Bandnyheder: Bandnyheder som RSS

 Nyhed d.18.02-2014
 Death Comes Pale
 Besøgt 12863 gange.
_______________________________

 Nyhed d.06.01-2014
 Downswitch
 Besøgt 13295 gange.
_______________________________

 Nyhed d.24.11-2013
 9000 John Doe
 Besøgt 7814 gange.
_______________________________

 Nyeste profiler:

 Prevail
 Tilmeldt: d.26.09-2012
 Deathmetal
_______________________________

 Thirdparade
 Tilmeldt: d.24.08-2012
 Metalcore/trash
_______________________________

 Panacea
 Tilmeldt: d.11.08-2012
 Melodic Deathmetal
_______________________________

 Seneste Artikler: Koncert anmeldelser som RSS Interview som RSS

 21.07-2013
 Metal Magic Festival 6

 11.03-2013
 Håvard Rem: "Innfødte Skrik

 17.07-2012
 Roskilde Festival 2012 - re

 14.08-2013
 Wacken Open Air 2013

 08.08-2013
 Killswitch Engage

 29.07-2013
 Metal Magic Festival VI

 Koncert anmeldelse: Metal Magic Festival V Anmeldelser som RSS
Metal Magic Festival V
--------------------------------------------------------------------
Metal Magic Festival (MMF) anno 2012 skulle ikke starte særligt godt for mit vedkommende. Det skal nu ikke lægges festivalen til last. Men overarbejde og vejarbejde skulle samlet set resultere i, at jeg først indtraf i Fredericia sen fredag eftermiddag. Festivans første to dage er således noget, som jeg kun kunne høre andre begejstrede publikummer tale om. Der blev talt om suveræne koncerter fra Denial of God, Inquisition og El Camino hvoraf de sidstnævnte blev overværet af mig de sidste to minutter før de afsluttede deres koncert.

Således kunne jeg lettere forpustet med en kølig fadøl stille mig til rette foran festivalens udendørsscene og se mit første band i form af australske Assaulter, der for at føje spot til skade desværre leverede en ret gennemsnitlig oplevelse. Sangeren understregede, at dette var deres første koncert i Europa, men de kom ikke selv over scenekanten så hvad skulle de kunne forvente af publikum?
Desuden havde jeg svært ved at greje dem. Riffs og vokal var typisk for aggressivt black/thrash men musikken blev næsten udelukkende eksekveret i midttempo. Det var som et musikalsk eksperiment der slog fejl, og jeg måtte hanke op i mig selv for ikke at skride midtvejs i koncerten.

Det var med andre ord ikke den bedste start på festivalen, men heldigvis skulle det næste band, der spillede på den indendørs scene, vise sig at hamre mit humør op, hvor det plejer at være til MMF. Gae Bolga viste sig at være et speed/thrash/cross over band fra Belgien, som ud over at have åndssvage tekster, også havde afsindigt meget krudt i røven. Musikken var hurtig, riffsene var fede, og sangeren sang, brølede og skreg sig gennem en samling numre, der fungerede perfekt live. Det siger en del om et band, at de kan overbevise live, og efter at have rystet manken flittigt, måtte jeg da også ud og investere i deres debutalbum ”Violent Metal Storm”. Dermed var MMF som det plejede at være: et sted hvor man opdager fede nye bands!

Derefter skulle det gendannede amerikanske heavy metal fænomen Damien Thorne give den gas, og sørme om de ikke også gjorde det. Trods alderens tydelige spor i de fire amerikaneres ansigter og supermagtens livsstil om mavsen, blev der rocket godt igennem.
Med en ny sanger ombord, der ganske vist måtte have teksterne klistret på monitoren til hjælp, leverede bandet et godt show, hvor de gamle numre blev fremført med energi og entusiasme. Der manglede ganske vist lige det der sidste, før det blev suverænt, men alt i alt var det en mere end godkendt koncert fra disse gamle legender.

