Så er tiden kommet til et nyt kaotisk udspil fra grindcore pionererne Napalm Death. Et udspil der ikke er faldet langt fra hvor bandet startede en musikalsk revolution for tre årtier siden, i en mørk kælder i Birmingham.

Allerede her må jeg så lige stoppe mig selv, for det er faktisk ikke helt rigtigt. Napalm Death har i mine øre bevæget sig nærmere deeath/grind end grindcore som sådan, de seneste 5-6 år. Det er dog tydeligt at høre grindcoren på Utilitarian, på trods af en mere death metal orienteret struktur og attitude i skæringerne. Og på den måde holder Napalm Death stadig fast i deres rødder og udvikler sig på en og samme tid.

En ting der altid har fascineret mig ved grindcore er, hvordan man kan tage et så minimalistisk udgangspunkt til det at spille musik, og så gøre det så satans interessant at høre på alligevel. Utighte trommer, mudret vokal, tre akkorder og alt for lidt bas lyder umiddelbart ikke som en succes. Ikke desto mindre har bølgen vi alle kender som grindcore levet på det i 30 år, og ser ikke ud til at være ved at dø ud. Netop derfor savner jeg også lidt de dage hvor Napalm Death var mere grindcore orienteret end den klart mere strukturerede tilgang de har taget til tingen over de sidste år. Utilitarian har i mine øre ikke den flabede ’’fuck dig’’ attitude som gammelt Napalm Death har. Kun to skæringer varer under to minutter og som nævnt er det hele meget mere struktureret med egentlige riffs, midttempo trommerytmer og breaks. Til tider sidder man og savner de 30 sekunders infernalsk psyko-kaos af blastbeats, punchlines og crunchet punk akkorder, som man engang fik smadret i hovedet når man satte en Napalm Death skive på.

Det skal dog siges, at har man nydt godt af den udvikling Napalm Death har udvist de seneste år, så vil man helt klart synes om Utilitarian. Det er trods alt stadig Napalm Death med Barney’s signatur vokal, og ligesom det altid har været med dette band, er der masser af budskaber at lede efter i teksterne. Jeg har altid syntes at Barney’s meget markante måde at bevæge sig på en scene har været indbegrebet af den energi, grindcore skal udvise og på Utilitarian kan man næsten fornemme den energi i hans vokal og bandets sammenspil. Så på trods af mere struktur er der alligevel kaos gemt hist og her på skiven.

Alt i alt er Utilitarian et habilt udspil, der fortsætter hvor bandet slap i 2009 med Time Waits For No Slave. På trods af undertegnets længsel efter den gamle, mere standard grindcore (om man vil) fra Napalm Death’s side, har jeg stadig en stor forkærlighed for det, bandet har lavet I nyere tid, og kan derfor også varmt anbefale Utilitarian. Der er ikke meget der kan rokke på det faktum, at Napalm Death er og bliver kongerne af grindcore.

Trackliste:

Circumspect
Errors In The Signals
Everyday Pox
Protection Racket
The Wolf I Feed
Quarantined
Fall On Their Swords
Collision Course
Orders of Magnitude
Think Tank Trials
Blank Look About Face
Leper Colony
Nom De Guerre
Analysis Paralysis
Opposites Repellent
A Gag Reflex