Man skal sidde inde med en del tålmodighed for at kunne klare sig igennem sådanne compilation-DVD’er. Og bare forestillingen om at der ikke skulle findes nogen skip-knap, det er nok til at få undertegnede til at ryste i underdrengene.
En sådan knap er nu god at have, når pladeselskabet ikke selv kan etablere bare den mindste form for justits over, hvad der kvalitativt (og i øvrigt også stilmæssigt) passer sammen på en DVD.
Der ér nogle virkeligt fede tracks på ”Recollection 2”. Både hvad angår musikken og videoerne, så står Amorphis, Neurosis og Mastodon som de helt store sejrherrer. Ingen skriver vel så smuk metal som Amorphis, ikke mange er så dystre og stemningsfulde som Neurosis, og Mastodons totalmetal er jo nærmest frygtindgydende. Det for undertegnede ukendte band Alchemist formår også at spille sig op i denne kategori med et fedt nummer og en tankevækkende og effektiv video. Lidt kikset er det dog , at man kan finde hele to tracks med henholdsvis Amorphis og Neurosis på den samme udgivelse. Man burde mene, at Relapse havde andre bands, der kunne have fortjent en chance.
Den næste kategori må være den, hvor musikken holder, men hvor videoerne ikke helt holder standard. Heriblandt befinder sig bands som Skinless, Dying Fetus, Burnt By The Sun og Nile. Alle disse bands har tydeligvis ikke haft mange håndører at gøre godt med, og det er tydeligt at se på videoerne. Hvor de tre førstnævnte klarer sig igennem med gode live/band-videoer, så klarer Nile ikke skærene ligeså godt. Med en ret kikset historie, dårlig fotografering, og så Dallas Toler-Wade, der konstant skærer latterlige grimasser mens han growler, da kan man kun ryste på hovedet. Farlig, farlig.
Sidste kategori er den, hvor der ikke er noget som helst, der holder. Dysrhythmia er noget instrumental ska/punk/hardcore, der mildest talt virker ligegyldigt. Vidnaobmana ved jeg ikke hvad skal forestille. Igen en instrumental, men denne gang er det bare støj, der er sat sammen for at kreere en melodi, der ikke er der. Og så til et af de mest elendige numre nogensinde. Man forstår virkeligt godt, hvorfor dette band ofte får katastrofale anmeldelser. Today Is The Day er lige til at få hovedpine af. Megaringe noisecore/larm. Gad vide, hvem der hører sådan noget?
Alt i alt en opsamling, hvor der findes nogle virkeligt fede numre, men hvor der virkeligt også er lort iblandt. Og så kunne man ønske lidt mere selvkritik fra Relapse’s side, inden man satte en sådan samling sammen. Bands som Disrhythmia og Vidnaobmana kommer aldrig til at sælge plader til metalfolket, så hvorfor spilde vores tid med deres ligegyldige videoer?