og åben overfor muligheder at arbejde med Eddie i forhold til før i tiden. Det er en større udfordring, og det kunne nogle folk opfatte som irriterende men jeg synes det er en fornøjelse at arbejde sammen med en, der kan forbedre mig efter alle disse år.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Produktionen er også bedre nu, selv om den var god første gang. Især trommerne har fået en mere organisk og old-school lyd som er meget uklinisk og passer fedt til stemningen. Der var vel ikke de store overvejelser om hvorvidt det var Dan Swanö der skulle mikse pladen igen?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt;Slet ikke. Jeg kan sige med absolut sikkerhed, at vi vil fortsætte med at arbejde med Dan så længe vi eksisterer. Det ene område, hvor jeg følte ”Frost…” kunne bruge noget forbedring er trommelyden. For sig selv lyder den fed, tjek bare introen på ”Red Wolves…” men lige så snart der kom guitarer på, var det farvel til denne lille trommedreng. Det var min beslutning af guitarerne skulle være så høje i mikset, Stephan ville faktisk have højere trommer, det er den omvendte verden det her…..men denne gang ville jeg have et miks der var 100% afbalanceret med både høje guitarer og kraftfulde trommer, og Dan leverede varen. Vi arbejdede hårdt på mikset sammen i en måned og denne gang kan jeg virkeligt sige, at jeg er fuldstændigt tilfreds. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Overordnet set kan vi godt konkludere, at ”On Divine…” har lige præcis så meget udvikling og progression som jeg havde håbet på. Men er det ikke svært at finde den rette balance? Måtte I kassere meget materiale undervejs?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt;Vi er meget nådesløse når det kommer til at kassere materiale. Paul havde for eksempel en masse langsomme ting, som vi simpelthen ikke kunne bruge i denne omgang og jeg må have trådt Stephan over tæerne et par gange når det kom til at splitte han sange og ideer ad. Det samme gælder dog for mig, så i sidste ende fungerer det fint.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det viser jo også, at bandet er vokset meget siden I udgav jeres debutalbum for over to år siden.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Ja absolut. Fordi dengang var det hele nyt. Vi havde sangene og øvede sammen et par gange, men det var første gang i var i studiet sammen som et band for at optage et album. Vi skulle lige føle hinanden på tænderne, og man passede lidt på for ikke at ødelægge den gode stemning. Nu ved vi hvad man skal forvente af hinanden. For mig personligt var der større pres på for at levere varen på dette album, men jeg var alligevel mere afslappet da jeg skulle indspille det her album i forhold til da jeg skulle indspille debuten. Jeg følte mig mere tilpas denne gang.&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg holder meget af bands der holder sig tro mod deres egen stil, men det er ofte et Damoklessværd i det lange løb. Bands som Bolt Thrower, Amon Amarth eller Six Feet Under har alle fulgt deres egen stil i en del år nu, men selv mestre som Bolt Thrower kan ikke helt holde samme fede niveau længere. Frygter I ikke at ende samme sted?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt;Klart, men det er en del af dette bands koncept at holde sig til old school death metal så der skal nok findes folk derude, som ikke synes vi udvikler os nok allerede nu. Men så igen, kommer vi ikke til at udgive et album hvert år og vi sætter kvalitet over kvantitet så det er ikke noget jeg bekymrer mig alt for meget om. Og hvis Bolt Thrower kan lave ”Those Once Loyal” så sent i deres karriere er der håb for os endnu. Det er jo heller ikke fordi Amon Amarth laver lort for tiden heller…&lt;br /&gt;
Og hvis vi føler trang til at inkorporere keyboards og kvindesang håber jeg virkeligt, at nogen vil fortælle os vi skal stoppe eller i det mindste starte et andet band. Jeg håber dog vi har fornuft nok til selv at stoppe inden vi kommer så langt. Nogle bands er nødt til at udvikle sig for at forblive relevante. Hvis jeg køber et AC/DC eller Motörhead album så vil jeg høre en velkendt lyd og jeg er ligeglad med, om der er nogen form for udvikling. Hvis jeg til gengæld køber et Opeth eller Mastodon album er jeg interesseret i at høre, hvordan de har udviklet sig siden sidst. Jeg tror nok vores stil er stor nok til, at rumme mindst et par album til, og til den tid har vi rundet de 50…&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Ed du spiller i en række andre bands. Først og fremmest dit eget doom metal band The 11th Hour som du har med Rogga Johansson, som du også spiller sammen med i Demiurg, hvor Dan Swanö er med. Desuden har du været trommeslager for Arjen Lucassens Star One projekt i en del år efterhånden. &lt;br /&gt;
Hvad betyder de projekter for dig personligt og musikalsk? Er du mere involveret i de bands som du skriver musik for, i forhold til for eksempel Demiurg hvor du kun spiller? Bidrager de bands til din udvikling som sangskriver og inspirerer dig?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt;Da jeg kastede mig ud i The 11th Hour eventyret følte jeg mig definitivt mere involveret end nogensinde før. Ikke bare fordi albummet handlede om meget personlige ting, men også fordi jeg skrev alt og spillede næsten alt selv. HoB er også meget tæt på mit hjerte af åbenlyse gunde, men jeg føler mig også forbundet med Demiurg, selv om det er et langdistance projekt. Rogga gav mig nogle flere opgaver i denne omgang, for eksempel var det mig der skulle stå for indspilningen af Marjas vokal og jeg puttede en masse af mig selv ind i ”Slakthus Gamleby” så det føles ikke som et hurtigt sideprojekt. Det gør Star One bestemt heller ikke. Det er selvfølgelig Arjens baby men jeg har arbejdet med ham så længe, at jeg føler mig meget nært forbundet med det musik vi laver. &lt;br /&gt;
Jeg får dog ikke rigtigt inspiration fra ét projekt til et andet, men jeg tror det gør mig til en bedre musiker at lave alle de her forskellige ting. Hvis ikke andet lærer det mig at spille det, der er bedst for albummet, hvor det før hen mere handlede om at spille det, der var bedst for mig selv. Med HoB og The 11th Hour er trommerne faktisk det der ligget mig fjernest. Jeg er mere koncentreret omkring sangene og produktionen og så halvvejs igennem processen kommer jeg i tanke om, at jeg nok heller må tænke på nogle trommer også. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Der lader dog til at være et fællestræk for alle de andre musikere du arbejder sammen med; De er alle sammen vanvittige arbejdsnarkomaner, der spænder meget bredt i deres musikalske udtryk. Er det et tilfælde?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt;Det er det nok ikke. Det er bare noget, som jeg kan relatere mig til og hvis vi ser det fra den anden side, så kan normale mennesker heller ikke relatere sig til folk som os. Når Arjen og jeg er i studiet sammen er der nærmest en ordløs kemi mellem os fordi vi kan lide den samme musik og har de samme høje standarder for os selv. Jeg arbejder hårdt og forventer at andre folk arbejder lige så hårdt, og på grund af det er jeg ikke altid nem at håndtere, men de andre gutter er på samme måde, så det er ikke et problem at være en neurotisk arbejdsnarkoman. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;De nævnte for mig, at de andre skrev mere musik i denne ombæring for HoB, men du er stadig den primære sangskriver og nu også producer. Er du blevet bandets boss, eller er bandstrukturen stadig den samme?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt;Der er ingen boss i Hail of Bullets. Jeg har bare den stærkeste musikalske vision og jeg er nok den mest fremadrettede. Men dette er et band hvor alle er lige og vi har alle et job indenfor helheden. Stephan joker nogle gange med, at jeg har overtaget hans band, men jeg har kendt ham i halvdelen af mit liv og vi ved begge to hvad det er for en fed ting vi har kørende her. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;img src='http://i274.photobucket.com/albums/jj274/anderswind/4-Hail-Of-Bullets-On-Divine-Winds-2010.jpg' width='300' height='300'/&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Nu vendes min opmærksomhed dog mod Martin, for igen er et Hail of Bullets album synonym med et udførligt og fængslende koncept, der skildrer begivenhederne i en krig. Denne gang er det som nævnt Stillehavskonflikten er der i fokus, og det er ikke så lidt den gode van Drunen er i stand til at lære fra sig.&lt;/b&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Når historien bliver levende gennem død&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Igen et konceptalbum og igen er teksterne geniale!&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;”No way! Tak skal du have!”&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nu vil jeg aldrig nogensinde påstå, at jeg er ekspert i Anden Verdenskrig, men generelt mener jeg dog, at jeg har styr på de fleste fakta. Det var tilfældet med detaljerne der udgjorde ”…Of Frost and War”, men denne gang må jeg tilstå jeg var nødt til at slå en hel del ting op, fordi nogle gange havde jeg ingen anelse om, hvad det var du beskrev, og det har afgjort bevirket, at jeg har nydt teksterne endnu mere i denne omgang. Hvad var det omkring det japanske kejserrige og krigen i Stillehavet der var interessant nok for dig til at skrive om det?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Tjaaah…” indleder Martin lidt tøvende, ”jeg var faktisk ikke overbevist om dette emne i begyndelsen og jeg gravede slet ikke i det. Det var bare en spontan ide jeg lige pludselig fik, men så begyndte jeg at grave i det og fandt frem til en masse dokumentation omkring emnet og jo mere jeg lærte omkring begivenhederne, jo mere fascineret blev jeg. Der er to ting der er særdeles interessante for mig omkring emnet: For det første, hvordan kan et relativt lille land som Japan erobre og okkupere så stort et område. I den forbindelse er det fascinerende at lære, hvordan det lykkedes at manipulere og indoktrinere befolkningen til at støtte krigen. De benyttede sig faktisk af ældgammel japansk kultur for at forberede befolkningen til krigen og gøre dem tilstrækkeligt fanatiske til, at de ville dø for deres fædreland, ligesom kamikazekrigerne gjorde det. &lt;br /&gt;
Faktisk var hele den politiske udvikling i Japan det mest interessante emne for mig i hele krigen, men det kunne jeg selvfølgelig ikke bruge på albummet fordi det ville være kedeligt. Hele den politiske udvikling er ufattelig kompleks i den tid og for os europæere er det helt ubegribeligt! Vi kan slet ikke relatere os til, hvordan det overhovedet kunne ske.&lt;br /&gt;
For det andet, er det utroligt hurtige modsvar fra USA interessant. Efter Pearl Harbour, hvor Amerika nærmere blev fornærmet og udfordret, gik denne utrolige økonomiske sektor i gang med at producere det krigsmaskineri, der var nødvendigt for at kunne gengælde angrebet. Amerika kom igen utroligt hurtigt, og Japan havde slet ikke regnet med så hurtig en modreaktion efter hvad de troede var et knusende angreb på Pearl Harbour. &lt;br /&gt;
Så den interne udvikling i Japan kombineret med Stillehavskrigen var det mest fascinerende for mig omkring emnet.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Albummet starter med ”Operation Z” som netop beskriver begivenhederne ved Pearl Harbour i 1941, men så springer begivenhederne 10 år tilbage med det næste nummer. Hvorfor dette spring i kronologien?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Det skete på opfordring af bandet. Du kan bare ikke rigtigt starte et Hail of Bullets album med ”The Mukden Incident”. Det er ikke en kæmpe begivenhed på samme skala. Jeg hader at skulle ødelægge min kronologiske orden. Tro mig, jeg hader det virkeligt! Men der var ikke rigtigt nogen udvej. Vi arbejder jo på den måde, at teksten også skal passe til selve musikken og sangens udtryk. Så vi følte at albummet skulle starte med Eddies fede intro og så det nummer som følger, og det passede ikke til ”Mukden Incident”, så jeg gjorde en undtagelse der, og startede albummet med Pearl Harbour begivenheden i stedet. Alle kender jo de begivenheder, så er man ligesom i gang.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg kan faktisk godt lide det. Fordi man kender netop begivenhederne ved Pearl Harbour. Personligt havde jeg ingen anelse om, hvilke begivenheder der afspillede sig ved Mukden, så den skulle jeg slå op. Så det er rart albummet starter med noget man kender og kan relatere sig til. Men ”Kamikaze” nummeret sidst på pladen er det kronologisk? Jeg troede man brugte kamikazekrigere gennem hele krigen?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Man havde hele tiden selvmordssoldaterne, eller ”de menneskelige kugler” som de kaldte dem. Men med hensyn til kamikazekrigerne viser det den afsluttende desperation. Regeringen brugte den japanske krigertradition bushido, som IKKE glorificerer selvmord i kamp. Men de iklædte traditionen i en lækker lille historie om, at man bør dø for sit land. Den store bølge af selvmordsfly, der var faktisk også ubåde der gjorde det, var i krigens sidste del. De havde altid den indstilling, at det var en skam at overgive sig. De kendte faktisk ikke begrebet overgivelse. Man begår selvmord, sabuko som det hedder på japansk, ved at stikke en kniv i maven på dig selv, mens en tjener hakker hovedet af dig. Den tradition fandtes allerede, og når sådanne ekstremiteter fandtes, var det ikke svært for lederne at overbevise folket om at gå skridtet videre som selvmordskrigere. De virkelige kamikazekrigere dukkede dog først op i krigens slutning som et desperat træk fra Japan. Et land som er fanatisk og desperat. Det viser mere end nogensinde krigens galskab. Vi to som en dansker og en hollænder elsker jo vores demokrati og ville næppe lade en diktator invadere vores land uden kamp. Så vi ville vel også dø for vores ideologi, men derfra og til at stige ind i en maskine med det formål at dø. Der er sgu langt imellem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Ok, jamen så er sangen jo kronologisk. Sig mig, ved du om de svejsede cockpittet sammen på Zero’en inden kamikazekrigeren fløj af sted? Så han ikke kunne fortryde sin mission? Det har jeg hørt et sted men jeg ved ikke om det passer.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Jeg har hørt om det, men faktisk ikke selv stødt på det i bøgerne. Så jeg tror det faktisk ikke. De havde en ceremoni inden selvmordsmissionen med et bord fyldt med mad og sake og de blev selvfølgelig hædret bagefter. De har stadig statuer stående over hele Japan med kamikazekrigere. Den dag i dag! Piloterne bliver stadig æret den dag i dag. Det er fandeme sygt. Prøv at tænke hvad der ville ske hvis tyskerne gjorde det?&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Krigens helvede&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Ja jeg er heller ikke sikker på det ville blive godt modtaget internationalt, hvis man hyldede SS-officerer for deres indsats under krigen. Et aspekt af dine tekster går igen på denne plade. Teksterne er igen meget faktuelle med soldaters udstyr, maskineri, geografiske oplysninger, militære taktikker osv. Samtidigt beskriver du lidelserne hos soldater og civile fra begge sider. Og den sammenblanding bevirker igen denne gang, at teksterne er utroligt brutale.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Tak for det. Der var jo mange specifikke begivenheder fra krigen som jeg slet ikke kunne behandle fordi det var sådan et stor konflikt. Jeg måtte udvælge hvad der skulle behandles, og det blev ikke bedre da jeg gravede dybere ind i materialet der handlede om japanernes mentalitet. I starten var det meget forvirrende og gav ingen mening, men det blev klart for mig, at dette ikke blot var en krig mellem to nationer. Det var også en krig mellem to diametralt modsatte kulturer. Så på den ene side har jeg prøvet at beskrive maskineriet fra krigen. Det var for eksempel første gang, at man brugte hangarskibe i en krig, men jeg blev også dybt chokeret over den brutalitet som japanerne udviste mod civile. Jeg behandlede også dette emne på ”…Of Frost and War” med tyskernes besættelse af Leningrad, hvor en million civile døde af sult, udelukkende fordi besættelsesmagten ønskede det. Alle ved dog, hvad tyskerne gjorde mod jøderne og den russiske civilbefolkning. Men der er ikke mange der ved, hvad japanerne gjorde i Kina. Jeg nævner Nunking fordi de fleste kender til det. Men det stoppede jo overhovedet ikke der. Der skete overgreb konstant. Hundredetusinder blev skudt, halshugget, voldtaget og så videre, for japanerne gjorde lige præcis hvad de havde lyst til. Det følte jeg måtte beskrives og så blev jeg også meget rørt af beretningerne omkring krigsfangerne. &lt;br /&gt;
Som jeg sagde tidligere, kender en japansk soldat ikke til overgivelse. Så hvis en fjendtlig soldat overgiver sig, betragtes han som en kujon. Japan anerkendte ikke Geneve konventionen, så de behandlede krigsfanger som dyr.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det vidste jeg ikke.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Det forholdt sig ikke desto mindre sådan. På Bataan dødsmarchen skulle amerikanske og filippinske soldater marchere til deres fangelejre. De var allerede udmattede og døden nær af udsultning fordi de havde holdt stand i junglen uden forsyninger i en måned. Japanerne stak fangerne med bajonetter eller skød dem hvis de ikke kunne gå mere og de gav dem næsten ingen mad. Tusinder døde på marchen og atter tusinder døde grundet de miserable forhold i lejrene, fordi der ingen lægehjælp var og de blev sat til hårdt tvangsarbejde og fik kun lidt mad. De der endelig var så heldige at overleve det helvede, blev sendt på skibe til Japan for at blive slavearbejdere der. Men skibene de sendte dem med, var ikke markeret som fangetransporter på nogen måde, så 6-7000 af fangerne der overlevede lejrene døde fordi skibene blev sænket af amerikanske ubåde, da de var på vej til japan! &lt;br /&gt;
Jeg anede intet om det før jeg læste det, og jeg tror det gælder for mange rundt omkring, så jeg vidste at jeg blev nødt til at beskrive det, ikke mindst fordi det er et andet aspekt af krigen end de sædvanlige beskrivelser af slag og ædelmod. Krig er ikke et eventyr, krig er helvede og det er et faktum!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Alligevel vender du synsfeltet den anden vej allerede på det næste nummer ”Tokyo Napalm Holocaust”, hvor det er japanerne som den lidende part. Se den begivenhed anede jeg heller ikke havde fundet sted, og jeg synes det er så utroligt vigtigt, at du netop sørger for at fortælle historien fra så mange forskellige perspektiver som muligt.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Ja jeg synes det er utroligt vigtigt som en objektiv fortæller. Jeg har en del bøger skrevet af amerikanske marinetropper og jeg var heldig at finde nogle bøger skrevet af japanske soldater. De er meget sjældne så dem var jeg glad for at kunne opstøve. Så har jeg naturligvis materiale fra hærenes kommandoer og endelig historikeres materialer. Alt det skal jeg samle og filtrere, så jeg kan komme frem til en objektiv beskrivelse.&lt;br /&gt;
Jeg bifalder selvfølgelig ikke hvad japanerne gjorde, og jeg er glad for, at amerikanerne vandt for alternativet ville have været frygteligt. Det er jo nøjagtigt det samme her. Hvis Tyskland havde vundet, havde vi nok ikke siddet lige nu og diskuteret death metal albums…”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nej det tror jeg du har ret i. For at vende tilbage til sange ”Tokyo Napalm Holocaust” så er det igen din deskriptive stil der slår igennem: ”Desperate mothers suffocating, their babies fried on their back. Smouldering rests of existence, civilians carbonized and black.” Det er fandeme brutalt!&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Ja det er brutalt og det er lige præcis, hvad der skete. Da jeg læste om hændelsen første gang ved et rent tilfælde, som en fodnote i en bog, blev antallet af dræbte under napalm bombningen i Tokyo angivet som højere end Nagasaki og Hiroshima tilsammen. Det var faktisk napalm bombningerne som fik den japanske kejser til at overgive sig, og ikke atombomberne. Der var perfekte omstændigheder i Tokyo for katastrofen for at sige det kynisk. Der var en stærk vind, og det var om natten, så bygningerne brændte over hele byen fordi det var traditionelle japanske bygninger som er bygget af træ. Brandene var så intense, at øjenvidneberetninger fortæller, at broerne glødede! Stålkonstruktionerne i broerne var simpelthen blevet så varme af ilden at de blev rødglødende. Indbyggerne kastede sig i byens vandreservoirer for at undslippe flammerne, men vandet fra de her store reservoirer fordampede simpelthen, så dagen efter lå der karboniserede lig i bunden af bassinerne som det eneste. &lt;br /&gt;
Jeg havde jo heller aldrig hørt om det før, og jeg kan simpelthen ikke greje, at folk taler om atombomberne hele tiden, men ingen nævner hvad der skete i Tokyo. Derfor er atombomberne heller ikke behandlet på pladen fordi der er tusindvis af bands der allerede har gjort det.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg synes emneprioriteringen er fremragende netop fordi der er behandlet så mange ting, som man ikke kender noget til. Jeg måtte som sagt også slå en masse ting op. Apropos, hvad er B-san, som du også nævner i sangen?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Det er japanernes navn til de amerikanske bombefly B-29. Da de hørte sirenerne og så bombeflyene sagde japanerne altid ”B-san. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Tekstforfatterens helvede&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Går vi tilbage i din karriere, så er det ganske tydeligt, at dine tekster har udviklet sig rigtigt meget siden de tidlige dage i Pestillence og Asphyx. Var der nogen specifikke ting der startede udviklingen hen mod den tekstforfatter du er i dag?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Det er nok bare en naturlig udvikling du kan se. Da jeg startede med Pestillence var det mine første forsøg og det blev allerede lidt bedre med Asphyx. Efter vi lavede ”Last One on Earth” besluttede jeg mig for, at jeg ville adskille mig fra de sædvanlige death metal tekster. Jeg beskæftiger mig stadig meget med døden som et emne, det er uundgåeligt når man behandler krige. Jeg tror at jeg for første gang lavede hvad JEG ville lave på sangen ”Food for the Ignorant”, som handler om religion som et overordnet emne. Da skrev jeg omkring de ting som jeg ville, og ikke som death metal scenen forventede. Det fungerede med nummeret og folk kunne også lide det, og siden er der bare sket en udvikling. &lt;br /&gt;
