Martin Olsen, guitarist i Koldborn og tidligere guitarist i As We Fight, blev torsdag sluppet løs på Dyreskuepladsen for at følge årets Roskilde Festival på godt og ondt.

Torsdag

Turen går fra Aarhus torsdag formiddag klokken 10.00 mod Roskilde. Bilen er pakket med pilsnere, lidt tøj-tjams, to rødhåret tøser og en makker på 199 cm. (og så mig selv klart nok).
Planen for mig er rimelige lige til. Jeg skal se Trash Talk og være fuld! Begge dele klapper perfekt for mit vedkommende. Det vil sige, jeg når at få opbygget en solid brandert, inden jeg ryger i pitten.

Jeg husker ikke så meget fra koncerten andet end, der var godt gang i publikum, og deres ”We Don´t Give A Fuck” ramte lige, hvor den skulle. Det er vist noget med, bands skal aflevere deres merchandise til festivalen, og så står festivalen for salget af den. Det havde Trash Talk ikke tænkt sig at gøre, så der var kommet en stor makker ud til publikum efter koncerten med en sportstaske over skulderen og solgte merch direkte til folket lige efter koncerten. Resten af torsdagen er lidt sløret.

Frontmand i Trash Talk, Lee Spielman, var flere gange ude ved publikum, da bandet spillede torsdag aften. Foto: Kenneth Kristiansen.

Fredag

Red Fang, Odeon, klokken 14.00

Jeg glæder mig til at se Red Fang igen, efter jeg så dem i Aarhus, hvor de spillede sammen med Mastodon. Med koncertstart sat til klokken 14.00 ved jeg, fredagen bliver en dag med en helvedes masse fadøl, da man ikke kan andet en at blive ufattelig tørstig af Red Fangs øl-hævi. Bandet går på scenen samlet og giver hinanden hånden, inden de begynder. Det hele virker meget hyggeligt og makker-agtigt.

Bandet spiller jævnt stramt foran et godt pakket Odeon-telt. Cirka en halv time inde i sættet bliver de ramt af strømafbrydelse, som varer i 20 min. Det bliver dog fixet, og de spiller cirka et kvarter mere, da de kommer i gang igen.

Baroness, Odeon klokken 16.00

Baroness er nok det band, jeg har set allermest frem til på dette års Roskilde Festival, og mine forventninger til koncerten bliver indfriet! John Baizley og sine band-homies leverer et fantastisk show med alle de numre, jeg gerne vil høre. De spiller et super stramt sæt, som passer perfekt til stemningen i teltet. Også det nye numre virker perfekt live. Min hukommelse omkring showet er sgu en del sløret, da jeg på min optur efter koncerten drikker mig gevaldigt fuld i den nærmeste drink bar!

Lørdag

Dagens mere eller mindre eneste koncertoplevelse, for mit vedkommende bliver Refused fra Sverige. Jeg har sgu aldrig rigtig været så meget til deres avantgarde hardcore, så mine forventninger til koncerten er ikke særligt høje. Svensken begynder deres show med en herre lang intro, som resulterer i, at deres 8 gange 20 meter store fortæppe dropper til jorden, og de begynder at spille. Jeg har så vanvittigt mange tømmerheste lørdag, så allerede efter introen ryger min koncentration. Der er en helvedes masse mennesker, som kommer flyvende og siger, de lige har set verdens bedste koncert.

Søndag

H2O, Pavillion, klokken 15.30

Et rimelig træt publikum er mødt mindre talstærkt op for at se Toby Morse med sit straight edge crew sprede deres PMA (positive mental attitude) denne søndag eftermiddag. Jeg står og venter på, showet skal begynde, da jeg får øje på Mitts fra Madball, som den ene guitarist. Det kan jo kun siges at være optur, når det kommer til hardcore. Bandet smitter en stor del af publikum med deres smil og gode humør.

Søndag på Pavillion-scenen var Mitts fra Madball med som gæsteguitarist for H2O. Foto: Kenneth Kristiansen

Behemoth, Arena, klokken 16.30

Så bliver det tid til, Roskilde skal væltes med sataniske budskaber og omvendte kors, hvilket jo altid er en mega sej ting. Behemoth har fundet deres største bagtæppe frem, og det ser satme sejt ud hængende der på Arena Scenen.
Bandet kommer ind på sædvanlige dramatisk vis. Det er lige før, det bliver helt teater-agtigt, men på en virkelig ond og dyster måde.

For knap et år siden lå Nergal stadig i sygesengen efter en knoglemarvstransplantation. På Roskilde Festival var han tilbage i topform. Foto: Kenneth Kristiansen.

Jeg kender desværre ikke deres plader og numre godt nok til at remse op, hvad de spiller, men det virker som et godt stabilt sæt, de har fået sammensat. Desværre kan jeg ikke blive og se dem spille koncerten færdig, da Roskilde Festival har været så snedig at sætte Machine Head på klokken 17.30 på Orange Scene.

Machine Head, Orange, klokken 17.30

Min første tanke da jeg så, Machine Head skulle spille på Orange var, "vil det ikke være federe på Arena", og det ville det.
Jeg synes ikke, bandet kommer udover scenen, det og så kombineret med en lyd, der mudrer som ind i helvede. Jeg har altid syntes, Machine Head er et vildt fedt liveband, og de spiller pisse stramt. Det synes jeg stadig, men det skal de have haft lov til på Arena.
Jeg er helt sikker på, at både bandet og publikum havde fået mere ud af koncerten, hvis den var spillet på Arena Scene. Bortset fra det var der eller godt gang i pitten. Så det er nok bare mig, der stod et dårligt sted, ellers var ikke fuld nok (sikkert det sidste).

Machine Head spillede på Orange Scene. Bandet burde have spillet i Arena. Foto: Kenneth Kristiansen.

Resten af festivalen foregik for mit vedkommende i diverse drinks barer rundt omkring.

Opsummering af årets Roskilde set med hævi-brillerne på:

Et rimeligt godt bredt program af bands, der spiller hård musik. Lige fra melodisk hardcore til grind og black/death metal. Der var noget for enhver smag, hvis man spørger mig. Nogle af koncerterne lå dog for tæt på hinanden, så man var nødt til at smutte før tid for at nå næste koncert. Det må kunne fordeles bedre i mine øjne. Jeg glæder mig til at se, hvad de hiver op af hatten til næste års festival. For mig virker det som om, metallen har fået godt fat i Roskilde Festival.