Bandnyheder: Bandnyheder som RSS

 Nyhed d.18.02-2014
 Death Comes Pale
 Besøgt 12863 gange.
_______________________________

 Nyhed d.06.01-2014
 Downswitch
 Besøgt 13295 gange.
_______________________________

 Nyhed d.24.11-2013
 9000 John Doe
 Besøgt 7816 gange.
_______________________________

 Nyeste profiler:

 Prevail
 Tilmeldt: d.26.09-2012
 Deathmetal
_______________________________

 Thirdparade
 Tilmeldt: d.24.08-2012
 Metalcore/trash
_______________________________

 Panacea
 Tilmeldt: d.11.08-2012
 Melodic Deathmetal
_______________________________

 Seneste Artikler: Koncert anmeldelser som RSS Interview som RSS

 21.07-2013
 Metal Magic Festival 6

 11.03-2013
 Håvard Rem: "Innfødte Skrik

 17.07-2012
 Roskilde Festival 2012 - re

 14.08-2013
 Wacken Open Air 2013

 08.08-2013
 Killswitch Engage

 29.07-2013
 Metal Magic Festival VI

 Koncert anmeldelse: Palt + Sickseed +The Columbian Necktie + Wecanwalkonwatertoo Anmeldelser som RSS
Palt + Sickseed +The Columbian Necktie + Wecanwalkonwatertoo
--------------------------------------------------------------------
Fredag d. 19. blev The Rock indtaget af det danske metalband Palt, som havde valgt den københavnske klub som stedet, hvor deres tilsyneladende sidste koncert skulle afholdes. Før afskedskoncerten med Palt, kunne man dog opleve tre unge upcoming bands på scenen.

Sønderjyske Wecanwalkonwatertoo (ja det skal åbenbart skrives i ét ord) var det første band denne aften. De spiller textbook deathcore ala Suicide Silence og Carnifex, og byder på et godt mix af tighte, hurtige passager og knusende breakdowns. De to vokalister Neema og Simon veksler mellem dybe growls, highpitch skrig og midrange hardcore råben og de komplimenterer hinanden rigtig godt. Selv på en lille scene som den man finder på The Rock, forstår de at bruge rummet godt og udnytter scenen til fulde ved at løbe frem og tilbage mellem hinanden. På denne måde kunne man fristes til at lave en sammenligning med vokalisterne fra Despised Icon, som man også kunne forestille sig har været inspirationskilder for bandet.
Bandets musikalske udtryk er bundsolid og velspillet deathcore, som man ikke just kan kalde original, men der er ingen tvivl om at Wecanwalkonwatertoo leverer varen på en scene. Det var undertegnedes første bekendtskab med bandet, men det bliver helt sikkert ikke det sidste.
4/6

The Columbian Necktie er et nyligt startet band med rødder fra Bornholm og base i København. Som aftenens andet band overtog de scenen efter den fine koncert med Wecanwalkonwatertoo. Medlemmerne fra The Columbian Necktie har kun ganske få koncerter som band på bagen, men alle fire har gode erfaringer fra andre bands, heriblandt By The Patient og ToLose. På trods af den nye konstellation er det da også tydeligt, at bandets medlemmer er vant til at stå på en scene. I forhold til tendenserne på den danske metal scene, er der i The Columbian Necktie tale om lidt af et unikum. Bandet blander teknisk hardcore ala Emmure og The Acacia Strain med 90’er rap-metal, hvilket på papiret lyder som et lidt spøjst mix, men i praksis faktisk fungerer rigtig godt, og bringer lidt hårdt tiltrængt originalitet til dansk metal.
Bandet har rigtig god energi og tager ikke sig selv alt for alvorligt, hvilket bl.a. kunne ses ved frontmand Mortens periodevise dans i takt til musikken. Han leverede ydermere en rigtig god vokalpræstation med et godt mix af dybe growls og midrange hardcore råben med en snert af highpitch. Bandet havde fin opbakning fra en række eksilbornholmere der var taget på The Rock for at støtte bandet, men det lod også til at klubbens andre publikummer tog godt imod det unge band. Det bliver spændende at følge The Columbian Necktie i fremtiden.
4/6

Jydske Sickseed spiller en hårdtslående blanding af Meshuggah-inspireret djent-metal og brutal hardcore. Så vidt undertegnede er informeret, har de ikke nogle reelle udgivelser på bagen, men det bør der snart laves om på, da Sickseed er et særdeles tight og velspillende band. Den energiske forsanger Thorbjørn brølede sig hidsigt og sikkert igennem bandets set, mens han løb frem og tilbage på scenen og hoppede sågar også ned på gulvet. På et tidspunkt agerede han tilmed klassisk rockstjerne og tog sin trøje af, hvilket undertegnede hader, men det var tydeligvis noget der passede de unge, smukke kvinder som havde placeret sig foran scenen. Alt i alt var det dog en fin præstation fra Sickseed der var aftenens tredje og næstsidste band.
3/6

Palt har eksisteret siden 2002, men har aldrig for alvor slået igennem, og har holdt sig i undergrunden med udgivelser af en række demoer og EPer. Bandet har dog altid haft en solid fanskare, og man må gå ud fra, at flere af publikummerne denne aften også har fulgt bandet igennem årene. Dog var antallet af publikummer tilstede ved aftenens sidste koncert ikke just imponerende. The Rock havde på intet tidspunkt været fyldt i løbet af aftenen, men man skulle umiddelbart have troet at Palt ville have haft større tilslutning, i betragtning af at dette var sidste chance for at opleve dem. Ikke desto mindre var en trofast gruppe fans tilstede for at tage afsked. Palt leverede et fint set af deres hårdtslående thrash/groove metal, og forsanger Odin brølede af sine lungers fulde kraft. Man må gå ud fra, at Palt var opsatte på at koncerten skulle afsluttes med manér, de var dog ikke nær så interessante som nogle af aftenens tidligere bands, og til tider virkede de en kende uinspirerede. Dette skyldes dog sandsynligvis den bittersøde oplevelse af at spille sin sidste koncert.
For bandets fans har det dog helt sikkert været en fin afskedskoncert.
3/6

Skrevet af: Blem

Sted: The Rock

Dato: 19-08-2011

Anmeldt: 07.09-2011

Læst: 1864 gange

Kommentarer: (0)

Send til ven    Send til ven

Rating:



Del
 Andre anmeldelser:





  • 05.07-2013 - (0)























Metalzone.dk - Skjoldborgsvej 36 - 7000 Fredericia - Copyright © 2003-2012. Metalzone.dk All Rights Reserved.   | Loadtid: 0.385807 sek. |