Bandnyheder: Bandnyheder som RSS

 Nyhed d.18.02-2014
 Death Comes Pale
 Besøgt 12888 gange.
_______________________________

 Nyhed d.06.01-2014
 Downswitch
 Besøgt 13314 gange.
_______________________________

 Nyhed d.24.11-2013
 9000 John Doe
 Besøgt 7847 gange.
_______________________________

 Nyeste profiler:

 Prevail
 Tilmeldt: d.26.09-2012
 Deathmetal
_______________________________

 Thirdparade
 Tilmeldt: d.24.08-2012
 Metalcore/trash
_______________________________

 Panacea
 Tilmeldt: d.11.08-2012
 Melodic Deathmetal
_______________________________

 Seneste Artikler: Koncert anmeldelser som RSS Interview som RSS

 21.07-2013
 Metal Magic Festival 6

 11.03-2013
 Håvard Rem: "Innfødte Skrik

 17.07-2012
 Roskilde Festival 2012 - re

 14.08-2013
 Wacken Open Air 2013

 08.08-2013
 Killswitch Engage

 29.07-2013
 Metal Magic Festival VI

 Interview: Raunchy/Kasper Thomsen og Lars ChristensenInterview som RSS
Raunchy/Kasper Thomsen og Lars Christensen
--------------------------------------------------------------------
“Nogle gange kommer det som en overraskelse, hvor fede nogle numre viser sig at være”.

Da Headbangers Ball i september ramte København, mødtes metalzone.dks udsendte med forsanger Kasper Thomsen og guitarist Lars Christensen fra Raunchy i Vega til en snak om primært det nye album, A Discord Electric, men også om lyden af Raunchy, inspirationer, det at være på tour, tekstuniverset, lytteren rives med ind i på den nye udgivelse og ikke mindst det kontroversielle samarbejdet med elektrorockbandet Duné.


Fra det perfide til det positive: A Discord Electric
- “Vi har fået overvejende positive ord med på vejen om A Discord Electric”, fortæller Kasper om de tidligste anmeldelser albummet fik, “med undtagelse af de to allerførste. De var faktisk direkte horrible, grænsende til det perfide. Det var ret voldsomt, og vi kunne ikke lade være med at tænke 'okay, det her bliver spændende'. Men jo flere anmeldelser der kom, desto mere positive var de, og det virker som om folk har forstået det grundlæggende koncept om at prøve at gøre det poppede max poppet og det brutale så brutalt som muligt. Det virker som om det vigtige grænsesøgende element er sevet ind hos de fleste”.


Spor af lyd
På A Discord Electric høres tydelige referencer til bandets historie. Og selvom idéen har været at stikke af fra dagens lydbillede, er der flere elementer af alt, hvad bandmedlemmerne går og lytter til – samtidig er der dog ingen tvivl om, at det er en Raunchyplade. (Læs metalzones anmeldelse af A Discord Electric her).

- “Vi er helt vilde med det gamle metal”, siger Kasper, “men vi lytter også til meget andet, fx en del elektronisk inspireret musik som Depeche Mode, When Saints Go Machine og Turboweekend. Men selvfølgelig også mørkere skandinavisk musik som Ghost Brigade og Cult of Luna. Alle de forskellige inspirationskilder synes jeg afspejles i vores musik”.

- “Jeg tror egentlig ikke vi tænker så meget over det”, supplerer Lars. “Hvis vi hører noget fedt, 'nasser' vi det jo bare, selvfølgelig uden at plagiere det. Så det er sådan set ligegyldigt om det er Korn eller black metal”.


Den røde tråd
Som bandet selv fortæller favner den nye skive enormt bredt, og grænserne for det bløde og det brutale er blevet bøjet betydeligt. Derfor finder jeg det nærliggende at spørge til skrækken for at komme til at favne for bredt og dermed sætte sig mellem flere stole.

- “Den angst har man vel altid”, funderer Lars, “jeg mener, man vil vel altid bekymre sig lidt om, hvorvidt folk rent faktisk fanger, hvad det er, man har gang i. Især når der nu sker så mange forskellige ting, som der gør på den her plade. Jeg ved, der er nogle der vil synes pladens mest poppede nummer (“Big Truth”, red.) er det argeste lort, og på den anden side, er der nogle der vil elske det. På mange måder kommer vi nok til at dele vandene lidt. Men på den anden side, er det vores femte album, så det kan da efterhånden ikke komme bag på folk længere, at vi skifter meget mellem det poppede og det brutale. Det ene øjeblik spiller vi dødsmetal, og det andet øjeblik popmusik. Men det er jo essensen af Raunchy!”, slår han fast.

