Sent om aftenen fredag skulle det superhypede svenske band Ghost spille på den lille Odeon og på trods af at klokken nærmede sig 01.00, var der ganske fyldt i det lille telt.
Ghost er hemmelighedsfulde, og deres sande identitet kendes ikke, men der spekuleres i, at det er prominente black metal-musikere fra Sverige, der er bag maskerne.
En overstadig præsentatør præsenterede bandet til store klapsalver fra publikum, men der gik alligevel to minutter før det teatralske bands intromusik kom på. Derefter kom de gående ind på scenen under munkemessen fra højtalerene, alle i sorte munkekutter undtagen forsangeren, der kom ind i sit sædvanlige outfit, præstekåbe, bispehue og dødningemaske. Den tre minutter lange intro sluttede, og stod man nu og ventede på at helvede brød løs, blev man ganske skuffet.
De seks formummede mennesker spillede ganske melodisk musik, og det havde mere med pop end metal at gøre. Hvordan Ghost kan blive klassificerede som black metal overgår min forstand. De meget catchy og fængende numre havde en del mere til fælles med Duran Duran, Status Quo og Abba, end de havde med Immortal, Marduk eller Burzum. Der er ganske vist forvrængede guitarer i musikken, men sangeren synger skønsang og dobbelte stortrommer, eller blastbeats for den sags skyld, er ikke eksisterende.
Efter tredive minutter, bevares ganske fint pop, kom der endelig noget, der mindede om metal i form af indledningen til næste numer. Men den fest sluttede, så snart vokalen kom ind over. Efterfølgende kom der et instrumentalnummer, der med lidt god vilje kunne kaldes metal, men det var muligvis, fordi det endelig smagte lidt af fisk. Nu havde man jo stået og lyttet til pop i ganske lang tid.
Efter fyrre minutter sprang svenskerne endelig og definitivt ud af pop-skabet med en coverversion af The Beatles ”Here Comes The Sun”, der var ufatteligt tro mod originalen. Her kommer solen, og det er ok. Jamen hvad er det da for noget at stå at synge som påstået black metal-musiker?
Efter 50 minutter var popsceancen slut og den overstadige kvinde, der havde præsenteret bandet kom ind og spurgte, om vi havde nydt at blive hjemsøgt af Ghost. Hjemsøgt af the ghost of Abba nok nærmere. Publikum ville have mere, og jeg har da også ganske svært ved at give koncerten karakter, da det jo var en udmærket popkoncert, der måske fortjener fire ud af seks pentagrammer. Men nu hedder dette site jo ikke abbazone.dk, men metalzone.dk og på den baggrund må jeg give en rigtig lav karakter. Dette har intet med metal at gøre.
#1. d.02.07-2011/07:27:21/ | Af: tsk tsk
Det er fandme den ringeste og mest uvidende anmeldelse jeg nogensinde har set!!
Så find dog en anmelder som interesserer sig for og ved noget om musikken?!?!
Ghost bliver markedsført som Black Metal efter genrens originale betydning fra slut 70\'er/start 80\'erne (heavy musik med sataniske tekster). Da genren blev skabt var det med bands som Mercyful Fate, Witchfynde osv som efterfulgte 70\'er bands som Coven, Black Widow og ja selvfølgelig Black Sabbath!
Og din sidste kommentar om at dette ikke er Abbazone og derfor skal den have 1/6 kan jeg kun grine endnu mere af... Når det kommer fra en anmelder der også anmelder bandet Terror som metal.. Terror er et hardcore band og burde vel så også få 1/6 da dette jo ikke er hardcoreZone!?!
FJOLS!
#2. d.02.07-2011/09:42:23/ | Af: thomas Blaner
hehehe har ham Stampe overhovedet undersøgt hvad der er han skal se? Denne anmeldelse og så eyehstegod anmeldese er HELT ved siden af.
#3. d.02.07-2011/10:49:24/ | Af: kelsing
\"hverken marduk eller immortal\" ?? hahahahahahaha NEJ! godt set tumpe stampe !!!
#4. d.02.07-2011/11:26:33/ | Af: Daniel1
Hold da helvede!! Tal om en uvidende anmelder...
