Efter to rigtig spændende runder i påskeferien, var det endelig tid til næste etape af indledende runder. Denne gang var turen kommet til Kolding på Godset. Til dagens program var der kommet en række ændringer, der blandt andet betød, at Monstah ikke ville komme og spille og at Bloodlabel havde byttet med Ferocity.
Som ved alle andre indledende runder var der 25 minutter til hvert band, hvorefter Dawn of Demise ville sikre underholdningen mens juryen voterede. Til denne aften havde sidste års vinder, Aphyxion, dog også lovet at givet et par numre fra scenen.

Der kommer både fælles kommentarer fra juryen og mine personlige meninger til udtryk i denne anmeldelse.

Bone
Bone havde fået dagens utaknemmelige job at starte aftenens fest. Godset har en relativ stor sal, der på starttidspunktet var meget tomt, hvilket ikke gjorde jobbet på scenen nemmere. Bandet gik lige på og sendte deres væg af musik i hovedet på de få publikummer der var derinde.
Bandet spiller en aggressiv gang Speed/Thrash i højt tempo. Måske lige lidt for højt, for bandet virkede til tider ret presset. Der blev budt på gode variationer af tempoet, hvilket var med til at give variation i musikken og fremhæve det agressive. Især havde de et nummer, der hed noget med Marching to... et eller andet, der rent faktisk startede som en march.
Som det er tradition inden for noget thrash, så var der larm mellem numrene i form af en hylende guitar eller lignende. Personligt synes jeg det er noget pjat, men det synes resten af juryen var en del af det ”beskidte”, som man stræber efter nogle steder.
Generelt om bandet, så var de meget statiske, hvor især venstre side (en guitar og bas) stod helt stille. Forsangeren var ret engageret og så ondt ud på publikum, der for det meste stod 10 meter væk. Han fik ikke det modspil han havde brug for, men han kunne også godt have opfordret folk til at komme lidt tættere på.
Efter bandets 3. nummer vendte de sig alle om og to en slurk af deres drikkevarer, hvilket gav en tom fornemmelse blandt publikum.

Fall of Pantheon
For en gangs skyld et band, der havde fået lavet et stykke stof med bandnavnet, til at hænge i baggrunden. Der var stemning fra starten af med en god gang intro-musik, der blev grundigt spoleret, da bandet da lige skulle tjekke om der nu også var lyd i instrumenterne.
De virkede en smule usikre og uerfarne, men med masser af potentiale. De spillede en gand Death Metal med masser af lækker variation i tempo og stil. Lyden mudrede sammen, på grund af lidt for meget destortion. Især den venstre guitarist var ”uforståelig”.
Generelt var der godt gang i bandet og med overskud, bortset fra de to guitarister der stod meget stille og ikke turde udfolde sig så meget. Det blev meget tydeligt til sidst, hvor den venstre guitarist rakte armene i vejret, men trak dem ned som om det var forkert. Der var intet galt med den gestus og det var velfortjent at række armene i vejret, men man skal tro på det og ikke ombestemme sig.
Der var også en uheldig situation på scenen, hvor en guitar var røget ud af stemning, og hvor guitaristen havde svært ved at finde tonen. Der gik lidt panik i ham.
Jeg glæder mig til at høre mere fra dem om et par år, når de har fået lidt mere erfaring og selvsikkerhed.

Blood Label
Endnu en lækker intro, der skulle ødelægges af en guitar, der lige ville være helt sikker på, at der nu også var lyd igennem. Bandet vandt dagens konkurrence, men var ikke min egen favorit. Ufortjent var det dog bestemt ikke.
Hele bandet havde god kontakt ud til publikum, og de udstrålede erfaring og sikkerhed i deres musik. Sangeren kunne godt have haft lidt mere personlig kontakt, og den højre guitarist måtte godt have været lidt mere i live.
De fik dog startet lidt festlighed blandt det ellers døde publikum. Der var hele 7 personer tæt på scenen under dette band. Enkelte begyndte endda at moshe lidt rundt. Personligt synes jeg musikken var lidt for ensformmig (især i vokalen).
Lyden var igen mudret, men med en super lækker guitar i sidste sang!

Diamond Drive
Dagens sidste konkurrerende band er samtidig også dagens største afviger i stilart. Bandet gik på lige med det samme og var fyldt med energi. Hele bandet prøvede at få gang i publikum, der dog var noget mere afvisende end tidligere (man skulle ellers ikke have troet det var muligt). Den venstre guitarist var dog mindre kontakt-søgende, hvilket vist skyldtes at han var skadet.
I starten var lyden ikke så god med utydelig instrumenter, men det blev heldigvis markant bedre i løbet af koncerten. Tilsvarende var vokalen altså heller ikke helt ren i starten. Her er det på plads at give udtryk for hvor vigtigt det er at være varmet ordentligt op inden man går på scenen.
Jeg mener bestemt at dette band var det absolut mest interessante i aftenens program og dem der havde absolut mest interessant at byde på, og var derfor min klare favorit. Ja, de var ikke så præcise og sangen var i starten lidt falsk, men på den måde bliver det hurtig en skæv konkurrence, der straffer dem der giver sig i kast med en mere vanskelig stilart. På den lange bane kommer de dog muligvis længere, hvis det lykkedes at få styr på detaljerne.

Herefter trådte Aphyxion på scenen og viste hvad der bragte dem til Tyskland sidste år, og efterfølgende gav Dawn of Demise en længere koncert. Jeg så ingen af de to sidste bands, da vi skulle i gang med at finde aftenens vinder. Efterfølgende fik vi snakket med alle de deltagende bands, så de alle kunne tage noget med hjem fra dagens konkurrence.
Livescenen havde endnu en gang sikret en rigtig tjekket aften i samarbejde med Godset i Kolding. Dog bliver karakteren denne gang ramt af det dødsyge publikum. For sikke en gang fesne bonderøve skal man lede langt efter! Velkommen til udkants-Danmark. Der var relativt mange mennesker, men de stod alle fordelt i salen med korslagte arme og rørte sig ikke ud af flækken. Begyndte en frontmand at sige noget til publikum om at de skulle tage og være med til festen, så hørte man kommentarer i stil med: ”Hold kæft og spil noget metal” (på klingende jysk). Dødsygt publikum!