Jeg synes jeg topper nu med Hail of Bullets, men nu har jeg også læst så meget i årene og har så mange ideer til emner, at det er nemmere bar at koble fra og koncentrere sig om at skrive teksterne. Jeg havde dog alligevel en skriveblokering kort inden vi skulle i studiet med dette album. Der kom simpelthen intet ud. Jeg satte mig med papir og blyant om morgenen og tre timer senere sad jeg stadig og gloede på det tomme stykke papir. Så jeg sagde til de andre i bandet at jeg var nødt til at tag en pause, så jeg tog over til min kæreste i San Diego, Californien for at få det hele lidt på afstand. Derovre besøgte jeg nogle museer og så den amerikanske flåde der ligger til der, og jeg skrev faktisk ”Kamikaze” mens jeg var derovre, ud af det rene ingenting! Så vidste jeg, at jeg var på rette spor igen, og efter jeg kom hjem skrev jeg alle teksterne på to uger. Det hele var jo i hovedet på mig, men det hvirvlede bare rundt i kaos derinde. Jeg vidste hvordan jeg skulle synge på sangene men jeg kunne ikke få sat ord på det fra alt det jeg havde læst. Jeg tror ærligt talt jeg havde studeret for intenst og fået for meget information ind, og så fik jeg problemer med at få orden på alle informationerne. Det fik jeg mens jeg var i San Diego tror jeg. Det er den eneste forklaring jeg kan komme med. Jeg har aldrig oplevet det før.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Så vi kan konkludere, at synet af nøgne kvinder skaber orden i dit hoved!&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
Martin bryder ud i et længere latteranfald og giver mig ret i min betragtning, før jeg får rettet kursen ind på det mere seriøse igen. &lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg stillede jo spørgsmål ved din evne til at fortsætte med at skrive konceptalbums om krig for bandet da vi snakkede sammen sidste gang. Jeg troede jo ikke, at du kunne fortsætte med at finde nyt materiale og nye vinkler på krige, som andre bands ikke allerede har behandlet. Nu er jeg så fuldstændigt overbevist om, at du er mand for at kunne fortsætte din unikke måde at behandle temaerne på. Men den måde som du behandler materialet på forudsætter også, at du har veldokumenterede og alsidige informationer til rådighed omkring krigene. Så du ville aldrig kunne skrive en fængslende historie omkring mongolske nedslagtninger af 30 millioner kinesiske bønder i det 13. århundrede, fordi det ikke er særligt veldokumenteret. Derfor ville lytteren aldrig kunne identificere sig med begivenhederne….så du har brug for krige der udspiller sig indenfor de seneste 150 år.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Ja det har du nok ret i. Folk er dog blevet overbevist om, at bandet kun vil beskæftige sig med Anden Verdenskrig, men det er ikke tilfældet. Som sagt er stillehavskonflikten opstået spontant og jeg ville egentlig ikke skrive om Anden Verdenskrig igen. Jeg ventede på, at der skulle komme en anden ide ind i knolden på mig som jeg kunne bruge. Men jo mere jeg gravede i det her, jo mere entusiastisk blev jeg simpelthen. Bandet var også ret skeptiske i starten, men jo mere jeg forklarede omkring emnet, jo mere overbeviste blev de. &lt;br /&gt;
På den anden side tror jeg, at der nok skal findes materiale nok om nærmest alle konflikter, bare du leder længe nok efter det. Tænk på, hvor meget materiale der findes om det romerske rige. Det handler også om at være heldig med det materiale du finder. Det kræver mange eftermiddage i gamle boghandler og antikvarer hvor man leder på hylderne. Nogle gange har man brugt tre timer derinde uden resultat og nogle gange er den der. Så står jeg og jubler højlydt derinde og alle glor på mig, fordi normalt er alle jo stille sådan et sted ha ha. Så går jeg jublende lykkeligt ud af butikken og så er det bare om at komme hjem og læse. Det har jeg prøvet nogle gange og det gælder nok for alle emner man graver i. Napoleonskrigene findes der også meget materiale omkring, så der er emner nok at tage fat på omkring krig. Det har jo eksisteret så længe som mennesket.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det kunne være fedt hvis du udgav en list over de bøger som du bruger til hvert album, så fans selv kunne læse omkring det.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Ja, men så ville jeg jo afsløre mine hemmeligheder ha ha. Mange af de bøger jeg bruger, især til dette album, er nok meget svære at få fat på for de fleste. Går man i en boghandel og kigger under Anden Verdenskrig, vil størstedelen af materialet handle om Normandiet og tilsvarende begivenheder som alle kender. Men omkring Stillehavet er der meget lidt og det tog lang tid for mig at finde. Jeg glemte at nævne det, men jeg bruger også litteratur sammen med faglitteratur. Ikke i denne omgang tror jeg, men til sidste album gjorde jeg, fordi der findes utroligt meget godt tysk litteratur der handler om østfronten. &lt;br /&gt;
Jeg kunne dog måske lave en liste, men de ville blive længere og længere ha ha. Jeg læser jo stadig omkring Stalingrad og østfronten fordi jeg stadig er fascineret af det.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det tyder på, at I ikke har bibliotekssystemer som det danske, hvor man kan bestille bøger fra ind- og udland…&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Nej det har vi ikke he he. Wow, det er da fedt at I kan det. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Håber du at kunne starte eller fodre en historisk og samfundsmæssig interesse hos lytterne med dine tekster?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Jeg skriver primært for mig selv, fordi jeg er sangeren og jeg vil synge omkring ting der betyder noget for mig selv. Det er der, du er bedst som sanger, når du kan visualisere de sange du synger. Når det er sagt, så har jeg haft mange samtaler med fans efter koncerter omkring krigen på østfronten fordi de er interesserede i det, eller har mistet familiemedlemmer i krigen. Det er selvfølgelig interessant at have de samtaler men det er også et utroligt stort kompliment at få. Fordi jeg tror ikke, at de fleste læser death metal tekster, når de handler om Satan og død. Vores fans læser åbenbart teksterne, og når jeg er færdig med sangene og læser det hele igennem tænker jeg da også, at det er noget, som folk måske ville kunne lide. Til koncerterne er der gerne et par af de første rækker der kender alle teksterne, og det er selvfølgeligt fedt som band at stå og se publikum er så inde i sangene. &lt;br /&gt;
Jeg er før blevet  spurgt, om jeg er på en uddannelsesmission, og det er jeg ikke. Det er dog fedt, hvis der er nogen der lærer lidt af de ting som de læser i mine tekster. Det er mit lille bidrag til samfundet, gnægger Martin lidt selvtilfreds for sig selv, og med rette må man sige. Nu er vi dog inde at røre ved samfundet, og jeg har tydeligvis fundet en kæphest jeg har til fælles med den karismatiske death metal vokalist, for det er to tydeligt ophidsede stemmer der diskuterer de næste linjer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Så hvad har helvedet lært os?&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det er jo efterhånden et krav at lære folk noget i vores samfund hvis man endelig har chancen for det. Herhjemme kender alle folk deltagerne i Paradise Hotel, men aner ikke hvad holocaust er, fordi det eneste der tæller er overfladiskhed. Nu ved jeg ikke, hvordan programfladen er i Holland…&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Der er en grund til, at mit fjernsyn næsten aldrig er tændt. Der er KUN lort i det. Idol, den næste model eller hvad fanden det hedder. Jeg tror virkeligt at samfundet er i færd med en fordummelsesproces. Det virker ikke som om der er nogen der er interesserede i noget med substans og vigtighed. Jeg kan ikke tro det.&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nu skal jeg ikke male fanden på væggen, men i sidste ende er et samfund begravet i overfladiskhed et nemt offer for den næste Hitler.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Det er lige præcis hvad der sker i Holland. Her har vi en galning [Geert Wilders, red] som har fået op til en tredjedel af stemmerne! Jeg så valget og det var en sort dag for mig. Han er en populist, der ikke laver andet end at beskylde muslimer for alt. Jeg bryder mig heller ikke om fanatikerne der sprænger fly i luften. Men gode muslimer som gode kristne er jo også gode mennesker, der bare tror på noget, som jeg ikke er enig i. Men at tale om sådanne nemme og sikre emner er det samme som Hitler gjorde, og når nogen sammenligner ham med Hitler, sagsøger han dem fandeme! Manden har ingen økonomiske løsninger, han har ikke en gang et fucking program! Der er så mange andre ting i verden er er vigtigere at løse end immigration. Men han fortæller bare folk hvad de gerne vil høre, hvor svært er det måske? Jeg tror en del af problemet kommer fra et haltende skolesystem, hvor lærere ikke længere fortæller børn, at man ikke skal tror på spredere af had og populisme. &lt;br /&gt;
Da jeg gik i skole gik lærerne langt for at vise, hvor slemt de fascistiske regimer behandlede folk og det gav folk en fornemmelse for ansvar fordi vi fik set hvor slemt det kunne gå.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Danmarks fjerde største parti hedder Dansk Folkeparti, og det er nok heller ikke svært at gætte hvad deres indstilling er.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Ja det kan jeg godt forestille mig. Det er som jeg gerne fortæller til folk. Der er sket en tilbagevenden af højreorienteret politik over hele Europa, bortset fra i Tyskland. Fordi de ved, hvad det betyder hvis de bliver underkastet et fascistisk regime. Denne generation i Tyskland ved, hvad deres forfædre gjorde, og selv om de intet har med det at gøre mere, skal de stadig skamme sig over det. Det er retfærdigt for tyskerne nu, men det er også godt. For ser man hvordan det står til i Japan, føler befolkningen ingen skam over det der er sket. Jo, de føler skam over at have tabt, men ingen skam over de frygtelige forbrydelser de har begået.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;I det mindste har den japanske befolkning i dag en større historisk fornemmelse for demokrati.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Ja det var faktisk en af de første ting McArthur gjorde i Japan. Han gav kvinderne stemmeret, og det var en stor ting i det japanske samfund. Det er et demokrati i dag, men deres kultur afspejler sig stadig i firmaers opbygning og de ansattes loyalitet til firmaet kan sammenlignes til soldaternes loyalitet til kejseren under krigen. Jeg vil gerne dø for mit arbejde fordi jeg er professionel musiker, og dør jeg på scenen for Hail og Bullets er det fint med mig. Det ville faktisk være en vidunderlig død. Men jeg kan sgu ikke komme i tanke om nogen som er villige til at dø for deres chef på fabriksgulvet ha ha. Men den loyalitet findes der jo stadig i Japan.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nu kom vi lidt ud på et sidespor, så lad os vende blikke tilbage til dig! Det blev hurtigt klart, at fans er meget delte over din vokal. Du er nærmest som death metal verdens King Diamond forstået på det måde, at du har en meget særegen stil som straks er genkendelig, men bestemt ikke er alles kop te. Har reaktionerne været anderledes i denne omgang end de var i de tidlige Asphyx dage, hvor du perfektionerede din vokalstil?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Det er stort set det samme vil jeg sige. Der er den forskel, at i gamle dage var der ikke mange death metal bands overhovedet, og det var nemmere for fans at acceptere min sangstil fordi den var brutal og anderledes, ligesom nærmest alle death metal sangere var på det tidspunkt. Det er mere fans som ikke er opvokset med gammelt death metal som slet ikke kan forstå hvad det er jeg laver. De forventer måske jeg synger ligesom en death core sanger eller hvad ved jeg. De ved ikke hvor jeg kommer fra og kender ikke min musikalske baggrund. Altså her taler jeg om dem, som ikke kan lide hvad jeg laver. Men det er jo sådan. Det er det samme med Ozzy, det er heller ikke alle der kan lide hvad han laver. Ja, altså jeg foretrækker nok Count Raven nu her til dags (hvilket får os begge til at grine og mig til at føle mig gammel…), nu nævnte du selv King Diamond og jeg har aldrig brudt mig om ham som sanger, men det var jo bare mig. Det er jo et spørgsmål om personlig smag, og det skal også være sådan. Når jeg er i studiet, lige meget om det er for Hail of Bullets eller Asphyx og indspiller min vokal så ved jeg at det er godt, hvis jeg kan se de andre fra bandet grine på den anden side af glasset. Så bare de kan lide det, så går det sgu nok.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det er nok bare mig, men jeg har altid følt en melankolsk tone i din stemme som jeg holder meget af. Jeg kan huske første gang jeg hørte nummeret ”Last One On Earth”. Din stemme sammen med de fede tekster og de sørgmodige melodier. Jeg var solgt!&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Det lyder nok underligt når det kommer fra en death metal sanger, men jeg prøver at putte sjæl ind i min stemme, og måske er det det du hører? Jeg er ikke nogen maskine og musik handler omkring følelser og passion. Mange metal bands overordnet set lyder meget mekaniske, nærmest som om det er indspillet af robotter. Fordi man kan spille på sit instrument og skrive et riff betyder det ikke, at man kan lave et fedt nummer. Alle i bandet har været metalfans så længe at vi ved, det aldrig forlader os igen og det er en vigtig del for os, at tilhøre den identitet som metal musik bærer med sig. Om jeg er på scenen eller i studiet, så putter jeg hjerte og sjæl i det, og jeg prøver at visualisere det jeg synger, så måske er det det folk hører? Jeg ved det ikke, men tak for komplimentet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin van Old-School-Death-Metal&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nu vil jeg ikke til at starte en mudderkastningskonkurrence. Jeg spørger bare af nysgerrighed. Har du stadig nogen kontakt med Patrick (Mameli) fra Pestillence?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Nej nej slet ikke. Han undgår mig for enhver pris. Altså jeg er sgu ligeglad, men når vi spiller på samme festivaler, bliver han i sit backstage rum og undgår for enhver pris at komme der, hvor jeg er. Det er faktisk lidt skægt. Han har sagt nogle underlige ting omkring mig i pressen igen og af en eller anden grund skal folk altid maile det til mig bagefter, men jeg er faktisk ligeglad. Han har sit band, og jeg har mine ting. Jeg er ikke interesseret i at høre på hans lort og jeg gider heller ikke svare når der kommer ting flyvende. Jeg plejer bare at knuse dem på scenen. Det har jeg gjort med både Asphyx og Hail of Bullets. &lt;br /&gt;
De stakler har ikke en chance. De står der som statuer med deres jazzy lort, og vi kommer med en storm af death metal, og de har ikke en chance. Vi går amok på scenen, og mange folk er til gengæld ret skuffede over deres (Pestillences, red) live optrædener. Patrick afbrød kontakten med mig for 10 år siden. Der var en kort periode hvor vi havde kontakt med hinanden, omkring år 2000, og han talte endda om at starte Pestillence sammen med mig igen under navnet Pestillence 2000 eller noget i den stil, og det var jeg helt med på. Jeg foreslog så, at vi bookede nogle koncerter og spillede de gamle klassikere for folk. Der er jo helt sikkert mange der vil elske det. Men det ville han ikke høre tale om. Han ville ikke spille gamle sange, kun nye. Det gad jeg ikke, så jeg skred. Jeg går sgu ikke på scenen med ham uden at spille ”Dehydrated” eller ”Out of the Body”, og nu spiller de jo de sange alligevel!”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Ja de genindspillede endda et par sange til ”Resurrection Macabre” pladen.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Ja Stephan spillede det for mig til hans fødselsdagsfest. Jeg spurgte ham hvad fanden det var, og da han fortalte mig det var den nye Pestillence troede jeg det var løgn. Man er fandeme godt dum hvis man laver covernumre af sig selv! Det mener jeg sgu.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg synes faktisk ”Ressurection…” er et ganske godt album, men jeg kan huske første gang jeg hørte pladen igennem før jeg skulle anmelde det, og jeg kunne ikke undgå at bemærke, at der var et par sange der lød så bekendte, og det var der jo så en grund til.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
Igen bryder Martin ud i latter, inden han fortsætter, ”ja det må man sige. Personligt synes jeg det er fjollet. Jeg har sagt til Bob engang, at det ville være latterligt hvis Asphyx lavede et cover af ”The Rack”. Hvorfor skulle vi gøre det, når nu albummet er godt som det er? Man skal ikke røre ved den slags ting!”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nej så ødelægges den rå magi som det album besidder.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
Det gælder alle indspilninger”, siger en tydeligvis ophidset Martin, der åbenbart har en del flere kæpheste. ”Det er ligesom Exodus, der indspiller hele deres ”Bonded By Blood” igen. Hvad fanden skulle det til for? Det album var jo fedt som det var. Du kan ikke forbedre noget som allerede er perfekt. Det svarer jo til, at Slayer ville lave ”Reign In Blood” igen. Det ville jo ikke blive godt. Det gælder jo for alle klassikere. Det er grunden til at de er klassikere!”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Ja, ønsker man at genudgive sangene i en anden form, så gør det på et livealbum eller en DVD.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Lige præcis, noget i den stil.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nu har I jo været et lille stykke tid i musikindustrien, så jeg er nysgerrig efter at vide hvad der er bedre og værre ved at være i et band nu i forhold til for over 20 år siden?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt;Albumsalget var definitivt bedre og i den forbindelse de budgetter man arbejde med som band. En af årsagerne til, at Gorefest gik i opløsning igen var, at vi simpelthen ikke kunne lave albums som vi plejede med de budgetter der bliver stillet til rådighed i dag.  Boudewijn nægtede fuldstændigt at re-ampe guitarerne, så HoB’s mere økonomiske arbejdsmetode kunne der ikke blive tale om. For mig personligt er det, at jeg har opnået temmelig meget i min karriere, så alt jeg opnår nu føles som en bonus, som jeg nyder endnu mere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Den samme teknologi som langsomt dræber pladebranchen gør det til gengæld nemmere at skrive et album i et band som HoB, hvor I alle bor langt fra hinanden. I kan bare emaile sange og ideer i stedet for at mødes i øvelokalet hele tiden.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt;Jeps, der har vi det tveæggede sværd igen. Uden mp3 ville vi sikkert ikke eksistere, men det er også vores nemesis i det lange løb. Industrien er i store vanskeligheder og e fleste der downloader indser ikke engang, at de bidrager til problemet. Vores album dukkede op på nettet i sidste uge (for tre uger siden, red) og jeg er så rasende, at kunne myrde nogen, men personen der gjorde det synes sikkert det er en tjeneste der gøres os fordi vi får gratis reklame ud af det. Det faktum, at vi kan tabe en masse i albumsalg er sikkert ikke noget vedkommende har tænkt på. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvad siger du til det, Martin. Hvad er bedre i dag og er der noget der er værre?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;”Jo det er slemt at blive ældre og kunne mærke det ha ha” Det er en gene som undertegnede også kan istemme at opleve i stigende grad, hvilket også ser ud til at more Martin. ”Jeg giver stadig alt det gas jeg kan på scenen, men jeg kan mærke det i knoglerne bagefter. Nogle gange endda hele næste dag, og der kan jeg mærke at det ikke er det samme som for 20 år siden. På den positive side er jeg meget mere opmærksom på at nyde oplevelsen i dag i forhold til gamle dage. Før i tiden nød jeg det også, men det var mere med, at man gik på, spillede og det var det. I dag kan jeg nogen gange få den her åbenbaring om, hvad det egentlig er jeg laver, mens jeg er i gang med at spille. Sådanne momenter er jeg meget bedre i stand til at nyde på et meget mere intenst niveau i dag, og den slags tror jeg, kommer med alderen. På en måde lever jeg musikken mere intenst i dag fordi jeg tænker mere over det og tager det hele mere ind. Det, og så kan man i meget højere grad forlade sig på sine bandmedlemmer. Alle er helt klar over, hvad de skal gøre, og der er ingen der er fulde eller totalt fra den eller skæv eller hvad fanden ved jeg.&lt;br /&gt;
Vi får da en øl inden og bagefter sker det da også, at vi bliver godt fulde. Men ikke under koncerten. Folk betaler for at se et godt band, og vi kan alle stole på hinanden, at alle leverer deres bedste. Man skal ikke længere holde øje med en eller flere fra bandet mens man spiller for at se hvor fulde eller skæve de er. Det er jo klart en fordel ved at være i et band i dag.&lt;br /&gt;
