Alle vågnede op, mens vi stadig kørte på autobahn.
Stadig et par timer fra Venuen, måtte vi ind på en “tank stelle” og ha morgenmad. Der blev kørt Sandwich, juice og is indenbords, og så videre mod München.
Det er en fed club, med go parkering lige ud foran, og go backstage med lækkert bad.
Det kan godt mærkes det er søndag, både på trætheden og besøgende gæster. Lige ved siden af klubben, er der en halv stor Tattoo convention, som vi får tiden til at gå med + en pæn sløj omgang fodbold,. Folk er’ trætte idag; Johnny(Burning) har fået noget knas med stemmen, og i går og specielt i aften, var han noget presset. Men ellers forløb showene fint, med go stemning blandt publikum og bandene.
Da vi kommer ud til bussen rygtedes det at Udo, vores Chauffør har lavet frikadeller. ai…… Ja han havde satme stået i bussens lille tekøkken og stegt et kæmpe bjerg kæmpefrikadeller. De står fint anrettet på bordet, da vi træder ind i bussen. Alle får smovser på og Udo har nu vist sig både som Video Director og Frikadelle Meistro. Ved ikke helt hvad han fedter for…… Kl er 01.30 og vi sider i bussen, på vej til Østrig.
Nu vil jeg gå ned og hænge lidt med de andre, inden jeg går i kas’. Ses der.