Bandnyheder: Bandnyheder som RSS

 Nyhed d.18.02-2014
 Death Comes Pale
 Besøgt 12884 gange.
_______________________________

 Nyhed d.06.01-2014
 Downswitch
 Besøgt 13310 gange.
_______________________________

 Nyhed d.24.11-2013
 9000 John Doe
 Besøgt 7841 gange.
_______________________________

 Nyeste profiler:

 Prevail
 Tilmeldt: d.26.09-2012
 Deathmetal
_______________________________

 Thirdparade
 Tilmeldt: d.24.08-2012
 Metalcore/trash
_______________________________

 Panacea
 Tilmeldt: d.11.08-2012
 Melodic Deathmetal
_______________________________

 Seneste Artikler: Koncert anmeldelser som RSS Interview som RSS

 21.07-2013
 Metal Magic Festival 6

 11.03-2013
 Håvard Rem: "Innfødte Skrik

 17.07-2012
 Roskilde Festival 2012 - re

 14.08-2013
 Wacken Open Air 2013

 08.08-2013
 Killswitch Engage

 29.07-2013
 Metal Magic Festival VI

 Koncert anmeldelse: Kellermensch Anmeldelser som RSS
Kellermensch
--------------------------------------------------------------------
Kellermensch fuldendte en nostalgisk aften på mesterlig vis

For lidt under 150 år siden skrev den russiskfødte forfatter Fyodor M. Dostoyevsky romanen ”Записки из подполья”, der på dansk blev oversat til ”Optegnelser fra et kælderdyb”. Bogen handler i korte træk om en excentrisk person, der melder sig ud af det gængse samfundssystem, som er karakteriseret ved at være indsvøbet i både direkte og indirekte love – altså normaliteten.

Årsagen til denne drastiske handling var Dostoyevskys egen særpræget måde at råbe samfundet op på med dens korrupte politik og sociale positivisme gennem en hovedperson, som end ikke har et navn men derimod blot en betegnelse: Kældermennesket.

Dette værk satte en ny dagsorden for den litterære verden. Det abnorme og grænseoverskridende fik en ny betydning og blev nærmest forsøgt indlemmet som et varemærke i eftertidens udgivelser – dog uden ligeså stor succes.

Så hvem ville have troet, at man her halvandet hundrede år senere ville kunne genopleve dette revolutionære udtryk, tusinder af kilometer væk fra dens oprindelse, i form af en esbjergensisk septet?


4-500 personer, der trodsede den bidende kulde, blev i hvert fald øjenvidner til netop dette på Posten i H.C. Andersens egen hjemstavn, Odense.

Kapitel I – Et majestætisk brøl fra undergrunden
Så snart man trådte ind i den fynske spillesal, mindede det mest af alt om et lokale placeret i en skummel sidegade fra 1930’ernes Chicago, hvor sprut var en illegal handelsvare - men som, det til trods, aldrig har været i højere kurs.

Det var tydeligt, at Kellermensch havde sat sit eget præg på aftenens hovedscene. Det første der faldt en i øjnene var paradoksalt nok intet. Der var nemlig overvældende mørkt og dystert. Udover begrænset belysning fra scenen var de velorganiserede borde med diskrete stearinlys de eneste vejledere, som sørgede for, at man ikke kom til at fare vild.

Det indbød ikke ligefrem til brutale mosh pits men derimod til en indlevelsesrig forestilling. Og ja, det efterlod nærmest et helhedsindtryk af, at man befandt sig... i en kælder.

Æstetisk set kunne bandet med disse rammer, ikke have ramt bedre plet end en reklame fra OBH. Det visionære gav en smitsom fornemmelse af frygt og spænding, og snart skulle det auditive følge trop.

Den lille viser på klokken havde netop passeret ti-tallet, da Kellermensch gik på scenen til massiv jubel for de fremmødte. Og det var en jubel, som prompte blev overdøvet af det eksplosive nummer ’Black Dress,’ som forståeligt nok, har været det foretrukne startnummer i løbet af deres seneste koncerter. Nummeret står som et af bandets bedste til dato og denne aften blev denne fremført med en sublim stil, hvor forsanger Sebastian Wolff undervejs pegede målrettet ud mod publikum med sin guitar.
Scenen var sat og det var nu en farlig leg mellem et årvågent band og et veloplagt publikum.