Dernæst er det hele forretningsaspektet. Nu kan de ikke tage røven på dig længere som de altid gjorde da man var ung.” Marin laver en vrængende karikatur af en rig pladeselskabsboss og fortsætter ikke uden et vist kvantum humor, ” dag kigger vi i det mindste kontrakten igennem inden vi skriver under. Så de ting er klart bedre i dag. Men havde jeg den indsigt for 20 år siden som jeg har nu, ville jeg ikke være til at standse”, griner Martin.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;img src='http://i274.photobucket.com/albums/jj274/anderswind/5-byCarolineTraitler.jpg' width='300' height='200'/&gt;&lt;i&gt;Billede af Caroline Traitler&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Men dengang købte folk i det mindste pladerne i stedet for at rippe dem fra nettet.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Tjo, men jeg var jo tape trader dengang, vi lavede bånd. Da jeg var knægt kunne jeg heller ikke få råd til alle pladerne, så man købte nogle af dem, mens ens kammerater købte nogle andre fra ønskesedlen, og så lavede man båndkopier til hinanden for på den måde at få alle pladerne.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Ja det er skægt at se nogle af mine LP’er der har advarsler på omkring at tape trading ødelægger musikindustrien. Hvis de bare vidste hvad de kom imod dem….&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Ja det er på en anden skala i dag, men jeg ved nu ikke. Jeg mener, jeg downloader også nogle gange, hvis det er albums der bliver genudgivet med ekstra materiale. Hvis jeg allerede har albummet, vil jeg sgu lige høre ekstramaterialet før jeg køber pladen igen. De burde faktisk sende mig filerne, fordi jeg allerede har betalt for pladen en gang. Jeg bruger også downloads til at hente nogle af de gamle demobånd som jeg har liggende. De er simpelthen ved at rådne op, så dem henter jeg i god kvalitet på nettet, fordi de findes simpelthen ikke mere. De kan stadig spille efter godt 30 år, hvilket er ret overraskende, men de er ved at opgive ævred. Der er andre der downloader for bare at downloade det, så er det slemt jo, det hersker der ingen tvivl om. Men jeg kan leve med, at folk downloader vores plade, hvis de så til gengæld kommer til koncerten og køber vores merchandise.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det er pladeselskabet der lider mest under det, netop fordi de kun har pladerne som indtægtskilde, og ikke koncertindtægter og merchandise.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Jeps, et klogt band sørger for selv at styre sin merchandise!&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Ja jeg mener jeg læste, at Obituary licenserede deres merchandise væk i starten af 90’erne. De solgte t shirts i tusindvis, men så aldrig en øre. Det må have gjort nas.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Hvad tror du så der skete for mig i Pestillence? Jeg har aldrig nogensinde set en rød reje fra salget af ”Consuming Impulse”, og i kontrakten var merchandise også skrevet ind, og vi fik kun 5% af det salg. Vi blev røvrendt! Men det er hvad der sker når man er ung og naiv. Vi fik faktisk tjekket kontrakten af en advokat i Tyskland, men han var ikke specialiseret i musik, så han godkendte kontrakten, fordi den juridisk set var god nok. Bare ikke for os som band. Vi gik ikke til en, som var ekspert i musikbranchen, og det har vi lært af. Så det er da en smule ærgerligt, at det album jeg har medvirket på som har solgt mest er det, som jeg blev røvrendt på, men alle bands blev røvrendt på Roadrunner.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Så vi kan være sikre på, at du aldrig skriver kontrakt med Roadrunner igen?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Aldrig nogensinde mere ha ha.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Fremtidens slagmark til Danmark?&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Er I stadig glade for ”…Of Frost and War” albummet nu to år senere? Og den udvikling som bandet gennemgik sammen via koncerter og indspilninger?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt;Der har jeg intet at udsætte! Jeg ønsker nogle gange, at vi havde eksisteret dengang folk stadig købte cd’er i stedet for at rippe dem fra nettet, men som tiderne er i dag, klarer vi os så godt, som vi kunne håbe. Vi har være sammen i fire år nu og vi ser stadig frem til hver eneste koncert med en nervøs forventning og hver koncert er en ren fornøjelse. Vores fans’ reaktioner er fantastiske og vi tager os altid tid til at snakke med dem før og efter koncerterne. Jeg synes vi er heldige at have sådan nogle loyale die-hard fans.  &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Ja, jeg er stadig meget glad for pladen. Det er stadig et meget brutalt angreb, en massiv størrelse af et album. Som band bevæger man sig fremad og udvikler sig. Jeg synes vore nye plade er bedre, og måske er ”…Of Frost…” mere en form for brutal grundformular, men jeg holder stadig rigtigt meget af albummet. Sangene er som brølende tanks og jeg holder stadig meget af at spille de gamle sange live. Det nye album er dog mere modent og man kan høre vi er vokset som band og på den måde er det bedre. Jeg plejer at joke med, at vi burde spille to gange på hver festival, så vi kunne spille et album hver dag i stedet for at skulle vælge hvilke numre vi skal spille fra hvilken plade ha ha ha.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Jeg booker jer!&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt; Fremragende ha ha. Men vi kan jo ikke undgå at spille ”Ordered Eastwards” eller ”General Winter” til en koncert nogensinde. &lt;br /&gt;
&lt;i&gt;I har bare at spille ”Berlin” hvis jeg nogensinde ser jer live!&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
Det gør vi i Tyskland, men kommer vi tal Japan må vi hellere spille ”To Bear the Unbearable” udbryder sangeren mens han ler længe af sin egen vits og dernæst næsten kvæles i et hosteanfald. Nej, jeg tror nu også at Berlin kommer til at blive på setlisten fremover.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvordan ser det ud med turneplanerne i fremtiden? I skulle jo have været på en turne for ”Frost…” albummet som desværre ikke blev til noget, men siden har I spillet mange festivalkoncerter og kortere ture gennem spillestederne. So fortsætter I på samme måde? Jeg spørger selvfølgelig fordi I skal komme til Danmark snart, i stedet for, at jeg kommer og henter jer!!&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt;Da vi startede sagde vi, at vi ikke ville turnere. Men så kom tilbuddene og så blev vi revet med at det, men vi er ikke unge knægte mere. Vi har liv og jobs og andre ting der gør, at vi ikke bare kan tage af sted flere måneder af gangen. Alle de tilbud vi fik blev ikke til noget så nu bliver vi ved den oprindelige plan. Desuden er der ikke de samme penge i turneer længere, de kan ende med at koste mere end de indbringer. Det virker perfekt som vi gør det nu. Vi flyver til USA for at spille et show, så tager vi til Spanien for et par shows og er det Tyskland, lejer vi gerne en varevogn og kører selv. På den måde forbliver vores koncerter friske. Hvis vi får et godt tilbud fra Danmark så kan du være sikker på vi kommer derop. Vi har heller ikke været i Sverige og Norge, så det ligger i kortene for 2011.  &lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Martin:&lt;/b&gt;Jeg håber meget vi når til Danmark snarest, det gør jeg helt sikkert, vi har slet ikke været i Skandinavien endnu. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Er der bands derude som I meget gerne vil spille med, som ligner jer musikalsk, eller er I ligeglade og kunne godt lave noget med for eksempel Job For A Cowboy og andre bands, der ikke lyder som jeres boldgade?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt;Vi foretrækker det første scenarium. Vi spillede på nogle hardcore festivaler sidste år og følte os ekstremt malplacerede, både i forhold til de andre bands og til publikum, så det har vi frabedt os fremover. Vi er et fuldblods death metal band og jeg har ikke noget problem med at spille med heavy metal bands, så kommer vi under ingen omstændigheder mere på en death core eller emo plakat. Det er ikke engang den samme genre for mig, og publikum der møder op er så anderledes fra vores fans, at det ikke angen giver mening at prøve at krydse over.  Det ville til gengæld være utroligt fedt at dele scenen med bands som Obituary eller Cannibal Corpse, som selv er HoB fans.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvilke tips ville du give et band der starter i dag?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Ed:&lt;/b&gt;Behold fokus på at blive en tight enhed og på at skrive gode sange. Indret jeres individuelle lyd, så den passer godt sammen som helhed. Og forvent ikke at tjene nogen penge på det!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Og dermed slutter et sandt maratoninterview med et death metal scenens nye superstjerner, der lige tilfældigvis også er utroligt flinke og humoristiske fyre, hvilket man kan opleve ved selvsyn, skulle vi være så heldige, at vores lille land får fint besøg.&lt;/i&gt;</description>
            <author>Knudsen</author>
            <pubDate>Fri, 08 Oct 2010 11:10:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Essence/Lasse Skov</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=203</link>
            <description>Da nordjyske Essence d.30.9 2010 skulle gæste The Rock var jeg ikke sen til at få et interview sat op med frontmand Lasse Skov. Jeg fik en hyggelig halv time i selskab med en snaksalig og lattermild mand. Her følger interviewet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Kan du ikke starte med at fortælle om bandet Essence. Hvordan startede det hele? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det startede med, at Mark (guitar) og jeg spillede lidt sammen. Vi var lige begyndt at spille guitar og så spillede vi lidt Metallica. Vi tænkte, at det kunne være fedt at starte et band. Vi gik i skole med Nefer (bas) og Martin (trommer). Jeg er barndomskammerat med Nefer, så jeg vidste han spillede bas. Vi spurgte de to om de ikke ville være med. Og på den måde blev bandet dannet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Startede I med kopinumre? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja. Vi startede med at spille Metallica, Iron Maiden, Motörhead og også noget Death. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Så det var nogle lidt ældre bands I havde fat i. &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Meget klassisk. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Men også nogle gode bands. &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja, det er nemlig nogle rigtig gode bands. Det er bl.a. også dem vi er inspireret af, uanset om det er bas eller guitar man spiller på. &lt;br /&gt;
Nu fifler vi også lidt med at få et covernummer med igen. Vi har snakket om at lave Artillerys &quot;By Inheritance&quot;. Vi er efterhånden blevet gode venner med dem, så de er ved at lave nogle tabs til os. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Det lyder som et spændende nummer at tage fat på. Artillerys version er sgu fed!&lt;br /&gt;
Hvis vi skal snakke lidt om jeres stil, så vil jeg beskrive den som en eller anden form for moderne thrash. I har en frisk lyd, men stadig med kraftig inspiration fra de gamle thrash metal bands. Er det også sådan du ville beskrive jeres lyd?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja, det er det. Vi kalder det bare jyde-thrash. Men det er også en form for ”new old-school” thrash. Der er rigtig mange, der kører med på den her nye bølge som jeg kalder pløje thrash metal. Det er bare 10 sange i tempo 210 og så pløjer man bare løs på E-strengen. Du kan ikke kende forskel på sangene. På vores nye plade ”Lost In Violence”, har vi gjort ekstremt meget ud af, at det skal være gode sange at lytte til, frem for, at det skal være sange hvor vi siger ”se hvor meget vi kan”. Det tror jeg også man vil kunne høre. Vi er ved at lave en video til nummeret ”Blood Culture”, som er et meget simpelt nummer, men også rigtig catchy. Det kommer også op på Myspace engang sidst på måneden, sammen med musikvideoen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Jeg har også lyttet lidt på mange af de nyere bands som spiller den her form for pløje thrash, som du kalder det. Warbringer, Toxic Holocaust osv, men de siger mig ikke det helt store. Du beskriver det meget godt, den måde de spiller på. Jeg vil også medgive dig, at I har en lidt mere frisk lyd. Den får mig konstant til at tænke på de seneste par Kreator skiver. Kan du følge den sammenligning? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja, jeg er stor fan af Mille Petrozza! &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Jeg mener også de har en frisk lyd på deres seneste skive ”Hordes Of Chaos”, samtidig med, at man kan høre 80’er thrashen køre. &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Hordes Of Chaos” er en mega fed skive. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Jeg kommer sjovt nok til at tænke på netop den skive når jeg lytter til jeres numre. &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Er det rigtig. Jamen ”Lost In Violence” er kun ”Hordes Of Chaos” numre haha. Det er en coverplade vi har lavet der. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Ja, jeg kan jo forstå, at I har et godt øje til Kreator haha. &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det kunne være fedt at komme på turné med dem! &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Det ville afgjort være et scoop. Vi har allerede snakket lidt om jeres nye plade ”Lost In Violence”, men kan du ikke fortælle lidt mere? Hvad er det for en plade lytteren kan forvente? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jamen det er en thrash metal skive. Vi har været inspireret af alt muligt under skriveprocessen. Det behøver ikke nødvendigvis være andre bands. Vi har faktisk lidt haft et dogme da vi skrev pladen. Vi ville ikke bare tage et fedt Metallica riff og så lave det til vores eget. Det er der mange, der strengt taget gør. Jeg ved godt det lyder mega cheesy, men vi har forsøgt at lade os inspirere af de omgivelser vi har befundet os i. Eller følelser vi har haft. Tit og ofte gør man jo det, at man hører et eller andet fedt riff fra et andet band og så modulerer du det om, ændrer lidt på det og gør det på den måde til dit eget. Men vi har så prøvet at skrive lidt mere ud fra sindsstemninger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Det er selvfølgelig meget svære at skrive en plade på den måde.  &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
  &lt;br /&gt;
Det har det været. Vi har brugt halvandet år på at skrive pladen. Det er kun 8 numre plus en intro og en interlude. &lt;br /&gt;
Selvfølgelig er der også en del inspiration fra andre bands, men vi har forsøgt at lave noget andet end man har hørt før, selvom det er pisse svært. Men der er selvfølgelig en del thrash metal klicheer. De er der fordi vi synes de er fede, og ikke fordi vi skal please nogen med det. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; I har også fået lavet et rigtig fedt cover. Er det også jeres egne ideer? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det er vores egne ideer. Jeg har en kammerat i USA, der hedder Justin Osbourn som arbejder for Slasher Design, der laver covers til forskellige bands. Jeg skrev til ham og spurgte, om han kunne være interesseret i at tegne et cover til os. Det sagde han ja til. Han har tegnet det helt fra bundene og der er ikke brugt noget fotoshop eller lignende. Han har tegnet det hele i hånden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Det ser sgu godt ud. &lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja, det er virkelig ”Lost In Violence” haha. Vi har sidebannere med til koncerten, hvor vi har brændende lig. Så bliver det sgu ikke dummere haha. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Sådan skal det jo være. &lt;br /&gt;
Hvis vi skal snakke lidt om indspilningsprocessen, så har I jo valgt nogle (i metalsammenhæng) lidt alternative folk (Medley Studios med producer Søren Andersen). Er det et valg I har truffet fordi I ville distancere jer fra den gængse danske metallyd? &lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja. Vi gider ikke bruge dem som alle andre bruger. Der er folk som har en opskrift på, at sådan og sådan skal det lyde og så serverer de det bare for alle bands. Jeg synes hurtigt det bliver skide kedeligt at lytte til. Musikken kan sagtens være god, men produktionen kan godt gå hen og blive lidt triviel. &lt;br /&gt;
Vi havde jo hørt, at Artillery var i Medley Studios, hvor der jo er lavet sådan noget som Cardigans, Kelly Clarkson, Roxette og Ace Of Base, hvor man bare tænker ”Eeeeeeej”. &lt;br /&gt;
Men der er den her rock gut på 36 år, Søren Andersen hedder han. Ham mødte jeg tilfældigvis en dag, hvor vi var ude at spille. Jeg fortalte, at vi ikke vidste hvem vi skulle bruge som producer og så spurgte jeg om vi kunne lave noget med ham. Han ville så vide hvad vi spillede. Jeg fortalte ham, at vi spillede metal og så sagde han ”fint nok”. Da vi trådte ind i studiet første dag, havde han aldrig hørt vores musik. Artillery havde godt nok sagt god for os, og det var nok til ham. Han sagde dog, at hvis vi ikke spillede godt ville han smide os ud, og hvis jeg growlede røg vi også ud. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Men han sagde god for din vokal. &lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja. Jeg growler ikke. Men Søren blev fuldstændig bidt af musikken efter et par dage. Pladen er indspillet live, så det var lige i hans ånd. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Når du siger live, hvad mener du så. &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jeg mener, at vi står 4 mand og indspiller samtidig. Så smed vi så vokal, kor og solo på bagefter. Vores trommeslager sad med et klik og så spillede vi bare efter ham. Efter en 3-4 takes så havde vi så indspillet 1 nummer. Der er heller ikke brugt Beat Detective, Elastic Audio og den slags programmer. Dvs. trommerne er ikke rettet til. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Når man indspiller live på den måde giver det også en hel anden dynamik i lydbilledet, når tingene måske ikke ligger mekanisk præcist. &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det gør det nemlig. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Jeg mener faktisk også ”Hordes Of Chaos” er indspillet på den måde. &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det ved jeg faktisk ikke. Men det giver afgjort en bedre dynamik. Musikken lever meget mere. Der er mange her i Danmark, som har den opfattelse, at det skal være så klinisk. Så kan man ligeså godt have en maskine til at spille trommerne og så lave resten i Pro Tools. Det bliver sådan lidt upersonligt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Det er vel lidt af en kunst at få skabt denne her dynamik, samtidig med man har et godt produceret lydbillede, hvor der er balance og tingene lyder ordentligt. &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja, men det synes jeg Søren har fået skabt. Det er det mest sindssyge lydbillede jeg har hørt fra et dansk band. Det siger jeg selvfølgelig ikke kun fordi det er vores eget, men jeg elsker sgu den lyd han har lavet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Men det må også have været nogle dyrere drenge at arbejde sammen med. &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
  &lt;br /&gt;
Det har kostet blod, sved og tårer haha....Det koster rigtig mange penge. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Har I selv finansieret det? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja. Hvad jeg har hørt, er det også den dyreste debutplade fra et dansk band i meget lang tid. Vi har simpelthen lagt alle kortene på bordet. Hvis det her flopper, så stopper vi simpelthen haha. Det har kostet mange penge, men Søren har også været det værd. Men jeg mener, at enten skal man gå all in, eller også skal man lade helt være. Ellers bliver det sgu sådan lidt halvhjertet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Jeg læste jeres studieblog og det lød også som om I havde hygget jer rigtig godt og mødt en masse flinke folk i studiet. &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja. Det var fyldt med musikere og kunstnere og det var vildt inspirerende at være derovre blandt dem. Der var en virkelig positiv stemning, og det er måske også en af grundene til, at det er blevet så godt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Det virkede også som om folk var positivt stemte overfor jeres musik. &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja. Der var flere gange hvor folk kom ind i studiet og spurgte lidt til det her metal. Så spillede vi et halvt nummer og folk reagerede lidt sådan;”I ser sgu da ellers så søde ud” haha. Men i kraft af, at de kunne lide os, fik de også et positivt syn på musikken. &lt;br /&gt;
Det er også noget af det Essence går ud på. Vi skal ikke prøve at være mere end andre. Det skal være positivt. Det vil du også opleve i aften til koncerten. Der bliver smil på, med dårlige vittigheder. Og ikke dårlige-dårlige vittigheder som ”det er bare feee og så kneppede jeg lige din mor”. Der skal være god stemning. Det skal være en fest.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Vi skal lige have rundet ”Lost In Violence” af. Lyrikken på ”Art In Imperfection” handler meget om død, så vidt jeg husker. Er det samme tema i kører på den nye skive? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det skal lige siges, at jeg var meget ung da jeg skrev teksterne til Ep’en haha. Nu går jeg på universitet og er lidt mere dannet som menneske haha. &lt;br /&gt;
I dag er teksterne meget emnebaseret. Jeg tager nogle emner op som jeg mener, er relevante. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Her bliver vi afbrudt af noget forfærdeligt popmusik der banker ud af PA-anlægget på The Rock. Vi finder hurtigt et nyt sted, hvor vi kan fortsætte snakken. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jeg forsøger at samle tråden op. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi snakkede om lyrikken. ”Lost In Violence” er jo en lidt voldsom titel. &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Når man ser coveret og tænker over titlen, så er død og ødelæggelse noget af det første man tænker på, men det er faktisk noget af det sidste det handler om. Metaltekster sætter jo tit fokus på alt det dårlige i verdenen. Jeg prøver så at gå ind og spørge, hvorfor nogle mennesker er, som de er. Hvorfor er det man får lyst til at tæve hinanden. Er det et forståelsesproblem, eller er det noget med, at mennesker bare er nogle psykopater fra fødslen af? Meget af lyrikken handler om forståelse for, hvordan verdenen er, og samlet set er det et positivt budskab jeg prøver at komme med. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Så du prøver at stikke lidt dybere end bare at beskrive død og ødelæggelse? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja. Det andet synes jeg ikke der er noget spændene i. Den form for tekster kan de fleste også skrive. Det er bare ikke lige mig at lave sådan noget lyrik. Jeg synes det er spændene at lave noget research og så skrive noget ud fra det. Sådan har jeg gjort med flere af numrene, særligt ”Blood Culture”. Det vil jeg gøre endnu mere i fremtiden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Man kan mærke du går meget op i det. &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Haha. Ja. Kommunikation og mennesker synes jeg bare er skide spændene! &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Det store spørgsmål er jo så hvem der skal udgive jeres plade? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pladeselskaberne modtager faktisk vores plade i dag, men vi har faktisk allerede fået en del tilbud. Vi har allerede lavet en booking kontrakt med et uhørt stort booking bureau, set i forhold til vi er et lille dansk band. Men vi har jo ikke rigtig noget at lave i Danmark, fordi vi spiller thrash metal, så vi vil gøre alt hvad vi kan for at komme til udlandet. &lt;br /&gt;
