Hvor er det tarveligt at få et band som Rammstein til at gæste danmark på en tirsdag. Man er knapt kommet sig over den skrækkelige mandag-morgen, før man igen får skubbet døgnrytmen ud af kurs igen. Rammstein er dog et band man ikke må gå klip, når de endelig gæster Danmark. De har på det sidste været flinke til at komme forbi, og det håber jeg ikke de holder op med. Her bør det næsten pointeres, at de spillede to koncerter i DK, mens Sverige og Norge kun fik en koncert hver.
Bandet har for nyligt udgivet deres første ”Greatest Hits”-studiealbum (ud over deres to live-albums ”Völkerball” og ”Live in Berlin”), ”Made in Germany 1995-2011”, og det er i den forbindelse at de turnerer Europa og Nordamerika tynd. Og så er det ovenikøbet den helt samme besætning i bandet som da de startede.
Som opvarmning havde Rammstein inviteret svenske Deathstars.
Forum er et glimrende koncert-sted, men når der er udsolgt er der virkelig trængsel. Så meget trængsel, at det begynder at gå ud over hele oplevelsen. Vi, mit selskab og jeg, kom dog ind og af med jakkerne og fik en fornuftig plads midt i menneskehavet.
Opvarmningen fik jeg dog ikke meget fornøjelse af, da jeg kom ret sent på grund af arbejde. Jeg hørte dem spille, mens vi fandt vej rundt i det overfyldte Forum. De spillede sådan set meget godt, men de mindede for meget om Rammstein, dog uden samme niveau af finesse og talent. I forhold til anmeldelsen har de (heldigvis) ikke influeret på bedømmelsen.
Der burde dog enten være rabat eller specielt aflukkede områder til personer under 170, da de ellers ikke kan se meget af showet, skulle jeg hilse og sige fra min kollega.
Ramstein startede med at gå gennem menneskehavet, dog med en vel forberedt sti af security, ud til en ø midt i lokalet, der hævede sig op, mens der kom en bro over til scenen ned. Fedt, at de kom så tæt på fra starten, og med en rigtig god stemning i salen. Forsanger, Till Lindemann, havde et ammunitionsbandolé med mikrofoner på, hvilket også kan ses på billedet. Billedet er taget af Peter Hesselø.
Der blev lagt ud med Sonne og så var der ellers gang i en kæmpe koncert med pyroteknik og sceniske virkemidler i verdensklasse, som kun Rammstein kan levere.
Dagens setliste kom meget omkring, hvor jeg især vil fremhæve et ældre nummer som Mutter, der alt for sjældent bliver luftet. Et dejligt gensyn.
Selvfølgelig var der også tid til de vulgære effekter. Højdepunktet var første encore, der foregik ude på den lille ø i menneskehavet, hvor bandet var kommet ind. Her stod den ene guitarist og spillede lidt keyboard, mens resten af bandet kom hen over broen i bedste SM-stil med trommeslageren i et lettere feminint antræk og med snor i resten af bandet.
Ude på øen spillede bandet ”Büch Dich”, ”Mann Gegen Mann” og ”Ohne Dich”. Ganske enkelt en fantastisk effekt at komme ud i menneskehavet og ændre fokus punktet for koncerten. Det gav afveksling, mulighed for bedre udsyn for mange publikummer og en meget mere intim stemning. Bandet laver jo et meget nøje planlagt program, men her fik vi endelig lov til at opleve dem, med bedre kontakt til publikum og ikke gemt bag stor scenografi.
Og oven i den intime stemning fik Till Lindemann en Strap-on på, og så sprøjtede han ud over hele skaren. Så kan man vist ikke skære de to første sange mere ud i pap.