- “Sangskrivningen har taget lang tid denne gang, fordi det har været vigtigt for os at tænke en rød tråd ind, netop for ikke at sætte os mellem flere stole, som du siger”, indskyder Kaper. “Også for helhedens skyld... Hold kæft, det tog lang tid at få det til at hænge sammen!”

- “Men sådan har det nu altid været”, indvender Lars. “Folk tror vi er et band, der øver vildt meget, men det gør vi ikke. Sangskrivningen foregår primært ved at sende filer frem og tilbage til hinanden, som vi så hver især arbejder videre på, og derfor ved vi heller aldrig præcis, hvordan et Raunchy-album kommer til at lyde, før det er færdigt. Ikke engang når vi går i studiet og begynder at indspille. Vi har da en skabelon, som vi tror på, men intet er jo sikkert, så vi er altid spændte og krydser fingre! Og det går jo også altid, for vi stoler fuldstændigt på hinanden, og vi ved allesammen, at de andre leverer det bedste de kan hver gang.”

- “Det var også derfor det var så spændende at lave den her plade. Der var en umiddelbarhed og en stor spænding i forhold til slutresultatet”, vurderer Kasper.


Afstikkere under kontrol
Da A Discord Electric favner så bredt, som den gør, må man nærmest gå ud fra, at flere ting er blevet ændret undervejs i processen. Måske er der ligefrem ting, der er blevet taget ud?

- “Et af numrene 'Blueprints For Lost Souls' var helt anderledes ved første indspilning”, fortæller Kasper, “især vokalen. Det er første gang, vi har ændret noget så radikalt i en indspilningsproces. Det blev faktisk et helt andet nummer i sidste ende.”

- “Men igen, så tror jeg sgu ikke, det er noget, vi har tænkt så meget over”, overvejer Lars. “Vi plejer bare at gå i gang med at indspille… Vi plejer faktisk aldrig at skrive for mange numre til en plade. Det foregår sådan, at vi går i studiet med de sange vi har skrevet, så indspiller vi dem, og de udgør så i sidste ende albummet.”

- “Jacob Hansen, som vi har indspillet med siger faktisk også, at en Raunchy-plade først rigtigt begynder at tegne sig, når han går igang med at mixe. Detaljer som tracklisting osv. har vi slet ikke med i vores overvejelser før til allersidst”, siger Kasper.

- “Nogle gange kommer det også som en overraskelse, hvor fede nogle numre viser sig at være”, afslører Lars.

- MZ: “Har I nogle personlige favoritter på pladen?”

Lars svarer straks, at det kommer meget an på humøret:

- “Men vi har jo to numre, hvor vi har stemt ned, og de to numre har i noget tid været mine favoritter. Det er noget, vi ikke har prøvet før, så det har været rigtig fedt!”

Kasper er enig:

- “Jeg synes pladen er meget fortællende. Numrene 'Dim The Lights And Run' og 'Blueprints For Lost Souls' er også blandt mine favoritter. Og så er der jo sådan en sang som 'Shake Your Grave', som er et meget typisk Raunchy-nummer... Det kommer igen meget an på humøret.”

- “'Blueprints For Lost Souls' er også fed, fordi den er så anderledes”, fortsætter Kasper, “Det er Clint Eastwood, det er Tarantino, det er Kill Bill...”, “Det er ren spaghetti-western”, indskyder Lars. “Og teksten er mega voldelig!”, griner Kasper.

- “Men så er der jo sangen 'Ire Vampire', som pludselig bryder med vores tradition med fløde-omkvæd og brutale vers”, fortsætter Lars. “Det her nummer er bare smadder fra start til slut! I starten havde jeg håbet på, at vi kunne lave et melodisk omkvæd til den, men det blev der ikke noget af”, erkender han. “Alligevel er det blevet sindsygt fedt! Det er én stor energiudladning fra start til slut.”

