Bandnyheder: Bandnyheder som RSS

 Nyhed d.18.02-2014
 Death Comes Pale
 Besøgt 12876 gange.
_______________________________

 Nyhed d.06.01-2014
 Downswitch
 Besøgt 13306 gange.
_______________________________

 Nyhed d.24.11-2013
 9000 John Doe
 Besøgt 7831 gange.
_______________________________

 Nyeste profiler:

 Prevail
 Tilmeldt: d.26.09-2012
 Deathmetal
_______________________________

 Thirdparade
 Tilmeldt: d.24.08-2012
 Metalcore/trash
_______________________________

 Panacea
 Tilmeldt: d.11.08-2012
 Melodic Deathmetal
_______________________________

 Seneste Artikler: Koncert anmeldelser som RSS Interview som RSS

 21.07-2013
 Metal Magic Festival 6

 11.03-2013
 Håvard Rem: "Innfødte Skrik

 17.07-2012
 Roskilde Festival 2012 - re

 14.08-2013
 Wacken Open Air 2013

 08.08-2013
 Killswitch Engage

 29.07-2013
 Metal Magic Festival VI

 Interview: Anoxia / Claus NielsenInterview som RSS
Anoxia / Claus Nielsen
--------------------------------------------------------------------
Fire fynboere og et øvelokale

Jeg fik Anoxias ene guitarist Claus Nielsen i telefonen en mandag aften, og selv om det traditionelt er aftenen, hvor eftervirkningerne fra weekendens udskejelser rammer. Der var dog ingen træthed at spore hos den humoristiske fynbo, der havde masser af overskud og lummer humor på lager.
Jeg starter blidt ud med er godaften og en generel forespørgsel til hans velbefindende
.

Jeg har det fint. Vi startede vores tour i lørdags. Vi har ikke været ude at spille siden oktober, men det gik sgu udmærket, så det var fedt at komme i gang igen.

Vi tager touren jer så hen?

Ja vi startede i Aars i lørdags, men ellers har vi et nogle shows i København, og kommer derefter forbi Slagelse, Århus og Odense så vidt jeg husker. Der kommer nogle shows til efterhånden, og datoer kan selvfølgelig ses inde på vores Myspace.

Der er jo en grund til, at I er ude og spille for tiden, og det er for at promovere jeres album ”A Lapdance for the Devil”. Det kan være jeg kunne lokke dig til at fortælle en smule omkring tilblivelsesprocessen for albummet?

Det er jo en lang en ha ha. Vi begyndte at skrive numrene til albummet for efterhånden fem år siden, efter vi lavede vores sidste demo ”Kept In Sin”, en EP med fem sange på, der udkom i begyndelsen af 2006. På det tidspunkt var bandet samlet i den formation, som vi også har i dag. Det musikalske udtryk som der var på EP’en var et, som vi alle var enige om, skulle kendetegne bandet fremover, og dermed havde vi en meget naturlig indgang til den sangskrivningsproces som skulle følge efter. Udtrykket var selvfølgelig et, som havde udviklet sig løbende fra bandets start, men efter EP’en syntes vi den var der.
Selve sangskrivningsprocessen foregår så ved, at typisk en af guitaristerne kommer med et riff, som så foreslås for de andre. Det er vel 2/10 gange, at alle er tilfredse med det, men sker det, går vi videre med det, og jammer typisk lidt hen over det, mens de andre medlemmer kommer med inputs, og det er typisk sådan et nummer opstår. Det er en meget langsommelig, men også meget demokratisk proces, og det er en af grundende til, at det har taget fire år at få lavet pladen.

Så i det aspekt er I et typisk øvelokaleband, der har brug for at stå og svede over det sammen nede i den fugtige kælder?

Ja det er den tilgang som vi har valgt. Fordi så føles det som et fælles projekt, frem for, at der er én i bandet, der sidder og laver det hele derhjemme, og derefter dikterer for de andre hvad de skal spille. Det er selvfølgelig også en fremgangsmåde, men det svarer ikke til ånden i vores band. Vi har altid gjort det sådan her, og vi synes, det er en fed måde at lave sange på.

