Bandnyheder: Bandnyheder som RSS

 Nyhed d.18.02-2014
 Death Comes Pale
 Besøgt 12877 gange.
_______________________________

 Nyhed d.06.01-2014
 Downswitch
 Besøgt 13306 gange.
_______________________________

 Nyhed d.24.11-2013
 9000 John Doe
 Besøgt 7833 gange.
_______________________________

 Nyeste profiler:

 Prevail
 Tilmeldt: d.26.09-2012
 Deathmetal
_______________________________

 Thirdparade
 Tilmeldt: d.24.08-2012
 Metalcore/trash
_______________________________

 Panacea
 Tilmeldt: d.11.08-2012
 Melodic Deathmetal
_______________________________

 Seneste Artikler: Koncert anmeldelser som RSS Interview som RSS

 21.07-2013
 Metal Magic Festival 6

 11.03-2013
 Håvard Rem: "Innfødte Skrik

 17.07-2012
 Roskilde Festival 2012 - re

 14.08-2013
 Wacken Open Air 2013

 08.08-2013
 Killswitch Engage

 29.07-2013
 Metal Magic Festival VI

 Interview: Diabolos/Undead TormentInterview som RSS
Diabolos/Undead Torment
--------------------------------------------------------------------
Diabolos/Undead Torment

Amerikanske Diabolos debuterede i 2006 med EPen "The Three Mothers" på Baphomet Records, og denne bestod af tre numre, der blandede lige dele black, death og thrash metal sammen, alt imens lyrik og artwork var dybt inspireret af skræk- og gyserfilm. Siden da har nogle af os ventet i spænding på bandets næste udspil. Nu lader det til, at der snart begynder at ske noget i denne retning, og jeg valgte derfor at sende nogle spørgsmål til bandets guitarist og vokalist, der går under det yndige navn Undead Torment.

Kan du opsummere bandets historie og samtidig knytte nogle kommentarer til jeres line-ups, udgivelser og lignende?

Brækfyldte hilsner til Metal Zones læsere! Diabolos blev dannet i 2005 i Los Angeles, Californien, af mig, N. Eibon Friend og Chrestus aka Murder Machine. Vi udgav EPen "The Three Mothers" på Baphomet Records/Red Stream Inc. den 6/6/2006 - (666). Det nuværende lineup er som følger:
Undead Torment – Vanhelligt bræk og kannibalistisk guitar-rædsel.
Hrodwulf – 4-strenget splat-abort.
Chrestus – Tromme-slagteri
Vi udgiver snart vores længeventede fuldlængde album betitlet "Cannibal Darkness".

Jeres seje EP med titlen "The Three Mothers" er en ondskabsfuld blanding af black, thrash, death metal og måske endda en lille smule punk oveni hatten. Hvilke ting inspirerer jer, hvad gælder det at skrive sange til Diabolos?

Der er mange bands, der inspirerer os, og her er et lille udpluk af dem:
Venom, Slayer, Possessed, Mayhem, Dark Throne, Repulsion, Autopsy, Impetigo, The Misfits, Necrophagia, Death, Sarcofago, VON, Terrorizer, Morbid Angel, Bathory, Hellhammer, The Exploited, G.B.H, Cryptic Slaughter, Dark Funeral, Belphegor, Krisiun, The Abyss, Defleshed, Grave, Carcass, Dissection, D.R.I. ,Impaled Nazarene, Kreator, Massacre, Vomitory, Setherial, Antaeus, Napalm Death, Malevolent Creation, Sodom, Gorgoroth, Entombed, Goblin, Fabio Frizzi, GG Allin and The Murder Junkies, Carnivore, Exodus, Unleashed, Destruction, Marduk, Impaler, Dark Angel, Cancer, Dismember, Sadistic Intent, Necrophobic, Burzum, Judas Priest and Mercyful Fate.

Det er ret tydeligt, at horrorfilm inspirerer jer, i hvert fald hvis man tager et kig på jeres sangtitler og artwork på "The Three Mothers", og jeg vil gerne vide, om alle jeres tekster er centreret omkring horrorfilm.

Vi er i meget høj grad inspireret af horrorfilm, men Diabolos omhandler også livets skyggesider, hvilket vel egentlig vil sige, at vores musik og lyrik også kredser om livet, døden, det onde i mennesket, seriemordere, vold, det okkulte samt den generelle nedslagtning af mennesker, der finder sted i verden hver dag.

Hvordan hænger det sammen, at Killjoy fra Necrophagia endte med at udgive "The Three Mothers"? Kendte I hinanden på forhånd eller hvordan?

Diabolos var support for Necrophagia i San Diego i 2005. Killjoy så vores show og elskede musikken og essensen af Diabolos. Han spurgte, om vi havde nogle udgivelser på daværende tidspunkt, men det havde vi ikke, og koncerten var faktisk vores første nogensinde. Jeg fortalte ham dog om konceptet på "The Three Mothers", som vi arbejdede på dengang, og han var meget interesseret i at udgive EPen på Baphomet Records.

