Bandnyheder: Bandnyheder som RSS

 Nyhed d.18.02-2014
 Death Comes Pale
 Besøgt 12869 gange.
_______________________________

 Nyhed d.06.01-2014
 Downswitch
 Besøgt 13300 gange.
_______________________________

 Nyhed d.24.11-2013
 9000 John Doe
 Besøgt 7823 gange.
_______________________________

 Nyeste profiler:

 Prevail
 Tilmeldt: d.26.09-2012
 Deathmetal
_______________________________

 Thirdparade
 Tilmeldt: d.24.08-2012
 Metalcore/trash
_______________________________

 Panacea
 Tilmeldt: d.11.08-2012
 Melodic Deathmetal
_______________________________

 Seneste Artikler: Koncert anmeldelser som RSS Interview som RSS

 21.07-2013
 Metal Magic Festival 6

 11.03-2013
 Håvard Rem: "Innfødte Skrik

 17.07-2012
 Roskilde Festival 2012 - re

 14.08-2013
 Wacken Open Air 2013

 08.08-2013
 Killswitch Engage

 29.07-2013
 Metal Magic Festival VI

 Koncert anmeldelse: WOA Metal Battle runde 5 Anmeldelser som RSS
WOA Metal Battle runde 5
--------------------------------------------------------------------
Vi er ved at nærme os afslutningen på den spændende konkurrence om at blive Danmarks repræsentant til Metal Battle på Wacken festivalen i Tyskland. Aftens runde var den 5. i rækken og denne gang foregik det i Roskilde på spillestedet Gimle.
Gimle er et glimrende lille spillested med en ret god koncert-”sal”, og arrangmentet var også rigtig godt planlagt. Desværre var der ikke mange publikummer, selvom alle bands var fra Sjælland og dette var eneste indledende runde på Sjælland.

Barricade
Barricade fik den triste fornøjelse af at skulle starte festen, hvilket de faktisk gjorde rigtig godt. Deres voldsomme musikalske udtryk kom ud for fuld smadder, og bandet var fuld af energi og liv. Bag scenen havde de også sørget for et backdrop med navnet, hvilket viser en proffesionel tilgang.
Bandet spiller en voldsom gang Hard-/grindcore med to trommesæt på scenen og skruet godt op for lydstyrken. Det er personligt en musikstil jeg aldrig ville lytte til derhjemme, men som til fulde er fyldt med ekstrem stemning, hvilket bandet her også viste til fulde her. Jeg synes dog det blev ret ensformmigt i længden.
Til trods for det sparsomme antal publikum, så lykkedes det at få gang i dem alligevel. Bandet formåede virkelig at få udtrykket ud over scenekanten.
Der var nogle ret lækre bas-indledninger og tilsvarende fede guitar-riffs. Mellem numrene og i enkelte stille passager var der dog en voldsom guitar-feed, der skar i ørerne og ødelagde en stor del af min fornøjelse ved bandet.
De to trommer spillede heller ikke altid helt tight, hvilket selvfølgelig gav et voldsomt larmende resultat.

Cold Night for Alligators
Her forekom dagens største kontrast. Cold Night for Alligators havde et meget mere klart og rent lydbillede, der var væsentligt svagere end Barricades, hvilket var en voldsom kontrast, der desværre tog opmærksomhed fra selve musikken i de første par numre.
Cold Night for A. spiller en meget progressiv stil med to 8-strengede guitarer, trommer og growl/råb, foruden et ret fyldigt backtrack på computer. De er imponerende dygtige til deres musik, men selve musikken er meget krævende at forstå og lytte til. På det punkt er de ikke så egnede til en konkurrence som denne, men prøvede alligevel (og respekt for det).
Forsangerens stil med growl og råb krævede et mere fyldigt lydbillede, da det her virkede meget malplaceret og til tider nærmest forkert. Og hans meget energisk hoppen rundt på scenen var til tider anstrengende at kigge på.
Musikken har masser af finesser og detaljer, men savner et lidt større fundament til alt det fine ovenpå. De skal dog have ros for nogle superlækre guitar-”riffs” helt oppe i det høje leje.
Mod slutningen af deres del, bad forsangeren om flere smil fra publikum, hvilket jeg synes er fantastisk. Metalmusik er ofte en kliché af sig selv, og så er det sgu befriende at opleve et band, der spiller musik de selv brænder for, og som gør dem glade, som de gerne vil have andre til at blive glade af.
Generelt er de som sagt dygtige, også på scenen, men musikken kræver for meget til at uforberedt publikum. Det er til tider musik for musikkere, og ikke for et bredere publikum.

What Worms Inherit
WWI's musik kan bedste beskrives som Progressiv NuMetal, og var faktisk ganske interessant, men lydbilledet forandrede sig ikke undervejs, og efterhånden blev det for ensformmigt og uinteressant. Man kom simpelthen til at savne noget der fangede opmærksomheden, enten i form af musikalsk variation eller en sang eller riff man kunne huske efterfølgende.
Bandet var ret statiske og fik slet ikke fat i publikum, der stod ret stille. Mellem to numre var der lidt klimperi på guitaren, sådan noget fedteri ødelægger flowet i en koncert.
Deres sidste sang var markant den bedste, hvor forsangeren pludselig sang nogle rene toner og der var noget genkendeligt i musikken.
Dygtige musikkere, der ikke har spillet sammen så længe og som med tiden kan blive interessante at lytte til, men i første omgang skal de tilbage til øvelokalet og finde hinanden.