En af de sjoveste anmeldelser længe set, Abbazone??!
#5. d.02.07-2011/13:52:55/ | Af: Zeilau
Enig med ovenstående i at jeres anmeldelser på MZ fra Roskilde er elendige, sæt jer da for fanden ind i tingene. Havde jeg været redaktør var der sq rullet pikhoveder.
=l
#6. d.02.07-2011/14:42:03/ | Af: Zeilau
Synes generelt at jeres anmeldelse af Roskilde og til dels også Copenhell har været umådelig sløje.. Pas nu på at der ikke går Amalies Verden i den og folk klikker ind på MZ for at se tumpen i stedet for budskabet ;)
#7. d.02.07-2011/14:46:30/ | Af: FO
For Satan, den eneste anmeldelse man kan finde på dansk af Ghost og så er den skrevet af en total ignorant. Hvem er redaktør på den her side?
NÅ, men det var en genial koncert. Jeg vil være svensker.
#8. d.02.07-2011/14:53:11/ | Af: Lundquist
Måske der går lidt for meget bajer i den for de anmeldere og de helt glemmer at se koncerten og bare skriver noget? Who knows.. men uden at have været der, kan jeg sige at den anmeldelse er noget lort..
#9. d.02.07-2011/16:17:46/ | Af: Victor
Det var da noget af det dummeste jeg har læst. Ghost var fantastiske, drop den fake-attitude du ved intet om metal hvis du ikke kan sætte pris på det de lavede.
#10. d.02.07-2011/17:02:24/ | Af: Kasper
Jeg sgu enig med Stampe, bare fordi et band tilføjer lidt sataniske statsments til deres Duran Duran musik, gør det ikke til BlackMetal, ja Black måske, - men ikke blackMETAL
#11. d.02.07-2011/17:22:37/ | Af: Daniel1
#10 Ghost er et udpræget heavy metal ensemble, som har tydelige træk til den originale black metal, som #1 også fint påpeger. Ghost har aldrig skulle lyde som Marduk, og at tro dette som anmelder er blot pinligt...
#12. d.02.07-2011/18:44:50/ | Af: Kasper
11
Træk af blackmetal? ok, men det er vist også kun træk af heavy metal, selv hvis dette var blevet udgivet for 3 eller 4 årtier siden, så ville dette være en vattet omgang heavy metal, nej føj for en omgang fløde rock
B.T. gav dem iøvrigt også kun 1 ud af 6 stjerner
#12 Ja træk fra black metal i sin oprindelige form. Læs du lidt op på din metalhistorie, inden du bræger.
BT?? Nååja ok, så må jeg jo overgive mig!?
#14. d.02.07-2011/20:56:55/ | Af: Lightning
heller ikke min kop the det her! Linkin park er vel mere heavy! Er dog enig i at man bør sætte anmeldere på, der har et indblik i genren og stilen. Men at anmelderen ikke kan lide musikken, skal han vel ikke klandres for!
#15. d.02.07-2011/20:59:54/ | Af: Boris
Så ikke koncerten, men hvis deres myspace er fyldestgørende for hvad de går og laver, så er et pentagram hvis i overkanten...
#16. d.03.07-2011/02:38:47/ | Af: kermit-warfrog
Tjah var også skuffet over Ghost, men 1 ud af 6 er mere end at stramme den. Bedre viden om bandet og mere åbenthed havde været at værtsatte, det der er totalt pinligt skrevet
#17. d.03.07-2011/10:02:54/ | Af: Devil
GHOST spiller okkult rock med en snert af 1 generations Black Metal (Mercyful Fate)
Og dobbelt stortromme/blastbeats er da absolut IKKE en nødvendighed i Black Metal.. Måske i den moderne og kommercielle variant af genren, men ikke i den originale!
Stampe: Læs op på din metal historie eller stop med at være anmelder, du udstiller jo dig selv som komplet idiot.
#18. d.03.07-2011/10:16:28/ | Af: Philip
Ja, Ghost er et rigtigt dårligt band. Det er fuldstændig uforståeligt at bandet er kommet så langt og 1 stjerne er nok meget passende.
