Det blev Voxhall i Århus der fik æren af at huse den svenske melo-death konstellation In Flames på en højhellig tirsdag, men det uheldige tidspunkt kunne tilsyneladende ikke afholde folk i at møde op for spillestedet kunne hurtigt melde alt udsolgt.

Inden In Flames entrerede scenen havde det opkommende danske håb Essence fået æren af at opvarme det sammenstimlede publikum, og det slap de godt fra! Ud fra folks reaktioner at bedømme, så er aalborgensernes benhårde thrash-kompositioner allerede ganske berygtede ude i det ganske land og således formåede Essence at få sat kog i stemningen allerede fra start. Selvom der kunne anes lidt slør i styretøjet hvad angår bassen, så kunne dette ingenlunde skjule de unge knægtes friske tilgang ligesom spillelysten strålede som var denne drevet af flere watt end samtlige af spillestedets øvrige lydkilder. Jovist, Essence mener det seriøst, og der skal herfra lyde en stor opfordring til at checke disse unge gutter ud især hvis man har hang til old school thrash f.eks. á la landsfællerne fra veteranterne i Artillery.

Det var dog In Flames der var hovedband denne aften, og hvor dygtige og insisterende Essence end havde været, så var de trods alt kun opvarmning denne aften – og det er ikke noget at skamme sig over svenskernes præstation taget i betragtning! Med sig havde In Flames nemlig ikke kun bragt en overordentlig lækker setliste, men en uhøjtidelig og veloplagt fremtoning var medvirkende til at Anders Fridén og Co. kunne sætte fed streg under titlen som Sveriges pt. absolut fedeste eksport-vare indenfor metal. Grundet Voxhalls ydmyge rammer og størrelse kunne man velsagtens prædikere In Flames’es koncert som værende en intim én af slagsen, og som frontmanden da også bedyrede undervejs, så virkede det hele som en ualmindelig intens opvarmning i gode venners lag!

Iblandt de mange forventelige hits fra bandets samlede diskografi blev der også luftet et par nye numre i form af ”Deliver Us” og ”Where The Dead Ships Dwell” hvoraf især sidstnævnte sparkede noget så eftertrykkeligt røv at selv den gode gamle skipper Stewart Stardust ville miste mælet. Bandet var ualmindeligt velspillet den uhøjtidelige stemning taget i betragtning og også session-trommelsager Jonas Ekdahl (ex-Evergrey) gjorde en god figur i fraværet af Daniel Svensson der havde fået fri for at overvære sit barns fødsel.

Der var lidt knas med lyden som især havde indflydelse på vokalen der varierede bemærkelsesværdigt meget i volumen, men publikum sang til tider så højt at flere at de fremmødte end ikke tog notits heraf. Mæt af god stemning og dejlige toner kunne de fremmødte drage veltilfredse hjem denne tirsdag aften og mon ikke også at aftenens hovednavn fik et par ord med på vejen i nat-bønnen; IN FLAMES WE TRUST!