Jeg havde i særdeleshed glædet mig til at se de tilbagevendte tyske Hellhammer disciple i Warhammer og jeg blev bestemt ikke skuffet. Der er simpelthen noget fantastisk ved et band, der baserer hele deres virke på et gammelt band, der i sin tid kun udgav en håndfuld demoer og EP'er, før de forvandlede sig til den verdensomspændende magt, der hed Celtic Frost.
Så med militærstøvlerne solidt plantet på scenegulvet, blev der spillet smadret protodød til den store guldmedalje. Alt var som det skulle være. Lyden var smadret og skramlet, musikken buldrede og den primitive corpsepaint, der kun dækker øjnene var der selvfølgelig også.
Jeg kan sagtens forstå, at dette ikke er for alle, men jeg havde en fantastisk oplevelse. Dette er første gang jeg ser bandet siden deres Wacken optræden for....hvad mon....10 år siden??? Og Warhammer fungerer ikke overraskende meget bedre på en lille scene.
For lige at understrege: Hvilket andet band kan du have følgende diskussion om dagen efter? ”Så du Warhammer i går?” ”Ja det var fedt!!! UUUUUUURRRRRHHHH” ”Jaaaa nemlig!!! UUUUUUURRRRHHHHH” ”WARH!!”.....”Der manglede dog et par UH!!”...ja det kan man altså kun sige efter man har set Warhammer.

Dernæst blev det tid til endnu en MMF specialitet: gendannede kultbands, helst fra Danmark. For det hedengangne band Witch Cross, som havde en dengang ukendt Alex Nyborg Madsen på vokal, er vendt tilbage, og leverede en rigtig god koncert fredag aften, til et tydeligt entusiastisk publikum. Nyborg Madsen er ikke med i bandet længere, men han kom sgu forbi og gav et enkelt nummer, og signerede derefter flittigt autografer, tydeligt forbavset over, hvor hot han stadig er i heavy metal kredse.
Men tilbage til Witch Cross Det var nogle meget gamle herrer der stod på scenen, og man frygtede ligefrem for den ret voluminøse bassists velbefindende, men så snart musikken gik i gang, var det glemt. Der blev rocket som gjaldt det pensionsopsparingen, og lukkede man øjnene for det grå hår, var det en tidløs oplevelse med musik, der lyder lige så godt i dag, som det gjorde i 1984.
Setlisten udgjorde ikke de store overraskelser, da der kun er kommet ét album fra bandet. Men alle sangene var der, og sørme om der ikke kom et nyt nummer, fra et kommende album. Vi glæder os!

En par svagheder ved MMF blev dog derefter tydelige: Det alt for gode selskab, mit behov for proviantering og den endeløse række af god musik gjorde, at jeg ikke fik set Die Hard. Ja det er nok nærmere et luksusproblem, men jeg stod dog klar, med dunken fyldt med burger, da aftenens hovednavn Hell gik på.
Jeg har i ugerne op til festivalstart haft svært ved at se, hvad MMF ville med dette lettere obskure band. Ja, de har den verdensberømte producer Andy Sneap med som guitarist, og de har endelig fået lavet deres debutalbum, som jeg ikke havde hørt alt fra, men det var sgu lidt svært at greje.

Heldigvis kommer svaret ind i mellem til den som venter.

For den koncert som Hell leverede, var intet mindre end suveræn! Sanger David Bower var udstyret med et headset, der var sat sammen med en tornekrone. Sammen med farvede kontaktlinser, sminke og præstedragt viste han sig at være en af de bedste frontmænd jeg nogensinde har set i heavy metal!!! Med hænderne fri, kunne han gestikulere flittigt, mens han vred sig rundt på scenen og leverede et fuldstændigt vanvittigt show.
Musikalsk set var bandet perfekt, og lige pludseligt forstod jeg alt for klart, hvorfor MMF havde booket dette band. Fantastisk, og jeg tror bestemt ikke jeg var den eneste, der blev omvendt den aften.

Slutteligt skulle jeg have lov at se endnu et obskurt dansk band i form af death metal bandet Church Bizarre der lukkede aftenen med en solid omgang smadder og voldsomt tung død. Jeg skal ikke kunne sætte noget negativt på bandets optræden, men en lang arbejdsuge og et par...ahem...nogle fadøl, havde gjort sit, så det er måske nok i småtingsafdelingen, jeg husker fra det.