Havde I så en ordentlig bunke numre som I kunne vælge ud af, eller er de 10 sange vi hører på albummet også de sange som I havde klar?

Det er de 10 sange! Når vi skriver på denne her måde, så kasserer vi ting fra ret tidligt i processen. Vi har prøvet at lave et halvt nummer en gang i mellem, som ikke fører nogen vegne, og så bliver det kasseret senest der. Vi formår aldrig at lave et nummer helt færdigt og derpå kassere det. Nogle af vores numre har en produktionstid på et halvt år, så det ville være lidt noget pis, hvis man derefter finder ud af, at nummeret ikke virker he he…

Det er med andre ord den hårde fremgangsmåde I har valgt. Jeg kunne godt forestille mig, at man snerrer lidt af hinanden, når man for 35. gang prøver at få et break til at fungere.

Jo det sker en gang i mellem må Claus tilstå grinende, men det tror jeg alle bands har prøvet. Det er tit, at der kommer lidt dårlig karma ind i billedet, og man bliver nødt til at ”kill your darlings” som det hedder. Men sådan er det jo bare, der kommer nogle ekstreme vibrationer i luften en gang i mellem, men det er sgu også det der skal til, for at man kan give sit ultimative kreative indspark.

Det koster at lave noget, sådan skal det jo være…I har indspillet trommerne hos Tommy Hansen i hans legendariske Jailhouse Studio, mens resten af instrumenteringen og vokalen er indspillet i Nyborg, hvor I bor ikke sandt?

Vi øver i Nyborg. Der er tilknyttet studiefaciliteter til vores øvelokaler. Vi er tilknyttet en traditionel gammeldags øveforening, der har et studie, hvor vi også har indspillet vores tidligere demoer. Studiet er dog ikke så velegnet til indspilning af trommer. Der er ikke en så organisk lyd, som vi gerne ville have. Vi blev derfor enige om, at vi gerne ville ofre det ekstra på trommerne, hvorfor vi indspillede dem hos Tommy Hansen. Resten af instrumenteringen kunne vi sagtens indspille i det andet studie, for der er ikke så stor forskel på den lyd, vi har i vores øvelokale, og den vi kan lave i studiet og få frem i miksningen.

Havde I haft et meget større budget, kunne man vel foranlediges til at tro, I ville indspille det hele hos Tommy?

Mjah, men det er sgu noget pres på, når man kan høre taxameteret tikke. Jeg havde ikke lyst til det, for når man gør det på denne her måde, hvor vi havde meget mere tid, er det nemmere at prøve forskellige ting af, og sparre lidt med produceren. Hvis man skal indspille hos Tommy, hvor man kan høre taxameteret tikke, så ville det blive meget mere stift, og produktionen ville ikke have lige så meget fleksibilitet.
Mange af de ting der er på pladen her, er skrevet i studiet. Altså ved at vi har indspillet noget, hvor der måske er en detalje, der ikke helt fungerer. Så har vi brugt tid på at omskrive tingene og prøve nogle andre indgangsvinkler i nogle parter. Det ville man jo ikke gøre i selskab med sådan en dyr dreng, i hvert fald ikke på vores budgetter.

Jeg fatter sgu heller ikke, at der stadig findes bands der skriver og indspiller alt i studiet. Det er utroligt de kan sælge plader nok til at betale for den studieregning.

Ja der findes stadig nogle som booker et studie før de har skrevet noget….sådan er der jo nogle der gør ha ha…

Har I nogle musikalske restriktioner i bandet? Det bærende element må jo siges at være heavy metal, men der er jo også elementer af hard rock og thrash i jeres musik. Er der noget I ikke vil røre ved?