Men derfor er anmeldelsen stadig dum og uvidende. Men sådan er det jo som regel med danske metalanmeldere og musik, der kræver et lidt mere grundigt genrekendskab og bredere referenceramme end Pantera og Slayer.
#19. d.03.07-2011/10:18:55/ | Af: Philip
Steffen Jungersen rammer tilgengæld hovedet på sømmet.
#20. d.03.07-2011/13:08:58/ | Af: Master Evil
Denne anmeldelse og anmeldelsen af Eyehategod er en skandale. Hvis Metalzone har ambitioner om at fortsætte som et seriøst dansk metal site skal Stampe smides på porten, NU! Manden er håbløs
#21. d.03.07-2011/13:36:04/ | Af: Skumfidus
Prøv dog at være lidt mere anale.
#22. d.04.07-2011/12:59:32/ | Af: Agger
Med den forestilling om hvad man forventede kan jeg godt forstå man blev skuffet.... men må sige at der må ligge et usandsynligt dårligt researcharbejde bag hvis det var det man troede...GHOST FUCKING RULES!!!
#23. d.04.07-2011/16:42:18/ | Af: Jeppe
Hvad sker for dårlige anmeldelser?
Hav lidt respekt, og få en af dine medskribenter til at tage sig af denne her.
Gå så ud og lyt til noget Terror (overvej at begynd med hardcore istedet for metal, du er tydeligvis mere til det).
Når det så er sagt. Ghost spillede en super fed koncert, hvor publikum virkelig var tændte. Jeg savnede en lidt højere volumen på vokalen, men ellers sad den sku lige i skabet. Hvis ikke du har hørt albummet, så få det gjort!
#24. d.04.07-2011/21:13:04/ | Af: martin
jeg giver anmelderen ret - koncerten var helt hen i vejret. en anmeldelse handler vel også om, at en tilfældig forbipasserende skriver om, hvad han hører? hvis i ikke kan tåle at jeres lorteband får lorte anmeldelser, så smut hjem og se fredagsbio... 0 pentagrammer herfra og nej jeg kender ikke en dyt til bandet, men de spillede det værste homopop nogensinde, de kan få en lyserød rose for det
#25. d.05.07-2011/10:06:38/ | Af: agger
#24: Læs anmeldelsen igen... der var jo tydeligvis forventninger om noget helt andet end det det som Ghost står for ... det er der vel ikke hvis man er \"tilfældigt forbipasserende\" ?!? Og det handler ikke en skid om at et lorteband jeg tilfældigvis kan lide får en lorteanmeldelse .... det kan jeg sagtens leve med .. Hmmmm... homopop ... okay ... den havde jeg ikke hørt før ... troede det var Erasure, Pet Shop Boys og lignende ?? ... Og hvis du syntes Ghost spiller homopop så var det vel også den genre Black Rose med vores allesammens King Diamond spillede... prøv at gå tilbage til hvor occult rock og heavy metal startede og så se om det er det du vil kalde homopop??? ...for det er lige netop den stil Ghost spiller.... tjek det ud Martin.... ellers så fortsæt med at høre det du hører hvilket jeg, formoder er af en væsentlig mere moderne karakter ;-)
#26. d.05.07-2011/16:19:10/ | Af: Frejabeja
Som størstedelen af de kommenterende er jeg enig i, at det her sgu var en om\'er anmeldelses-mæssigt.
Var det ikke en koncert, du ville anmelde? Og ikke hvorvidt dette band hører under en vis genre? For så skulle du vist have kaldt det en \'genre-placering anmeldelse\' i stedet.
Ghost spillede god musik og havde et godt show! Det er det væsentlige til en koncert! (- Og teknikken, men det er jeg en ost til, så det vil jeg ikke kommentere.)
Desuden er der grader af subjektivitet. Helt objektiv kan en anmeldelse kan en anmeldelse aldrig blive, men den her grad er for lame.
#27. d.06.07-2011/17:03:17/ | Af: Daniel1
#24 Sikke et selvmål af dimensioner! Anmelderen bedømte ud fra kriterier, der på ingen måde var lig med det musik, som Ghost udøver. Hvordan kan du være enig i det?!