Jeg har faktisk lige, for en halv time siden, sagt nej til en Overkill-Destruction-Heathen turné.      &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Hvorfor? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det passede simpelthen dårligt. Vi har allerede en turné i marts og det var så også i marts den føromtalte turné skulle foregå. Vi har også planer om en turné i februar, og måske i april, men det er selvfølgelig lidt hurtigt efter hinanden, så det skal vi lige se på. Jeg tror vi satser på den i april måned. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Det virker som om I allerede nu, er oppe og danse med de store drenge. &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja. Vi har været på det her booking selskab i 6 dage nu, og der er virkelig sket noget. De hedder Massive Music.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Er det en god deal I har fået med dem? Er det noget med, at I kaster X antal penge efter dem og så sørger de får I kommer af sted. &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nej, det er det ikke. Det er der rigtig mange her i Danmark der gør og vi har også fået tilbud fra selskaber, hvor det skulle køre på den måde. Men det har vi sagt pænt nej til. Vi mener ikke det kan passe, at vi skal bruge en formue på at lave en plade og så yderligere skal give selskabet en formue for at udgive pladen. Det synes jeg ikke rigtig hører nogen steder hjemme. Så det bliver et udenlandsk selskab, og vi har faktisk allerede nu tre store selskaber som vi er i dialog med. Vi er ved at finde ud af, hvem der er mest interesseret i pladen. Vi er selvfølgelig stadig et lille band fra Danmark, men derfor kan man godt spille sine kort rigtigt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Er det store selskaber? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi snakker store ”thrash metal” selskaber. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Det kunne f.eks. være Massacre Records? &lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Massacre Records er ét af de selskaber vi er i dialog med, ja. Men nu må vi se hvad det ender med. Der er nogen der er interesseret, så det er fedt! Vi er glade haha. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Jeg synes også man kan mærke en større og større interesse for Essence. Tror du den interesse kommer lidt som en reaktion på folks lyst til noget mere old school metal, som modspil til den mere moderne musik, der har præget den danske scene de seneste år? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja, det kan du måske godt sige. Jeg tror folk har brug for noget gammelt-nyt. Men også fordi vi gør tingene på en anden måde end så mange andre danske bands. Vi lyder ikke som mange andre danske bands. Vi er godt nok inspireret en smule af danske Artillery, men ellers synes jeg ikke vi lyder som andre. Men vi forsøger også at udfordre os selv. Det er jo det det handler om, så man kan blive en bedre musiker. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Nu nævner du Artillery som inspirationskilde. Havde I overvejet at hive Søren Adamsen (Artillery) ind på gæstevokal til jeres nye plade? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nej. Vi har et par drenge fra Supercharger med på noget kor, men ellers ønskede vi ikke at have gæstevokalister på pladen. Vi har ellers fået råd fra forskellige managements om, at det var en god idé og jeg kan da også godt se det smarte i det. Så fanger man måske flere lyttere på den måde. Men vi følte ikke det skulle være på denne plade. Det var ikke vigtigt for os. Jeg vil dog ikke afvise, at det kunne ske i fremtiden, hvis vi får en idé i et nummer. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Så tror jeg vi har været rimelig godt rundt om det hele. Er der noget du vil tilføje her til sidst. Noget du vil dele med læserne? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hmmm. Lad være med at rende rundt og sig ”fee” haha. Det er der mange der siger, også i Nordjylland og jeg har det sådan lidt med de folk, at enten spiller du i et stort band allerede, eller også bliver du sgu ikke til noget haha. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Det bliver de sidste ord fra en frisk, venlig og meget snaksaglig frontmand i Essence, Lasse Skov. Hvis man er glad for old school thrash og endnu ikke kender Essence vil jeg anbefale, at folk tager ind på bandets &lt;a class='link' href='http://www.myspace.com/essencemetal' target='_blank'&gt;Myspace&lt;/a&gt; og lytter til numrene ”Pestilence” og ”Shades of Black”, som stammer fra ”Lost In Violence”. &lt;/i&gt;  &lt;br /&gt;
</description>
            <author>Bertram</author>
            <pubDate>Fri, 01 Oct 2010 22:10:18 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Svartsot/Cris Frederiksen</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=202</link>
            <description>&lt;i&gt;Danske Svartsot udgav tidligere i år (2010) bandets 2. album med titlen Mulmets Viser. Interviewet med Cris Frederiksen har fokus på dette album samt tiden efter.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Lad os starte med bandets seneste udgivelse Mulmets Viser. Hvordan har responsen været på den generelt? Har I fået den ventede respons i anmeldelserne som forventet?&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Generelt har responsen fra fansene været godt. Der er selvfølgelig nogle enkelte, der synes Ravnenes Saga var bedre, eller at Thors stemme ikke er så god som Claus’. Sådan vil det jo altid være. Efter en så omfattende udskiftning vil der altid være folk, som synes bandet er blevet værre eller den og den var bedre end deres efterfølger. Der er til gengæld også en hel del fans, der synes Mulmets Viser er bedre end Ravnenes Saga. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I gennemsnit har anmeldelserne været lidt mere jævne end vi havde håbet på, men det er ikke noget, der kommer bag på os. Der har selvfølgelig også været nogle meget gode anmeldelser af pladen, hvor man kan mærke at anmelderen har lyttet til pladen. Men der har også været nogle enkelte, hvor anmelderen tydeligvis kun har lyttet til højest 30 sekunder af hvert nummer og afskrevet pressematerialet. Også herhjemme har et par enkelte anmeldere tydeligt misset pointen. Selv har jeg forsøgt at ignorere, hvad anmelderne har skrevet. Jeg kender jo pladen og bandet bedre end de fleste, og ved, hvor bandet og musikken kommer fra, og hvor det hele er på vej hen. Jeg gider simpelthen ikke lægge for meget vægt på en anmeldelse skrevet af en, der ikke har forstået pladen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Folk er nu begyndt at fortælle os, at pladen bliver bedre med tid. Og det er sådan set det, der var meningen. Selv om der er mange ligheder mellem Mulmets Viser og Ravnenes Saga, så er Mulmets… en del mere indviklet. Pladen kræver flere aflytninger før man begynder at høre, hvad der foregår.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Nogle anmeldere har kritiseret jeres fløjtespil som værende for “fyldig” på albummet. Hvad synes du om den betragtning?&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja, jeg tror alle i bandet er nu blevet enig om, at fløjten er for langt frem i mix’et. Fløjten er også et lidt besværligt instrument i den forstand, at den er så gennemtrængende og har en meget klar lyd i forhold til guitaren. Er man først begyndt at fokusere på den, bliver det lige pludselig meget svær at lytte til helheden uden, at man kun kan høre fløjten. Men selv synes jeg generelt, at fløjten er bedre placeret i mix’et på Mulmets Viser end den var på Ravnenes Saga.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Siden udgivelsen af Mulmets Viser har I fået spillet nogle koncerter i udlandet. Har antallet været tilfredsstillende og hvordan har kemien i bandet været? Både på- og uden for scenen.&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja, vi har spillet 11 koncerter i udlandet i år. Antallet har været ok, men vi ville gerne have haft en ordentlig tour i sigt. Det er desværre ikke blevet til noget, men vi kommer mere ind på det emne lidt senere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi har en virkelig god kemi i bandet, især i forhold til, hvordan det har været i tidligere tider. Jeg tror det er en blanding af, at vi alle sammen er så forskellige til hinanden, men også vores måde at arbejde har meget at sige. Vi bor jo ret spredt over hele landet, så vi øver sådan set kun når det behøves. Til gengæld øver vi ret intenst når det endelig sker, og er i øvelokalet en hel weekend ad gang. Når man er sammen på den måde, finder man hurtigt ud af, om man kan sammen eller ej. Det har selvfølgelig meget at sige når vi skal være i studiet eller bus sammen over flere dage. Heldigvis kan vi finde ud af det sammen, og der har kun været meget få gnidninger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er generelt en meget mere professionel holdning til bandet nu end der var før. De ”nye” drenge har næsten udelukkende været fans af bandet inden de kom med, og har derfor alle sammen ønsket, at bandet skulle fortsætte. Det var en tung byrde for dem at tage op, men de har gjort det godt og jeg har kun ros tilovers for dem. De har formået ikke kun at tage udfordringen op, men har presse bandet yderligere til et nyt niveau.&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Bandet er jo mere end bare ”arbejde”. Vi har det også utrolig godt sammen når vi ikke spiller, og der bliver også sat tid af til det sociale sammenvære når vi øver. Da vi bor så spredte, er det jo ikke så tit vi kan mødes udenfor et bandrelateret sammenhæng, men det har hændt at enkelte af os har mødtes over en bajer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Et sted I ikke har spillet siden udgivelsen er her i Danmark. Hvordan er planerne for at komme til at spille “herhjemme”?&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Grunden til vi ikke har spillet herhjemme siden udgivelsen kommer vi ind på lidt senere. Det ærgrer os meget, at vi ikke har spillet nogen koncerter i Danmark siden februar i år, og slet ikke i Jylland siden 2008. Vi er ved at få rettet lidt op på det nu, og er i skrivende stund lige ved at offentliggøre et par koncerter eller tre. Desuden bliver der snakket lidt med et par andre danske bands om at få organiseret nogle koncerter i den nærmeste fremtid.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Et specielt sted I har spillet er på Wacken. Hvordan var det?&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At spille på Wacken var en kæmpe oplevelse og en stor ære for os. Vi har aldrig nogensinde før spillet for så stort et publikum. Vi spillede godt nok på en af de mindre scener, men efter sigende skulle der have været ca. 5-6.000 til stede under starten af showet. Jeg bemærkede ikke selv, hvor mange der var, da solen skinnede lige ned på scenen, men man kunne mærke energien og at folk nød koncerten. Det betyder jo uendelig meget for os, og er drivkræften til at levere et fedt show.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Wacken var ekstra speciel for mig, da det var første gang mine børn var med til en Svartsot koncert, og første gang min kone overværede de nye drenge på scenen. Den ældste af mine to piger (hun er tre år) var også med op på scenen både før og efter koncerten. Det var helt vild spændende for hende at &quot;komme med far på arbejde”. Hun ænsede slet ikke, at der stod nok over 1000 mennesker ude foran!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Har du en god historie fra minitour’en, du vil dele?&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der skete en masse på de få dage vi var på minitour’en, så der er flere historier at vælge imellem. Men den hændelse, der blev snakket mest om var nok, da vi var på den hollandske motorvej på vejen til Rotterdam. Vi blev overhalet af en hollandsk minibus fyldt med 18-20-årige piger, vist et eller andet sportshold. Pigerne gav os ”horns up”, og vi hilste selvfølgelig tilbage på samme manér. Så kunne vi se, at den ene pige snakkede i mobilen, og få sekunder efter blev vi overhalet af en anden minibus med sportspiger. Også de hilste med ”horns up”, undtagen den ene pige, der havde klasket hendes bare røv op ad ruden! De trak så ind foran os, og alles opmærksomhed var rettet mod røven der hoppede op og ned i bussen foran. Otto, vores chauffør, var lige ved at køre galt. Så overhalede vi de to minibusser, som nu kørte ekstra langsomt, men pigen havde fået trukket bukser og trusser op igen. Vi skulle køre af efter en kilometer eller to, og trak derfor over i den anden bane igen, og lige inden vi nåede afkørslen blev vi så overhalet af de to busser igen. Også denne gang var røven presset op mod ruden i den bageste bus. Så kørte vi af motorvejen imens de fortsatte ligeud, og vi så hverken pigerne eller røven igen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Jeg har lagt mærke til, at I på Svartsot’s facebook tit kommer med morsomme anekdoter. Hvem finder på dem og hvordan kommer idéerne til dem?&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det er vist vores bassist, James, der finder på det meste af det. Jeg ved ikke helt, hvor han får alle hans idéer fra, men enkelte ting henter han vist inspiration til fra dagligdagen, eller noget vi har snakket om i bandet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Selv er jeg ikke særlig begejstret for sider som Facebook eller Twitter, og det er ikke noget jeg bruger selv. Især Facebook har en dårlig ry, synes jeg, og jeg er ikke enig med deres politik omkring f.eks. brug af billeder. Men jeg kan godt se fornuften i at have profiler den slags steder. Så da bandet kom på Facebook, besluttede vi os for, at det skulle være lidt mindre seriøst i forhold til vores hjemmeside og MySpace. Vores Facebook er derfor officielt på en uofficiel måde, men også et sted, hvor det er forholdsvis nemt at komme i kontakt med bandet. Det er godt at se, at det bliver besøgt af ret mange, og fra flere forskellige steder i verden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Hvordan føler du, at Svartsot står nu? Har bandmedlemmerne opfyldt dine forventninger?&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jeg føler virkelig, at Svartsot står stærkere som band end nogensinde. Vi er ved at skrive nyt materiale, og skal forhåbentligt indspille en ny plade til engang i starten af næste år. Jeg kan ikke sige så meget om planerne lige nu, da det er alt for tidligt. Det eneste jeg kan sige er, at musikken er blevet mere moden end på det to andre plader og teksterne går ikke længere kun ud på vikingehjelme, bajere og patter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jeg er meget tilfreds med de nye drenge. De yder alle sammen en stor indsats og bidrager på hver deres måde til helheden. Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger til dem, ud over, at de skulle kunne spille deres instrumenter og lære numrene. Der var i hvert fald ikke noget med, at de skulle lyde som de gamle. Tværtimod, bad jeg dem faktisk om at bringe deres egne personligheder med i bandet. Det skulle aldrig nogen sinde blive til en parodi af det gamle Svartsot, men en fornyelse. Jeg synes det er lykkedes os at gøre det, uden at det lyder som et helt andet band.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;For nylig brød I med jeres internationale booking agent. Kan du fortælle fansene noget omkring den beslutning?&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi har faktisk også for nyligt afviklet samarbejdet med vores danske booker, og står selv for alt booking i øjeblikket. Vores danske agent havde vist lidt for meget at se til med hans andre bands og forpligtelser, så da vi fandt ud af, at kontrakten var udløbet, valgte vi ikke at forny den. Men i begge tilfælde har vi været bekymret for manglen på job og især tours. Det har ikke været nogen behagelige beslutninger at tage, da vi har arbejdet med begge agenter i et par år eller længere. Men hvis ikke der skete noget nu, ville vi bare komme til at fortryde det endnu mere i fremtiden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jeg har været i kontakt med et par internationale bookere, og snakker en del sammen med den ene. Det er alt for tidligt til at sige, hvad der kommer til at ske, men der kommer formentlig en aftale i stand i tid til udgivelsen af den næste plade. Indtil da kan det næsten være ligemeget med job i udlandet. Vi har nu indset, at der ikke bliver nogen ordentlig tour til promovering af Mulmets Viser. Men vi vil utrolig gerne spille herhjemme, og jeg har også kontaktet nogle danske bookere. Kun et par af dem har reageret indtil videre, dog uden at der er kommet noget positivt ud af det. Den ene var endda så flabet i hans svar, at jeg har nu mistet al respekt for ham. Så nu står vi bare for booking selv indtil et bedre tilbud kommer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Tak for interviewet Cris og jeg ser frem til at høre mere fra Svartsot i fremtiden.&lt;/b&gt;</description>
            <author>Rytoft</author>
            <pubDate>Sun, 19 Sep 2010 15:09:58 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Dark Essence Records/Pressekonference i Bergen</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=201</link>
            <description>Dark Essence Records - Konference i Logen, Bergen&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Torsdag d. 26. august afholdte Dark Essence Records en lille konference i Logen i Bergen i forbindelse med tre af deres kommende udgivelser; Helheim &quot;Åsgards Fall&quot;, Vulture Industries &quot;The Malefactor's Bloody Register&quot; og The Batallion &quot;Head Up High&quot;. En 30-40 mennesker, primært pressefolk, blev inviteret indenfor i hyggelige lokaler for at lytte til de tre førnævnte albums og stille de pågældende bands spørgsmål og lignende. De tre bands, der var på dagens program, er vidt forskellige musikalsk set, hvilket i sig selv gjorde det spændende at være med på en lytter. En veloplagt gut ved navn Martin Kvam, der er medejer af Dark Essence Records, bød os velkommen og introducerede ganske kort de tre bands samt opridsede konferencens program. Jeg kan lige nævne, at Dark Essence Records har hjemme i Bergen og at de tre førnævnte bands også har base i Bergen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der blev lagt ud med Helheims kommende MCD, &quot;Åsgards Fall&quot;, som jeg havde været så heldig at høre en lille uges tid forinden i forbindelse med et besøg i deres studie. Dette var så anden gang, jeg lyttede til skiven, og her kunne jeg konkludere, at dette minialbum må være det bedste Helheim-udspil til dato sammen med &quot;The Journeys and the Experiences of Death&quot; fra 2006. Det var rigtigt fedt at lytte til skiven på høj volumen over Logens anlæg, da det virkede mere overvældende her end i studiet. Lydbilledet slog mig som mere stemningsfuldt, koldt og hårdt end første gang, jeg hørte skiven, og endnu en gang blev jeg grebet af vokalarbejdet og de mange vokal-lag, der er at finde i titelnummeret. Især skønsangen slog mig som værende genial. Overordnet set må jeg sige, at titelnummeret klart er det mest opsigtsvækkende på &quot;Åsgards Fall&quot;, men de resterende numre er alle af høj kvalitet. &lt;br /&gt;
      Jeg håber ikke, at &quot;Åsgards Fall&quot; kun bliver set som et stop-gap inden næste album, da det fortjener samme opmærksomhed som ethvert fuldlængde-udspil ville få, og det kan sagtens stå på egne ben. Jeg var i hvert fald en glad mand, da jeg fik stukket promoen i hånden under gennemlytningen af albummet, og jeg håber, at det vil få en positiv respons fra publikum, når det udkommer i slutningen af oktober. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efter Helheim var det tid til Vulture Industries og deres &quot;The Malefactor's Bloody Register&quot; album. Vulture Industries kan vel bedst beskrives som en form for progressiv ekstrem-metal, selvom dette ikke er helt fair i sig selv, da bandet strækker sig over flere forskellige genrer og ikke er så fandens let at kategorisere. Albummet lagde ud med en bizar og skummel intro, hvorefter det gik over i et lettere fængende metallisk lydbillede. Vokalen var fra starten meget varieret og alsidig, og brugen af effekter på den sad også lige i skabet. Lyden og produktionen var umiddelbart heller ikke at kimse ad. Små ambiente indslag var også at finde undervejs på albummet, hvilket skabte nogle gode overgange mange steder i numrene. &lt;br /&gt;
      Selvom man godt kunne fornemme, at albummet ville kræve en del gennemlytninger, før det faldt på plads grundet de mange skæve indfald og genreblandinger, så virkede det som et rigtigt interessant udspil. Det vil nok kræve en del tilvænning for de fleste, men jeg er ret overbevist om, at mange metal-fans ville finde &quot;The Malefactor's Bloody Register&quot; spændende og interessant, da det netop kommer ud i så mange afkroge og bevæger sig på kryds og tværs af forskellige genrer. Til tider kunne det faktisk minde en smule om Arcturus' &quot;The Sham Mirrors&quot; på stemningssiden. &lt;br /&gt;
      Ovenpå den første lytter var jeg yderst positiv overfor Vulture Industries' seneste gale værk, og jeg så frem til at lytte albummet igennem igen ved en senere lejlighed. Albummet skulle være ude i første halvdel af oktober i Europa. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Til sidst var det thrash-bastarderne i The Batallion, der præsenterede deres seneste album, &quot;Head Up High&quot;, som er sat til at udkomme sidst i september. Det var thrash ala forgængeren, &quot;Stronghold of Men&quot;, med en vokalist, der lyder som en sur og gal køter, og med kompetente musikere over hele linjen, men desværre kunne jeg ikke se det store i dette band, og det lyder som en lettere middelmådig blanding af Sodom, Destruction, Kreator og Motorhead i mine ører. Sådan havde jeg det også ovenpå det forrige udspil. Musikken tromlede derudaf, men jeg følte mig hverken overrumplet eller smadret ovenpå albummet. Det virkede hurtigt glemt igen, og selvom det umiddelbart lød en smule mere massivt end det forgængeren, så sagde det mig ikke rigtigt noget.&lt;br /&gt;
      Jeg kan godt lide old school thrash, men &quot;Head Up High&quot; gjorde bare ikke det store væsen af sig for mit vedkommende. Mange på denne lille konference var uden tvivl uenige med mig, men selvom jeg ikke fandt albummet decideret hæsligt eller dårligt, så var det fandeme godt nok heller ikke særligt spændende. Om det ændrer sig, når jeg får lyttet en del gange til promoen, må tiden vise.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Til allersidst fik vi en smagsprøve på Helheims video til nummeret &quot;Dualitet og Ulver&quot;, der vil være at finde på &quot;Åsgards Fall&quot;. Det var work-in-progress, vi blev præsenteret for, men det så ret spændende, anderledes og stemningsfuldt ud, og det bliver uden tvivl interessant at se den færdige version, når &quot;Åsgards Fall&quot; udkommer. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alt i alt var det rigtigt fedt at være tilstede denne torsdag eftermiddag og at få mulighed for at lytte til de tre kommende Dark Essence-udgivelser, og selvom The Batallion ikke var min kop urin under denne første gennemlytning, så var jeg en tilfreds mand, da jeg luntede derfra med tre promoer og en t-shirt i bæreposen.      &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Heheim &quot;Åsgards Fall&quot; er sat til at udkomme d. 25. oktober.&lt;br /&gt;
Vulture Industries &quot;The Malefactor's Bloody Register&quot; er sat til at udkomme d. 4. oktober.&lt;br /&gt;
