Onsdag aften var der usædvanligt få metalhoveder at finde i de århusianske gader, sikkert til glæde for gamle damer og Det Bedre Borgerskab. For omtrent alt med hang til metal havde indfundet sig på Voxhall til en sand parade af lækkert ekstremmetal. Det er sgu sjældent, at en onsdag aften kan være SÅ underholdende.

Nexus Inferis

Mit kendskab til dette walisiske band var begrænset til et nummer, som jeg lige nåede at høre på Youtube inden koncertdagen. Åbenbart spiller bandet en hybrid mellem death og black metal med industrial elementer i. Det kunne altså blive interessant, og det blev det sørme også.
Tre af bandets medlemmer havde masker på, mens de to langhårde lod fjæset være frit, så man kunne svinge med garnet, og det blev der også rig lejlighed til.
For hold da kæft hvor var der knald på englænderne. De fleste sange blev serveret i et hæsblæsende tempo med utrolig brutalitet, og man frygtede vitterligt, at man skulle få manken blæst af.

Dette er et ungt band, der lige har udsendt deres første album, men det kunne man ikke mærke. Der var selvtillid og godt med publikumsanimation fra bandet, og de første godt 100 mennesker havde allerede indfundet sig da Nexus Inferis gik på klokken 18.
Der var også en del at komme efter, for den lidt tekniske death metal med små keyboardindslag var faktisk temmelig interessant, i hvert fald for det meste. Til tider blev musikken lidt kedelig, især i de få langsommere numre som bandet spillede, og et enkelt meget melodisk nummer fungerede slet ikke.
Overordnet set var det dog en utrolig stærk åbningskoncert fra et band, som jeg håber at se meget mere til.

4/6

Suicidal Angels

De græske thrasere i Suicidal Angels var de næste på programmet. De har altid været et meget charmerende bekendtskab, selv om jeg i samme ombæring ikke tror, at jeg ville finde en lang koncert med bandet spændende. For der er ikke så meget nyt at finde. De fire medlemmer står og svinger garnet, og sanger/guitarist Nick Melissourgos har ikke en særlig spændende vokal.

I aftes var det nøjagtigt det samme som det har været de sidste tre gange jeg har set dem, og denne gang begyndte jeg faktisk at kede mig. Jo, de kan skrue prægtig old school thrash sammen, men det er bare ikke helt nok længere.
Det skulle faktisk ende med at være aftenens svageste koncert, selv om den jo ikke var dårlig som sådan, bare ret middelmådig og uinspireret.

3/6

Misery Index

Der begyndte at blive decideret proppet på Voxhall da de amerikanske death/grind veteraner Misery Index gik på. Dette var tydeligvis et band der var ventet af mange, og der blev da også headbanget og moshet pænt meget, mens amerikanerne låste ind i lige store dele dødeligt groove og ubarmhjertigt smadder.

Bandet gjorde lige præcis det de skulle, men så heller ikke mere. Det var nemlig meget stillestående musikere der serverede præcisionsdød den aften. Det gjorde ikke det helt store, for musikken blev eksekveret med så meget patos, at man kunne lukke øjnene for, at de ikke gad lege sprællemænd.
Nu har jeg aldrig været den store fan af MI, men i aftes følte jeg mig nu temmelig godt underholdt og må efterfølgende indrømme, at jeg nok hellere lige må få tjekket noget mere af deres musik ud. Så skal jeg også nok være bedre til at huske sangtitlerne i fremtiden…

4/6

Legion of the Damned

Ikke helt overraskende var det ikke længere helt så fyldt da hollandske Legion of the Damned gik på som det næste band. Jeg tror ikke der er helt så mange fans i Danmark, men der blev nok overbevist et par stykker i aftes.

Sidste gang de var forbi var jeg temmelig skuffet, fordi de slet ikke formåede at lave en tight koncert, hvor numrenes effektivitet kunne mærkes. Det blev til en omgang miskmask, der slet ikke kunne rykke noget.
Denne gang havde de fire thrash fanatikere dog fået samspillet i orden. De bragede løs og var så tighte som en nonnes …… i en pornobiks. Dermed fik deres trioldrevne musik også den tyngde som er nødvendig for, at det hele ikke skal klaske sammen.
Numrene var næsten kun fra de to første plader, og bandet var i tydelig hopla, selv om de nu heller ikke er de mest spændende at se på.

Sanger Maurice Swinkels lagde også noget mere kraft i sin vokal i denne ombæring og fik nogle af sangenes facetter med, som høres i studieversionerne. Han skal dog stadig give den lidt mere før det bliver rigtigt godt, og ligeledes skal bandet lige oppe sig en ekstra procent for at det virkeligt bliver suverænt.
Men den forandring som bandet har gennemgået på et års tid er meget mere end jeg havde turde håbe på, og nu glæder jeg mig til næste gang, jeg får chancen for at se dem.