Pudsigt nok, så er nogle af de klassiske ekstranumre ikke blandt danskernes favoritter. Da Rammstein spillede ”Amerika” var der en noget mere behersket stemning, og det aller sidste nummer, ”Pussy”, var heller ikke den store fest-skaber. ”Pussy” er nok også det nummer der har skilt flest fans. Personligt er jeg ikke specielt begejstret for nummeret, da jeg mener det både er for trivielt i det musikalske billede og for primitivt i teksten og udtrykket. Tilsvarende mener tilhængerne, at det er netop det, der gør sangen fantastisk. En lidt ærgerlig afslutning for mig (og ligesindede) på en helt fantastisk koncert. Godt man skulle møde lidt senere dagen efter...
Setliste:
1. Sonne
2. Wohlt Ihr Das Bett In Flammen Sehen
3. Keine Lust
4. Sehnsucht
5. Asche Zu Asche
6. Feuer Frei
7. Mutter
8. Mein Teil
9. Du Riechts So Gut
10. Links 2 3 4
11. Du Hast
12. Haifisch
13. Büch Dich
14. Mann Gegen Mann
15. Ohne Dich
16. Mein Hertz Brennt
17. Amerika
18. Ich Will
19. Engel
20. Pussy
#1. d.28.02-2012/22:47:17/ | Af: Eiler
Jeg har været til 5 Rammstein koncerter, den her har nok haft den bedste setliste, men det ringeste puplikum. Forhelvede, hvor var folk dog sløve.
#2. d.29.02-2012/10:23:53/ | Af: mraksel
jeg havde desværre ikke billet men det lyder til at være en fed koncert jeg så dem i 2004 i gentofte og der lukkede de med rammstein nummeret det var fantastisk
#3. d.29.02-2012/11:01:12/ | Af: Morck
Det var en kanon koncert - på niveau med Gentofte og klart bedre end sidste gang i Forum. Fremragende sætliste og imponerende show. Største minus var alle folk med deres smartphones, som åbenbart føler de skal optage hele koncerten. Det er virkelig tragisk. Så nyd dog koncerten og hold en fest med os andre i stedet.
#4. d.29.02-2012/15:20:42/ | Af: Carlsen
Så dem i Herning og overvejede at lave en anmeldelse af koncerten, men denne anmeldelse rammer plet for min oplevelse af showet!
#5. d.29.02-2012/19:14:29/ | Af: j.o.generator
Så dem også i Herning , stemmer meget godt overens med anmeldelsen fra Forum .
Boxen fungerede rimeligt godt som koncertsted , og forplejning-indgang -toiletforhold fungerede ok.. for en gangs skyld....
Lydmæssigt var der lidt problemer et par gange , men det er jo et spørgsmål om hvor kritisk man er ...
Jeg syntes anmelderne har været lidt for unuancerede i deres bedømmelse/fordømmelse af opvarmningsbandet .
Det er f.g.m. en utaknemmelig opgave at varme op til Rammstein ,- men jeg synes de gjorde det ret godt .
#6. d.29.02-2012/20:10:29/ | Af: Solars
Lyder som en konge koncert. Jeg havde desværre heller ikke billet, men setlisten lyder som den bedste siden deres super fede koncert i KB-hallen i 2001. Men så gerne en tour hvor de kun spiller numre for de 3 første skiver.
#7. d.01.03-2012/07:38:01/ | Af: Kalle
En vaskeægte 6´er... Alt gik op i en højere enhed... Og fantastisk at høre Mutter igen... Fed, fed setlist...
#8. d.02.03-2012/19:09:12/ | Af: Skjøth
Ville gerne have oplevet dem trods deres lidt svage setliste. Kom til skrive i et andet forum at jeg savnede \"sehnsucht\" . Den var der så alligevel, lidt pineligt.
#9. d.03.03-2012/08:51:19/ | Af: j.o.generator
Jeg var også i Gentofte i 2004 ,- vi kunne godt bruge sådan et éndagsarrangement igen -dog uden de fejl der var i Gentofte m.h.t. indgang , forplejning m.m..
Er der nogen der ved noget ????