Hollandske Asphyx udsender i dag, den 27. februar, bandets 8. Studiealbum Deathhammer. Albummet er Asphyx’ blot andet udspil siden Martin Van Drunen vendte tilbage med sin markante vokal, efter On The Wings Of Inferno fra 2000.

Mit kendskab til dette tilsyneladende legendariske death metal band, var en noget overfladisk eksistens. Mit forhold til Asphyx var tidligere, at jeg vidste de havde udgivet et album med den lettere komiske titel Death… The Brutal Way, og vidst nok spillede en slags thrashet death metal. Efter at have fået muligheden for at lytte til Deathhammer må jeg blankt erkende, at jeg har begået en stor fejl ved ikke at fordybe mig i dette bands musik for længe siden.

Det er tydeligt at høre, at Asphyx ikke er et upcomming band. De ved præcis hvor de står og hvad de kan tillade sig, i metal miljøet. Derfor er det også tilforladeligt, at de udgiver et så monotont lydende album som Deathhammer er. Havde et upcomming band gjort det i dag, var det blevet slagtet af mange i miljøet. Heldigvis har jeg intet imod at albummets i alt 10 skæringer minder meget om hinanden. Asphyx’ fortolkning af death metal fungerer nemlig bare pisse fedt. Riffne er hverken særlig tekniske eller varierende, og det samme gør sig gældende for trommerne, men det simple kan sgu også fungere, og det viser Asphyx på tydeligste vis på denne skive.

Som nævnt tidligere, er det kommet forbi mine øre at Asphyx er et band med legendarisk status i death metal miljøet. Det kan dog sagtens høres hvorfor de har opnået en sådan status. Midtempo, alt-for-meget-overdrive, mørkt og koldt death metal er hvad Deathhammer byder på, og dette i høj kvalitet. Elementerne af doom metal, som Asphyx ellers er kendte for, er der ikke meget at finde af. Lytter man efter høres det dog alligevel, at bandet ikke har glemt hvor de kommer fra, og på nummeret Minefield er der skruet helt op for doom stemningen.

Hvis vi for en stund retter blikket mod Martin Van Drunen (vokal), vil man måske kende hans navn af flere grunde. De grunde kunne f.eks. være Pestilence, Bolt Thrower eller Hail Of Bullets hvor han ligeledes har ageret frontmand. De fleste death metal fans vil nok mene at det er ganske pænt cv. Når man hører mandens stemme står det da også med det samme klart, hvorfor han har været forbi så store og indflydelsesrige bands. Hans vokalteknik ligger et sted mellem screams og growls, der, når de finder vej ud gennem struben, mest af alt lyder som om han hang med rebet om halsen fra galgen. Hans nærmest lidende vokal er som skabt til den musik Asphyx komponerer og især når doom elementerne får lov at slå sig løs klinger vokal og musik fantastisk sammen. Ringere går det dog så snart der er en længere ’’tone’’ der skal holdes. Her virker det lidt som om stemmen svigter engang imellem, men på sin vis er det med til at bevare autenticiteten og ærligheden i det samlede lydbillede.

Deathhammer er masteret af Dan Swanö der af mange er kendt fra en lang række af andre bands, såvel som hans arbejde på en hel del udgivelser i metal miljøet. Sammen med producer Harry Wijering har han fanget et klassisk death metal lydbillede, der tjener sig rigtig godt til Asphyx’ crunchet old school lyd. Som helhed er Deathhammer en virkelig habil udgivelse, der længe vil minde mig om, hvor dum jeg har været ikke at introducere mig selv til Asphyx tidligere.

Trackliste:

Into the Timewastes
Deathhammer
Minefield
Of Days When Blades Turned Blunt
Der Landser
Reign of the Brute
The Flood
We Doom You to Death
Vespa Crabro
As the Magma Mammoth Rises