The Batallion &quot;Head Up High&quot; er sat til at udkomme d. 27. september.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
www.darkessencerecords.no      </description>
            <author>Nepper</author>
            <pubDate>Sat, 28 Aug 2010 19:08:14 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Helheim</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=200</link>
            <description>Helheim &quot;Åsgards Fall&quot; MCD - Dark Essence Records - Studierapport 20.08.2010&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En kølig august-aften blev jeg inviteret indenfor i Conclave-studiet i Bergen sammen med en håndfuld andre pressefolk for at lytte til det kommende Helheim mini-album betitlet &quot;Åsgards Fall&quot;, som efter planen lander i butikkerne sidst i oktober. Studiet ligger et sneboldtkast fra det ganske udmærkede spillested Garage, og der var noget hyggeligt over atmosfæren og indretningen af studiet, der tydeligvis bar præg af megen produktivitet og kreativitet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Helheim lagde ud med at rette på nogle små ting bag lukkede døre, alt imens vi andre satte os godt til rette i studiets køkken, hvor vi sad og småsludrede lidt på kryds og tværs. Efter lidt tid kaldte Helheim os ind i studiet, hvor produceren, Bjørnar E. Nielsen, en yderst venlig og imødekommende herre, sad i kontorstolen og så yderst tilfreds og smilende ud. V´gandr og H´grimnir fra Helheim, der repræsenterede bandet denne fredag aften, var i fint humør, og de var tydeligvis stolte over at kunne præsentere deres nye materiale for os. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bevæbnet med papir, en kuglepen, og med min røv solidt placeret i en sofa var jeg klar til denne lytte-session, og det var sgu nok egentlig godt, at jeg sad ned, for jeg blev mildest talt blæst omkuld af titelnummeret, &quot;Åsgards Fall&quot;, der åbner skiven. En hypnotisk og fængende intro med små skæve indfald og ideer indledte ballet før musikken gled over i et hårdt og bombastisk mid-tempo stykke, og herfra blev man ellers kastet rundt i forskellige musikalske afkroge, hvor dommedagstunge stykker blev afløst af afdæmpede passager for så at bryde ud i episk og storslået metal, som vi kender det fra Helheim. Der var noget lettere udefinerbart over &quot;Åsgards Fall&quot;, og en af de største grunde hertil må være det fænomenale vokalarbejde, de har gjort henover nummeret. Hvisken, obskur skønsang, hæse skrig og noget der næsten kunne minde om gregorianske vokalstykker sneg sig ind forskellige steder undervejs i dette 20+ minutter lange nummer, der er inddelt i tre dele (se tracklisten nederst). Umiddelbart var der mange getagelser og tilbagevendende stykker i nummeret, men der blev hele tiden smidt subtile elementer og melodier ind i baggrunden i gentagelserne for at skabe variation, og der var masser af dynamik at finde fra start til slut. Det er umiddelbart lidt svært at opsummere nummeret i korte vendninger, da det kom så mange steder hen i løbet af dets spilletid, men ganske kort kan jeg sige, at melankolien og det episke smeltede helt suverænt sammen. Samtidig skal det dog nævnes, at man sagtens kunne fornemme, at det ville kræve en del gennemlytninger og fordybelse, før det for alvor faldt på plads, hvilket er gældende for meget af Helheims musik. &lt;br /&gt;
      Dernæste fulgte det korte instrumentalnummer, &quot;Helheim 7&quot;, der i modsætning til de andre Helheim-instrumentaler i rækken virkede mere simpelt og dunkelt.&lt;br /&gt;
      Fra det korte instrumentalnummer gik det over i &quot;Dualitet og Ulver&quot;, der var lige på og hårdt...knaldhårdt, faktisk. Det var melodisk og fængende, og en vekslen mellem de to vokaler i nummeret gav det virkelig et spark op ad. Vokalmønstrene og melodierne smeltede godt sammen, og selvom det var intenst og pågående, så havde det noget smukt og emotionelt over sig. Dette nummer ville uden tvivl gøre sig godt i livesettet.&lt;br /&gt;
      En genindspilning af &quot;Jernskogen&quot; fungerede som afslutningsnummer, og i modsætning til tidligere var guitararbejdet i denne version noget mere markant og hidsigt. Originalen er vel et af de mest kendte og fængende Helheim-numre, og denne version virkede umiddelbart ikke anderledes.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alt i alt må jeg sige, at jeg var meget begejstret for &quot;Åsgards Fall&quot;, og jeg ser frem til at modtage promoen og få mulighed for at gå i dybden med albummet. Selvom det kan virke en smule forhastet at sige dette, så vil jeg mene, at vi har at gøre med det mest interessante Helheim-materiale til dato, og en af grundene til dette må uden tvivl være vokalrbejdet på albummet samt de mere utraditionelle og atypiske instrumenter og elementer, der er at finde i titelnummeret. En ydert vellykket aften, der efterlod mig begejstret og overrasket. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Trackliste:&lt;br /&gt;
1. Åsgards Fall (I)&lt;br /&gt;
2. Åsgards Fall (mellomspill)&lt;br /&gt;
3. Åsgards Fall (II)&lt;br /&gt;
4. Helheim 7&lt;br /&gt;
5. Dualitet &amp; Ulver (video-version)&lt;br /&gt;
6. Jernskogen (genindspilning)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Helheim anno 2010:&lt;br /&gt;
H'grimnir – guitar og vokal&lt;br /&gt;
V'gandr – bas og vokal&lt;br /&gt;
Noralf – guitar &lt;br /&gt;
Hrymr – trommer    &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
www.helheim.com</description>
            <author>Nepper</author>
            <pubDate>Fri, 27 Aug 2010 17:08:15 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Master/Paul Speckmann</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=199</link>
            <description>Det er aldrig en lille sag at få chancen for at tale med en af grundlæggerne af death metal genren, selv om det er en af de grundlæggere, der aldrig har kunnet omsætte sine initiativer til seriøs mammon. Den utroligt langskæggede Paul Speckmannn skulle vise sig at være en af de mere omgængelige legender, der altid havde overskud til et grin og en anekdote eller to.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg skal starte med at byde dig velkommen tilbage til Danmark. Jeg har faktisk ikke haft chancen for at se Master siden i spillede til Fee Metal festivalen. &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Det var en fed festival, selv om vi spillede midt på eftermiddagen, og guitaren lød som en violin på et tidspunkt. Forstærkeren røg midt under koncerten, jeg snakkede faktisk med trommeslageren om netop den koncert her sidste uge. Vi har grinet meget af det siden, for guitaren lød virkelig ligesom en violin et kort øjeblik, midt under sangen ha ha. Vi driller gerne guitaristen med det en gang i mellem, for det var virkeligt sjovt. &lt;br /&gt;
Det gik noget bedre, da vi spillede i København for et par år siden, der var der sgu godt fyldt, men Fee Metal festivalen var alligevel en fed oplevelse. Det var en virkelig god festival, som jeg syntes godt om. Det er synd den ikke findes mere.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nu er I undervejs med en tournepakke, hvor I ikke er hovednavnet. Normalt er Master jo øverst på plakaten, hvordan fungerer det? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Vi har lige spillet 20 koncerter i Brasilien, og godt 30 i Europa som hovednavn, og så tager vi lige denne håndfuld koncerter med Six Feet Under og Illdisposed. Den åbenlyse grund til at takke ja til disse koncerter er selvfølgelig, at vi kommer til at spille for et større og lidt anderledes publikum end vi normalt gør. Klart, så får vi lidt mere i løn for at være hovednavn, men når der er flere mennesker, sælger jeg gerne lidt mere merchandise, så det er lidt med, hvilken hånd, der skal vaske hvilken. Jeg synes det er godt at variere det lidt. Vi skal faktisk spille en række koncerter med Six Feet Under igen her til oktober.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Ja det så jeg nok på jeres Myspace. Faktisk skal I turnere mere eller mindre uafbrudt det næste år skal I ikke? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Jo desværre ikke helt et år fra nu, for den sydamerikanske turne som vi skulle på (maj måned 2011, red.) ser ud til at blive aflyst, fordi koncertarrangøren har sat en forkert adresse på pakken med flybilletter og vores forskud. Jeg ved ikke om pakken kommer, eller om han har sendt pakken, men jeg krydser mine fingre for, at den kommer, og vi kan spille de planlagte koncerter (Masters Myspace side har siden meddelt, at turneen ikke kommer til at finde sted, red.).&lt;br /&gt;
Det er spændende med den slags folk fra Sydamerika, man ved aldrig hvordan det kommer til at gå. Vi har en europæisk turne mere ventende (fra slutningen af august til midten af september), og der har jeg for længst fået halvdelen af vores honorar i forskud, og samtlige flybilletter. Vi kommer til at flyve til hvert land, så jeg skal slet ikke køre mellem koncerterne. Det er jo klart en meget federe aftale, og det viser forskellen mellem europæiske og sydamerikanske koncertarrangører. &lt;br /&gt;
Jeg tror faktisk aldrig, jeg har oplevet at kunne flyve fra by til by på en turne. Det er jo som at være en rockstjerne”, siger Speckmannn grinende og lægger skægget over den ene arm, inden han læner sig tilbage i stolen og krydser armene for første gang af mange i løbet af interviewet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Ja Master har jo altid været et gør-det-selv band.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Det har vi nemlig, så det er en enestående chance for mig ikke at skulle lave en skid andet end at spille”, brummer frontmanden og retter på skægget.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Har det ellers været en god start på turneen?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Ja vi startede i går i Norge, og der var en overvældende respons blandt publikum. De elskede os, og vi var ret overraskede over, hvor mange, der kendte os. Jeg har været i Norge før, men jeg tror faktisk ikke, at vi nogensinde har spillet der. Der var en fan, der købte et styk af alt merchandise vi havde og sagde, at han havde ventet længe på at se os, så jeg tror faktisk ikke vi nogensinde har spillet deroppe.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det lader også til, at Master bliver anerkendt af flere efterhånden.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Ja det synes jeg også. Der har altid været fans siden begyndelsen, men det er som om der kommer lidt flere til, der kender og værdsætter os. De sidste tre-fire plader er blevet godt modtaget over hele verden. Vores nyeste album ”The Human Machine” har fået en rigtig god modtagelse, og jeg synes da også det er på tide at mere end én person kan lide mine plader”, gnægger frontmanden og lægger skægget over armen.” &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg synes også de seneste plader har haft en godt højt niveau. Det er som om, I har fundet en formular, der indeholder karakteristika fra alle jeres gamle plader. Der er death metal, punk og thrash i numrene, men de er bygget op på en måde, at det lyder som Master og alligevel er et skridt frem.&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Yeah, det har vi, og det lader til det virker. Det gode er jo også, at jeg har de andre i bandet, som er noget yngre end jeg. Jeg bliver 47 i år, og guitaristen er 38 mens trommeslageren er 35. De bidrager med noget til bandet som er fra en anden æra end jeg kommer fra. De lytter til Pantera og en masse nyere ting, og det giver et mere nuanceret billede, når vi laver musik sammen, fordi de tilhører en anden generation af metalfans i forhold til mig. &lt;br /&gt;
De kan spille nogle ting, som jeg ikke ville have tænkt på. Jeg skriver de fleste riffs, men på denne plade har Alex skrevet tre sange, hvorimod han skrev to sange på skiven før. Indtil da skrev jeg alt selv, men nu har vi flere dimensioner i musikken, fordi Alex også skriver musik nu. Vores trommeslager Zdenek spiller for det meste også det der falder ham ind, og mange gange laver han ting, som jeg slet ikke ville have tænkt på.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det nuværende line-up har også været sammen en del år efterhånden.&lt;/i&gt;    &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Ja i seks år, så vi kender hinanden og ved i hvilken generel retning vi skal, men der er stadig plads til, at udfolde sig.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;En medvirkende faktor er vel også, at I udgiver albums ca. hvert andet år, så bandet har hele tiden nyt at byde på?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Paul retter sig i stolen, lægger skægget over den ene arm og krydser den anden arm under. ”Jo det har klart noget at sige, men folk køber ikke altid pladerne. Heldigvis bliver vi altid tilbudt turneer, og det kan vi takke ham for”, Paul peger på hans tour manager der kommer gående forbi, og retter på skægget bagefter. &lt;br /&gt;
”Kraft Events har hjulpet mig ud på landevejen de sidste otte år, og det har hjulpet mig meget med at komme tilbage i rampelyset og få noget fokus tilbage til bandet igen. Vi er stadig et undergrundsband, men det hjælper virkeligt meget at kunne turnere så meget som vi gør.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg kan huske jeg talte med Mille fra Kreator om det engang. Han sagde, at nu til dags, er det nødvendigt at lave plader så man har en undskyldning for at turnere, mens man i gamle dage kunne næsten nøjes med at lave plader og alligevel leve af det, hvis man ville.&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Ja men med illegale downloads er det lige omvendt i dag. Jeg skrev en besked på Facebook her for nylig; Du kan downloade vores album en masse steder gratis, men vær ikke et røvhul. Støt undergrunden! Men der er sgu nogen der sender penge til mig. Hver dag eller anden dag ligger der et par bestillinger og venter, så der er et par die-hard fans tilbage, og det gør mig selvfølgelig glad.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det er et kæmpe problem, især for de små bands. Jeg er også på røven fordi jeg er arkæolog under en finanskrise, men derfor køber jeg stadig mine plader frem for at downloade dem.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Ja lige præcis, men folk prioriterer anderledes nu. Jeg selv foretrækker vinyl, men den nye plade er desværre ikke udkommet på vinyl endnu, men hvis cd’en sælger nok, laver de en limiteret vinyl version. Det var, hvad jeg virkelig elskede i de gamle dage. Man havde denne her kæmpe plade at sidde og kigge på, med det store cover og billeder. For mig blev det ødelagt, da man gik over til cd format, fordi det blev så meget mindre. Vinyl er det bedste, den skrattende lyd når pick-uppen lander på pladen, det hører simpelthen med.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Ja det har du ret i. Hvor mange timer har man ikke siddet med vinylversionen af Iron Maidens ”Somewhere In Time” og fundet detaljer og referencer til sange og Maiden mytologi?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Lige præcis. I dag kondenserer de alting, så det bliver så småt at det ikke er til at se. Hva’ bliver det næste? Man skal bruge et mikroskop for at læse teksterne? Men vi bliver spurgt efter en vinylversion af det nye album til næsten hver koncert. Så jeg har sagt til pladeselskabet, at de skal lave en limiteret version, fordi den ville hurtigt blive udsolgt. Jeg ville også gerne have en til mig selv”, griner den langskæggede Speckmann. ”Men mit pladselskab Pulverized, der har udgivet den nye plade, har gjort et virkeligt godt job indtil videre. Jeg har lavet over 70 interviews de seneste par måneder, og der har været megen positiv respons på albumet, så jeg håber virkelig, at folk også køber pladen. Man kender jo aldrig salgstallene helt før efter seks måneder, så vi må vente og se.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Bandets troværdighed og historie spiller ofte også en rolle med hensyn til pladesalg, men det er som om, at det ikke længere er så vigtigt.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Præcis. De yngre fans lytter til bands, som lyder som en blanding af de gamle bands som Master, Death og Possessed, men de kender ikke originalerne. Jeg siger tit til fans, at de skal se længere tilbage i historien og finde ud af, hvem der har inspireret de bands de lytter til. Du forstår det som arkæolog, gør du ikke?”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jo det vil jeg mene. Men det er skægt, fordi hvis man spørger en Amon Amarth fan om de kender Bolt Thrower, Carcass og At The Gates ligner de et spørgsmålstegn, selv om Amon Amarth aldrig ville kunne eksistere, hvis ikke de havde lyttet til de tre bands.&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Nemlig, og tænk engang, At The Gates takker faktisk mig på deres første album ha ha. Ligesom Napalm Death laver et cover af os på deres ”Leaders Not Followers” album. Musikere fra den generation kender sgu deres egen historie, men det gør fans ikke så meget mere.”  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Så bliver vi afbrudt af en lettere pot påvirket roadie fra Six Feet Under holdet, der underholder med en længere anekdote om, hvordan han mødte og festede med Iron Maiden i Tampa i 1983, før Speckmann tager tråden op igen, og nævner flere af hans egen inspirationskilder fra især 70’erne, mens roadien supplerer med informationer omkring Uriah Heep guitarist Mick Box’ forkærlighed for lille joggingsæt af fløjl i de tidligere 80’ere, før vi endelig kan fortsætte for alvor.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Var det en bevidst beslutning at turnere med Six Feet Under? Musikalsk set er I jo mere i samme boldgade med den midttempobaserede death metal lyd og old-school tilgang til musikken. Det ville have lydt noget mere mærkeligt, hvis I havde spillet sammen med Job For A Cowboy hver aften.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Nej det var et tilbud jeg fik fra mit selskab om at hoppe med på turneen, og jeg er glad for muligheden. Men ved du, nogle gange laver de turneer med meget forskellige bands, hvoraf nogle overhovedet ikke passer sammen rent musikalsk.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Ja jeg kan huske jeg så Necrophobic sammen med en masse andre bands fra en helt anden boldgade.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Nemlig, jeg skulle lige til at sige Necrophobic”, afbryder Speckmann med en latter. ”Jeg var på turne i Finland sammen med Nifelheim for et par måneder siden, og Johan fra Necrophobic spiller også i Nifelheim, og jeg spurgte ham om turneen. Han sagde; ”Paul vi fik chancen for at spille for en masse mennesker, men det var mærkeligt. Alle fans havde mærkelige frisurer, det var et fedt publikum, men også et meget mærkeligt et. Jeg forstod det sgu ikke helt.” Jeg svarede Johan, at jeg sgu heller ikke forstod det.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det var bestemt også mit indtryk, at der var rigtigt mange blandt publikum, der heller ikke fattede, hvad Necrophobic var for en størrelse. Lad os tale lidt omkring dine tekster og det sociale aspekt, som altid har spillet en stor rolle for Master. Lad mig spørge dig; Er Obama bedre eller værre end Bush?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Speckmann trækker lidt på skuldrene og siger lidt ligegyldigt ”Jeg bor ikke i Amerika længere. Jeg bor i Tjekkiet og har boet der i 10 år nu. Jeg synes det begge er lort, de er begge tabere og nikkedukker.”&lt;br /&gt;
Paul Speckmann retter sig op og læner sig for første gang hen mod mikrofonen. Det ligegyldige ansigtsudtryk forsvinder og det er tydeligt, at Speckmann faktisk har en del ting, han gerne vil snakke om alligevel.&lt;br /&gt;
”Det er interessant at se det hele udefra. Jeg bor der ikke længere, men det gør min ældre bror, som jeg selvfølgelig taler med. Jeg har faktisk stillet ham nøjagtigt det samme spørgsmål som du lige har, og han siger, at intet er forandret. Folk er stadig arbejdsløse, der er stadig hjemløse. Intet er forandret! Bush var en terrorist der kæmpede for olie, og Danmark støttede Bush i det. Se nu, hvordan BP smadrer den Mexicanske Golf med olieudslippet. Alt bliver ødelagt, og de vidste der var olie på havbunden. De spilder 50.000 tønder om dagen eller hvor meget det er, og når vi har så meget olie selv, hvad skulle vi så til Irak for? Det var for at dræbe mennesker så hæren kunne holdes i form.&lt;br /&gt;
Jeg skriver omkring, hvad der sker rundt omkring i verden og hvordan jeg har det med de begivenheder. Det er jo ligegyldigt om det er rigtigt eller forkert. Det drejer sig om, at sætte nogle tanker i gang hos folk. Jeg har ikke tid til at skrive om fantasy og deslige. Jeg sniger en enkelt historie ind en gang i mellem om fiktive mordere i samfundet, men det er også det hele. Det er som at læse en bog. Jeg skriver tekster som en bog, som man kan læse og reflektere over. Det er nødvendigt at tænke selv. Før i tiden handlede det om magt til folket, og nu er det magt over folket. &lt;br /&gt;
Politikerne får mere og mere magt, og bankerne får flere og flere penge. De fattige mennesker i dag har en meget mindre chance for at klare sig nu, end det havde før.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Du bor, som de fleste ved i Tjekkiet nu, og selv om landet har været medlem af EU i årevis, er det stadig meget fattigdom i Tjekkiet, er der ikke?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Tjekkiet er arealmæssigt på størrelse med Wisconsin, men regeringen har snart flere ansatte, end USA. Der er uhyggeligt mange politiske partier i Tjekkiet, og hvert parti har virkeligt mange ansatte, og de bliver rige. Imens er vejene i elendig forfatning, selv om skatterne stiger hvert år, uden at de laver vejene. Nogle af vejene i min by blev lavet af Hitler! Ingen pis. De restaurerer visse boligblokke fra sovjettiden rundt omkring i landet og der sker helt bestemt nogle positive ting. Der er sket mange ting i mit område de seneste fem år, men der burde være mange flere tiltag for at hjælpe de fattige i landet og forbedre infrastrukturen. På det politiske plan, er det stadig som i sovjettiden på mange måder, de har endda et kommunistisk parti derovre ha ha.&lt;br /&gt;
Men jeg har mere frihed i Tjekkiet, end jeg nogensinde har haft i USA, så på den måde er det et fedt land at leve i.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dermed takker jeg af med Paul Speckmann,  der på mange måder er en original, men man kan ikke lade være med at føle sig draget til mandens eftertænksomme og rolige facon, der står i så skarp kontrast til hans musikalske baggrund og hans åbenlyse sans for humor og lyst til fester. &lt;br /&gt;
Selv om Master nok aldrig vil etablere sig som et af de førende death metal bands kommercielt set, så er det herligt at vide, at man fortsat kan regne med Paul Speckmann og co., for verden ville være et fattigere sted uden den dybsindige musiker med det lange grå skæg og tjavsede hår.  &lt;br /&gt;
