Bandnyheder: Bandnyheder som RSS

 Nyhed d.18.02-2014
 Death Comes Pale
 Besøgt 12888 gange.
_______________________________

 Nyhed d.06.01-2014
 Downswitch
 Besøgt 13314 gange.
_______________________________

 Nyhed d.24.11-2013
 9000 John Doe
 Besøgt 7846 gange.
_______________________________

 Nyeste profiler:

 Prevail
 Tilmeldt: d.26.09-2012
 Deathmetal
_______________________________

 Thirdparade
 Tilmeldt: d.24.08-2012
 Metalcore/trash
_______________________________

 Panacea
 Tilmeldt: d.11.08-2012
 Melodic Deathmetal
_______________________________

 Seneste Artikler: Koncert anmeldelser som RSS Interview som RSS

 21.07-2013
 Metal Magic Festival 6

 11.03-2013
 Håvard Rem: "Innfødte Skrik

 17.07-2012
 Roskilde Festival 2012 - re

 14.08-2013
 Wacken Open Air 2013

 08.08-2013
 Killswitch Engage

 29.07-2013
 Metal Magic Festival VI

 Koncert anmeldelse: WOA Metal Battle runde 2 Anmeldelser som RSS
WOA Metal Battle runde 2
--------------------------------------------------------------------
Efter en ganske fortrinlig koncert dagen før med første indledende runde og en tilsvarende fornøjelig afterparty må man sige, at jeg nok var lidt mindre oplagt, da jeg troppede op til anden omgang WOA Metal Battle.
Endnu 5 bands var klar til at dyste om en plads i finalen i København 5/5 for at kunne vinde den eftertragtede plads som Danmarks repræsentant på Wacken Festivalen til sommer. Endnu en gang var det en meget stram tidsplan der var lagt op til, med 25 min. koncert og 15 min. pause mellem hvert band.
Endnu en gang kom Dawn of Demise og sluttede aftenen af, og muligvis også gjorde sit for at salen havde et par gæster mere end ellers. Og endnu en gang var jeg Metalzones repræsentant i juryen.

Ligesom sidst giver jeg både min egen og juryens mening til kende i disse anmeldelser.

Pariah Syndicate
Pariah Syndicate var aftenens fest-starter, hvilket de tilsyneladende har en lang tradition for at være, for de jokede lidt med det, men alligevel havde de en rigtig dårlig entré. Da bandet var præsenteret, fedtede de ind på scenen og lige tjekkede om der var lyd igennem. Det skal der være styr på inden, og når man er nævnt er man på.
De spillede en gang Death (med lidt Black fornemmede jeg) Metal, og udstrålede en ret god selvtillid og sikkerhed på scenen. Og forsangeren gjorde et godt arbejde på at starte festen (efter bandets fesne start).
På scenen var der dog ikke lige så meget bevægelse hele tiden. Den ene guitarist startede med at stå helt stille, men løsnede efterhånden op og kom i bevægelse. Den anden guitarist var i bevægelse fra start, men flyttede til gengæld aldrig fødderne... Vi ved dog senere, hvorfor han ikke bevægede sig bare en lille smule, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her... Bassisten derimod var der rigtig godt gang i og udstrålede rå ondskab og samtidig spilleglæde.
Lyden var ikke helt i top, og instrumenterne gled lidt sammen. Og så røg al lyd pludselig foran scenen, hvilket bandet vist godt fornemmede, men spillede bare videre. Meget elegant, og når man tænker tilbage på koncerten glemmer man at der var det store udfald af lyd. Det tyder på professionalisme, at de ikke bare afbryder, for så var stemningen også blevet afbrudt.

Dreadlord
Aftenens andet band, Dreadlord, var klart et af dem jeg var mest spændt på. Ikke så meget fordi de spiller en favorit genre (snarere det modsatte), men fordi min egen baslærer spiller med i bandet. De spillede en gang teknisk Death Metal i meget høj fart.
Publikum fik de aldrig rigtig fat i, men jeg synes nu heller ikke de gjorde en god nok indsats for at komme ud til publikum. De to guitarister havde kun meget begrænset fokus udadtil, mens bassisten var der meget gang i. Bassisten havde jeg også set dagen før, hvor han var forsanger for Rotting Hope.
Man kan sige meget om musikken, men det gik i hvert fald hurtigt. Bandet er teknisk meget dygtige, men de presser desværre deres egne evner for hårdt, så de ikke har overskud til selve musikken. Hertil kommer en lyd med alt for meget destortion i, så det hele mudrede sammen.
En del af juryen bemærkede også, at stilen var rodet, hvor mange elementer virkede ude af sammenhæng med resten, men det var ikke noget der forstyrrede mig. Vi ville gerne have snakket med bandet, men de havde desværre ikke tid efter koncerten. Et af vores hovedråd var, at optage deres egne koncerter, så de selv kunne se showet i en helhed.

