Det kan gå hurtigt i showbizz. Det er godt to år siden, at Asphyx blev plaget til at spille en enkelt koncert, og nu foreligger der sørme et nyt album fra de hollandske death/doom mastodonter.
Der er ingenlunde tale om en genforening i original lineup, men for mange fans er det vigtigste element tilbage, sanger Martin van Drunen.
Meget er sagt og skrevet om hans usædvanlige vokal. Jeg elsker den betingelsesløst, og har man det modsat, er det forståeligt. Den er bestemt ikke for alle.
Musikalsk har Asphyx på det nye album ”Death…The Brutal Way” taget lidt af hvert fra deres karriere og sørget for at der er noget for enhver fan. De har skåret ned på de lange melankolske guitartemaer, og det er jeg lidt ked af, men når de er der, så er de til gengæld også fede. Ellers sørger hollænderne for, at der er godt med groovy death metal i form af den utroligt stærke åbner ”Scorbutics”, ”Eisenbahnmörser” eller ”Riflegun Redeemer”. Selvfølgelig får vi også rigtigt langsomme doomere som ”Ashyx II (They Died As They Marched). Derudover får vi et enkelt decideret hurtigt nummer i form af titelnummeret, der bestemt ikke er ulig ”Serenade In Lead” fra det geniale ”Last One on Earth” album.
Netop dette gamle album spøger meget i kulissen, da det nye album har noget af atmosfæren fra ”Last One…”. Især to numre, ”Black Hole Storm” og ”Cape Horn”, som er mine personlige favoritter, har denne melankolske vibe akkompagneret er doom og weltschmerz. Især ”Black Hole Storm” har en umanerlig fed stemning, der bliver sat i gang af minimalistisk piano og langsomt bygger sig op til et sygeligt crescendo. Det er her Asphyx for alvor træder i karakter, og man indser hvorfor man har savnet dette band så frygteligt meget. De har deres egen tilgang til metaluniverset der er rå, beskidt og forbandet reel, og kvaliteten deraf lader sig ikke fornægte.
Så for at slå det fast med syvtommersøm; dette er et fremragende album, der burde tilfredsstille alle fans. Bandet har ikke alene sørget for at have alle deres vante elementer med, de har sørget for at der en friskhed over det nye materiale der emmer langt bort af fornyet spilleglæde og entusiasme, der kun kan findes via ægte dedikation.
Velkommen tilbage Asphyx. Lad nu være med at gå nogen steder lige foreløbigt.
Trackliste
Scorbutics
The Herald
Bloodswamp
Death…The Brutal Way
Asphyx II (They Died As They Marched)
Eisenbahnmörser
Black Hole Storm
Riflegun Redeemer
Cape Horn
The Saw, The Torture, The Pain
#1. d.29.06-2009/21:55:40/ | Af: Agger
SPOT ON!! Asphyx ER doom/death metallens mastodonter...har sagt det før og siger det gerne igen: Fuck Fart, Fuck 100 riffs pr. nummer, Fuck Teknisk overlegenhed, fuck CORE, fuck Screamo vokaler og kasino tatoveringer... Martin Van D leverer ALTID varen... Simpelthen genialt!!
#2. d.29.06-2009/22:21:23/ | Af: Skurk
Kunne ikke være mere enig!! :P
#3. d.30.06-2009/06:02:26/ | Af: kelsing
fuck den nye pestilence !! var så skuffet over den, men hold da fast holland har reddet deres røv med den her skive, den er da bare alt for brutal og lækker.... \\m/ anbefales!!!
#4. d.30.06-2009/09:19:36/ | Af: Westcoast Panzer
#1 > Agger jeg er 110 % enig med dig...
Jeg er osse fucking træt af den Death Metal \"skabelon\"
der hedder 15 sek. tungt riff som oplæg til blastbeats
som det, der dominerer lydbilledet..Så kommer d obligatoriske temposkift og så tilbage til 180 i timen..
Hørt før!! Igen, igen og igen..
Metal,
#5. d.30.06-2009/17:12:49/ | Af: Agger
HELL YEAH...Dejligt med nogle old scholl Death heads som fatter hvad der holder og ikke holder!!! I SALUTE YOU!! #3: Den nye Pestilence er heldigvis 100 gange federe end \"spheres\" lortepladen, men det bedste hollandske band er de satme ikke længere...Hail Of Bullets og Asphyx sidder SOLIDT på den trone...Lad os presse Nordic Rock booking og få dem til at shanghaje de 2 bands til Ålborg Metal Festival!!
#6. d.30.06-2009/19:47:02/ | Af: Groth
Fik sgu et spark 15-20år tilbage i tiden da jeg satte den på. Den er sgu tæt på at nå The rack & Last one on earth.
Årets death metal udgivelse.......