Når man vågner op, iført en orange(!) Black Sabbath t-shirt, et par CD'er i bukselommen og en brølende hovedpine ved man bare instinktivt, at det var sjovt i går.
Men som med alt andet (inklusiv mine penge) forsvinder det jo efterhånden, og kl. 14 begyndte lørdagens program. Oprindeligt skulle Stalker have spillet, men i stedet kom et dansk death metal band, der vist nok ikke var dem. Hvem de var, fandt jeg aldrig ud af. De var fjollede, og spillede ikke voldsomt godt. Ligesom deres musik ikke var voldsomt interessant. Tja, så hellere bruge tiden på italienske Sepulchral


Denne italienske gruppe kendte jeg heller ikke i forvejen, og i starten syntes jeg faktisk heller ikke om dem, mest på grund af deres kedelige sceneoptræden og sangerens dybe og monotone sub-growls.
Men efter noget tid blev jeg ganske hypnotiseret af bandets utroligt tunge og meget primitive doom/death metal, der havde elementer af sludge. De langsommelige opbygninger af numrene, der nogle gange endte i rimeligt højt tempo death metal, de minimalistiske og støjende melodier og den vedvarende brutalitet var ovenud charmerende. Sepulchral var et af de bands, der vandt stort ved nærmere bekendtskab, selv om deres musik ikke strengt taget var min kop te.

Min kop te er heller ikke, når rock n' roll blandes med støjende thrash og røvballerock, sådan som Turbocharged gør det. Ikke desto mindre blev jeg udmærket underholdt af disse svenske kaoter. For deres provokerende og temmelig åndede tekster sammen med et tight og godt medrivende live show opvejede mine forbehold ganske rimeligt. Og når det gik stærkt (det gjorde det ofte) så fungerede musikken også ganske fint.
Selv om jeg ikke var ovenud begejstret, var der heldigvis mange andre der var det, og således blev en større klynge fans underholdt fortrinligt oppe foran, og så er de fleste jo glade.

Til gengæld kan jeg godt lide småkaotisk black/thrash metal som Deathhammer spiller det. Så ganske som forventet syntes jeg det var utroligt fedt at høre nordmændene save sig gennem deres i forvejen temmelig smadrede numre, mens sangeren raspede og hylede det bedste han havde lært. Bandet gik til stålet, spillede faktisk så tight som de skulle, og var heldigvis ikke bange for at prøve at inddrage publikum lidt. Mere skal der faktisk ikke til for at gøre mig glad.

Bagefter var det tid til Evil-Lÿn, et finsk band jeg aldrig havde hørt om før. Så nysgerrigt stillede jeg mig op og fik lov til at overvære en køn og dygtig sangerinde i front for fire fyre, der alle elskede NWOBHM. Det er der sørme ikke noget galt i at kunne, så som udgangspunkt var bandet et interessant bekendtskab.
Men som tiden gik, blev det mere og mere klart, at Evil-Lÿn ikke havde et stærkt nok sangmateriale til, at numrene blev hængende. Der var ikke noget galt som sådan. De spillede godt, var tighte og som sådan lød sangene fint nok. Men sekundet efter de var færdige, var sangen smuttet igen. Synd og skam, men der er klart et potentiale i bandet, hvis bare de kan finde deres eget udtryk og komponere nogle stærkere sange.

Mens Valkyrja spillede, provianterede jeg igen og faldt i snak med venner, og sådan kan det jo gå. Derfor gik jeg straks til endnu et heavy metal band med en sangerinde. Polske Crystal Viper.
Som med Crystal Viper har polakkerne også en meget flot dame til at stå forrest, og jeg skal da ikke forklejne muligheden for at smørret grin eller to blandt undertegnede og andre mænd i forreste række. Men det var klart, at der ikke blev spillet på nuttet sex appeal hos Crystal Viper.
Alle i bandet var indsmurt i blod, og der var så meget fut under kedlerne, at man nærmest blev blæst bagover. Dette var et band, der tydeligvis var kommet for at vise hvad de kunne musikalsk og ikke andet! Nu var sangerinden/guitaristen ikke blot køn, men også allerhelvedes dygtig. Hun sang og skreg sig gennem sangene som fandtes der ikke en morgendag, mens bandet bakkede hende op med tight thrashet heavy metal. Det var med andre ord perfekt, og man kunne sagtens både se og høre, at dette var et band der havde udgivet adskillige album og spillet rigtigt mange koncerter. Hvorfor fanden de ikke er mere kendt i Danmark er mig et mystrium.