</description>
            <author>Knudsen</author>
            <pubDate>Fri, 09 Jul 2010 13:07:40 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>By The Patient/Tan</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=198</link>
            <description>By The Patient vandt for nylig en flot sejr ved W:O:A Metal Battle i Voxhall, Århus via en videresendelse fra København. Det skaber en del opmærksomhed omkring bandet og som der kan læses længere nede er drengene virkelig klar til at give en forrygende koncert på årets udgave af Wacken Open Air.&lt;br /&gt;
Metalzone.dk fik en kort snak med forsanger Tan.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;MZ: Hey drenge! Et lidt forsinket tillykke med sejren herfra – hvordan har I det?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi har det rigtig godt. I øjeblikket har vi travlt med at lægge sidste hånd på debutalbummet, inden vi skal indspille det i april.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;MZ: Hvordan så I selv finale aftenen på Voxhall?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi gik ind til det med den indstilling, at det var flot at vi nu var nået dertil, men at der var en masse hårdt arbejde i vente. &lt;br /&gt;
Vi syntes at niveauet var rigtig højt blandt de andre bands, så vi vidste at vi skulle overgå os selv ift. den indledende runde i København. &lt;br /&gt;
På selve aftenen, fokuserede vi udelukkende på at levere en solid performance, og så måtte dommerne bedømme det.&lt;br /&gt;
Der var egentlig ikke så meget andet i det for os. Da vi gik hen og vandt, var vi meget lykkelige og overraskede, for man kan aldrig vide, hvad andre mennesker (her en jury) synes om ens musik.&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
&lt;i&gt;MZ: Hvordan har opmærksomheden været omkring jer efter sejren? Der har vel været en del henvendelser fra forskellige parter.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der har været en del opmærksomhed omkring os efter sejren og det er dejligt, for så kan vi endelig vise hvad vi kan, foran en masse mennesker.&lt;br /&gt;
Der har været en del henvendelser ja, men vi ser på det med alvorlige øjne og denne sejr ser vi som en mulighed for noget stort, der kræver en masse slid for at gå i opfyldelse. &lt;br /&gt;
Vi er arbejdsnarkomaner i By the Patient, så vi er klar til at gøre det, der kræves og mere til.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;MZ: Opfatter I det som et pres på jeres skuldre eller ser I det mere som en god støtte fra baglandet?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Selvfølgelig er der mere pres på vores skuldre, men det er musikken vi vil, så vi tager det som en håndsrækning, frem for en byrde. Vi føler helt klart at der er en masse støtte. &lt;br /&gt;
Det værdsætter vi virkelig og i takt med mere pres, udvikler vi os, så det føles meget naturligt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;MZ: Har I fået henvendelser/ros/ris fra udlandet efter I er kommet på Wackens hjemmeside?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi havde allerede en del god opmærksomhed fra udlandet før vi landede på Wackens hjemmeside, men vi har kunnet mærke opmærksomheden omkring vores deltagelse på Wacken.&lt;br /&gt;
Det har helt klart sat et større fokus på os, og det kan vi tydeligt mærke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;MZ: Jeg går ud fra I glæder jer til at spille på festivalen, men hvilke forventninger har I til koncerten?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi har forventninger om en stor koncert, en festival uden lige og et vildt publikum.&lt;br /&gt;
Det bliver helt klart en oplevelse for livet og det bliver det også for de folk, der kommer for at se os dernede. Det lover vi. &lt;br /&gt;
Wacken er virkelig et stort skridt op for os ift. hvad vi har spillet af koncerter indtil videre, så det bliver spændende at tage vores sceneoptræden til det næste niveau.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;MZ: Hvad gør I for at forberede jer til koncerten? Er der nogle nye numre Wacken deltagere kan glæde sig til at høre?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja, Wacken deltagere kommer til at høre nogle nye numre fra vores debutalbum, som kommer engang i efteråret (på label eller ej). &lt;br /&gt;
Det nye materiale er meget mere solidt, da vi nu er meget mere gennemspillede og det er samtidig meget mere fokuseret i sit udtryk.&lt;br /&gt;
Det bliver hårdtslående dødsmetal i en stil, som aldrig er hørt før i Danmark, så der er noget at glæde sig til. &lt;br /&gt;
Hvis man kunne lide ’Catenation of Adversity’, er der bare endnu mere at glæde sig til ift. de nye numre. Der er alt det gode fra ’Catenation of Adversity’ og desuden er det mere dødsmetal orienteret ift. EP’en.&lt;br /&gt;
Det bliver nogle heftige live sange, så der bliver rig mulighed for headbanging og moshing.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi vil øve sangene godt igennem som vi plejer at gøre, og selvfølgelig øve endnu mere intenst op til Wacken.&lt;br /&gt;
Vi vil tage det her som en oplevelse, men samtidig vil vi yde vores allerbedste, så folk får en rigtig god koncertoplevelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;MZ: Hvad byder fremtiden ellers på for By The Patient? Hvor man kan høre jer henne inden I spiller på Wacken?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Inden vi spiller på Wacken, kan man høre os på Rockstuen i Odense d. 12. marts, på Rock Nielsen i Aalborg d. 13. marts og d. 29. april på the Rock i København (dette vil blive den allersidste koncert på dansk grund inden Wacken!).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi håber på at se en masse folk til disse koncerter. &lt;br /&gt;
Vi er ved at lægge sidste hånd på vores debutalbum, som skal indspilles i april og man vil derfor få mulighed for en smagsprøve på dette til koncerterne. Der vil blive spillet sange, som aldrig er spillet før, så der er gode grunde til at se By the Patient live i Danmark, før vi drager til Tyskland og Wacken Open Air 2010. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Metalzone.dk krydser fingre for jer, og vi ved I sætter Danmark på metalkortet uanset om I vinder eller ej.&lt;/i&gt;</description>
            <author>Wind</author>
            <pubDate>Wed, 10 Mar 2010 17:03:37 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Diabolos/Undead Torment</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=197</link>
            <description>&lt;b&gt;Diabolos/Undead Torment&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Amerikanske Diabolos debuterede i 2006 med EPen &quot;The Three Mothers&quot; på Baphomet Records, og denne bestod af tre numre, der blandede lige dele black, death og thrash metal sammen, alt imens lyrik og artwork var dybt inspireret af skræk- og gyserfilm. Siden da har nogle af os ventet i spænding på bandets næste udspil. Nu lader det til, at der snart begynder at ske noget i denne retning, og jeg valgte derfor at sende nogle spørgsmål til bandets guitarist og vokalist, der går under det yndige navn Undead Torment.&lt;/b&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Kan du opsummere bandets historie og samtidig knytte nogle kommentarer til jeres line-ups, udgivelser og lignende?&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Brækfyldte hilsner til Metal Zones læsere! Diabolos blev dannet i 2005 i Los Angeles, Californien, af mig, N. Eibon Friend og Chrestus aka Murder Machine. Vi udgav EPen &quot;The Three Mothers&quot; på Baphomet Records/Red Stream Inc. den 6/6/2006 - (666). Det nuværende lineup er som følger: &lt;br /&gt;
Undead Torment – Vanhelligt bræk og kannibalistisk guitar-rædsel. &lt;br /&gt;
Hrodwulf – 4-strenget splat-abort.&lt;br /&gt;
Chrestus – Tromme-slagteri&lt;br /&gt;
Vi udgiver snart vores længeventede fuldlængde album betitlet &quot;Cannibal Darkness&quot;.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeres seje EP med titlen &quot;The Three Mothers&quot; er en ondskabsfuld blanding af black, thrash, death metal og måske endda en lille smule punk oveni hatten. Hvilke ting inspirerer jer, hvad gælder det at skrive sange til Diabolos?&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er mange bands, der inspirerer os, og her er et lille udpluk af dem: &lt;br /&gt;
Venom, Slayer, Possessed, Mayhem, Dark Throne, Repulsion, Autopsy, Impetigo, The Misfits, Necrophagia, Death, Sarcofago, VON, Terrorizer, Morbid Angel, Bathory, Hellhammer, The Exploited, G.B.H, Cryptic Slaughter, Dark Funeral, Belphegor, Krisiun, The Abyss, Defleshed, Grave, Carcass, Dissection, D.R.I. ,Impaled Nazarene, Kreator, Massacre, Vomitory, Setherial, Antaeus, Napalm Death, Malevolent Creation, Sodom, Gorgoroth, Entombed, Goblin, Fabio Frizzi, GG Allin and The Murder Junkies, Carnivore, Exodus, Unleashed, Destruction, Marduk, Impaler, Dark Angel, Cancer, Dismember, Sadistic Intent, Necrophobic, Burzum, Judas Priest and Mercyful Fate.   &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det er ret tydeligt, at horrorfilm inspirerer jer, i hvert fald hvis man tager et kig på jeres sangtitler og artwork på &quot;The Three Mothers&quot;, og jeg vil gerne vide, om alle jeres tekster er centreret omkring horrorfilm.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi er i meget høj grad inspireret af horrorfilm, men Diabolos omhandler også livets skyggesider, hvilket vel egentlig vil sige, at vores musik og lyrik også kredser om livet, døden, det onde i mennesket, seriemordere, vold, det okkulte samt den generelle nedslagtning af mennesker, der finder sted i verden hver dag. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvordan hænger det sammen, at Killjoy fra Necrophagia endte med at udgive &quot;The Three Mothers&quot;? Kendte I hinanden på forhånd eller hvordan?&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Diabolos var support for Necrophagia i San Diego i 2005. Killjoy så vores show og elskede musikken og essensen af Diabolos. Han spurgte, om vi havde nogle udgivelser på daværende tidspunkt, men det havde vi ikke, og koncerten var faktisk vores første nogensinde. Jeg fortalte ham dog om konceptet på &quot;The Three Mothers&quot;, som vi arbejdede på dengang, og han var meget interesseret i at udgive EPen på Baphomet Records. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nu hvor vi taler om Killjoy, havde dit arbejde med Diabolos og Nokturne, og det faktum at begge bands har været tilknyttet Baphomet Records, noget at gøre med, at du endte som guitarist i Necrophagia?&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Killjoys beslutning om at invitere mig indenfor i Necrophagia var baseret på vores venskab, fælles interesser og mine evner som guitarist. Jeg er meget taknemmelig for den chance, som han har givet mig. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Er der et specifikt budskab at finde i Diabolos' musik, eller er Diabolos udelukkende et udtryk for jeres kærlighed til horrorfilm?&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Budskabet i vores musik er, at menneskeheden er decideret grim. Horrorfilm portrætterer mange billeder og lignende, der er falske, men der er dog noget sandhed bag nogle af dem. Menneskeheden er den virkelige DJÆVEL. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvor ofte spiller I live? Mit indtryk er, at I primært spiller enkelte gigs en sjælden gang imellem. Har I nogensinde overvejet at turnere med bandet?&lt;/i&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi spiller af og til nogle koncerter, men vi prøver at afholde os fra at spille for ofte, medmindre det er et show, der virkelig vil gavne os. Vi vil afsindigt gerne turnere! Forhåbentligt kan dette lade sig gøre inden alt for længe.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;B. War (ex-Marduk) spillede live med jer for et par år siden. Hvad er historien bag dette?&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja, B. War er en rigtig god ven af bandet. Ham og hans kone er som familie for os! B. War spillede numrene &quot;Lacrimosa&quot; og &quot;Katchem and Killem&quot; live med os. Det var en ære at spille med ham, da vi er store fans af de ting, som han har lavet med Marduk og Allegiance. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg vil meget gerne høre, hvilke horrofilm du regner som dine favoritter.&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jeg har en forfærdelig masse favoritter indenfor horrorfilm, men her er et lille udpluk:&lt;br /&gt;
Dawn of the Dead (den originale), Evil Dead, Blood Feast, Gates of Hell, Cannibal Holocaust, Anthropophagous, Dr. Butcher M.D, The Guinea Pig films, Nekromantik, Aftermath, Entrails of a Virgin, The Manson Family, ILSA: She-Wolf of the SS, The Untold Story, Men Behind The Sun, Chaos, Schizophreniac: The Whore Mangler, Visions of Suffering, Philosophy of a Knife, The Devils, Maniac, Last House on Dead End Street, At Midnight I'll Take Your Soul, Black Sunday, Visitor Q, Naked Blood, August Underground's Mordum, Holy Mountain, Day of the Beast, Blood Sucking Freaks, Gutterballs, Dark Waters, Pieces, I Drink Your Blood, Burial Ground, The Blind Dead series, Cannibal Ferox, Jungle Holocaust, Zombie, Cat In the Brain, The Beyond and Emanuelle og The Last Cannibals.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvor ofte går du i biografen?&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jeg går i biografen hele tiden og igen. Jeg går langt oftere i biografen, end jeg går til koncert. Jeg elsker især at se ældre film, obskure film, kult film samt horror- og exploitationfilm. Der er ikke noget bedre end at sidde med en øl i biografmørket og se en syg klassiker på skærmen med et publikum. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Den italienske horror-maestro Dario Argento bliver hyldet i bookletten til &quot;The Three Mothers&quot;. Personligt kan jeg godt lide &quot;Suspiria&quot;, “Phenomena”, og “The Wax Mask”, men udover disse har jeg ikke set ret mange af Argentos film. Hvad er det, du elsker ved Argentos film, og hvilke af hans film er de mest undervurderede efter din mening?&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dario Argento er et geni; måden han filmer på, den vold han fanger på skærmen, de hjemsøgende og smukke visioner han skabte i &quot;Suspiria&quot; og &quot;Inferno&quot;. Grunden til at vi lavede &quot;The Three Mothers&quot;, var for at lave en hyldest til ham og de førnævnte film. &quot;Tenebre&quot; og &quot;Opera&quot; er også nogle af mine favoritter. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvornår planlægger I at indspille og udgive jeres næste album? Hvor mange sange vil der være at finde derpå, og vil albummet adskille sig fra &quot;The Three Mothers&quot;?&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi planlægger at indspille albummet i år, og der vil være 10 nye sange fulde af HORROR BLACK METAL DISGUST derpå! Det vil være mere ekstremt end den tidligere udgivelse, og det vil være ventetiden værd. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvordan står tingene til i Necrophagias lejr? Arbejder I på et nyt album? Har du skrevet noget materiale til bandet?&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det kører rigtigt godt i Necrophagia, og vi arbejder i skrivende stund på vores næste album. Jeg har bidraget med forskellige ting til det kommende album, som kommer til at hedde &quot;Death Trip 69&quot;. Ny audio-horror af den syge slags er på vej fra Necrophagia!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nogle afsluttende ord til de danske scumbags derude?&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Skål og splat til alle jer danske sickos derude!!!     &lt;br /&gt;
    &lt;br /&gt;
</description>
            <author>Nepper</author>
            <pubDate>Thu, 04 Mar 2010 11:03:03 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mnemic/Guillaume, Obeast</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=196</link>
            <description>I forbindelse med Mnemics koncert i Pumpehuset d. 20. februar i København, satte metalzones udsendte sig ned med Tomas Koefoed a.k.a. Obeast og Guillaume Bideau (hhv. bassist og forsanger i Mnemic) til en snak om cross over-turneen med F.U.K.T., det nye album ’Sons Of The System’, og hvad fremtiden måtte bringe.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”Det er enormt spændende at lave noget anderledes”, fortæller Obeast om cross over-konceptet. ”Normalt er metalkoncerter jo meget ens – der bliver kørt hårdt på hele vejen igennem, og der er ikke meget variation for øret. Det er der nu! Og i Mnemic har vi altid været klar på at prøve nye ting af. I det her tilfælde er det særligt interessant pga. de to forskellige genrer. Det er første gang vi prøver sådan noget.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;- ”Kan I lide hinandens musik?”&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”Jeg ved ikke om F.U.K.T. kan lide Mnemic - det har vi faktisk ikke snakket om - men vi hører selvfølgelig The Psyke Project hver dag – de er nogle cool fyre og vores gode venner.”, svarer Guillaume, ”Normalt lytter jeg ikke til drum’n’bass, men jeg kan da godt lide stilen, og som Obeast sagde, er det fedt at høre noget anderledes end bare metal, når man er på tour. F.U.K.T. leverer jo et fantastisk show og deres trommeslager er helt utrolig.” &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;- ”Da I gik med til at lave en cross over-tour, var det så vigtigt for jer, at det var med bands, I kunne lide, eller kunne det i princippet have været med hvem som helst?”&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”Det kunne nok i virkeligheden have været hvilket som helst band,” indrømmer Obeast, ”men selvfølgelig vil vi gerne være med til at præsentere noget fed og anderledes musik. Som sagt lytter vi ikke så meget til drum’n’bass, men det er jo sundt for os og vores inspiration at høre noget, der er så anderledes. Vi opdager også en del af de elementer vi inkorporerer i vores egen musik i drum’n’bass, fx groovet og break beatsne. Det er fedt at vise, at drum’n’bass ikke kun er elektronisk computermusik, men rent faktisk bliver spillet live – og bliver spillet rigtig fedt live!”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
DJ Beluga og The Psyke Project gik i forbindelse med touren sammen om at fusionere de to kunstneres musik i alter egoet ’The Die Project’. Efter at have hørt, hvad det eksperiment mundede ud i, kunne Obeast og Guillaume også godt have tænkt sig at prøve at gøre noget lignende med F.U.K.T. og Mnemic. Måske ikke en hel koncert som ’The Die Project’, men i hvert fald nogle numre. Tiden var desværre bare ikke til det.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 &lt;i&gt;- ”Hvordan tager publikum imod blandingen? Er det meget opdelt, eller deltager folk i både metaldelen og drum’n’bass-delen?” &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”Når vi har spillet (Mnemic spiller som nr. 2, red.) er det højst 5-10 % af publikum, der forlader stedet. Resten bliver og hører F.U.K.T. og holder en ordentlig fest,” svarer Guillaume.&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
&lt;i&gt;- ”Og hvad med den anden vej rundt?”&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”Jeg tror nu, at mange drum’n’bass fans kommer for at checke de andre bands og konceptet ud. Så det er cool, at vi kan være med til at bryde barrierer mellem genrer ned. De, der går, er nok hardcore metalheads, og sådan vil det altid være. Folk burde dog ikke være så fordomsfulde – de skulle tage at lytte mere åbent til musikken, det er jo det, det hele handler om i sidste ende,” forklarer Obeast.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”Mnemic er et metalband, men vi spiller jo ikke fx dødsmetal, så vores musikalske horisont er bredere end som så, og det samme tror jeg gælder for vores fans. Cross over-konceptet havde nok ikke fungeret så godt, hvis det fx havde været Behemoth i stedet for os,” griner Guillaume, ”men Mnemic og F.U.K.T. fungerer godt sammen.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”Jeg har aldrig set så mange metalfans danse!”, supplerer Obeast.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”Haha, ja, de skal lige checke, at der ikke er kameraer til stede, og så går de ellers amok!” fortsætter Guillaume og kigger sig over skulderen.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”Det er rigtig fedt, at de tager det så afslappet – der er ikke så meget metalsnobberi, som man ellers tit oplever indenfor scenen. Og som jeg da også kan genkende fra mig selv, da jeg var yngre.”, funderer Obeast. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;- ”Så lad os tale lidt om ’Sons Of The System’. Nu har pladen jo været ude i over en måned, og den har modtaget sin dom. Anmeldelserne har været primært positive, men enkelte har også været middelmådige. Hvordan ser I på den nu, hvor der er kommet lidt perspektiv? Har noget ændret sig?”&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”Ikke for os. Vi synes stadig det er vores bedste album til dato. Selvfølgelig ville det være fedt, hvis alle elskede det, men det sker jo aldrig. Generelt har folk dog været enormt positive, både anmeldere og fans. De kommentarer og diskussioner vi læser på MySpace og Facebook er ret positive også i deres sammenligning med de andre albums.”, lægger Obeast ud.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”Når man skriver musik, gør man det jo primært for ens egen skyld – det lyder lidt selvisk, men sådan er det. Sekundært håber man, at folk vil kunne lide det. Det er selvfølgelig vigtigt at pladeselskabet kan lide det, for så investerer de mere i at promovere det. Og i det her tilfælde kan de lide det.”, supplerer Guillaume.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Og han fortsætter:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”Lyden er meget anderledes end på de andre Mnemic albums, især fra før jeg kom med. Det lyder lidt som en blanding af ’Passenger’ og de tidligere. Den lette løsning havde selvfølgelig været fx at lave en ’The Audio Injected Soul 2’, fordi ’Passenger’ delte vandende så meget - ny sanger, ny producer osv. – der kom nye fans til, men mange gamle fans brød sig ikke om det. Men i dag er vi andre mennesker, end vi var dengang. Vi har andre inspirationer, og så laver vi ikke musik, der lyder som i gamle dage. Det er faktisk svært at nævne et band, vi alle lytter til i dag, så skulle det da lige være Nine Inch Nails. Tidligere var inspirationen nærmest ’kun’ Fear Factory, Meshuggah og Strapping Young Lad. Vi hører meget mindre metal nu end tidligere, selvom man selvfølgelig ikke stopper med at elske det, man tidligere har holdt af. Alt det gør, at lyden er blevet mere fyldig, varm og åbenhjertig på ’Sons Of The System’.”&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