The Vision Ablaze
Genren hos The Vision Ablaze var meget varieret og svær at putte i en kasse. Progressiv er i hvert fald en oplagt kategori. Bandet havde en plan for koncerten og deres show virkede meget helstøbt. Der var tænkt over start og slutninger på sangene, overgange og rigtig mange detaljer.
Lige da bandet gik på hoppede forsangeren ned på gulvet og løb lidt rundt mellem publikum. Der var ikke specielt tæt foran scenen, så der var masser af plads. Jeg tror tanken var at imødekomme publikum og blande sig med dem, men det kom ikke til fungere. I det hele taget var bandet meget dårlige til at få kontakt med publikum... Der var egentlig fin gang i frontmanden, men han kiggede aldrig nogen i øjnene når han sang, og de ting der blev sagt mellem numrene var for useriøse og sære (virkede meget fokuseret på hunkøns væsnerne). Og det var igen meget upersonligt, da han rendte rundt mellem folk.
Rent musikalsk, så havde de en rigtig dygtig trommeslager og ret interessant musik. Guitaristerne bidrog også med lidt korsang, men det var meget usikkert og de kiggede meget efter hinanden for at være sikker på om det nu var det rigtige tidspunkt de sang. Forsangerens stemme var slet ikke i orden. Man kunne også godt høre det når han snakkede, men det var ikke godt nok uanset hvad.
Det er bestemt et band der kunne være interessant at følge, for at se i hvilken retning deres musik udvikler sig. De fik også det sædvanlige råd med at få filmet deres egen optræden.

Caro
Caro var aftenens store vinder, der ud over en helt enig jury også havde et markant flertal af publikums stemmer. Og det var rigtig velfortjent.
Bandet kom på scenen med en stor energi, og fik hurtig gang i publikum. Personligt mistænkte jeg dem for at have taget publikum med hjemmefra for at bakke op om dem, men de kendte dem altså ikke (sagde de). Uanset hvad er det helt sikkert det band, der havde flest opmærksomme lyttere og den absolut største opbakning.
Alle musikkerne i bandet blev brugt til sang, hvilket gav mulighed for meget afveksling i lyden. Trommeslageren blev brugt til skønsang, mens resten primært blev brugt til råb. Når et band skal bruge så mange mikrofoner er det godt (som altid) med egen lydmand, eller som minimum at have sørget for at give klar besked om det udstyr der skulle bruges. Især var trommeslagerens lyd rigtig dårlig, hvor man for det meste ikke kunne høre ham. Juryen foreslog også, at man kunne måske bruge et headset eller noget tilsvarende, så mikrofonen kommer tættere på og havde en konstant afstand.
Generelt var lyden helt i orden, og til en forandring gik bassens lyd klart igennem, så man kunne høre den tydeligt. Dejligt, at der er tænkt over hvad bassen spiller og ikke bare spiller det samme som guitarerne eller grundtoner hele tiden. Og skønt endelig at kunne høre den så tydeligt.
Musikken var tæt og præcis, og helt sikkert aftenens højdepunkt (uden at kunne udtale mig om Dawn of Demise). Også dejligt at se et langhåret band, hvor alle holder stilen...

Chainfist
Chainfist havde også en god ide om hvordan det skulle starte og lagde ud med et ret lækkert guitarriff. Desværre blev der skruet mere og mere op for farten, og jeg er ret sikker på at det ikke var med vilje. Generelt spillede de dog rigtig godt og præcist sammen.
Endnu en gang var det svært at blive klog på genren, for der var bestemt elementer af både Grunge og NuMetal og alt der imellem. Der var en stor energi hos forsangeren, men ikke så udadvendt. Flere medlemmer af juryen mente også at hans sang var for uklar i forhold til stil, altså at han først sang som en person, og skiftede over til at synge som en helt anden. Personligt synes jeg det var en sær observation, da jeg ser alsidighed som et positivt aspekt, men kan godt se, at det gør det svært for publikum at forholde sig til ham og musikken.
Resten af bandet var dog meget statiske og især bassisten udmærkede sig med at stå helt stille i baggrunden i det første nummer. Han kom dog frem med en fod på monitoren, men stod stadig ret stille. Guitaristen i højre side stod også alt for stille, men han spillede sgu godt! Så vidt jeg forstod havde han ikke været så længe i bandet, men han havde styr på tingene.
Lyden var også værd at bemærke her. Den var egentlig ret god, men der blev vist skruet mere og mere op for lead-guitaren, så det til sidst blev alt for kraftigt.
Alt i alt god musik og også band der kan blive interessant fremover, men som i første omgang skal have fokus på egen sceneoptræden.

Dawn og Demise sluttede endnu en gang aftenen af, og endnu en gang måtte jeg undvære dem af hensyn til juryarbejdet.
Endnu en fortrinlig aften arrangeret af Livescenen. Denne gang kunne man godt savne, at der var mulighed for noget festivitas efterfølgende, altså en slags afterparty. Det er lidt ærgeligt at der ikke foregik noget organiseret, så dem man havde været til koncert med var nogenlunde samme sted efterfølgende. En lidt død afslutning på natten.
Aftenens bands fik dog snakket med juryen og virkede igen meget glade for at få feedback fra os.
Selve arrangementet får igen 5 pentagrammer, men det er næsten udelukkende til ære for selve konceptet der fungerer rigtig godt, og fordi der er styr på de praktiske omstændigheder.


Skrevet af: Thomsen

Sted: Fermaten, Herning

Dato: 05.04-2012

Anmeldt: 11.04-2012

Læst: 692 gange

Kommentarer: (0)

Send til ven    Send til ven

Rating:



Del
 Andre anmeldelser:





  • 05.07-2013 - (0)























Metalzone.dk - Skjoldborgsvej 36 - 7000 Fredericia - Copyright © 2003-2012. Metalzone.dk All Rights Reserved.   | Loadtid: 0.408977 sek. |