Phlegethon Animae er et italiensk band, som blev dannet i 2001. Bandet består af Marco Morellini (trommer), Edoardo Fioriti (keyboard), Andrea Cucchi (bas) samt af Cesare Fioriti (guitar og vokal). I 2003 udgav de deres første demo og er nu på banen med deres anden demo skive ”Chaos From Abyss Within” med en spilletid på ca. 29 minutter.
Det er svært at finde en egentlig betegnelse for deres musikstil. De spiller en form for melodisk metal tilført nogle progressive elementer samt noget så forfærdeligt som en black metal forsanger og keyboardspil som fører en tilbage til de gamle 80’ere.
Det er PRÆCIS det, som pisser mig af ved denne skive. Hvis vi smider vokalen og keyboardet væk har vi nemlig en temmelig god omgang metalmusik. Der bliver brugt en god omgang stortrommer og mange tight spillede guitarsoloer får vi også, som rent faktisk i nogen sammenhænge kunne gå hen og lyde som metalkongerne fra Iron Maiden – STORT!
Generelt er musikken vældig godt skrevet og et andet positivt træk ved skiven, er at sangene er meget varierede dvs. der bliver vekslet mellem langsomme og hurtige passager, som til tider er rent fryd for øret.
Men jeg skal så sandelig love for at når guitarist og forsanger Cesare Fioriti åbner munden bliver alt banket til jorden, som vi så Mike Tyson gjorde det i gamle dage. Hans vokal er som sagt i black metal stil og for undertegnede, er den mildest talt ikke til anden end at åbne op og skide ned i – den er ganske grusom. Derudover prøver den italienske udgave af Jean Michel Jarre – Edoardo Fioriti at overdøve vokalen med en til tider uhyggelig gammeldags form for keyboardspil. Indimellem er keyboardspillet dog ganske udmærket.
Bandet har selv produceret skiven, og her er det heller ikke blevet en succes. Det lyder til tider som om vi har fat i et garageband, hvor specielt trommerne nogle gange lyder som om at skraldespandene ude ved indkørslen er blevet væltet af hjemløse katte.
Isoleret set står skæringerne ”Loneliness Degeneration” og ”The Swansong” virkelig stærkt, hvis bare vokalen havde været anderledes. Det er synd for bandet og jeg håber at de på et tidspunkt finder sig en ordentlig forsanger og lader hr. Fioriti koncentrere sig om sit guitarspil, hvilket han mestrer godt.