Vi vil IKKE have nogen keyboards med! (Claus Gnægger lidt for sig selv), nej det er en gammel joke, fra dengang vi indspillede vores forrige demo. Tommy Hansen foreslog keyboards over et nummer, og fik et ret kontant svar fra et af bandmedlemmerne om, at det ikke havde sin plads ha ha.
Vi kalder selv vores musik for heavy metal, og spørger nogen efter vores stil, så er det det vi svarer. Som du nævner så er der thrash og hard rock inspirationer, og det er de ingredienser vi vælger at have med. Der kommer i hvert fald ikke rap og samples med, men vi har da nogle ret brede inspirationskilder. Nogle i bandet er relativt moderne inspirerede, mens andre af os er mere old-school. Et band som Lamb of God er helt sikkert et band, der inspirerer.

Opvask og oralsex

Nu har albummet været ude lidt, og det er selvfølgelig meget længere siden I afleverede det til pladeselskabet. Hvordan har du det med albummet nu, hvor du har fået det lidt på afstand? Er der ting du gerne ville have lavet om, eller er du stadig tilfreds med resultatet?

Der er jo altid småting man vil lave om, men det nytter ikke noget at blive ved med at bekymre sig om det. Nu er pladen færdig, og vi betragter den som et produkt som er færdigt. Vi har sgu lagt mange timer i albummet, og det er et album som vi er tilfredse med, og som vi står ved. Det var sgu lidt svært…altså at flytte fokus fra en ting, som man har nørklet med så længe til ligesom at tage skridtet tilbage og sige, at nu er det færdigt. Det var svært at tage fugleperspektivet og se det som et samlet produkt.
Jeg har også prøvet et lade pladen ligge et stykke tid. Hvis der f.eks. er gået en uge uden at vi har øvet eller beskæftiget os med sangene, og så prøve at høre pladen som jeg ville lytte til enhver anden plade, med andre ører end dem der er dybt begravet i sangene, og der har jeg også været rigtigt godt tilfreds.

Nu føler jeg det er på tide at dreje samtalen over mod mere ubehagelige ting, som det faktum, at jeg faktisk ikke har været særligt begejstret for ”A Lapdance for the Devil”. Claus er dog ikke s¨dan til at hyle ud af den. Det er jo forbandet svært at diskutere musik…det er ligesom oralsex: det er en smagssag! Jeg var ikke udelt begejstret for albummet, hvilket min anmeldelse jo også afspejler. Men hvordan skal man snart diskutere hvorvidt et album er godt eller ej?? Enten får det ens pis i kog, eller gør det ikke.

Tjah hvis det er så sort/hvidt for dig, så synes jeg sgu det er fedt ha ha.

Jeg har det jeg kalder en ”opvaske-test”. Den går ud på, at jeg smider musik der skal anmeldes på anlægget første gang jeg skal høre det, hvorefter jeg går i gang med at lave alt muligt andet, f.eks. at vaske op. Hvis musikken så trænger igennem og bryder min koncentration så jeg stopper op mens jeg nu laver noget andet, så ved jeg, at det er fedt. Det er ikke særligt tit det sker, og der er meget musik der vinder mig over, når jeg derefter nærlytter det.
Men ikke desto mindre, kunne jeres musik ikke rigtigt fænge mig ved nogen af testene.


Ha ha ha….når du laver alt muligt andet, er oralsex så en af dem???

Ha ha ha, det er en sag mellem min kone og jeg.

Nej, det er jo en smagssag, og det er jo også det vi hører. Det er jo altid pisse spændende at læse de her anmeldelser, når nu det er noget man har gået og bikset med så længe. Jeg kan sgu også nævne en masse plader der er lagt en masse tid i, som ikke siger mig en hat.

Nu har jeres guitarist og sanger Lars Frederiksen skrevet en kommentar til min anmeldelse om, at han nærmere betragter sig som guitarist end sanger. Har I tænkt på at få en ny sanger i bandet, så Lars kan koncentrere sig om guitarspillet?

