Mens det legandariske death metal band Entombed er i gang med at lægge sidste hånd på deres kommende studioalbum, som er sat til at udkomme i foråret 2013, har bandet valgt at udsende 2 singler; den ene er en digital release indeholdende en renderet version af nummeret ”Amok” og den anden udgivelse er en limited deluxe 7”, der bærer titlen “When In Sodom Revisited”.
Denne 3-tracks 70 gram 7” indeholder en re-mixed og re-mastered udgave af det originale nummer ”When In Sodom”, samt en alternativ version som er komponeret, indspillet og produceret af den danske multi-instrumentalist Klaus ”Q” Hedegaard Nielsen (Beta Satan, The Malpractice, Marybell Katastrophy, etc.). For at runde 7”eren af har Entombed valgt at gå i studiet for at indspille en yderst respektfuld version af det klassiske King Diamond nummer ”Welcome Home”. På den måde er det både det første indspillede materiale fra Entombed i den nye besætning med Viktor Brandt på bas og Nico Elgstrand på guitar – samtidig med at udgivelsen emmer af dansk relation!
“When In Sodom Revisited” udkommer i ét begrænset oplag på 475 håndnummerede eksemplarer på heavyweight sølvfarvet vinyl via selskabet Screaming Records. Sleevet er ekstra tykt og kommer med 3 mm spine.
Udgivelsen kommer ikke med et dropcard og der bliver ikke en digital release.