- “Når folk kommer til mig og siger, at nu har de endelig forstået, hvad det her band drejer sig om, tænker jeg tit, at vi stadig kan overraske”, funderer Lars videre. “For konceptet med Raunchy er jo, at nærmest alt er tilladt. Men det vi mangler er faktisk at skrive en rigtig ballade! Sådan en 'Nothing Else Matters'-ting med strygerarrangement og hele lortet”, griner han. “Jeg synes jo det kunne være mega svedigt at gøre på et eller andet tidspunkt!”


Det radikale samarbejde
A Discord Electric's mest kontroversielle nummer er uden tvivl 'Big Truth', som er lavet i samarbejde med de unge elektrorockere i Duné.

- “Lige præcis det nummer 'Big Truth' var det sidste nummer, vi skrev, og vi vidste godt, at det var sindsygt simpelt”, fortæller Lars, “men så var det vi tænkte på Duné, som flere gange har spurgt om de ikke kunne få lov at lave noget sammen med os, et remix eller lignende, bare et eller andet. Vi tænkte, at det måske godt kunne fungere, derfor sendte vi sporene ned til dem, så de kunne synge på et par vers og lave lidt 'blip-blop'. Der gik to uger, så fik vi det tilbage og tænkte 'Okay, sådan kan det også lyde!'”

- “Vi har ikke rigtig haft gæster med på vores plader før”, fortsætter han, “jo Lars den tidligere forsanger var med på den sidste. Vi har altid syntes, at vi godt kunne selv, så hvorfor hive alle mulige andre ind over? Men Duné var klar, og samarbejdet gjorde, at det blev radikalt anderledes.”

- “Ja, enten så elsker man det nummer ellers hader man det!”, vurderer Kasper. “Man siger ikke bare 'det er da okay det der…' Enten synes man det er pisse fedt, ellers synes man, det er magert! Det er også sådan nogle reaktioner der gør, at den er placeret så centralt på pladen. Den ligger jo lige der i skellet mellem første og anden halvdel af. Der hvor der sker noget. Det er helt tilsigtet.”


Næste stop: Europa
Når man udgiver nyt materiale, er det almindeligt med en del efterfølgende tour-aktivitet, og Headbangers Ball var blot starten på en større omgang koncerter, der vil præge Raunchys efterår og vinter.

- “Vi skal på Europa-tour her til efteråret med bl.a. Sybreed, Threat Signal og M.A.N., hvor vi skal spille i England, Holland, Frankrig, Spanien, Portugal, Schweiz, Italien, Østrig, Slovenien, Tyskland osv. Det er pisse fedt!”, beretter Kasper entusiastisk. “Vi føler, vi har en plade nu, som der fandme skal gøres noget ved. For det første fordi vi har slidt og grædt for at få den færdig, men også fordi den på mange måder markerer toppen af Raunchy, i hvert fald der, hvor vi er nu. Vi kan sagtens toppe den, det er jeg overhovedet ikke i tvivl om, men på nuværende tidspunkt er den det ypperste af, hvad vi har lavet.”

På Headbangers Ball spillede Raunchy set af 50 min., hvilket betød, at de sagtens kunne have valgt at opføre den rene hitparade aften efter aften. Men det var ikke tilfældet, og publikum rundt i landet fik heldigvis også nogle af de nye ting at høre. Lars begrunder:

- “Selvfølgelig er det sjovt at spille det nye, men det er jo også mega fedt at se, folk synge med på de gamle numre, de kender!”


En lyserød lyd i en solnedgang eller Raunchy Against The Machine?
Da jeg til slut spørger ind til tekstuniverset på den nye plade, undskylder Lars sig i spøg “for at gå på toilettet en time”. Han bliver dog pænt siddende til Kaspers litterære indslag:

