Jeg skal gerne indrømme, at jeg ofte ikke har noget intelligent at sige, men det afholder mig ikke fra at sige noget. Det er dog meget sjældent, at jeg ligefrem fattes ord, men det er faktisk tilfældet når jeg skal prøve at beskrive hvad Biomechanical lyder som.

Kan den kære læser forestille sig en meget symfonisk og US power metallisk version af Strapping Young Lad?? Så er vi rimeligt tæt på om end beskrivelsen i bedste fald vil være noget overfladisk. Det er vitterligt sjældent jeg i den grad har oplevet at blive bombarderet med sanseindtryk gennem musik som jeg er blevet under gennemlytningerne af ”Cannibalised”.

Det er dog endnu sjældnere, at jeg rent faktisk har brudt mig om det. Jeg har nemlig et problem med disse enormt tekniske og ret så hysteriske bands, fordi musikkens ofte ret nervøse og maniske udtryk simpelthen går mig på nerverne. Biomechanical kan dog et eller andet. Måske skyldes det primært, at sanger/mastermind John K er en formidabel sanger, der med sine aggressive Rob Halford-agtige skrig formår at tildele musikken melodi og feeling en mas. Hvor mange andre af denne slags bands har en ekstremmetalsanger med, har Biomechanical en (til dels) traditionel heavy metal sanger, og det fungerer fremragende.

Nu er Biomechanicals musikalske udtryk heller ikke limiteret til stakåndede staccatoriffs og off beat rytmer. Når man nærlytter, er musikken ikke så ufattelig teknisk endda, den er bare sindssygt intens, og kan problemløst veksle mellem akustiske passager, thrash og progressiv heavy metal i løbet af to minutter, uden at man bliver irriteret over det. Bandet sørger altid for at bibeholde en rød tråd gennem deres musik, og der er tilstrækkeligt med energi iblandet melodi til at man kan følge med, men alligevel bliver helt forpustet over musikkens massive udtryk.

Der er dog et punkt mere der må benævnes. Nogle gange går bandet i den symfoniske retning, og skaber så grandiose sindsstemninger, at samtlige tyske power metal fans må creme deres underbuks, men det bliver aldrig cheesy fordi det sker samtidig med, at den underliggende musik er ekstrem som bare fanden.
Ja, jeg indrømmer det lyder forvirrende, og det er det også, men det virker fandeme! Jeg har sjældent hørt et album være så tilgængeligt og alligevel musikalsk ekstremt på en gang. Det er sindssygt!!! Men hop forbi bandets Myspace og døm selv, jeg vil garantere så meget som, at hvad du hører, er noget andet end du har forventet.

Trackliste

Fallen In Fear
The Unseen
Cannibalised
Breathing the Silence
Predatory
Slow the Poison
Consumed
Reborn in Damnation
Through Hatred Arise
Violent Descent