Nej nej, det har vi slet ingen planer om. Lars’ stemme er en af dem, man enten elsker eller hader. Der er lige så mange, der synes virkelig godt om hans vokal. Vores musik har et defineret udtryk, og en af tingene er, at vores musik er meget båret af vokalen. Den er i forgrunden, og den vokal som Lars har, er en del af indbegrebet ”Anoxia-lyden”. Den har fulgt bandet fra starten, og folk ved, at den er en del af vores lyd. Vokalen er ligesom ”toppingen”, den er i forgrunden af den lyd ,som vi har defineret. Så nej, det er absolut ikke på tale at udvide besætningen.

Det har du nok ret i. Det er en vokal som skiller vandende. Jeg vil ikke sige jeg hader den, men jeg synes, vokalen mangler nogle karakteristisk træk, så den skiller sig mere ud.

Det synes jeg også vokalen gør. Ligesom vores musik også skiller sig ud og ikke er så nem at definere rent genremæssigt. Jeg er selvfølgelig dybere ned i min musik end andre, men vi synes ikke, der er andre der lyder som os. En af grundende til, at der ikke er det, er netop, at denne vokal er parret med den musik vi laver.

Under alle omstændigheder må man respektere jer for, at I kollektivt bruger jeres kræfter på at skabe jeres eget udtryk, om det så er et udtryk man bryder sig om eller ej.

Ja sådan er det jo. Men vi synes, at det overordnede koncept vi har skabt, er en smule anderledes. Om vi ligefrem udfylder et hul ved jeg ikke, men der findes ikke noget andet, der lyder fuldstændigt som os. Vi lyder jo ikke som et eller andet italiensk power metal band, hvor man ikke kan skelne ti af dem fra hinanden.

Guitar Hero/sekretær

Vi må forlade minefeltet på et tidspunkt, for enighed kan alligevel ikke opnås, og der er andre ting jeg skal have hevet ud af den sludrende fynbo med det afsmittende humør.
Ja, det må jeg give dig ret i. Anoxia griber ud omkring sig og inkorporerer klart nogle forskellige stiltræk. Lad os nu begive os hen til spørgsmålet omkring jeres pladeselskab Mighty Music. Det er jo dem I er kommet i stald hos. Hvordan kom I ind i varmen, og er i signet for flere albums?


Det vi har med Mighty Music er en distributionsaftale. Vi har selv afholdt udgifterne ifm. indspilning osv. De distribuerer så albummet via deres kanaler. Aftalen gælder for dette album i to år. Dvs. i deres verden eksisterer dette album i to år. Det udkom i Danmark 1. februar, og i resten af Europa udkommer albummet 1. juni. Mighty Music sørger så for, at vi kommer i kontakt med nogle medier og bliver manifesteret i mediebilledet rundt omkring gennem anmeldelser, interviews osv.

Kommer I så udenlands, når pladen kommer i udlandet?

Ja det kunne da være fedt! Som det ser ud nu, så kommer vi kun til udlandet og spille, hvis vi kommer med på en tour, og det koster jo penge, så det er altid lidt frem og tilbage med den slags. Vi var jo i spil som fast support på den Artillery tour, der kommer i foråret i Danmark. Det viste sig dog, at vi allerede havde booket gigs på nogen af datoerne, så det var rent uheld. Vi er dog kommet i stalden hos Target Booking, det er lige faldet på plads i dag (15.2, red.). Så det er jo ret spændende, hvad det kaster af sig.

Alt tyder jo på, at man skal ud og spille mest muligt hvis man skal sælge plader i dag.

Det er også derfor, vi har lavet pladen. Det er for at komme ud og spille koncerter. Det er derfor vi laver det her, fordi det er så fedt at være ude og spille. Som mediebilledet ser ud i dag, så har en plade som medie overhovedet ikke samme værdi i dag, som den havde engang. Det skal man jo vænne sig til, at billedet tegner sig anderledes. Det med at sælge mange plader, det tror jeg sgu ikke på er et målepunkt mere. Selvfølgelig skal du stadig sælge nogen plader, men i gamle dage målte man jo næsten udelukkende et bands popularitet på, hvor mange plader de solgte. I dag tror jeg dog, at der er nogle andre parametre der tæller mere.
Efter vi har fået denne her deal med Mighty, så er der sgu også kommet en del administrativt arbejde med ind i billedet ha ha. Der er pludseligt kommet andre arbejdsopgaver med i bandet. Der er en del computerarbejde lige pludseligt med PR, interviews osv. Der er sgu meget af den tid der før gik med at spille guitar, der er skiftet ud med noget andet.