Men de fik i hvert fald adskillige nye danske fans denne lørdag aften i Fredericia.

Ondskapt var på alle måder et band, der levede op til deres navn. Forbandet mørkt black metal med fuld corpse paint, kunstblod og hvad har vi ikke alt. Dette er ikke mit foretrukne farvand, men jeg må sgu indrømme, at de gjorde det godt. For der var lige dele slæbende og indædt intenst metal som der var højhastigheds black, og det var ikke bare godt for variationens skyld, det gjorde også, at numrene krøb godt ind under huden.
Jeg må give ros til MMF for at have øje for de mere interessante black metal bands, som kan give publikum noget nyt, selv om man ikke er voldsom stor black metal fan.

Bandet som jeg havde glædet mig mest til, var dog hollandske The Devil's Blood. Nej, det er ikke et metal band i gængs forstand, og jeg tror bestemt mange knurrede over, at de skulle være et af de to hovednavne, når nu de ikke var et traditionelt metalband.
Jeg elsker dog dette band og jeg har før oplevet deres suveræne og hypnotiske liveshows. Dette skulle bare ikke være et af dem. Jo, det hele startede skam godt. Det hele lød som det skulle, men tre numre inde i settet, mister sangerinden sin stemme, og bandet vælger at spille resten af koncerten instrumentalt frem for at stoppe helt. Det var en god beslutning, men uden sangerinden, er det bare ikke det samme band, så det endte desværre med en meget flad fornemmelse.
Det er den slags der sker. Jeg er bare skide ærgerlig over, at det skete for mig....

Mortuary Drape måtte aflyse, men skulle være på plakaten til næste år. Så kom Evil Spirits i stedet, efterfulgt af Dexter Ward. Begge bands, som publikum omtalte som suveræne dagen efter. Jeg skal ikke kunne sige det. Jeg havde krøllet mig sammen i et hjørne og besluttet mig for, at dette var enden.

Så hvad kan der konkluderes omkring Metal Magic Festival 2012? Altså bortset fra, at jeg skal møde tidligere op og være mere udhvilet??
Det er stadig den suveræne atmosfære der dominerer MMF. Alt er afslappet, og de hårdtarbejdende frivillige er altid smilende og parate til at gøre den smule ekstra. Der er stadig gratis iskoldt vand ad libitum, og som en af musikerne sagde til mig: ”It's like I'm having the best party ever in my own garden!!!”
Og manden havde jo ret! En stor fadøl for 20 kr. En kæmpe grill hvor de hver dag grillede enten lam, gris eller hest, og der kan man æde sig ihjel for 75 kr. Boder der sælger alskens lækkert metal og de bands man netop har set spille, tøffer rundt og snakker med publikum, skriver autografer og får sig en bajer.
MMF har en unik følelse af sammenhold. Alle de floskler omkring ”broderskab i heavy metal” som alle bands, koncerter og festivaler praler om, findes faktisk her!! Dette er stedet, hvor jeg hvert år opdager nye fede bands, taler med gamle venner og får nye og frem for alt har det skide skægt!

Nej, man kan ikke forlange mere!



#1. d.01.08-2012/16:44:57/ | Af: agger

Skrevet af: Knudsen

Sted: Ungdommens Hus

Link til band: Klik her

Dato: 11.07-2012

Anmeldt: 31.07-2012

Læst: 12023 gange

Kommentarer: (1)

Send til ven    Send til ven

Rating:



Del
 Andre anmeldelser:





  • 05.07-2013 - (0)























Metalzone.dk - Skjoldborgsvej 36 - 7000 Fredericia - Copyright © 2003-2012. Metalzone.dk All Rights Reserved.   | Loadtid: 0.411447 sek. |