Så er der lidt nyt fra danske Seven Thorns. De vender endnu en gang snuden mod lydstudierne for at indspille efterfølgeren på deres debut-album, "Return to the Past". På dette album vil det være svenske David Henriksson (fra Insania og Heel) der påtager sig rollen som forsanger, mens en ung Gustav Blide vil dække lidt baggrundsvokal. Grunden til at Gustav er relevant er, at han har fået en fast plads i bandet som forsanger efter indspilningen.
Albummet skulle gerne være færdig i Juli, men der går nok lidt tid inden vi alle kan købe albummet. De har ikke besluttet sig for et navn endnu...
Det er ikke meget vi hører til Seven Thorns i Danmark, men de skal da spille til 16. Juni i Vanløse som hovednavn i "Rock i Rendestenen Festival 2012" (samtidig med Copenhell).