Wecanwalkonwatertoo (WCWOWT) har siden 2010 så småt sat sit præg på den danske deathcore scene. I løbet af 2011 er bandet trådt i karakter, og er blevet markant mere synlige på de danske metal-venues, og folk er efterhånden begyndt at få øjnene op for det store potentiale bandet besidder. Dette lader til at fortsætte i 2012, og med første officielle demo ”We Bree”, ser WCWOWT ud til, at kunne blive en dominerende faktor herhjemme i fremtiden.

”We Bree” består af tre spor, og overordnet set, er genren klassisk deathcore. Sekstetten har rødder i det sydøstlige Jylland, med base i hardcorens Mekka Fredericia, hvor demoen ligeledes er indspillet. ”We Bree” indeholder energiske riffs, aggressivitet, tunge breakdowns, samt de groovy passager, der får nakkemusklerne i sving. Endvidere har WCWOWT to forsangere, (Simon og Neema), der supplerer hinanden fantastisk, og på den måde, er med til at komprimere den ensidighed, som ofte kan forekomme ved brugen af traditionelle kompositioner indenfor denne genre.

De tre skæringer, indeholder på trods af de samme skabeloner megen diversitet. New And Better Breed er f.eks. primært domineret af Neema’s fuldstændig fænomenale løvebrøl, skrig og squeals (eller ”Bree’s” om man vil), og sporet bliver afsluttet af et 30 sekunders breakdown, der stadig efter 30-40 gennemlytninger giver gåsehud, og får hårene på armene til at rejse sig. De knivskarpe riffs kombineret med rytmikken bag kedlerne og bassen sidder lige i skabet, og jeg finder det svært at påpege noget negativt ved første nummer.

Erasing Lines Of Separation bliver også skudt i gang af Neema’s mandlige røst, og Simons Emmure inspirerede recitativ bliver for første gang på ”We Bree” luftet. Der er stadig fart over feltet, men i min optik er melodierne ikke indblæsende på samme måde, som i New And Better Breed. Til gengæld viser guitarist Nicolai Madsen sine evner til at supplere med en lækkerbisken af en solo, hvilket samtidig er med til at cementerer bandets muligheder for at varierer deres musik. Endvidere har WCWOWT endnu engang formået at få skruet et tons tungt breakdown sammen, hvor Simon’s squeal, sender undertegnede på en rejse helt tilbage til 90’erne hvor Danny Lloyd Davey (Cradle of Filth) hylede mod månen som en ensom prærieulv. Virkelig imponerende!

Dissolutus er nummeret hvor det ovennævnte vokal-sammenspil mellem de to forsangere bliver båret til skue på fornemmeste vis. Simon besidder, bland andet, en såkaldt mid-range hardcore vokal, der kombineret med Neema’s dybe- og skrigende Chris Barnes (Six Feet Under) inspirerede vokal, løfter Dissolutus til et beundringsværdigt højt niveau. Det forekommer flere gange, men der hvor det i særdeleshed fascinerer, er når det bliver kombineret med de perifere grooves, som rytmesektionen står for. Det er her WCWOWT i min optik, kombineret med deres formidable breakdowns når klimaks.

”We Bree” er indspillet i Ungdommens Hus i Fredericia, og for en gangs skyld, er det rart at høre noget dansk core, som ikke er indspillet ved Jacob Hansen eller Tue Madsen. Det er klart, at produktet ikke er helt så poleret som det kunne have været, men den beskidte lyd har også sin charme, og det er i virkeligheden måske også med til at gøre denne demo helstøbt.

Konkluderende må man sige, at WCWOWT, har skabt et rigtig flot debuterende produkt. Man må huske, at ”We Bree” er en demo på tre numre, og der kan være langt fra tre numre på meget højt rytmisk og vokalmæssigt niveau, til en cd i fuld længde. Når det så er sagt, har WCWOWT her på ” We Bree” vist, at de har alle værktøjer og redskaber til at slå igennem i Danmark. Min ydmyge vurdering af deres chancer på den internationale scene er, at der muligvis skal en anelse mere udvikling og inspiration til i selve musikken. Der skal bruges lidt mere tid på at forbedre og udvikle de forskellige riffs, men der er ingen tvivl om, at sammenspillet imellem sekstetten er dybt imponerende, og jeg mener bestemt de, med nogle små justeringer hist og her kan gå en stor fremtid i møde.

Tracklist:
01. New And Better
02. Erasing Lines of Separation
03. Dissolutus