- “Teksterne i Raunchy handler ikke om vores syn på og følelser omkring alt muligt. Det handler om at beskrive stemninger .Følelsen af at sidde et sted, hvor ting passerer forbi og gør indtryk på én”, lægger han ud. “Jeg kan jo sagtens skrive om alle mulige samfundsanliggender og politik og om, hvor sur jeg er over det ene og det andet, og det er jo ikke noget galt med at gøre, for dem der gør det. Vi synes bare, det er sjovere at gå bag om nogle ting. Hvilken følelse har man fx, når man har set 'Antichrist'? Hvad opstår i kølvandet på det?”, væver han videre. “Hvad føler man, når man har set en flippet svensk kortfilm, som er en kritik af velfærdsstaten og den fascistuide opfattelse af normalitet? Det er her, det bliver interessant og nærmest nihilistisk – man føler sig som verdens mindste mand, eller som en brik i et større spil. Fx i føromtalte spaghetti-western 'Blueprints for Lost Souls' lyder en frase: “There's a pink sound in the sundown” - det giver jo ingen mening. “En lyserød lyd i en solnedgang”. Men det er et billede på noget, som rummer noget, som du måske kan relatere sig til, efter du har kørt hjem efter et one-night-stand et eller andet sted… Nej, du ved...”, joker han, “men du forstår, hvad jeg mener: Man kører afsted, og så ser man sådan en vanillesky henover diamanten, og det er lidt syret, og så føler man på en bestemt måde... Det er sådan noget, det handler om”, tøver han. “Du kan godt høre, jeg ikke rigtig vil ud med det, ik? Jeg taler lidt udenom, haha.”

- “Men du synger da også lidt om alle de der fænomener, de der realityprogrammer, og hvor fucked up alt, hvad man gør for at komme i mediernes søgelys er: popstars, talent osv...”, indvender Lars.

- “Jo, et eller andet sted er vi måske blevet lidt gamle og bitre og sure på civilisationen.”, smiler Kasper.

- “Ja, jeg er kraftedeme blevet sur på det sidste!”, understreger Lars med et glimt i øjet.

- “Men så kan man heldigvis få lov til at råbe om det I et metalband.”, tilslutter Kasper sig.

- “Ja, det er fedt at sidde derhjemme med et tæppe over sig, og bare råbe af et eller andet!”, slår Lars fast.

- “Men jo, der går da lidt politik I den fra tid til anden”, indrømmer Kasper. “Nummeret 'Gunslingers And Tombstones' skal helt sikkert opfattes som et indspark i dagens debat. Som en kritik indefra af vestlighed osv.”.

- “Ja, den er ret kritisk”, siger Lars.

- “Men vi er jo ikke noget politisk band overhovedet. Men derfor kan vi jo godt lige kritisere lidt alligevel”, konkluderer Kasper.

- “Raunchy Against The Machine”, foreslår Lars.

- “Der er jo også nogle sange, der bare handler om at drikke bajere!” udglatter Kasper leende. “'Nght Prty' er fx skrevet som en syret stream of conciuosness over en fest, man har været fluen på væggen til. Den handler om kaptajner, og det hele sejler metaforisk.”

- “Lyrikmæssigt kan man sige, at der er tale om tømmermændene fra nogle af de andre tekster fra nogle af de andre albums, fx Wasteland Discoteque”, filosoferer han videre. “Det er vigtigt for mig, når jeg skriver tekster, at der er nogle lag i det.”

- “I Night Party er keyboardet fx ret cheasy, og så er det jo fedt, hvis man kan understrege den stemning med en tekst, der passer til, fremfor at stå og ytre sig om noget vildt dybsindigt”, forklarer Lars.

- “Ja, keyboardet i den sang er nærmest som en revival af 90'er eurodance. Ligesom Alphabeats nye plade...”, indskyder Kasper.

- “Som vi ikke kender!”, understreger Lars grinende.

- “Nej, den har vi aldrig hørt!”, udbryder Kasper ironisk. “Her har I nøglen til Raunchy, den hedder Alphabeat, haha.”

Inden der gik for meget pop i Raunchy-snakken, slukkede jeg diktafonen, og vi forlod Store Vega, som havde dannet ramme om den lille snak. En tak skal lyde til arrangørerne af Headbangers Ball og til Kasper og Lars for at have gjort dette interview muligt.

Skrevet af: Breddam-Thygesen

Tilføjet: 14.10-2010

Link til band: Klik her

Læst: 2411 gange

Kommentarer: (0)

Send til ven    Send til ven
 Andre interviews:






























Del
Metalzone.dk - Skjoldborgsvej 36 - 7000 Fredericia - Copyright © 2003-2012. Metalzone.dk All Rights Reserved.   | Loadtid: 0.391586 sek. |