&lt;i&gt;- ”Har arbejdsprocessen været anderledes på dette album end på jeres tidligere?”&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”Da vi indspillede ’Passenger’, så vi det som vores store chance for et gennembrud i U.S.A., bl.a. fordi vi havde amerikanske promotere, så det virkede naturligt for os at tage derover for at indspille.”, fortæller Obeast.&lt;br /&gt;
- ”Det fungerer altid sådan, at hvis man er europæer, vil man gerne til U.S.A., og er man amerikaner, vil man gerne til Europa.”, indskyder Guillaume.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”Desværre var vi bare ikke tilfredse med den amerikanske lyd, da det kom til stykket, så vi endte med at tage optagelserne med hjem og få Tue Madsen til at lave det endelige mix. Han er ’vores sjette medlem’.”, fortsætter Obeast.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Og han uddyber:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”Denne gang har vi arbejdet sammen med ham helt fra starten. Hele bandet har investeret i Pro Tools, så vi er mere uafhængige, fordi vi hver især kan indspille vores idéer og sende dem frem og tilbage, ja, selv ned til Guillaume i Frankrig. Det har også gjort sangskrivningsprocessen mere koncentreret. Mange af indspilningerne har vi faktisk selv lavet, under Tues kyndige observation selvfølgelig, og så har Tue til sidst samlet alle de løse ender og sat det sammen til det, der i dag er ’Sons Of The System’.”  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;- ”Jamen, så lad os til slut tale lidt om jeres fremtid. Hvad skal der ske efter denne tour?”&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”Vi tager til Månen!”, udbryder Guillaume.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”Vi arbejder meget på nogle support tours. Vi er ikke så interesserede i en decideret headliner tour, for vi kan nå et bredere publikum som opvarmningsnavn. Vi snakker allerede nu med flere fede bands, men vi er stadig i gang med at forhandle, så indtil videre kan vi ikke afsløre noget.”, fortæller Obeast.&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
- ”Førhen med 'Passenger' sagde vi nærmest ja til alle jobs. Så denne gang er vi lidt mere forsigtige. Jeg tror vi var på nærmest 10 forskellige tours med det album, og vi kom til at sige ja til ting, som ikke var gode for os: vi kom ikke ud til vores fans, fik ikke så meget promotion, men blev snarere bare mere udbrændte. Denne gang har vi valgt at sige nej til adskillige ting allerede, hvilket jo også af nogle kan opfattes ret egoistisk – de fleste bands’ store drøm er jo at komme ud og spille så meget som muligt – men vi vil hellere spille færre federe jobs, og så sige ja til de helt rigtige ting. På den måde får både vi og vores fans mere ud af Mnemic. Og vi skal jo nok komme ud både i Europa og USA, men vi tager os god tid denne gang.”, uddyber Guillaume, ”De shows vi allerede har booket er dog som hovednavn, men det er også steder, hvor vi er sikre på at få en fed oplevelse. Fx i Rusland. Sidst vi spillede der, spillede vi for ’1000 crazy motherfuckers’, som bare gik amok til Mnemic. På samme måde headliner vi også i Madrid, hvor vi blev modtaget rigtig godt og fik positiv respons fra både fans og presse, da vi varmede op for Metallica dernede. Vi har altså kun sagt ja til de gode koncerter som hovednavn, men drejer det sig om en hel tour, vil vi hellere supporte større bands.”&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Obeast opsumerer:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”Ja, så indtil videre er det altså kun enkeltstående headlinershows i Europa og så selvfølgelig festivaljobs henover sommeren. Og vi kommer tilbage til København til Copenhell. Det glæder vi os meget til! Men mere kan vi ikke afsløre endnu.”&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;- ”Tror I dette album vil være nogen milepæl for jer, eller er det mere ’bare det fjerde album’?”&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”For os har det gjort en kæmpe forskel! Vi har fået en masse energi tilbage, som vi faktisk mistede under vores utallige tours. Der har været en del rygter om, at vi var ved at gå fra hinanden, fordi folk ikke havde set os spille live i lang tid. Eftersom vi er, eller har været, et meget aktivt turnerende band, har folk frygtet det værste, fordi vi holdt en lille pause. Det kan jeg nu kun grine af. Vi holdt bare en pause for at samle energi til at skrive det nye album, som vi så også har brugt et helt år på at lave.”, siger Obeast.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- ”På det her album er vi også mere tilfredse med alle sangene. Fra ’Passenger’ spillede vi kun ca. tre forskellige sange live, men fra ’Sons Of The System’ spiller vi i hvert fald fem, og vi føler egentlig vi sagtens kunne spille de andre også. Det er vel et tegn på, at vi virkelig nyder hele albummet… Så er det er fedt!”, slutter Guillaume af.&lt;br /&gt;
</description>
            <author>Breddam-Thygesen</author>
            <pubDate>Tue, 02 Mar 2010 14:03:35 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Invisius/Jakob Fall</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=195</link>
            <description>&lt;i&gt; Ripensiske Invisius udgiver d.1. marts debutalbummet  “The Spawn Of Condemnation” via Mighty Music. Metalzone fangede bandets vokalist Jakob Fall over mailen. Her kan man læse hvad der kom ud af det. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hej Jakob. Først og fremmest tillykke med den nye plade “The Spawn Of Condemnation”. Er pladen blevet som I havde håbet?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hej Bertram og alle Metalzone læsere. Mange tak! Hmm, uha. Et svært spørgsmål fra start. Man kan sige, at de forhåbninger og forventninger vi havde til pladen inden vi gik i studiet, i sidste ende blev indfriet. Det er vist ingen hemmelighed, at det er et stykke tid siden vi gik i studiet, for at indspille denne plade. Fra pladen var færdig og til nu, er der selvfølgelig sket en del. Vi er blevet lidt ældre og har udviklet os musikalsk. På trods af dette synes vi stadig, at ’The Spawn Of Condemnation’ er blevet et godt, solidt, dansk metalalbum. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Kan du ikke kort fortælle om hvordan Invisius startede, og hvordan I er endt hvor I er nu? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alle fem medlemmer i bandet har altid kendt hinanden og havde mange års venskab på bagen, før Invisius nogensinde blev dannet. Vi havde tidligere spillet metal i forskellige konstellationer og spillet som metal coverband. En dag besluttede vi os for at lave vores eget og startede således helt fra bunden. Vi fandt inspiration til musikken gennem de bands, vi selv syntes godt om, og fokuserede på intet tidspunkt på at lave noget nyskabende. Det handlede således ikke om at tage røven på folk, men blot lave noget musik, som vi selv syntes var godt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeres nye plade udkommer på Mighty Music. Var der andre selskaber inde i billedet? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja. Efter at have shoppet pladen på flere forskellige selskaber, fik vi et par tilbud. Specielt et amerikansk og et engelsk pladeselskab var også interesseret. Dog kom Mighty Music med et tilbud, som vi på længere sigt følte, at vi kunne få meget ud af. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi følte os mere trygge i selskab med Mighty Music på denne ”jomfru-deal”. Alt i alt virkede signingen med Mighty Music oplagt for Invisius. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Hvad tror du Mighty Music kan gøre for jer? Er det selskabet som kan ”løfte” jer op som et af de førende internationale metalbands? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Puha. ”Et af de førende internationale metalbands” kræver en del og er nok ikke lige en titel Invisius vil opnå lige foreløbigt. Mighty’s territorium i Europa er forholdsvis stort og det kan forhåbentligt hjælpe os frem. Det er endnu uvist om vi laver flere plader på Mighty Music. Indtil videre har vi været rigtig glade for Mighty Music og de folk vi arbejder med. Vi synes at samarbejdet med Mighty Music fungerer rigtig godt, og vi tror også på, at samarbejdet kan føre mere med sig. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg ved at “The Spawn Of Condemnation” blev indspillet for over et år siden. Hvorfor har det taget jer så lang tid, at få den udgivet? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja, det må siges at være et spørgsmål, som har undret mange, og som vi ofte er blevet stillet. Mange forskellige faktorer har spillet ind. Allerede fra starten blev vi i studiet ramt af en hel række tekniske problemer. Samtidigt var vi alle meget opsat på, at pladen skulle være ”i skabet”. At alting skulle være i orden og ikke have løse ender. Efter produktionen af selve albummet ramte bandet mere eller mindre ”muren”. Vi har stadig svært ved, præcist at forklare hvad der gjorde, at bandet pludselig røg på en uventet og ufrivillig pause. Uden at tænkte over det, forholdt vi os alle passive til Invisius og brugte tid på andre projekter. Vi har nok alle haft brug for en pause fra bandet. Dog synes vi alle at have lært en masse af denne pause, og vi har nu mere spillelyst og gå-på-mod end nogensinde før, og dét er vi naturligvis glade for.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Er det overhovedet interessant for jer, at skulle promovere en plade med numre, som vel kan være 2-3 år gamle? Numrene må da efterhånden kede jer, ikke mindst når de skal spilles live... Eller? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er naturligvis nogle numre på pladen, som vi har spillet mange gange live. Når vi står i øveren og spiller settet igennem forud for en koncert, er det selvfølgelig ikke det fedeste, at stå og høvle de gamle sange igennem, men live er situationen en helt anden. Det er altid sjovt at se, hvordan folk reagerer på de forskellige numre og ikke mindst nyt kontra gammelt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;I har valgt at genindspille numrene ”Edge Of Hostility” og ”What Quits It All”, som også var at finde på demoen ”Edge Of Hostility”. Hvorfor har I inkluderet netop disse to numre fra demoen? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi valgte at genindspille disse to numre på ’The Spawn Of Condemnation”, da de efter vores egen mening er to gode numre. De har desuden været en fornøjelse at spille til vores koncerter. Vi synes derfor, at det var for tidligt at kassere numrene og kalde dem fortid. De fortjente en chance mere. Udover dette, var vi overbevist om, at vi kunne lave genindspilninger på et langt højere niveau. Det hele gav bare mening for os, og vi har på ingen måde fortrudt genindspilningerne, da resultaterne blev rigtig gode.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Invisius er et relativt ungt band og har ”kun” eksisteret i omkring 4 år. I har allerede opnået en del. Bl.a. har I vundet en titel som årets talent ved DMeA i 2007. Føler I, at denne pris har gjort det nemmere for jer, at etablere jer som band, eller har I følt, at I også efter tildelingen af prisen skulle ud og bevise noget? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi føler helt klart, at prisen bragte en masse godt med sig. Anerkendelse og omtale er jo lige sagen for et ungt nystartet band. Vi var utrolig glade for at vinde prisen, men den megen omtale har også gjort, at kritikere har givet os ”ekstra kort snor”. Dog har dette ikke betydet det store for os, og vi vil derfor mene, at alt negativt i denne forbindelse hurtigt blev overskygget af alt det gode ved at vinde prisen. Vi har hele vejen igennem valgt at fokusere på, at vi vandt prisen fordi vi har bevist noget, og ikke fordi vi skal bevise noget.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;I har allerede opnået mere end hvad det gennemsnitlige hårdtarbejdende danske demoband opnår. Føler du, at I er kommet let til tingene (også qua jeres DMeA pris), eller har det også været hårdt arbejde? &lt;/i&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi føler bestemt ikke, at vi er kommet let til de ting, vi har opnået, Vi er ikke blege for at fortælle alle de personer, som tror sådan, at de tager fejl. Da Invisius startede tilbage i 2006, havde ingen af os tidligere været i et seriøst band eller haft nogle relationer til musikbranchen iøvrigt. Vi startede således helt fra bunden, da ingen af os jo vidste ”hvordan man gjorde”. Der kom hurtigt fremdrift i Invisius, men det var også udelukkende fordi vi allerede fra starten, gjorde meget for at få bandet vist frem. Vi har arbejdet hårdt for at få alting til at lykkes. DMeA-prisen har selvfølgelig hjulpet meget, men tro ikke, at der ikke stadig ligger mange 100 timers arbejde foran computerskærmen og i øvelokalet bag alt dette. Den pris erhvervede vi jo også ved at gøre et eller andet rigtigt. Efterfølgende har vi etableret nogle rigtig gode kontakter rundt omkring i branchen – ikke mindst forbindelsen til Hansen Studios igennem bassist, Jeppe Andersson. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; I er utvivlsomt en del af en bølge af mange unge bands, som popper frem nu. Hvad mener I selv, at I kan tilbyde lytteren? Har Invisius noget, som utallige andre danske (og udenlandske bands) ikke har? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hmm, lad os vende spørgsmålet om og lægge fokus på, hvad vi IKKE kan tilbyde lytteren. Vi kan ikke tilbyde hjernedød, teknisk, musikalsk kunnen. Vi er ikke det nye Meshuggah eller The Faceless - og det har heller aldrig været meningen med Invisius. Vi mener alle, at det er enormt fedt, at der efterhånden er en håndfuld unge danske bands, som har valgt at lægge deres vægt på den musikalske kunnen. Det er sgu sejt og enormt spændende at lytte til. Dog har det nok aldrig været Invisius’ hjørne. Vi ønsker, at folk som hører vores musik, ikke kun baserer kvaliteten af musikken på, hvor svært det er at spille, men i stedet lægger vægt på musikken som helhed og på, om det lyder godt eller ej.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En ting vi heller ikke kan tilbyde, er at feje benene væk under lytteren med noget så eksperimenterende og nyskabende, at det aldrig er hørt før. Vi spiller ikke musik for at være nye eller for at være forud for vores tid. Vi lader os inspirere af de bands og den musik, som vi synes er fedt og laver musikken for vores egen skyld. Vi synes ikke, at vi har en pligt som dansk metalband til at forny scenen. Ifølge vores mening er det simpelthen ikke dét, som det hele handler om. Vi ved naturligvis godt, at nogen er uenig i dette, men måske er det også på tide, at de folk kommer ud af kælderen, tager sig sammen og sætter sig ned i øvelokalet for at lave den musik, som de selv beder om. Invisius bliver aldrig det band, der gør det for dem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvis vi skal give et konkret svar på spørgsmålet her til sidst, må det være, at Invisius kan tilbyde hård, solid, dansk metal. Musikken er fængende, nemt at lytte til og lyder godt. Simpelthen. Præcis som vi selv vil have det.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Lad mig til sidst høre hvordan fremtidsplanerne for Invisius ser ud? I må næsten have en ny plade klar? &lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja, man kunne selvfølgelig fristes til at tro, at vi har en ny plade klar til indspilning umiddelbart efter udgivelsen af debutalbummet. Sagen er den, at der i den tidligere omtalte ”pause” ikke blev skrevet nyt brugbart materiale. Skriveprocessen til det nye album er dog så småt begyndt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 Vi glæder os enormt meget til, at pladen nu udgives. Det er selvfølgelig noget vi har ventet utrolig længe på, og vi glæder os til at se, hvad udgivelsen bærer med sig. Vi skal naturligvis ud at spille koncerter i forbindelse med udgivelsen, og forhåbentlig igen i både ind- og udland. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Har du noget at tilføje? Nogle sidste ord til Metalzones læsere? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Køb ”The Spawn of Condemnation” før din mor gør det! Vi ses til fest og koncerter i fremtiden! &lt;br /&gt;
</description>
            <author>Bertram</author>
            <pubDate>Wed, 24 Feb 2010 20:02:19 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Psy:code/Stein</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=194</link>
            <description>&lt;i&gt;Danske Psy:code udgiver den 1. marts debutalbummet &quot;Delusion&quot;. Metalzone kontaktede bandets guitarist Stein og det kom der dette lille interview ud af.&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
Hej drenge. Et stort tillykke med jeres nye skive!&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tak&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Jeg har forsøgt at finde information omkring Psy:code og jeres tidligere udgivelser. Jeg kan forstå bandet blev dannet i 2002. Hvordan har historien formet sig for jer siden da? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Egentlig blev Psy:code først dannet omkring 2005. I 2002 blev bandet KinK dannet med 3 af de nuværende medlemmer i Psy:code, men musikken var en helt anden, vi spillede mange koncerter og fik lavet en del numre, men vi udviklede os hen ad vejen. Så omkring 2005 mente vi at have fundet os selv og vores stil. Vi skiftede vores navn til Psy:code og derfra er det gået stille og roligt fremad mod det punkt vi er nået ved nu.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Jeg har ikke haft mulighed for at lytte til ”Delusion” så kan I ikke fortælle lidt om pladen? &lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 Pladen består af 11 skæringer. Numrene er et udtryk for bandets historie de sidste mange år, på godt og ondt. Vi synes selv vi har haft mange nedture igennem årene så ”Delusion” var en god måde at samle tingene op på. Desuden har vi et kanon sammenhold, og vi lader intet slå os ud. Vi håber selv at pladen kan føles, og ikke bare falder ind i mængden. Vi synes selv at det er en plade man får lyst til selv at høre på, Hvilket ellers er sjældent. Når man selv har skabt musik kan man hurtigt få for meget, fordi man spiller det så meget. Men med denne plade kan man virkelig læne sig tilbage og nyde mange års arbejde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Jeg kan se, at Psy:code og københavnske Pitchblack deler et par medlemmer. Kan lytteren forvente et melodiøst og små-progressivt twist i musikken, som man kender det fra Pitchblack, eller har I bevist forsøgt at distancere jeg fra netop Pitchblack? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jeg tror helt sikkert at man kan forvente mange melodiøse og progressive twist i musikken, men sangskrivningen i de 2 bands er vidt forskellig, så der vil formentlig ikke kunne drages nogen sammenligninger. Det kan naturligvis aldrig undgås at der hentes inspirationer fra andre bands, men da Schou spiller trommer i Pitchblack, og er frontmand i Psy:code vil der ikke være noget Pitchblack at spore i Psy:code. Vi prøver ikke bevidst at distancere os. &lt;br /&gt;
Det er kun sundt at have forskellige inputs til sangskrivning samt at dele erfaringer. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 &lt;i&gt; Er ”Delusion” en plade der har været længe undervejs? Hvor lang tid har I brugt på at skrive pladen? &lt;/i&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi gik i gang med indspilningerne i november måned 2008, Så skete der det at vi vandt den Slayer konkurrence, så indspilningerne blev udskudt til fordel for massiv øvning. Efter koncerten startede vi op igen, men da meldte Metalized sig igen på banen og tilbød os at sende en promo cd rundt med Metalized bladet. Så vi koncentrerede os om at indspille de 4 numre der skulle med på promoen.&lt;br /&gt;
Da det var overstået gik vi endelig i gang med de endelige indspilninger. Så ja, den har været rigtig længe undervejs. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Pladen er indspillet i jeres eget studie og herefter mixet hos Hansen. Har I indspillet i eget studie pga. et begrænset budget? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det virkede mest naturligt for os at bruge vores eget studie når vi nu havde det. Det gav os en frihed i form af tid og selvfølgelig også penge. Mange af numrene var ikke helt klar endnu, og de som var klar blev der alligevel ændret på. Så det har gjort at vi har haft mulighed for at indspille sporene og få dem fuldstændig sammensat efter vores hoved uden at vi skulle tænke på en teknikers timeløn. Til mix faldt valget meget naturligt på Jacob, vi har altid haft et godt øje til ham, og vi vidste at vi ikke skulle gå på kompromis hvis vi valgte ham.   &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Bidrager Mighty Music overhovedet økonomisk til selve indspilningsprocessens, eller er det ren promovering de bruger deres penge på? &lt;/i&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi havde ingen forventninger om en pladekontrakt, så pladen var indspillet inden Mighty Music meldte sig, så vi har selv betalt for vores plade, Mighty Music sørger til gengæld for at bringe den videre i systemet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; I er sammen med Invisius og Anoxia Mighty Musics nye ”flagskib”. Hvordan kom aftalen i hus? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da vi havde fået lavet vores første råmix hos Jacob H, sendte vi det ind til Target Distribution for at få en distributionsaftale i hus, og det var i den forbindelse at Mighty Music kom ind over og tilbød os en signing. Det siger man jo ikke nej til.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Hvor mange plader lyder aftalen på? Og føler I et pres fra selskabet side, både med henblik på debuten, og kommende skiver? &lt;/i&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Indtil videre lyder aftalen på denne plade, men hvis det stadig er sjovt om et par år og har vi lavet nyt materiale så fortsætter vi forhåbentligt. Men vi føler på nuværende tidspunkt ikke noget pres fra selskabets side, det er i alles interesse at alle gør et stykke arbejde så vi får mest ud af det.  Selvfølgelig er man altid nervøs for hvordan skiven bliver modtaget. &lt;br /&gt;
Mht kommende skiver så må vi bare så at får sparket gang i en masse nye fede ting, så næste plade bliver endnu bedre.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; I vandt jo for et par år tilbage en opvarmning for Slayer. Det er vel overflødigt at spørge ind til selve oplevelsen, som jeg går ud fra var fantastisk. Men tror I, at den opmærksomhed, som det unægteligt har givet, har været udslagsgivende for jeres kontrakt med Mighty Music? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
DET VAR FUCKING FANTASTISK!! &lt;br /&gt;
