Lettere forsinket og med henvisning til ”bedre sent end aldrig” blev Crocells seneste opus, og efterfølgeren til ”The God We Drowned”, fundet frem fra gemmerne. Sidste gang fik dansken, af undertegnede, skudt for hoften at seriøsiteten skulle højes på fremtidige udspil, og efter endt gennemlytning af ”The Wretched Eidola” kunne man da også foranlediges til at tro at der er blevet lyttet efter.

”The Wretched Eidola” skydes i gang med en kort og stemningsfyld intro der langsomt forplanter sig over i et dystert og TUNGT instrumentalnummer ”06-06-09” – en fornuftig indgangsvinkel til et death metal-udspil. Faktisk er det tydeligt blot få numre inde i albummet at Crocells udtryk anno 2011 synes mere raffineret, og helt forkert er det nok ikke at allerede nu udråbe Crocells som værende Danmarks svar på legendariske Bloodbath; vel nok et af genrens varetegn på den anden side af sundet. Musikken synes bedre skruet sammen end på forrige udspil, forstået således at sammenhængen i numrene og opbygningen heraf fremstår langt mere dynamisk end på debuten.

Prisværdigt er især Crocells tilgang til ikke at forfalde til den nutidige death metal-genres ærgerlige kappestrid i fart og teknik. Disse aspekter synes snarere at være supplementer i udtrykket, men hvor det er passende og ikke forceret ind i lydbilledet af pligt. Et nummer som ”After The Take Of Winter” repræsenterer Crocell fra deres bedste side; fængende, atmosfærisk med et let drys af sansebombardementer i form af skallesmækkende stortrommer. Det atmosfæriske og melodiske udtryk gør sig i øvrigt gældende på flere af numrene på nærværende udspil – lyt engang til hovedriffet i ”I Know The Taste Of Your Tears” der lyder som noget Satyr kunne have brugt i Satyricon!

Det er dog ikke kun de atmosfæriske passager der har vundet indpas på ”The Wretched Idola” – ofte suppleres med mere nutidige og fængende riffs á la landsfællerne i Illdisposed hvis der da absolut skal drages paralleller. Netop denne alsidighed temposkift skaber en passende adspredelse på udspillet hvilket gør hele seancen mere letfordøjelig. ”The Wretched Idola” illustrerer absolut et band i positiv udvikling – helt generelt er der skåret mere ind til benet og kun de stærke elementer er ladt tilbage hvilket er prisværdigt.

Men for fanden drenge – lig nu de tarvelige og useriøse pseudonymer såsom Smukke Ken og Onkel Kusse bag Jer. Nej, det er ikke sjovt – det er bare dumt og det har det været lige siden Red Warszawa betrådte den danske muld for første gang.

Den skarpsindige læser vil iøvrigt bemærke at der honoreres med samme karakter som debuten i sin tid landede, men faktum er at nærværende ikke helt har de tilstrækkelige kvaliteter til højere trods de åbenlyse forbedringer. Jeg giver ”4 stor’ pentagrammer” som Etta Cameron ville have sagt!

Tracklist:
1. 06-07-09
2. I Know the Taste of Your Tears
3. Chronos
4. The Age of Iron and Dust
5. The Craven’s Work
6. The Wretched Eidola
7. Thieves, Whores and Heretics
8. The Puritan Harlot
9. After the Take of Winter
10. Voices of the Deep
11. The Stranger