Mit første møde med det københavnske black metal band Solbrud, var da de åbnede Copenhell i 2011 på Upcomming-scenen. De 4 knægte gjorde det fremragende og efterlod mig interesseret i at høre mere. Nu er Solbrud så på gaden med deres selvbetitlede debutalbum og det varmer mit kolde black metal-hjerte at skulle anmelde skiven.
Solbrud blev dannet i 2009 af brødrene Troels og Tobias Hjort sammen med Adrian Utzon under navnet Gargoyle. Efter et par udskiftninger i line-uppen og et navneskifte er besætningen i Solbrud komplet med sanger og guitarist Ole Luk, og efter et par demoudgivelser får man en pladekontrakt med Euphonious Records.
Man er ikke i tvivl om bandets genre når man kigger på coveret til Solbrud. Et par træer der strækker deres nøgne grene mod den dystre og overskyede himmel, og bandets navn i typisk black metal skrift. Her køber man ikke katten i sækken. Skiven indeholder kun fire numre, men hvis man troede at man havde fået fat i en demoudgivelse behøver man bare se på længden af numrene. Det korteste varer 7.39 og ellers varer de fra omkring tolv minutter og op til hele femten minutter på det mastodontiske (og for øvrigt helt fantastiske) nummer ”Skyggeriget”. Med så lange numre er der tid til at bygge stemningen op, og det formår Solbrud virkelig at gøre. Lytteren blive svøbt ind i et altopslugende lydbillede der udvikler sig og intensiveres som skiven skrider frem. Den atmosfæriske black metal komplimenteres perfekt af Ole Luk's hæse raspende stemme og albummet kan køre på repeat i timevis uden jeg bliver træt af det. Numrene glider over i hinanden og giver indtrykket af at man høre et timelangt nummer, der på intet tidspunkt bliver uinteressant eller unødigt gentagende. Musikken er til tider stille og betagende og til tider rasende som en storm gennem trætoppene på coveret.
Ole Luk synger både på dansk og på engelsk, og det er lidt beklageligt da det ikke er nødvendigt med det engelske sprog. De tider hvor folk der hed Paul Christensen måtte skifte navn til Ronnie Atkins for at forsøge at slå igennem i det store udland er for længst forbi, og især i black metal er der så mange fede bands der synge på deres egne uforståelige modersmål. Det giver lige det lille ekstra og tilfører lidt mystik (for folk der ikke fatter hvad der bliver sunget om).
Vi er ikke forvænt med kvalitets black metal i Danmark, men med Solbruds debutskive træder bandet ind på den danske scene med autoritet, kvalitet og stor kraft. En fantastisk skive.
Trackliste:
1. Bortgang
2. Øde Lagt
3. Dødemandsbjerget
4. Skyggeriget
#1. d.28.03-2012/18:02:32/ | Af: Troels Terror
Jeg har været så heldig at følge Solbrud fra første spadestik, og må sige jeg stadig bliver ondt glad når jeg kommer forbi deres øvelokale og nydeligt bliver gelejdet ned af den lange sorte gang til tonerne af død og helvede!
Det nye album fortjener den varme velkomst du giver dem Stampe, og er i sandhed en skive man roligt kan slynge støvlerne op på glasbordet til, læne sig tilbage i sin Arne Jacobsen stol og stilfærdigt kaste djævlehorn i luften, en god mandag morgen.
#2. d.28.03-2012/23:13:15/ | Af: nocturnal
Som du sagde Stamp, Danmark er ikke lige kendt for kvalitets black metal, så det er med spænding jeg går i gang med at kigge efter det her band/album!
Lyder utrligt spændende, selvom jeg må sige at de 4 utrolige lange numre bekymrer mig lidt, jeg kan bedre lide det splittet op og lidt flere skæringer på skiven!
#3. d.29.03-2012/08:31:42/ | Af: HeadHunter
D ligner de sange der var på demoen. El. var der ik kun 3 på den?? Jeg så dem osse på C-Hell, hvor jeg ved de måtte cutte i sangene, ellers kunne de kun spille 2 numre. Men d syns jeg de klarede fint. Da Ole fik skreget over højtalerne, at de gik på, kom jeg selv lige til starten. Men hvilke sange der blev spillet, aner jeg ikke. Og heller ikke om Ole rasper på engelsk, for d er stort set umuligt at høre i vokalen. Jo, der var enkelte steder hvor jeg kunne høre et par danske strofer, men de gutter er helt på højde, med vores norske naboer, som de har inspirationerne fra. Jeg ved ikke om de osse har hørt Nazxul fra Australien, som osse kører de mol-baserede akkorder, der er hvertfald ligheder. Håber lyden er god. Og ikke pivtynd, som på mange BM-skiver. Der er utrolig meget stemning i deres musik..D må ikke skæmmes af elendig lyd.
Men godt gået drengene. Beep, vi ses derovre.. Vi skal ha en gentagelse af Immortal-koncerten fra Wacken 2010. Haha!!!
#4. d.29.03-2012/18:30:00/ | Af: Morck
Glæder mig sgu til koncerten på lørdag! Så skal skiven selvfølgelig også med hjem. Det jeg har hørt fra dem lyder ekstremt lovende.
#5. d.11.04-2012/11:35:33/ | Af: Thomas A
Rigtig godt album, fedt med godt dansk Black Metal, og et band der vil andet end hygge-death metal for en gangs skyld. Desværre kunne man ønske sig en lidt mere beskidt produktion når sangene indbyder til sådan som de gør. Der er klart skelnet meget til Wolves in the Throne Room, specielt Two Hunters-pladen, de har bare præcis den rigtige produktioin, som ikke helt bliver fanget her. Men alligevel, virkelig god plade!