Jeg tror ikke det har været det som har gjort at vi blev signet af Mighty Music, men der er ingen tvivl om at Psy:code´s navn blev kendt da vi vandt den konkurrence, og det gør det jo bestemt ikke sværere at promovere Psy:code. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Jeg kan forstå, at konkurrencen var en sms konkurrence. Hvad mener I egentlig om sådanne konkurrencer, som jo går under navnet ”flest venner konkurrencer”. Er det en fair måde at vælge bands til så vigtige og store begivenheder? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Som udgangspunkt så hader jeg den form for konkurrence, men her gav det os en kæmpe mulighed for selv at gøre en forskel. Vi brugte den uge der kunne stemmes i, på at kamp-promovere bandet. Det var et kæmpe arbejde der betød at vi måtte rundt i byen og dele flyers ud hver dag til folk som ville hjælpe os med at få vores største koncertoplevelse til at gå i opfyldelse. Det var koldt i oktober måned.&lt;br /&gt;
Så måske var det ikke en fair måde at arrangere sådan en begivenhed på. Men det viste at det var det band der knoklede mest for det som vandt. Hvilket viser lidt om vores vilje til det her.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Som nævnt, har Mighty Music netop signet tre bands, Psy:code, Invisius og Anoxia. Kunne man forestille sig, at Mighty Music lancerer en tour med deres tre nye bands, for at promovere jer samlet, eller skal i af sted hver for sig? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi har snakket med Invisius om at finde nogle datoer hvor vi skal trykke den af sammen, så det bliver helt sikkert til noget.&lt;br /&gt;
Men før det skal vi på mini DK tour med Illdisposed, så der bliver larm i gaderne her i foråret.&lt;br /&gt;
Desuden holder vi jo release koncert d. 27 Februar på Huset i Magstræde. Det er gratis, så vi opfordrer selvfølgelig alle til at dukke op. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt; Hvad byder fremtiden på for Psy:code? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Masser af gode oplevelser, fed metal, nye bekendtskaber.. Alle muligheder er åbne. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Har i noget at tilføje? Nogle sidste ord til Metalzones læsere? &lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Køb Vores debut, den er virkelig pengene værd. Kom til vores release og fest med os. Kom til vores koncerter og se os fyre den af…&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
</description>
            <author>Bertram</author>
            <pubDate>Mon, 22 Feb 2010 22:02:04 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Anoxia / Claus Nielsen</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expandinter&amp;id=193</link>
            <description>&lt;b&gt;Fire fynboere og et øvelokale&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg fik Anoxias ene guitarist Claus Nielsen i telefonen en mandag aften, og selv om det traditionelt er aftenen, hvor eftervirkningerne fra weekendens udskejelser rammer. Der var dog ingen træthed at spore hos den humoristiske fynbo, der havde masser af overskud og lummer humor på lager.&lt;br /&gt;
Jeg starter blidt ud med er godaften og en generel forespørgsel til hans velbefindende&lt;/i&gt;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jeg har det fint. Vi startede vores tour i lørdags. Vi har ikke været ude at spille siden oktober, men det gik sgu udmærket, så det var fedt at komme i gang igen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Vi tager touren jer så hen?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja vi startede i Aars i lørdags, men ellers har vi et nogle shows i København, og kommer derefter forbi Slagelse, Århus og Odense så vidt jeg husker. Der kommer nogle shows til efterhånden, og datoer kan selvfølgelig ses inde på vores &lt;a class='link' href='http://www.myspace.com/anoxiadk' target='_blank'&gt;Myspace&lt;/a&gt;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Der er jo en grund til, at I er ude og spille for tiden, og det er for at promovere jeres album ”A Lapdance for the Devil”. Det kan være jeg kunne lokke dig til at fortælle en smule omkring tilblivelsesprocessen for albummet?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det er jo en lang en ha ha. Vi begyndte at skrive numrene til albummet for efterhånden fem år siden, efter vi lavede vores sidste demo ”Kept In Sin”, en EP med fem sange på, der udkom i begyndelsen af 2006. På det tidspunkt var bandet samlet i den formation, som vi også har i dag. Det musikalske udtryk som der var på EP’en var et, som vi alle var enige om, skulle kendetegne bandet fremover, og dermed havde vi en meget naturlig indgang til den sangskrivningsproces som skulle følge efter. Udtrykket var selvfølgelig et, som havde udviklet sig løbende fra bandets start, men efter EP’en syntes vi den var der. &lt;br /&gt;
Selve sangskrivningsprocessen foregår så ved, at typisk en af guitaristerne kommer med et riff, som så foreslås for de andre. Det er vel 2/10 gange, at alle er tilfredse med det, men sker det, går vi videre med det, og jammer typisk lidt hen over det, mens de andre medlemmer kommer med inputs, og det er typisk sådan et nummer opstår. Det er en meget langsommelig, men også meget demokratisk proces, og det er en af grundende til, at det har taget fire år at få lavet pladen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Så i det aspekt er I et typisk øvelokaleband, der har brug for at stå og svede over det sammen nede i den fugtige kælder?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja det er den tilgang som vi har valgt. Fordi så føles det som et fælles projekt, frem for, at der er én i bandet, der sidder og laver det hele derhjemme, og derefter dikterer for de andre hvad de skal spille. Det er selvfølgelig også en fremgangsmåde, men det svarer ikke til ånden i vores band. Vi har altid gjort det sådan her, og vi synes, det er en fed måde at lave sange på.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Havde I så en ordentlig bunke numre som  I kunne vælge ud af, eller er de 10 sange vi hører på albummet også de sange som I havde klar?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det er de 10 sange! Når vi skriver på denne her måde, så kasserer vi ting fra ret tidligt i processen. Vi har prøvet at lave et halvt nummer en gang i mellem, som ikke fører nogen vegne, og så bliver det kasseret senest der. Vi formår aldrig at lave et nummer helt færdigt og derpå kassere det. Nogle af vores numre har en produktionstid på et halvt år, så det ville være lidt noget pis, hvis man derefter finder ud af, at nummeret ikke virker he he…&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det er med andre ord den hårde fremgangsmåde I har valgt. Jeg kunne godt forestille mig, at man snerrer lidt af hinanden, når man for 35. gang prøver at få et break til at fungere.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jo det sker en gang i mellem &lt;i&gt;må Claus tilstå grinende&lt;/i&gt;, men det tror jeg alle bands har prøvet. Det er tit, at der kommer lidt dårlig karma ind i billedet, og man bliver nødt til at ”kill your darlings” som det hedder. Men sådan er det jo bare, der kommer nogle ekstreme vibrationer i luften en gang i mellem, men det er sgu også det der skal til, for at man kan give sit ultimative kreative indspark. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det koster at lave noget, sådan skal det jo være…I har indspillet trommerne hos Tommy Hansen i hans legendariske Jailhouse Studio, mens resten af instrumenteringen og vokalen er indspillet i Nyborg, hvor I bor ikke sandt?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi øver i Nyborg. Der er tilknyttet studiefaciliteter til vores øvelokaler. Vi er tilknyttet en traditionel  gammeldags øveforening, der har et studie, hvor vi også har indspillet vores tidligere demoer. Studiet er dog ikke så velegnet til indspilning af trommer. Der er ikke en så organisk lyd, som vi gerne ville have. Vi blev derfor enige om, at vi gerne ville ofre det ekstra på trommerne, hvorfor vi indspillede dem hos Tommy Hansen. Resten af instrumenteringen kunne vi sagtens indspille i det andet studie, for der er ikke så stor forskel på den lyd, vi har i vores øvelokale, og den vi kan lave i studiet og få frem i miksningen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Havde I haft et meget større budget, kunne man vel foranlediges til at tro, I ville indspille det hele hos Tommy?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Mjah, men det er sgu noget pres på, når man kan høre taxameteret tikke. Jeg havde ikke lyst til det, for når man gør det på denne her måde, hvor vi havde meget mere tid, er det nemmere at prøve forskellige ting af, og sparre lidt med produceren. Hvis man skal indspille hos Tommy, hvor man kan høre taxameteret tikke, så ville det blive meget mere stift, og produktionen ville ikke have lige så meget fleksibilitet. &lt;br /&gt;
Mange af de ting der er på pladen her, er skrevet i studiet. Altså ved at vi har indspillet noget, hvor der måske er en detalje, der ikke helt fungerer. Så har vi brugt tid på at omskrive tingene og prøve nogle andre indgangsvinkler i nogle parter. Det ville man jo ikke gøre i selskab med sådan en dyr dreng, i hvert fald ikke på vores budgetter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg fatter sgu heller ikke, at der stadig findes bands der skriver og indspiller alt i studiet. Det er utroligt de kan sælge plader nok til at betale for den studieregning.&lt;/i&gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja der findes stadig nogle som booker et studie før de har skrevet noget….sådan er der jo nogle der gør ha ha…&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Har I nogle musikalske restriktioner i bandet? Det bærende element må jo siges at være heavy metal, men der er jo også elementer af hard rock og thrash i jeres musik. Er der noget I ikke vil røre ved?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi vil IKKE have nogen keyboards med! &lt;i&gt;(Claus Gnægger lidt for sig selv)&lt;/i&gt;, nej det er en gammel joke, fra dengang vi indspillede vores forrige demo. Tommy Hansen  foreslog keyboards over et nummer, og fik et ret kontant svar fra et af bandmedlemmerne om, at det ikke havde sin plads ha ha. &lt;br /&gt;
Vi kalder selv vores musik for heavy metal, og spørger nogen efter vores stil, så er det det vi svarer. Som du nævner så er der thrash og hard rock inspirationer, og det er de ingredienser vi vælger at have med. Der kommer i hvert fald ikke rap og samples med, men vi har da nogle ret brede inspirationskilder. Nogle i bandet er relativt moderne inspirerede, mens andre af os er mere old-school. Et band som Lamb of God er helt sikkert et band, der inspirerer. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Opvask og oralsex&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nu har albummet været ude lidt, og det er selvfølgelig meget længere siden I afleverede det til pladeselskabet. Hvordan har du det med albummet nu, hvor du har fået det lidt på afstand? Er der ting du gerne ville have lavet om, eller er du stadig tilfreds med resultatet?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er jo altid småting man vil lave om, men det nytter ikke noget at blive ved med at bekymre sig om det. Nu er pladen færdig, og vi betragter den som et produkt som er færdigt. Vi har sgu lagt mange timer i albummet, og det er et album som vi er tilfredse med, og som vi står ved. Det var sgu lidt svært…altså at flytte fokus fra en ting, som man har nørklet med så længe til ligesom at tage skridtet tilbage og sige, at nu er det færdigt. Det var svært at tage fugleperspektivet og se det som et samlet produkt. &lt;br /&gt;
Jeg har også prøvet et lade pladen ligge et stykke tid. Hvis der f.eks. er gået en uge uden at vi har øvet eller beskæftiget os med sangene, og så prøve at høre pladen som jeg ville lytte til enhver anden plade, med andre ører end dem der er dybt begravet i sangene, og der har jeg også været rigtigt godt tilfreds.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nu føler jeg det er på tide at dreje samtalen over mod mere ubehagelige ting, som det faktum, at jeg faktisk ikke har været særligt begejstret for ”A Lapdance for the Devil”. Claus er dog ikke s¨dan til at hyle ud af den. Det er jo forbandet svært at diskutere musik…det er ligesom oralsex: det er en smagssag! Jeg var ikke udelt begejstret for albummet, hvilket min anmeldelse jo også afspejler. Men hvordan skal man snart diskutere hvorvidt et album er godt eller ej?? Enten får det ens pis i kog, eller gør det ikke.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tjah hvis det er så sort/hvidt for dig, så synes jeg sgu det er fedt ha ha.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Jeg har det jeg kalder en ”opvaske-test”. Den går ud på, at jeg smider musik der skal anmeldes på anlægget første gang jeg skal høre det, hvorefter jeg går i gang med at lave alt muligt andet, f.eks. at vaske op. Hvis musikken så trænger igennem og bryder min koncentration så jeg stopper op mens jeg nu laver noget andet, så ved jeg, at det er fedt. Det er ikke særligt tit det sker, og der er meget musik der vinder mig over, når jeg derefter nærlytter det. &lt;br /&gt;
Men ikke desto mindre, kunne jeres musik ikke rigtigt fænge mig ved nogen af testene.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ha ha ha….når du laver alt muligt andet, er oralsex så en af dem???&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Ha ha ha, det er en sag mellem min kone og jeg.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nej, det er jo en smagssag, og det er jo også det vi hører. Det er jo altid pisse spændende at læse de her anmeldelser, når nu det er noget man har gået og bikset med så længe. Jeg kan sgu også nævne en masse plader der er lagt en masse tid i, som ikke siger mig en hat.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Nu har jeres guitarist og sanger Lars Frederiksen skrevet en kommentar til min anmeldelse om, at han nærmere betragter sig som guitarist end sanger. Har I tænkt på at få en ny sanger i bandet, så Lars kan koncentrere sig om guitarspillet?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nej nej, det har vi slet ingen planer om. Lars’ stemme er en af dem, man enten elsker eller hader. Der er lige så mange, der synes virkelig godt om hans vokal. Vores musik har et defineret udtryk, og en af tingene er, at vores musik er meget båret af vokalen. Den er i forgrunden, og den vokal som Lars har, er en del af indbegrebet ”Anoxia-lyden”. Den har fulgt bandet fra starten, og folk ved, at den er en del af vores lyd. Vokalen er ligesom ”toppingen”, den er i forgrunden af den lyd ,som vi har defineret. Så nej, det er absolut ikke på tale at udvide besætningen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det har du nok ret i. Det er en vokal som skiller vandende. Jeg vil ikke sige jeg hader den, men jeg synes, vokalen mangler nogle karakteristisk træk, så den skiller sig mere ud.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det synes jeg også vokalen gør. Ligesom vores musik også skiller sig ud og ikke er så nem at definere rent genremæssigt. Jeg er selvfølgelig dybere ned i min musik end andre, men vi synes ikke, der er andre der lyder som os. En af grundende til, at der ikke er det, er netop, at denne vokal er parret med den musik vi laver.&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Under alle omstændigheder må man respektere jer for, at I kollektivt bruger jeres kræfter på at skabe jeres eget udtryk, om det så er et udtryk man bryder sig om eller ej.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja sådan er det jo. Men vi synes, at det overordnede koncept vi har skabt, er en smule anderledes. Om vi ligefrem udfylder et hul ved jeg ikke, men der findes ikke noget andet, der lyder fuldstændigt som os. Vi lyder jo ikke som et eller andet italiensk power metal band, hvor man ikke kan skelne ti af dem fra hinanden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Guitar Hero/sekretær&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Vi må forlade minefeltet på et tidspunkt, for enighed kan alligevel ikke opnås, og der er andre ting jeg skal have hevet ud af den sludrende fynbo med det afsmittende humør. &lt;br /&gt;
Ja, det må jeg give dig ret i. Anoxia griber ud omkring sig og inkorporerer klart nogle forskellige stiltræk. Lad os nu begive os hen til spørgsmålet omkring jeres pladeselskab Mighty Music. Det er jo dem I er kommet i stald hos. Hvordan kom I ind i varmen, og er i signet for flere albums?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det vi har med Mighty Music er en distributionsaftale. Vi har selv afholdt udgifterne ifm. indspilning osv. De distribuerer så albummet via deres kanaler. Aftalen gælder for dette album i to år. Dvs. i deres verden eksisterer dette album i to år. Det udkom i Danmark 1. februar, og i resten af Europa udkommer albummet 1. juni. Mighty Music sørger så for, at vi kommer i kontakt med nogle medier og bliver manifesteret i mediebilledet rundt omkring gennem anmeldelser, interviews osv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Kommer I så udenlands, når pladen kommer i udlandet?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja det kunne da være fedt! Som det ser ud nu, så kommer vi kun til udlandet og spille, hvis vi kommer med på en tour, og det koster jo penge, så det er altid lidt frem og tilbage med den slags. Vi var jo i spil som fast support på den Artillery tour, der kommer i foråret i Danmark. Det viste sig dog, at vi allerede havde booket gigs på nogen af datoerne, så det var rent uheld. Vi er dog kommet i stalden hos Target Booking, det er lige faldet på plads i dag (15.2, red.). Så det er jo ret spændende, hvad det kaster af sig. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Alt tyder jo på, at man skal ud og spille mest muligt hvis man skal sælge plader i dag.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det er også derfor, vi har lavet pladen. Det er for at komme ud og spille koncerter. Det er derfor vi laver det her, fordi det er så fedt at være ude og spille. Som mediebilledet ser ud i dag, så har en plade som medie overhovedet ikke samme værdi i dag, som den havde engang. Det skal man jo vænne sig til, at billedet tegner sig anderledes. Det med at sælge mange plader, det tror jeg sgu ikke på er et målepunkt mere. Selvfølgelig skal du stadig sælge nogen plader, men i gamle dage målte man jo næsten udelukkende et bands popularitet på, hvor mange plader de solgte. I dag tror jeg dog, at der er nogle andre parametre der tæller mere.&lt;br /&gt;
Efter vi har fået denne her deal med Mighty, så er der sgu også kommet en del administrativt arbejde med ind i billedet ha ha. Der er pludseligt kommet andre arbejdsopgaver med i bandet. Der er en del computerarbejde lige pludseligt med PR, interviews osv. Der er sgu meget af den tid der før gik med at spille guitar, der er skiftet ud med noget andet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det ville også være ret deprimerende hvis pladen udkom og der så ikke skete noget som helst….&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja den sælger jo ikke sig selv. Det var de første Mighty sagde: sådan en plade sælger ikke sig selv, der skal virkelig meget forarbejde til. Hvis vi bare læner os tilbage nu, så dør pladen og der sker ikke en skid. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Patter, rygmærker og plakater&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Der er dog et punkt mere, som jeg er nødt til at brokke mig over, før jeg lader Claus slippe. Cover som musik er en smagssag, men ikke desto mindre får guitaristen ikke fred for mig endnu. For nu lige at springe til noget andet igen. I har fået jeres cover og artwork lavet af en fyr ved navn Alen Domazet. Jeg prøvede at google ham lidt, og fandt faktisk ikke det store omkring ham. Er det første gang han laver covers?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jeg ved sgu ikke hvorfor han ikke gør noget mere i det der, for vi synes jo han har lavet det godt. Han lavede coveret til en compilation cd som vi var med på for nogle år siden med andre bands fra Odense. Derigennem lærte vi ham at kende. Ellers laver han vidst ikke meget af den slags. Han er professionel grafiker og maler lidt ved siden af, så talentet er der i hvert fald.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Ja det kunstneriske udtryk fejler ikke noget, for manden kan bestemt tegne. Jeg er dog ikke for vild med motivet….hvorfor fanden skal bands altid smide nøgne damer med store patter på coveret?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 Ha ha ha, altså det vi ville med det artwork var at hylde old-school covers. De covers som var fede dengang vi var knægte og begyndte at blive fans. Dengang betød coveret jo en masse, og hvis en plade havde et fedt cover, så fangede det da helt sikkert. De fede covers syede man jo på sin cowboyvest eller hængte op som plakat på værelset ikke? Vi ville gerne lave et ikonisk cover, i stil med ”Master of Puppets”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Ja den fangede jeg nok, men jeg mener nu der er forskel på at have en djævel på coveret, eller en djævel på en motorcykel der drikker bajere, hvis du forstår. Det ene kan være fedt, det andet er sgu bare lidt barnligt…&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Men hun er da meget lækker synes du ikke? Ha ha ha….&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Inden den kunstneriske diskussion går helt af sporet så skal jeg lige vide, om der er to brødrepar i bandet, siden der er et par Frederiksen’er og et par Nielsen’er?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ja vi er castet sådan at der er to af hver ha ha….nej det er de to Frederiksen’er, der er brødre og det er de to originalmedlemmerne. Vi to er helt tilfældige ha ha.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Med det på plads, kan jeg afslutningsvist spørge, om der ikke skulle være noget du gerne vil have sagt inden vi siger pænt farvel?&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ikke andet end at folk skal komme ud og se os, fordi når vi spiller, så gør vi sgu noget for at få losset noget energi ud over scenen. Vi har tit fået ros for at levere et fedt show, så det skal folk sgu komme og se. Som vi snakkede om i starten, så står vores tourkalender inde på vores &lt;a class='link' href='http://www.myspace.com/anoxiadk' target='_blank'&gt;Myspace&lt;/a&gt;.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Det lader vi stå som afsluttende kommentar. Mon ikke vi ser noget mere til de muntre og lumre fynboer&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
</description>
            <author>Knudsen</author>
            <pubDate>Sat, 20 Feb 2010 15:02:59 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