Defecto
Ahhh... endelig noget der mindede om Symfonisk Powermetal, selvom de for en hver pris prøver at undgå den mærkat. Retfærdigvis må man sige, at musikken var i den mere tyske variant af Powermetal, hvor der er tydeligere rødder til Rock'n Roll. Især bandets brug af cembalo-lyd i baggrunden gav indtryk af Powermetal.
Solide rock-sange med lækre riffs, flot og varieret sang og så masser af symfonisk pynt overpå, der blev klaret af et backtrack (der bare fortsatte og som sikrede et naturligt flow i showet). Desværre havde de vendt skærmen på computeren ud mod publikum... dårlig detalje!
Lyden var bandets absolut største problem. Symfonisk metal kræver, at der er mulighed og plads til finesser i musikken og derfor må den aldrig være for voldsom. Hele lydbilledet var til tider rodet sammen, så man slet ikke hørte de fede detaljer. En mulighed kunne være at skrue lidt ned for mængden af distortion på guitarerne eller sørge for egen lydmand der kender musikken.
Venstre guitar var lidt for utydelig, og det ville også have været lækkert at høre bassen tydeligere.
Når bandet bruger så meget keyboard kunne det være fedt med instrumentet på scenen. Det ville give et rigtig godt helheds billede.
Bandet var meget statiske i starten, men tøede godt op, efterhånden som de fornemmede at have publikum med sig. Det var et meget begejstret publikum, men man kunne måske godt have fået dem lidt mere i bevægelse (meget begrænset headbanging).

Trusted Few
Aftens sidste band var Trusted Few, der spillede noget Progressivt Numetal-agtigt, med dobbeltvokal lidt i stil med det Mercenary blev kendt for (dog markant mindre Powermetalisk overstemme).
Bandet havde en superlækker lyd, der kunne have pyntet hos det forrige band. Til gengæld havde bandet massive tekniske problemer for den ene guitar.
Venstre guitar startede med at knække en streng, men prøvede at spille videre, hvorefter han trådte på sin ledning, hvilket gjorde et stik skævt og lidt efter knækkede endnu en streng (så vidt jeg forstod forklaringen bagefter). Det betød at han rendte ud og ind og fik formiddabel assistance fra sceneteknikeren, Tommy Bertelsen. Det resulterede i sange, hvor han måtte undvære sin spade, men trods alt passede sin rene vokal. Imponerende flot tacklet af den unge musikker på scenen, og imponerende, at bandet kunne holde showet kørende.
Derimod skete der intet på højre side af scenen hvor den anden guitar og bassist stod helt stille og passede arbejdet. Alt i alt var det et noget skævt show, hvor venstresiden var domineret af en stakkel i tekniske problemer der væltede ind og ud af scenen (med og uden guitar), hen over hele scenen løb forsangeren rundt og havde en masse fed kontakt til publikum, mens højre siden stod helt stille og var alt for statiske.
Det lykkedes ikke rigtig for forsangeren at få gang i publikum, selvom folk virkede meget klar. Rytmerne var ikke helt tight, og nogle af de melodiske to-stemmige omkvæd sad ikke helt i skabet og var en smule falske.
Bandet er godt på vej, men mangler et hit for at kunne bryde igennem. De spiller godt og er ret erfarne, og laver lækker musik og har næsten alle forudsætninger for at rykke ud på større scener.


Dawn of Demise
Normalt når juryen ikke at lytte til så meget af Dawn of Demise, men denne aften fik vi lidt tid med dem. Og de spiller jo en god gang Dødsmetal, der rykker. Bandet virkede dog overvældende uengageret i dagens show! De stod alle stille på scenen og der var ikke meget overskud. Faktisk et ret dårligt eksempel for alle de konkurrerende bands, der prøver at få et gennembrud.
Bandet forklarede efterfølgende, at publikum var alt for døde, så der var ikke meget at spille op til. Tror desværre det var tovejs, at publikum havde lidt svært ved at komme i gang med et så træt band. Retfærdigvis var der nu heller ikke mange publikums...

Endnu et veloverstået arrangement af Livescenen. Der var styr på tingene, lækkert spillested og dygtige bands. Lidt trist publikum, der ikke bakkede nok op om de deltagende bands.
Jeg håber, at finalen bliver en endnu større oplevelse, for niveauet er i hvert fald højt, så det bliver spændende.


Skrevet af: Thomsen

Sted: Gimle i Roskilde

Dato: 03.05-2012

Anmeldt: 05.05-2012

Læst: 941 gange

Kommentarer: (0)

Send til ven    Send til ven

Rating:



Del
 Andre anmeldelser:





  • 05.07-2013 - (0)























Metalzone.dk - Skjoldborgsvej 36 - 7000 Fredericia - Copyright © 2003-2012. Metalzone.dk All Rights Reserved.   | Loadtid: 0.420557 sek. |