Bandnyheder: Bandnyheder som RSS

 Nyhed d.18.02-2014
 Death Comes Pale
 Besøgt 12873 gange.
_______________________________

 Nyhed d.06.01-2014
 Downswitch
 Besøgt 13304 gange.
_______________________________

 Nyhed d.24.11-2013
 9000 John Doe
 Besøgt 7828 gange.
_______________________________

 Nyeste profiler:

 Prevail
 Tilmeldt: d.26.09-2012
 Deathmetal
_______________________________

 Thirdparade
 Tilmeldt: d.24.08-2012
 Metalcore/trash
_______________________________

 Panacea
 Tilmeldt: d.11.08-2012
 Melodic Deathmetal
_______________________________

 Seneste Artikler: Koncert anmeldelser som RSS Interview som RSS

 21.07-2013
 Metal Magic Festival 6

 11.03-2013
 Håvard Rem: "Innfødte Skrik

 17.07-2012
 Roskilde Festival 2012 - re

 14.08-2013
 Wacken Open Air 2013

 08.08-2013
 Killswitch Engage

 29.07-2013
 Metal Magic Festival VI

 Interview: Scarred By Beauty/Chris Kreutzfeldt og Dennis LeszkowiczInterview som RSS
Scarred By Beauty/Chris Kreutzfeldt og Dennis Leszkowicz
--------------------------------------------------------------------
Scarred By Beauty er på mange måder et af de bedst blomstrende navne i den spirende metalundergrund dette forår. De er albumaktuelle med deres debutplade Sutra, som er udgivet via Mighty Music/Target, og de er et af tre navne på The New Era Tour, som netop er afsluttet efter godt og vel en måneds hærgen og solden rundt på de danske spillesteder. Derfor må det også være på sin plads at metalzone.dk bringer et interview med de unge talenter.
I forbindelse med et interview til universitetsradioen i København mødtes undertegnede med trommeslager Dennis Leszkowicz og bassist Chris Kreutzfeldt til en snak om det nye album, The New Era Tour og sidst, men ikke mindst, Chris’ rolle som bandets nyeste medlem.

Sutra
I marts måned udgav Scarred By Beauty deres debutalbum, Sutra, som er indspillet i Hansen Studios i Ribe med Jeppe Andersson bag knapperne. Om indspilningerne fortæller Chris:

”Det var en fed oplevelse, men det var varmt! Det var sommer, så der var mega mange fluer, hvilket var lidt irriterende, men det var vildt sjovt at indspille dernede.”

”Ja, det var ligesom at være på ferie. Vi havde vores eget hus,” supplerer Dennis, som også kan fortælle, at pladen ca. har været et halvt år undervejs. Indspilningerne var allerede færdige i starten af august, og pladen var færdigmastereret i september.

”Det tog lidt tid, for man vil gerne have, at det skal være lige præcis, som man ønsker. Lige i bamseøjet,” griner han.

MZ: ”Hvordan foregår sangskrivningen i Scarred By Beauty?

”Det er for det meste mig og min lillebror (Daniel, som er guitarist i bandet, red.)”, svarer Dennis, ”men det er ikke så firkantet. Egentlig er det meget ligetil: Daniel skriver nogle riffs, jeg smider nogle trommer på, så hiver og trækker vi lidt i det, former det, og så laver vi musik,” siger han med et smil.

The New Era Tour
På The New Era Tour, som netop er afsluttet, har der været rigtig god stemning, fortæller drengene. Folk har taget rigtig godt imod de tre bands, og stemningen internt på turen har været fantastisk. ”Ligesom at hænge ud med sine venner”, som Dennis forklarer det.

Scarred By Beauty har hele touren igennem været det band, der sluttede aftenen af på scenen, og Essence har gang på gang stået for at sparke festen i gang.

”Men hvad er så fedest,” tænker jeg, ”at varme op for store bands eller spille mere selvstændige shows med andre små bands?”

