Death metal-ensemblet Dehumanized fra New York nåede blot at udgive kult-albummet "Prophecies Foretold" (1998) førend at bandet gik i opløsning. Siden er bandet blevet genoplivet 2 gange, og nu er der et nyt album på vej og smagsprøve herpå online.
Det kommende album har fået titlen "Controlled Elite" der vil bestå af 10 nye numre. Albummet er indspillet i Full Force Studio, Long Island NY med Joe Cincotta (Suffocation, Internal Bleeding) bag knapperne.
På trods af Dehumanizeds begrænsede diskografi medregnes de blandt de mest indflydelsesrigs death metal-bands fra New York som herudover bl.a. tæller Suffocation, Pyrexia og Internal Bleeding ligesom også danske Dawn Of Demise er inspireret heraf.
Du kan streame det nye nummer "Blood Ties" fra det nye album på Dehumanizeds officielle Facebook som tilgås via kildelinket.