Nu hvor vi taler om Killjoy, havde dit arbejde med Diabolos og Nokturne, og det faktum at begge bands har været tilknyttet Baphomet Records, noget at gøre med, at du endte som guitarist i Necrophagia?

Killjoys beslutning om at invitere mig indenfor i Necrophagia var baseret på vores venskab, fælles interesser og mine evner som guitarist. Jeg er meget taknemmelig for den chance, som han har givet mig.

Er der et specifikt budskab at finde i Diabolos' musik, eller er Diabolos udelukkende et udtryk for jeres kærlighed til horrorfilm?

Budskabet i vores musik er, at menneskeheden er decideret grim. Horrorfilm portrætterer mange billeder og lignende, der er falske, men der er dog noget sandhed bag nogle af dem. Menneskeheden er den virkelige DJÆVEL.

Hvor ofte spiller I live? Mit indtryk er, at I primært spiller enkelte gigs en sjælden gang imellem. Har I nogensinde overvejet at turnere med bandet?

Vi spiller af og til nogle koncerter, men vi prøver at afholde os fra at spille for ofte, medmindre det er et show, der virkelig vil gavne os. Vi vil afsindigt gerne turnere! Forhåbentligt kan dette lade sig gøre inden alt for længe.

B. War (ex-Marduk) spillede live med jer for et par år siden. Hvad er historien bag dette?

Ja, B. War er en rigtig god ven af bandet. Ham og hans kone er som familie for os! B. War spillede numrene "Lacrimosa" og "Katchem and Killem" live med os. Det var en ære at spille med ham, da vi er store fans af de ting, som han har lavet med Marduk og Allegiance.

Jeg vil meget gerne høre, hvilke horrofilm du regner som dine favoritter.

Jeg har en forfærdelig masse favoritter indenfor horrorfilm, men her er et lille udpluk:
Dawn of the Dead (den originale), Evil Dead, Blood Feast, Gates of Hell, Cannibal Holocaust, Anthropophagous, Dr. Butcher M.D, The Guinea Pig films, Nekromantik, Aftermath, Entrails of a Virgin, The Manson Family, ILSA: She-Wolf of the SS, The Untold Story, Men Behind The Sun, Chaos, Schizophreniac: The Whore Mangler, Visions of Suffering, Philosophy of a Knife, The Devils, Maniac, Last House on Dead End Street, At Midnight I'll Take Your Soul, Black Sunday, Visitor Q, Naked Blood, August Underground's Mordum, Holy Mountain, Day of the Beast, Blood Sucking Freaks, Gutterballs, Dark Waters, Pieces, I Drink Your Blood, Burial Ground, The Blind Dead series, Cannibal Ferox, Jungle Holocaust, Zombie, Cat In the Brain, The Beyond and Emanuelle og The Last Cannibals.

Hvor ofte går du i biografen?

Jeg går i biografen hele tiden og igen. Jeg går langt oftere i biografen, end jeg går til koncert. Jeg elsker især at se ældre film, obskure film, kult film samt horror- og exploitationfilm. Der er ikke noget bedre end at sidde med en øl i biografmørket og se en syg klassiker på skærmen med et publikum.

Den italienske horror-maestro Dario Argento bliver hyldet i bookletten til "The Three Mothers". Personligt kan jeg godt lide "Suspiria", “Phenomena”, og “The Wax Mask”, men udover disse har jeg ikke set ret mange af Argentos film. Hvad er det, du elsker ved Argentos film, og hvilke af hans film er de mest undervurderede efter din mening?

Dario Argento er et geni; måden han filmer på, den vold han fanger på skærmen, de hjemsøgende og smukke visioner han skabte i "Suspiria" og "Inferno". Grunden til at vi lavede "The Three Mothers", var for at lave en hyldest til ham og de førnævnte film. "Tenebre" og "Opera" er også nogle af mine favoritter.

Hvornår planlægger I at indspille og udgive jeres næste album? Hvor mange sange vil der være at finde derpå, og vil albummet adskille sig fra "The Three Mothers"?

Vi planlægger at indspille albummet i år, og der vil være 10 nye sange fulde af HORROR BLACK METAL DISGUST derpå! Det vil være mere ekstremt end den tidligere udgivelse, og det vil være ventetiden værd.

Hvordan står tingene til i Necrophagias lejr? Arbejder I på et nyt album? Har du skrevet noget materiale til bandet?

Det kører rigtigt godt i Necrophagia, og vi arbejder i skrivende stund på vores næste album. Jeg har bidraget med forskellige ting til det kommende album, som kommer til at hedde "Death Trip 69". Ny audio-horror af den syge slags er på vej fra Necrophagia!

Nogle afsluttende ord til de danske scumbags derude?

Skål og splat til alle jer danske sickos derude!!!



Skrevet af: Nepper

Tilføjet: 04.03-2010

Link til band: Klik her

Læst: 1379 gange

Kommentarer: (0)

Send til ven    Send til ven
 Andre interviews:






























Del
Metalzone.dk - Skjoldborgsvej 36 - 7000 Fredericia - Copyright © 2003-2012. Metalzone.dk All Rights Reserved.   | Loadtid: 0.411730 sek. |