Bandnyheder: Bandnyheder som RSS

 Nyhed d.18.02-2014
 Death Comes Pale
 Besøgt 12843 gange.
_______________________________

 Nyhed d.06.01-2014
 Downswitch
 Besøgt 13265 gange.
_______________________________

 Nyhed d.24.11-2013
 9000 John Doe
 Besøgt 7792 gange.
_______________________________

 Nyeste profiler:

 Prevail
 Tilmeldt: d.26.09-2012
 Deathmetal
_______________________________

 Thirdparade
 Tilmeldt: d.24.08-2012
 Metalcore/trash
_______________________________

 Panacea
 Tilmeldt: d.11.08-2012
 Melodic Deathmetal
_______________________________

 Seneste Artikler: Koncert anmeldelser som RSS Interview som RSS

 21.07-2013
 Metal Magic Festival 6

 11.03-2013
 Håvard Rem: "Innfødte Skrik

 17.07-2012
 Roskilde Festival 2012 - re

 14.08-2013
 Wacken Open Air 2013

 08.08-2013
 Killswitch Engage

 29.07-2013
 Metal Magic Festival VI

 Interview: The 11th Hour/Ed WarbyInterview som RSS
The 11th Hour/Ed Warby
--------------------------------------------------------------------
Som altid stiller Ed Warby sig beredvillig til at svare på spørgsmål omkring sin musik. Og musik er der masser af fra den sympatiske hollænder. Warby fungerer både som hyret hjælp i progressive rockprojekter som Ayreon eller death metal projekter som Demiurg. Desuden er Warby de seneste år trådt i karakter som en fremragende sangskriver for death metal bandet Hail of Bullets, som han nu også producer for, samtidigt med han naturligvis spiller trommer for bandet. Men de sidste par år har hans kreativitet fået endnu en dimension i form af doom metal bandet The 11th Hour. Et band der startede som et personligt indspilningsprojekt, men efterhånden har fået sit eget liv, som vi skal læse mere om nedenfor.


Tilbage til mørket

Efter den første gennemlytning af det nye album ”Lacrima Mortis” var min første reaktion overraskelse. Jeg havde ikke forventet, at albummet ville være så tungt og brutalt. Det er virkelig et utilgivende album som er mere basic og frataget mange af de eksperimenter som karakteriserede forgængeren ”Burden of Grief”. Det nye album fænger også hurtigere. Så var det en bevidst beslutning, eller udviklede pladen sig bare på den måde?

“Det var i hvert fald ikke en bevidst beslutning. Det sjove er, at det nye album ikke virker meget mere heavy for mig end det første, og jeg synes endda, at arrangementerne er mere eksperimentelle i denne omgang. Men det er godt at høre, du synes det er heavy, det er altid en god ting.”

Mørket på “Lacrima…” får nogle gange ”Burden…” til at lyde som tyggegummipop i forhold til. Jeg overdriver lidt, men det brutale mørke i de nye numre virker nærmest kvælende til tider, og det er klart et af de mørkeste album jeg har hørt længe. Du virker jo som en positiv og glad fyr. Er der en mørk side af dig, der virker som muse?

”Mine forældres død og de følelser det frembragte er låst godt inde et sted i mit sind og der går jeg aldrig ind med mindre jeg er nødt til det, eller har lyst til det. Da min far døde var jeg et mørkt sted i årevis. Jeg lærte at leve med det over tid, men det er stadig nogle meget kraftfulde følelser, som jeg sagtens kan forvandle til musik og lyrik.
Det hjælper helt sikkert også at arbejde med musikken efter mørkets frembrud. Jeg optog også det meste af sangen med lyset slukket.”

Var der nogen elementer fra “Burden…” som du helt klart ønskede ikke at gentage på “Lacrima Mortis”? Var det egentligt lettere at lave det nye album? Jeg tænker ikke blot på den kreative proces, men også den rent indspilningsmæssige. Nu har du jo fået en del øvelse efterhånden (Ed Warby har produceret og indspillet både det første 11th Hour album og de seneste to Hail of Bullets udgivelser, red.).

”Jeg startede optimistisk og tænkte at dette ville blive et meget lettere album at lave, men jeg kunne ikke have taget mere fejl. Der er altid nye fejltagelser der skal laves, og nye katastrofer der bare venter på at ske. Og tro mig, udstyr virker meget sjældent på samme måde som du vil have det til at virke. Den kreative proces var dog rimelig let. De nye sange kom i en lind strøm og efter at have hørt dem tusinder af gange kunne jeg stadig lide dem, så jeg vidste det var godt.
Der var ikke så meget på ”Burden…” som jeg ville væk fra. Jeg er rigtig godt tilfreds med den stilistiske ramme som albummet havde, og jeg føler at ”Lacrima…” er en direkte fortsættelse.”

