Monstah er stadig fordømte til at rode rundt i undergrunden. Og jeg fatter stadig ikke hvorfor…

Det sønderjyske dansktalende band Monstah er nu tilbage med endnu en samling sange på vores modersmål. Endnu engang med melodier og tilgængelig hård rock til at akkompagnere Alex’ fortrinlige vokal.

Dermed er alt ved det gamle for drengene…eller de unge herrer….fra Sønderborg. Dog lige med undtagelse af de fjollede tekster. For mit største ankepunkt ved forrige udgivelse ”Heavy Metal Bonderøv” var nemlig de ofte ret latterlige tekster, der tog for meget fokus fra det essentielle, nemlig musikken og i særdeleshed melodierne.
Men denne gang har Monstah valgt at fokusere på det dagligdags, det nære og det tragiske. ”I en kiste med et flag, kom han hjem en skønne dag” synger Alex i det næstsidste nummer. Det er faktisk rigtigt velskrevet, når man lige kommer sig over det åbenlyst simple budskab. Især fordi Alex faktisk er en rigtig god sanger, der bliver eminent, når han får lov til at krænge lidt hjerte med i det.

Dermed er det hårdeste segment allerede siet fra. For Monstah er ikke for ekstremmetal fans. Og dog, jeg kan sgu lide det, og jeg kan lidt det bedre nu end nogensinde før.
De intelligente tekster bliver kædet sammen med slidstærke melodier og gode tre-akkordriffs. Der bliver leget med pop, rock, punk og metal. Det samlede resultat er hård rock der er blidt ved øret, men samtidigt så vedkommende og velstruktureret, at man ikke kan afvise det som radiosovs.
Faktum er dog, at Monstah er stærkest på de mere rolige numre. Det er her hvor de for alvor kommer under huden på lytteren. Det er dog nok de lidt mere hårdtslående skæringer de vil blive bedømt på i første omgang. Om det denne er nok til at få den brede opmærksomhed, som bandet fortjener må afventes.

Det er jo ikke det nyskabende Monstah skal fremhæves for. For det bliver ærligt talt ret svært at finde. Det er meget mere den veltilpasse måde, som bandet fremfører deres numre på. De føles sig tydeligvis godt der hvor de er, og det kan mærkes. Der er intet der er forceret. Det kan sgu ikke have været helt nemt at lave et rock band der synger på dansk og både skal appellere til Kreator fans (mig) og dem der er allergiske overfor lyden af for meget guitar. Det er dog lykkedes, og det er derfor sangene også er blevet så gode.

Det er mig ubegribeligt, hvordan er band kan lyde så godt, og samtidigt være så ukendt. Med den mere seriøse tilgang til dem selv, er Monstah på mange måder blevet en hårdtslående version af Magtens Korridorer, og det er bestemt positivt ment. For dette band burde kunne overleve i radioen, samtidigt med, at de rent faktisk også har noget intelligent at byde ind med.

Så det starter vel her med dig, kære læser….

Trackliste

Flugtkongen
Stok og Sten
Interrail
Hæng i
Ulykkesfugl
Sirenernes Sang
Fordømte Er Vi