Kapitel II – Romantisk kaos
Kellermensch har tidligere udtalt, at der skal være en vis risiko ved at gå på scenen. Langtfra alt skal tilrettelægges fra punkt til prikke og der skal være plads til det spontane. Når man går til koncert med dem, skal man derfor forvente det uventet.

Og netop dette har tidligere forårsaget tekniske vanskeligheder, en masse støden ind i hinanden og forunderlige måder, hvorpå mikrofoner forsvinder. Det lod dog ikke til at være tilfældet denne aften.

Taktfaste klapsalver akkompagnede bandet gennem nummeret ’All Time Low’, som må siges at være aftenens positive overraskelse. Og til trods for at Posten ikke kunne melde om udsolgt denne aften, så må man kreditere bandet for i den grad at have fyret op for de, som alligevel valgte at tilbringe en lørdag aften i deres selskab.

Efter fem energiske numre, deriblandt den mysteriøse ’The Day You Walked,’ skruede Kellermensch tempoet ned med nummeret ’Narcissus’ fra Ep’en med selvsamme titel. En sjælesang af sådan en art kan ofte være svær at videreføre, når man går på live. Men alligevel formådede bandet at forstumme salen undervejs og komme ind under huden på de fremmødte. Især slutningen ligger som et af højdepunkterne på denne aften.

Efter den radiovenlige og populære ’Army Ants’ takker Kellermensch af - ikke bare for i aften men også for i år. Stemningen er på kogepunktet og man oplevede en intens samhørighed mellem bandet og publikum.

Det bliver dog ikke det endegyldige farvel for denne gang. Med to ekstranumre i posen i form af numrene ’Wolf Like Me,’ der stammer fra New Yorker bandet TV on the Radio samt trumfkortet ’Moribund Town,’ der fremføres uforfærdet med en Sebastian Wolff kravlende på den højst siddende højtaler, cementerede Kellermensch, hvorfor de har været et af de mest anmelderroste bands i år både i udlandet såvel som herhjemme.

Efter lidt over en times underkastelse fra de fremmødtes side lukker og slukker et dedikeret esbjergensisk band ned for i år og et ekstatisk publikum bevæger sig atter sløvt ud i vinterkulden.

Kapitel III – Hvor vejen går hen
I samme øjeblik man gik fra koncerten, var der bekymrende lidt at pege fingre ad. Især når man tager i betragtning, hvor meget ens sanser blev skærpet under koncerten. De perfekte rammer var en fryd for øjet og selve musikken var blot en endnu større fornøjelse.

At lyden så ikke altid forekom optimal, må siges at være rent og skær underordnet. Det er bagateller, som lige så vel kan skyldes spillestedet og den akustik den medfører.

En anden følelse der dog trykker sig på, er til gengæld det faktum, at Kellermensch ikke helt har fået slået sit navn komplet på plads på den danske og udenlandske musikscene. Man er overbevist om, at man har været vidne til noget stort, når man har oplevet dem live og krydret med utallige gode anmeldelser, står det i undertegnets optik som et stort mysterium, hvorfor dette store gennembrud er udeblevet.

Måske må man vende tilbage til Fyodor M. Dostoyevsky for at få svaret. Den russiske forfatter står som sagt som en af de mest indflydelsesrige i den litterære verden i dag. Kellermensch har selv proklameret, at han udgør en væsentlig del af deres værker og er en stor inspiration for dem.

Men på trods af et image som en af de største inden for sin branche, så opnåede Dostoyevsky ikke stor popularitet, da han var aktuel med sine værker i tidernes morgen. Jeg insisterer her på et tidligere citat om dette:

Førhen havde æstetisk tonedøve litterater hånet Dostojevskij og beskrevet hans fortæller som en vikar, der dumpede ind i en klasse med lutter uvorne elever, snakkende i munden på hinanden.

Så dramatisk står det nok ikke til den danske pendant, men der er vel noget om snakken!

Skrevet af: Axelsen

Link til band: Klik her

Dato: 18.12-2010

Anmeldt: 21.12-2010

Læst: 2322 gange

Kommentarer: (0)

Send til ven    Send til ven

Rating:



Del
 Andre anmeldelser:





  • 05.07-2013 - (0)























Metalzone.dk - Skjoldborgsvej 36 - 7000 Fredericia - Copyright © 2003-2012. Metalzone.dk All Rights Reserved.   | Loadtid: 0.405229 sek. |