Hvad der virkelig forbløffer mig (igen!) er, hvordan du kan skrive riffs som er fuldstændig klassisk doom, men alligevel ikke lyder som et doom riff der er lavet før. Hvordan fanden gør du det? Jeg tænker altid, at det må være enormt svært at sidde og lave riffs uden at tænke ”…gad vide om der er nogen der allerede har skrevet det her….”. Eller er tricket at man bare skal lade det flyde og bruge de ting man laver, hvis de føles rigtige…

”Det er næsten umuligt at være ”original” i dag. Så jeg prøver i stedet at lave gode, fængende tunge og brutale riffs, og så tænker jeg ikke for meget over, om de har været brugt før. Jeg har en god musikalsk hukommelse, og jeg ved sædvanligvis om et riff er stjålet før jeg går videre med det.
Leif Edling er min største inspiration når det kommer til at skrive riffs. Det du siger om mig, er nøjagtig sådan jeg har det om ham.”

Som sagt føler jeg, at det nye album er mere riff orienteret og mere direkte på mange måder. I doom genren synes jeg det er lidt af et Damokles’ Sværd, fordi lytteren kan godt lide at blive udfordret lidt i denne genre, det kan jeg i hvert fald. ”Lacrima…” er et album der hurtigere går under huden, men jeg kan ikke lade være med at tænke, om det også bliver et ligeså langtidsholdbart album som ”Burden…” er.

”Det kommer nok an på lytteren. Jeg har læst anmeldelser der skriver, at ”Burden…” var et overfladisk og uinteressant album som ikke var værd at spille mere end et par gange så….Jeg synes de nye sange har flere lag og detaljer en sangene havde på ”Burden….” og når jeg har hørt dem så mange gange som jeg har, har de bestemt fået en vis magi for mig. Forhåbentligt får det også det for andre.”

“Lacrima Mortis” er også et mindre repetetivt album sammenlignet med “Burden of Grief”. Det passer jo godt med det overordnede tema med at sangene er lidt mere direkte. Men her og der kunne jeg nu godt have tænkt mig, at du havde trukket den lidt. For eksempel de sidste guddommelige 1½ minut af ”Rain On Me”. Aaaaaalt for kort ha ha ha. Denne slutning er for resten endnu et eksempel på, at du kan skrive riffs og melodier som er totalt klassiske, men alligevel ikke lyder som noget der er lavet før. Fantastisk! Nå, men for at vende tilbage til spørgsmålet, ville du gerne have, at de nye sange var lidt mindre gentagende?

”Hver gang jeg ser Frank Harthoorn (han spillede tidligere med Ed Warby som guitarist i Gorefest, og er nu del af The 11th Hour som live-guitarist, red.) giver han mig en skideballe på grund af den ”korte slutning” på ”The Death of Life”, som er hans absolutte yndlingssted på pladen. Men jeg føler, at det er den helt rigtige længde, og det ville tabe sin kraft hvis det blev ved for længe. Det samme gælder for slutningen på ”Rain on Me”. Mange folk forstod ikke den lange gentagelse af ”vanvidsriffet” på nummeret ”In the Silent Grave”. De troede jeg var løbet tør for ideer og derfor bare blev ved med at lade riffet løbe minut efter minut….Men det fik mig ikke til at analysere riffstrukturen eller noget i den stil. Jeg laver de her numre så godt som jeg kan efter de mål og rammer som jeg selv stiller, og hvis jeg føler at et riff skal køre længere, så får det lov at køre længere. Men jeg tror også på styrken i ikke at overbruge parterne.”

Denne gang er det ikke Rogga Johansson som laver den brutale vokal, men i stedet Pim Blankenstein. Hvorfor brugte du ikke Rogga igen? Vil du egentlig blive ved med at bruge samme fremgangsmåde for The 11th Hour, hvor der er én ren og én growlende vokal, eller kunne du forstille dig at bruge kvindelige sangere og gæstesangere i fremtiden?

”Rogga var syg i rigtig lang tid, og efterhånden som deadline kom meget tæt på, var jeg nødt til at lede efter en anden. Pim gjorde det fantastisk, så hvad der kunne have været et problem viste sig at blive det modsatte. Jeg kommer aldrig til at bruge kvindelig vokal, fordi jeg gerne vil styre udenom de største klicheer. Og det er simpelthen den største kliche jeg kan forestille mig indenfor denne genre. Jeg kan heller ikke forestille mig at have andre gæstesangere, men hvem ved…..?”

Og ud i lyset igen

Da jeg i sin tid anmeldte “Burden….” understregede jeg allerede, at du ikke er den største sanger i verden. Til gengæld har din stemme meget personlighed, og det er klart vigtigere i doom end at have samme spændvidde som Dio (R.IP.). Alligevel er der en del forbedringer at spore i din sang på den nye plade. Der er flere nuancer i din stemme og du virker lidt mere afslappet omkring det at synge og derfor også mere sikker. Er det fordi I har været ude og spille live, eller har du skrålet godt til under bruseren?

