Bandnyheder: Bandnyheder som RSS

 Nyhed d.18.02-2014
 Death Comes Pale
 Besøgt 12843 gange.
_______________________________

 Nyhed d.06.01-2014
 Downswitch
 Besøgt 13265 gange.
_______________________________

 Nyhed d.24.11-2013
 9000 John Doe
 Besøgt 7792 gange.
_______________________________

 Nyeste profiler:

 Prevail
 Tilmeldt: d.26.09-2012
 Deathmetal
_______________________________

 Thirdparade
 Tilmeldt: d.24.08-2012
 Metalcore/trash
_______________________________

 Panacea
 Tilmeldt: d.11.08-2012
 Melodic Deathmetal
_______________________________

 Seneste Artikler: Koncert anmeldelser som RSS Interview som RSS

 21.07-2013
 Metal Magic Festival 6

 11.03-2013
 Håvard Rem: "Innfødte Skrik

 17.07-2012
 Roskilde Festival 2012 - re

 14.08-2013
 Wacken Open Air 2013

 08.08-2013
 Killswitch Engage

 29.07-2013
 Metal Magic Festival VI

 Interview: Psy:code/SteinInterview som RSS
Psy:code/Stein
--------------------------------------------------------------------
Danske Psy:code udgiver den 1. marts debutalbummet "Delusion". Metalzone kontaktede bandets guitarist Stein og det kom der dette lille interview ud af.

Hej drenge. Et stort tillykke med jeres nye skive!


Tak

Jeg har forsøgt at finde information omkring Psy:code og jeres tidligere udgivelser. Jeg kan forstå bandet blev dannet i 2002. Hvordan har historien formet sig for jer siden da?

Egentlig blev Psy:code først dannet omkring 2005. I 2002 blev bandet KinK dannet med 3 af de nuværende medlemmer i Psy:code, men musikken var en helt anden, vi spillede mange koncerter og fik lavet en del numre, men vi udviklede os hen ad vejen. Så omkring 2005 mente vi at have fundet os selv og vores stil. Vi skiftede vores navn til Psy:code og derfra er det gået stille og roligt fremad mod det punkt vi er nået ved nu.

Jeg har ikke haft mulighed for at lytte til ”Delusion” så kan I ikke fortælle lidt om pladen?

Pladen består af 11 skæringer. Numrene er et udtryk for bandets historie de sidste mange år, på godt og ondt. Vi synes selv vi har haft mange nedture igennem årene så ”Delusion” var en god måde at samle tingene op på. Desuden har vi et kanon sammenhold, og vi lader intet slå os ud. Vi håber selv at pladen kan føles, og ikke bare falder ind i mængden. Vi synes selv at det er en plade man får lyst til selv at høre på, Hvilket ellers er sjældent. Når man selv har skabt musik kan man hurtigt få for meget, fordi man spiller det så meget. Men med denne plade kan man virkelig læne sig tilbage og nyde mange års arbejde.

Jeg kan se, at Psy:code og københavnske Pitchblack deler et par medlemmer. Kan lytteren forvente et melodiøst og små-progressivt twist i musikken, som man kender det fra Pitchblack, eller har I bevist forsøgt at distancere jeg fra netop Pitchblack?

Jeg tror helt sikkert at man kan forvente mange melodiøse og progressive twist i musikken, men sangskrivningen i de 2 bands er vidt forskellig, så der vil formentlig ikke kunne drages nogen sammenligninger. Det kan naturligvis aldrig undgås at der hentes inspirationer fra andre bands, men da Schou spiller trommer i Pitchblack, og er frontmand i Psy:code vil der ikke være noget Pitchblack at spore i Psy:code. Vi prøver ikke bevidst at distancere os.
Det er kun sundt at have forskellige inputs til sangskrivning samt at dele erfaringer.

Er ”Delusion” en plade der har været længe undervejs? Hvor lang tid har I brugt på at skrive pladen?

Vi gik i gang med indspilningerne i november måned 2008, Så skete der det at vi vandt den Slayer konkurrence, så indspilningerne blev udskudt til fordel for massiv øvning. Efter koncerten startede vi op igen, men da meldte Metalized sig igen på banen og tilbød os at sende en promo cd rundt med Metalized bladet. Så vi koncentrerede os om at indspille de 4 numre der skulle med på promoen.
Da det var overstået gik vi endelig i gang med de endelige indspilninger. Så ja, den har været rigtig længe undervejs.

Pladen er indspillet i jeres eget studie og herefter mixet hos Hansen. Har I indspillet i eget studie pga. et begrænset budget?

