Hvad kan siges eller skrives om Motörhead, som ikke allerede er skrevet og sagt? Absolut intet, for bandet har gennem mere end 30 år stået som den primære eksponent for væskeægte rock n’ roll, musikalsk såvel som livsstilsmæssigt.

Hvor andre giganter og sceneoriginatorer er forfaldet til best-of grupper der blot, turnerer og aldirg laver ny musik for ikke at skulle konfronteres med det faktum, at fans ikke gider høre deres nye materiale alligevel, fortsætter Motörhead stædigt med at udgive albums ca. hvert andet år. Albums der umiskendeligt alle lyder som Motörhead, og i den henseende altid behager fans og giver kritikerne grå hår.
Dermed ikke sagt, at de tre drengerøve i trodsig fornægtelse af, at de længe har overskredet boyband alderen tre gange ikke kan eksperimentere lidt. Numre som ”Orgasmatron”, ”Nightmare (the Dreamtime)” og ”Kingdom of the Worm” for nu at tage et eksempel fra sidste album viser, at bandet er i stand til at skrive atypiske numre, der selv for mere eksperimenterende bands ville lyde atypiske.

Jeg elsker Motörhead for at lave et par sidespring i ny og næ, men kun fordi det rent faktisk lykkes hver gang. Derfor vælger jeg at tro, at årsagen til, at der ikke findes sådanne numre på dette nye udspil ”Motörizer”, er fordi bandet ikke havde lyst/formåede at lave en værdi opfølger i rækken.
Der er dog mindre ekskurser, som det fremragende ”Heroes” eller ”When the Eagle Screams”, der begge viser Lemmy fra sin altid skarpe socialkritiske pacifistiske side, og musikalsk ikke hører til den ærketypiske formel.
Ellers er der dømt rock n’ roll for alle pengene her på bandets 20 (!!) studiealbum. Der er masser af knald på numre som ”Rock Out” og ”Buried Alive”, men ellers bliver der faktisk liret lige lovligt meget standardiseret Motörrock af. Det medfører desværre, at næsten halvdelen af albummet bliver en til tider lidt tam affære, hvor man føler det hele er hørt for ofte før, selv for Motörhead tilstande.

Når et band så stædigt vedbliver at lyde som sig selv, og velvilligt udgiver albums med jævne mellemrum, vil der uvilkårligt komme nogle af slagsen, som man ikke behøver eje, og ”Motörizer” er et stykke hen af vejen et sådant album, på trods af, at der findes rigtigt fine sange herpå.
Motörhead leverer varen herpå, men så heller ikke mere, og når man er sin egen værste konkurrent, så er det ikke helt godt nok

Trackliste

Runaround Man
Teach You How to Sing the Blues
When the Eagle Screams
Rock Out
One Short Life
Buried Alive
English Rose
Back on the Chain
Heroes
Time Is Right
The Thousand Names of God