Legion of the Damned setliste:

· Legion of the Damned
· Death's Head March
· Bleed For Me
· Pray and Suffer
· Son of the Jackal
· Malevolent Rapture
· Werewolf Corpse
· Night of the Sabbath
· Cult of the Dead
· Taste of the Whip

Behemoth

Men intet band var så ventet som det næste. Polske Behemoth var tilbage. Frontmand og hovedkomponist Adam ”Nergal” Darskis sygdomshistorie og ikke mindst helbredelse har nok rørt flere metalfans end de vil være ved, og i aftes kunne følelserne få frit løb. Et fuldstændigt stoppet Voxhall gik i ekstase, da Behemoth indtog scenen i røg og damp.
En tydeligt tyndere og mere senet Nergal stod på scenen og leverede sammen med sit band et pragtpræstation af en koncert. Bandet var tændt til det yderste og spillede fabelagtigt, og publikum hujede som vanvittige.
Faktisk var der næsten ingen moshpits og lignende, som ellers havde været normen hele aftenen. Dette skulle folk opleve, og en næsten andægtig ro havde indfundet sig blandt publikum, mens vi åd det hele råt.

Det var også en tydelig rørt Nergal der introducerede nummeret ”Conquer All” med ”jeg er så fucking glad for at være i live. Aldrig give op, hører I Danmark!!!!!”
Da Nergal mod slutningen af koncerten trådte ud iført laurbærkrans kunne undertegnede ikke være mere enig. En triumfator er vendt tilbage til de levendes rækker, og hans sejr er en sejr for os alle!

Behemoth ville dog ikke bare spille en fed koncert. De ville også præsentere deres bagkatalog for den hastigt voksende fanskare. Således var koncerten kendetegnet af meget ældre materiale, som jeg er ret sikker på ikke er kendt af så mange i forhold til de nyere plader. Så fans fik en koncert, der ikke blot bestod af en samling hits leveret med stilsikker hånd, men mere var en samlet oplevelse af bandet. Det føltes simpelthen perfekt, og jeg kan vitterligt ikke forestille mig, at det bliver meget bedre end det her.

Behemoth setliste:

· Ov Fire and the Void
· Demigod
· Moonspell Rites
· Conquer All
· The Thousand Plagues I Witness
· Alas, Lord Is Upon Me
· The Seed ov I
· Decade of Therion
· At the Left Hand ov God
· Slaves Shall Serve
· Chant for Eschaton 2000
· 23 (The Youth Manifesto)
· Lucifer

6/6

Cannibal Corpse

Så var der lige en formalitet tilbage i form af verdens bedst sælgende death metal band. Ja, det føltes lidt som om koncerten var slut efter Behemoth, og der var da også enkelte der forlod Voxhall. Men det er nu stadig Cannibal Corpse vi taler om, og der var mange fans til stede der sørgede for at der kom liv i kludene igen.

Som altid er kannibalerne er formidabelt live band, der er så tighte, at man ikke tror det er muligt. I aftes var ingen undtagelse, og med growl/headbang maskinen George Corpsegrinder Fisher ved roret, kan det ikke gå galt.
Det er et band med en grundform, der er æoner over de fleste andre bands’ og selv om man kunne spore træthed hos publikum, gik den tekniske death metal rent ind hos de fleste. Der blev svunget garn og moshet, mens amerikanerne selv svang håret, så man troede deres hoveder ville trille af.

Sådan har de gjort det de sidste knap 25 år, og det bliver de forhåbentlig ved med længe endnu. For i Cannibal Corpse’s tilfælde skal der ikke ændres noget som helst. Der blev spillet klassikere og et lidt nyt materiale fra den kommende plade ”Torture”, som for øvrigt lyder meget mere interessant end noget bandet har lavet længe.

Cannibal Corpse setliste:

1.Evisceration Plague
2.The Time to Kill is Now
3.Disfigured
4.Demented Aggression
5.Scourge of Iron
6.I Cum Blood
7.Fucked With a Knife
8.The Wretched Spawn
9.I Will Kill You
10.Priests of Sodom
11.Unleashing the Bloodthirsty
12.Make Them Suffer
13.Devoured By Vermin
14.A Skull Full Of Maggots
15.Hammer Smashed Face
16.Stripped, Raped and Strangled

5/6

Da det endelig var slut, var det svært at tro, man kunne få så meget smæk for skillingen som i aftes. 300 kr. for mere end seks timers musik af høj, høj standard. Det er sgu ikke altid det lykkes lige godt med disse omfattende koncertpakker, men denne gang havde de ramt plet.
Voxhall gjorde et fantastisk stykke arbejde og var denne gang bemandet så godt, at man ikke skulle stå særligt længe i kø for at komme ind, aflevere jakke eller få drikkevarer. Lyden var igen for det meste virkelig god og personalet som sædvanligt smilende og hjælpsomme. En fed koncert på et fedt koncertsted. Så bliver det ikke meget bedre.