Det ville også være ret deprimerende hvis pladen udkom og der så ikke skete noget som helst….

Ja den sælger jo ikke sig selv. Det var de første Mighty sagde: sådan en plade sælger ikke sig selv, der skal virkelig meget forarbejde til. Hvis vi bare læner os tilbage nu, så dør pladen og der sker ikke en skid.

Patter, rygmærker og plakater

Der er dog et punkt mere, som jeg er nødt til at brokke mig over, før jeg lader Claus slippe. Cover som musik er en smagssag, men ikke desto mindre får guitaristen ikke fred for mig endnu. For nu lige at springe til noget andet igen. I har fået jeres cover og artwork lavet af en fyr ved navn Alen Domazet. Jeg prøvede at google ham lidt, og fandt faktisk ikke det store omkring ham. Er det første gang han laver covers?

Jeg ved sgu ikke hvorfor han ikke gør noget mere i det der, for vi synes jo han har lavet det godt. Han lavede coveret til en compilation cd som vi var med på for nogle år siden med andre bands fra Odense. Derigennem lærte vi ham at kende. Ellers laver han vidst ikke meget af den slags. Han er professionel grafiker og maler lidt ved siden af, så talentet er der i hvert fald.

Ja det kunstneriske udtryk fejler ikke noget, for manden kan bestemt tegne. Jeg er dog ikke for vild med motivet….hvorfor fanden skal bands altid smide nøgne damer med store patter på coveret?

Ha ha ha, altså det vi ville med det artwork var at hylde old-school covers. De covers som var fede dengang vi var knægte og begyndte at blive fans. Dengang betød coveret jo en masse, og hvis en plade havde et fedt cover, så fangede det da helt sikkert. De fede covers syede man jo på sin cowboyvest eller hængte op som plakat på værelset ikke? Vi ville gerne lave et ikonisk cover, i stil med ”Master of Puppets”.

Ja den fangede jeg nok, men jeg mener nu der er forskel på at have en djævel på coveret, eller en djævel på en motorcykel der drikker bajere, hvis du forstår. Det ene kan være fedt, det andet er sgu bare lidt barnligt…

Men hun er da meget lækker synes du ikke? Ha ha ha….

Inden den kunstneriske diskussion går helt af sporet så skal jeg lige vide, om der er to brødrepar i bandet, siden der er et par Frederiksen’er og et par Nielsen’er?

Ja vi er castet sådan at der er to af hver ha ha….nej det er de to Frederiksen’er, der er brødre og det er de to originalmedlemmerne. Vi to er helt tilfældige ha ha.

Med det på plads, kan jeg afslutningsvist spørge, om der ikke skulle være noget du gerne vil have sagt inden vi siger pænt farvel?

Ikke andet end at folk skal komme ud og se os, fordi når vi spiller, så gør vi sgu noget for at få losset noget energi ud over scenen. Vi har tit fået ros for at levere et fedt show, så det skal folk sgu komme og se. Som vi snakkede om i starten, så står vores tourkalender inde på vores Myspace.

Det lader vi stå som afsluttende kommentar. Mon ikke vi ser noget mere til de muntre og lumre fynboer


Skrevet af: Knudsen

Tilføjet: 20.02-2010

Link til band: Klik her

Læst: 1180 gange

Kommentarer: (0)

Send til ven    Send til ven
 Andre interviews:






























Del
Metalzone.dk - Skjoldborgsvej 36 - 7000 Fredericia - Copyright © 2003-2012. Metalzone.dk All Rights Reserved.   | Loadtid: 0.978014 sek. |