Tyske Obscura er her klar med deres tredje album ”Omnivium”, der fortsætter hvor sidste album ”Cosmogenesis” slap. Vi er stadig ude i en omgang teknisk death metal tilsat en sjat melodi hist og her, og der spilles stadigvæk med en masse tekniske riffs, skæve taktarter og vilde skalaløb på både bas og guitar.

Albummet starter ud med det hæsblæsende ”Septuagint”, der viser, at Obscura ikke bare byder på hovedløst lir. Nummeret besidder, foruden en dejlig melodiøs intro, et par fede og catchy riffs. Skal man skære ind til benet, så er ”Septuagint” vel i bund og grund bare regulær melodisk death metal i en teknisk og hårdtslående udgave, ikke ulig det man hører fra The Black Dahlia Murder. Det skal dog tilføjes, at Obscura benytter sig af langt flere skæve og progressive indslag end amerikanerne, og Obscura har generelt flere tangenter at spille på.

Som det måske fremgår, så blander Obscura lystigt alskens metalgenre sammen, og inspirationerne er da også mange. Der er klare referencer til de tekniske death metal pionerer Death, mens Christian Müenzner (guitar) og Hannes Grossmanns (trommer) fortid i Necrophagist heller ikke fornægter sig. Sidst men ikke mindst har Obscura en fin melodisk kant, som man nok har været en tur i Sverige og hente.
Personligt er jeg ret begejstret for denne blanding mellem melodi, skæve riffs og overlegen teknisk lir. Det bliver aldrig for pænt, og bortset fra enkelte tilfælde, passer de mange tekniske elementer på bas, guitar og trommer også ind i sammenhængen. Så i stedet for, at der går jazzklub i den, får vi faktisk en række helstøbte numre.
I numrene ”Ocean Gateways” og ”Velocity” forsøger Obscura sig også med mere hårdtslående death metal, men her er det kun ”Ocean Gateways der fremstår rigtig vellykket. ”Ocean Gateways” slæber sig af sted med fremragende tunge, simple og hårdtslående riffs, hvorimod ”Velocity” fremstår ganske uinteressant grundet en række kedelige og intetsigende riffs, der slet ikke rammer mig.
Desværre skal vi også trækkes med et seks minutter langt instrumentalnummer (”A Transcendental Serenade”), hvor de 4 tyskere rigtig får ført sig frem. Det er selvfølgelig ganske imponerende hvad der bliver spillet, men for mig er dette et ret ligegyldigt nummer, der hurtig er glemt.

Bortset fra det, har Obscura i mine øjne begået et mere end godkendt album. Der er en masse tekniske detaljer at dykke ned i, men samtidig har tyskerne formået at holde fokus på at skrive en række gode sange, hvor der er fin sammenhæng mellem de forskellige elementer i musikken. Er man til teknisk og hårdtslående death metal med et stedvist melodisk touch, så er ”Omnivium” derfor en ganske god investering.

Trackliste:

01. Septuagint
02. Vortex Omnivium
03. Ocean Gateways
04. Euclidean Elements
05. Prismal Dawn
06. Celestial Spheres
07. Velocity
08. A Transcendental Serenade
09. Aevum