Og alt, hvad drengene har at sige til det er:

”Det er sgu alt sammen sjovt, så længe man får lov at spille. ”

Men nu skal det handle om Chris…
Chris er bandets nyeste medlem, så jeg spørger ham, hvornår han kom med.

”Det var i august. Jeg havde talt med drengene i et stykke tid før det, og jeg havde jammet lidt med guitaristen, Daniel. Det kom sådan rimelig naturligt… Vi klikkede godt, og så kom jeg med i august. Jeg tror faktisk det var på min fødselsdag,” tænker Chris, ”på min fødselsdag sagde de ’Hey, du er sgu med i bandet!’. Så det var en meget god fødselsdagsgave. Og de havde lavet fødselsdagskage til mig og alt muligt. Det var bare så hyggeligt, altså!” griner han.

”Det var luksus! Ren luksus i fluehelvedet,” supplerer Dennis med en henvisning til det sommervarme Hansen Studios.

MZ: Vil det sige, at du kom ned for at indspille med bandet, inden du egentlig var med?

”Lige præcis! Ja, altså hvor lang tid havde I været der på det tidspunkt,” spørger Chris Dennis, ”en fire dage eller sådan noget? Og så kom jeg derned på min fødselsdag og indspillede lidt, altså det jeg nu kunne. Jeg havde jo slet ikke lært alle sangene på det tidspunkt.”

MZ: Hvordan er det at komme ind i sådan et relativt veletableret band?

”Det er en stor ære. Det er fedt! De har virkelig taget godt imod mig,” forsikrer Chris.
”Men altså, jeg har jo kendt dem i lang tid, for de er jo gode venner med Mudslide fra sin tid (Mudslide er Chris’ gamle band, hvor han var trommeslager, red.). Joller (forsanger i Scarred By Beauty, red.) har spillet i Mudslide,” forklarer han videre.

MZ: Hvad har været den fedeste oplevelse sammen med Scarred By Beauty indtil videre?

”Dem alle sammen!” svarer Dennis, selvom spørgsmålet egentlig var tilegnet Chris.

”Altså for mig i hvert fald,” griner Chris, ”har det helt sikkert være de to seneste gigs. Det har fandme været fedt at være ude og spille. Og headline! For det eneste vi egentlig har lavet indtil videre er at spille supportshows osv. Vi har ikke rigtig headlinet på den måde før. Hvis man overhovedet kan kalde det det… Det kan man nok ikke helt…” funderer han.

Chris har som før nævnt spillet trommer i det nu opløste band Mudslide. Men hvordan mon det så er at skifte over til at være bassist?

”Det er jo helt anderledes at spille bas! Det er lige så fedt som at spille trommer, synes jeg. Men det er meget anderledes, fordi man med bassen står helt foran på scenen. Man kan kigge folk lige ind i øjnene, og man er med i følelsen og stemningen oppe foran scenen. Det er man ikke rigtig, når man sidder bag trommerne, synes jeg. Desværre Dennis”, griner han.

Hvem af de to, der så er bedst bag trommerne, vil de ikke helt ud med, men de forsikrer om, at de er store fans af hinandens (meget forskellige) spillestil.

Og med de ord slutter samtalen. Det næste radioprogram skal sende, og vi skal hver især videre ud i verden.

Læs metalzones anmeldelse af Sutra her.


#1. d.07.04-2011/17:01:07/ | Af: Koala

#2. d.08.04-2011/10:10:36/ | Af: Breddam-Thygesen

#3. d.08.04-2011/14:17:09/ | Af: Koala

#4. d.08.04-2011/15:49:46/ | Af: Breddam-Thygesen

#5. d.08.04-2011/18:49:07/ | Af: koala

Skrevet af: Breddam-Thygesen

Tilføjet: 06.04-2011

Link til band: Klik her

Læst: 2933 gange

Kommentarer: (5)

Send til ven    Send til ven
 Andre interviews:






























Del
Metalzone.dk - Skjoldborgsvej 36 - 7000 Fredericia - Copyright © 2003-2012. Metalzone.dk All Rights Reserved.   | Loadtid: 0.551563 sek. |