”Sangen var klart det område jeg fik mest kritik sidste gang, så jeg var meget opsat på at gøre det så godt som overhovedet muligt denne gang. At spille live gør mig helt sikkert til en bedre sanger, og jeg er heller ikke så genert omkring min vokal længere. Jeg har accepteret, at der er nogle mennesker, der bare ikke kan lide min stemme. Til gengæld gør jeg det så godt som overhovedet muligt for dem der godt kan lide min stemme.”

Denne gang har du igen både spillet og indspillet alle instrumenter på pladen, mens du har et band til koncerterne. Sidste interview forklarede du at det var nødvendigt for dig at have fuldstændig kontrol over alle pladens aspekter fordi sangene var så personlige for dig. Hvad med denne gang? Savnede du lidt input fra bandet efter I er mere sammenspillede efter nogle koncerter, eller foretrækker du stadig at lave det hele selv?

”Dette band er et monster, men jeg følte jeg var nødt til at lave dette album på egen hånd igen. Nu hvor det er lavet, har jeg besluttet mig for, at det næste album bliver et kollektivt bandalbum. Det bliver meget interessant at give plads til 3 guitarer i mixet, men jeg synes de andre har fortjent at blive fuldt involveret fra nu af. Teoretisk set er jeg også åben for musikalsk input fra de andre, men det har bare at være MEGET gode ideer før de kan komme gennem Ed Warby kvalitetstjekket ha ha ha.”

Lyrisk set var forgængeren “Burden of Grief” genial fordi du styrede væk fra alle klicheerne og rent faktisk skrev meget personlige og gribende tekster. Denne gang lader det til, at du har skabt endnu en koncepthistorie med temaer og erfaringer fra det virkelige liv ikke?
Det forsegler vel også det lyriske koncept for The 11th Hour, fordi du kunne aldrig begynde at skrive romantiske fantasy tekster nu, hvor du har serveret de meget bedre tekster, der har rod i virkeligheden. Men bliver det ikke udmattende rent mentalt at udlevere sig selv så meget hver gang man skal skrive musik?


”Det er ikke en samlet historie denne gang, men mere en samling af historier, der har temaerne død og sorg til fælles. Igen er der mange personlige detaljer og minder i teksterne og jeg ved ærligt talt ikke, hvordan teksterne kommer til at udvikle sig fremover. Som det er nu, finder jeg det meget frugtbart og inspirerende at behandle meget smertelige ting i teksterne. Det overordnede tema denne gang er at leve videre efter man har mistet en man elsker, og dette er så tilgået på forskellige måder.”

Efterlader du lidt lys for enden af tunnelen i dine sange? Er det vigtigt for dig at vise, at man kan rejse sig fra selv den dybeste sorg, eller foretrækker du at gå hele vejen og lade slutningen blive ligeså sørgelig som begyndelsen?

“Det kommer nok an på sangen. Det fleste sange er temmelig sørgelige og elendige, jeg er nok ikke en særlig optimistisk person når det kommer til stykket er jeg bange for. De sjælerensende elementer på ”Burden of Grief” var dog meget vigtige for mig. Jeg synes det er meget styrkende og rensende at kunne sige undskyld for noget man har gjort forkert for meget længe siden, eller bare at indrømme overfor sig selv, at man har gjort noget forkert for længe siden, og skulle have gjort anderledes.
Men de fleste sange har nok en tendens til at ende dårligt, nu når jeg tænker over det.”

Har din vision omkring bandet ændret sig indenfor de sidste par år? Jeg mener også med hensyn til sangene. Har de fået en anden betydning for dig nu, end da du startede med projektet?

”Det hele er blevet meget vigtigere for mig på en anden måde. Jeg havde aldrig troet, at The 11th Hour skulle blive en aktiv levende skabning i stedet for et lig i et mausoleum. Jeg nyder utroligt meget at spille live og i det forum får sangene en helt ny mening. At synge sangene mens min søster står blandt publikum, vel vidende at ordene smerter hende lige så meget som de smerter mig, var bestemt heller ikke noget jeg var forberedt på. Når alt kommer til at, har The 11th Hour udviklet sig til noget meget mere positivt og givende, end jeg havde forventet.”

Og endelig er ordet dit min ven:

Jeg har sagt så meget, at jeg ikke kan komme på at sige andet end ”tak!”.

Selv tak. Tilbage er der kun for læseren at give det nye album ”Lacrima Mortis” et lyt. Det kan betale sig!




Skrevet af: Knudsen

Tilføjet: 31.01-2012

Link til band: Klik her

Læst: 663 gange

Kommentarer: (0)

Send til ven    Send til ven
 Andre interviews:






























Del
Metalzone.dk - Skjoldborgsvej 36 - 7000 Fredericia - Copyright © 2003-2012. Metalzone.dk All Rights Reserved.   | Loadtid: 0.416198 sek. |