Det virkede mest naturligt for os at bruge vores eget studie når vi nu havde det. Det gav os en frihed i form af tid og selvfølgelig også penge. Mange af numrene var ikke helt klar endnu, og de som var klar blev der alligevel ændret på. Så det har gjort at vi har haft mulighed for at indspille sporene og få dem fuldstændig sammensat efter vores hoved uden at vi skulle tænke på en teknikers timeløn. Til mix faldt valget meget naturligt på Jacob, vi har altid haft et godt øje til ham, og vi vidste at vi ikke skulle gå på kompromis hvis vi valgte ham.

Bidrager Mighty Music overhovedet økonomisk til selve indspilningsprocessens, eller er det ren promovering de bruger deres penge på?

Vi havde ingen forventninger om en pladekontrakt, så pladen var indspillet inden Mighty Music meldte sig, så vi har selv betalt for vores plade, Mighty Music sørger til gengæld for at bringe den videre i systemet.

I er sammen med Invisius og Anoxia Mighty Musics nye ”flagskib”. Hvordan kom aftalen i hus?

Da vi havde fået lavet vores første råmix hos Jacob H, sendte vi det ind til Target Distribution for at få en distributionsaftale i hus, og det var i den forbindelse at Mighty Music kom ind over og tilbød os en signing. Det siger man jo ikke nej til.

Hvor mange plader lyder aftalen på? Og føler I et pres fra selskabet side, både med henblik på debuten, og kommende skiver?

Indtil videre lyder aftalen på denne plade, men hvis det stadig er sjovt om et par år og har vi lavet nyt materiale så fortsætter vi forhåbentligt. Men vi føler på nuværende tidspunkt ikke noget pres fra selskabets side, det er i alles interesse at alle gør et stykke arbejde så vi får mest ud af det. Selvfølgelig er man altid nervøs for hvordan skiven bliver modtaget.
Mht kommende skiver så må vi bare så at får sparket gang i en masse nye fede ting, så næste plade bliver endnu bedre.

I vandt jo for et par år tilbage en opvarmning for Slayer. Det er vel overflødigt at spørge ind til selve oplevelsen, som jeg går ud fra var fantastisk. Men tror I, at den opmærksomhed, som det unægteligt har givet, har været udslagsgivende for jeres kontrakt med Mighty Music?

DET VAR FUCKING FANTASTISK!!
Jeg tror ikke det har været det som har gjort at vi blev signet af Mighty Music, men der er ingen tvivl om at Psy:code´s navn blev kendt da vi vandt den konkurrence, og det gør det jo bestemt ikke sværere at promovere Psy:code.

Jeg kan forstå, at konkurrencen var en sms konkurrence. Hvad mener I egentlig om sådanne konkurrencer, som jo går under navnet ”flest venner konkurrencer”. Er det en fair måde at vælge bands til så vigtige og store begivenheder?

Som udgangspunkt så hader jeg den form for konkurrence, men her gav det os en kæmpe mulighed for selv at gøre en forskel. Vi brugte den uge der kunne stemmes i, på at kamp-promovere bandet. Det var et kæmpe arbejde der betød at vi måtte rundt i byen og dele flyers ud hver dag til folk som ville hjælpe os med at få vores største koncertoplevelse til at gå i opfyldelse. Det var koldt i oktober måned.
Så måske var det ikke en fair måde at arrangere sådan en begivenhed på. Men det viste at det var det band der knoklede mest for det som vandt. Hvilket viser lidt om vores vilje til det her.

Som nævnt, har Mighty Music netop signet tre bands, Psy:code, Invisius og Anoxia. Kunne man forestille sig, at Mighty Music lancerer en tour med deres tre nye bands, for at promovere jer samlet, eller skal i af sted hver for sig?

Vi har snakket med Invisius om at finde nogle datoer hvor vi skal trykke den af sammen, så det bliver helt sikkert til noget.
Men før det skal vi på mini DK tour med Illdisposed, så der bliver larm i gaderne her i foråret.
Desuden holder vi jo release koncert d. 27 Februar på Huset i Magstræde. Det er gratis, så vi opfordrer selvfølgelig alle til at dukke op.

Hvad byder fremtiden på for Psy:code?

Masser af gode oplevelser, fed metal, nye bekendtskaber.. Alle muligheder er åbne.

Har i noget at tilføje? Nogle sidste ord til Metalzones læsere?

Køb Vores debut, den er virkelig pengene værd. Kom til vores release og fest med os. Kom til vores koncerter og se os fyre den af…



Skrevet af: Bertram

Tilføjet: 22.02-2010

Link til band: Klik her

Læst: 1351 gange

Kommentarer: (0)

Send til ven    Send til ven
 Andre interviews:






























Del
Metalzone.dk - Skjoldborgsvej 36 - 7000 Fredericia - Copyright © 2003-2012. Metalzone.dk All Rights Reserved.   | Loadtid: 0.404982 sek. |