<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Metalzone.dk Demo anmeldelser</title>
        <description>Anmeldelser fra metalzone</description>
        <link>http://www.metalzone.dk</link>
        <lastBuildDate>Sat, 16 Jul 2011 23:00:07 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <item>
            <title>Death Rides A Horse - Pantokrator</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=220</link>
            <description>Death Rides A Horse har med ”Pantokrator” udgivet en demo, der burde sende chokbølger gennem det internationale doom samfund.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Igen er jeg for sent ude, men bedre sent end aldrig. Det er faktisk et år siden, at københavnske Death Rides A Horse smed deres EP ”Pantokrator” ud på gaden, og selv om jeg nu har set dem live to gange, har jeg ikke kunnet få fingeren ud og anmelde deres musik, før jeg fik stukket pladen under næsen til dette års Metal Magic Festival. Der leverede bandet en forrygende koncert, og siden har pladen ikke forladt mine ører! &lt;br /&gt;
Så jeg siger rundstyk’ og kommer til sagen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Denne danske kvartet spiller en omgang Black Sabbath inspireret doom/stoner hard rock med stærk inspiration fra 70’erne, men også fra mere moderne bands som eksempelvist Down. Bandet har en sangerinde, der samtidigt betjener bassen, og hun synger med mere nosser end mange af sine mandlige kolleger. Der får bandet deres første flueben på Hr. Knudsens tjekliste over, hvad der gør et band fedt! Ida Marcussen synger med en dyb, ominøs og til tider temmelig aggressiv stemme, der dog samtidig er sexet, uden på noget tidspunkt at være nuttet. Vi er altså milevidt fra massekommercielt goth med opstadsede damer i renæssancedragter. &lt;br /&gt;
Derfor er hun dog ikke en ringere sangerinde. Alle toner sidder lige i skabet, og hendes evne til at holde en tone er intet mindre end fremragende. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Musikalsk gør bandet ikke noget voldsomt nyt, i det mindste ikke ved første bekendtskab. Det er først EP’ens sidste nummer ”Fly to the Rainbow”, der virkelig begejstrer. Det er et Scorpions nummer, men bandet formår i meget høj grad at give sangen et selvstændigt præg, til tider så meget, at det nærmest er et nyt nummer. Det er her, hvor Death Rides A Horse for alvor giver gåsehud, og de første hundrede gange jeg hørte det nummer, blev følelsen ikke mindre, tværtimod. &lt;br /&gt;
Det er ynkeligt at et band skal score point på et lave et covernummer kunne man påstå, men det stemmer ikke. Når man sætter sit eget præg på sangen er det fint. Der er jo ingen der brokker sig over, at Jimi Hendrix lavede et cover af Bob Dylans ”All Along the Watchtower” er der vel???&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det skal dog blive bedre, for efterhånden som de resterende tre numre på ”Pantokrator” får lov at få tilstrækkelig med spilletid bliver det klart, at bandet har en masse at byde på, når bare man giver sig tid til at få numrene under huden.&lt;br /&gt;
Især trommeslageren sørger for at putte små finurligheder ind i musikken som giver et langtidsholdbart præg til de ellers rimeligt straighte sange. Sammenholdt med de to faktisk overraskende dygtige guitarister, får man endelig skabt et helhedsbillede af et band, der med små, men utroligt originale indslag får skabt noget musik, der er milevidt bedre, end hvad vi er vant til fra danske doom bands. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Death Rides A Horse er der ikke endnu, men disse fire sange er alligevel af så højt niveau, at man skal til Sverige eller England for at finde doom, der kan overgå det, og så er det endda kun lige, at det lykkes.&lt;br /&gt;
Sammen med Altar of Oblivion er Death Rides A Horse to seriøse bud på en udfordring af den svenske doom scenes dominans. Jeg glæder mig allerede til det næste udspil. Det kunne gå hen og blive guddommeligt!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Trackliste&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Beyond the Granite Threshold&lt;br /&gt;
Pantokrator&lt;br /&gt;
The Eye&lt;br /&gt;
Fly to the Rainbow&lt;br /&gt;
</description>
            <author>Knudsen</author>
            <pubDate>Sat, 16 Jul 2011 22:07:07 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Vardegrav - Begravd i en varde</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=219</link>
            <description>Vardegrav er en trio fra Son i Norge, der her er aktuelle med deres første udspil i form af demoen &quot;Begravd i en varde&quot;. Selve demoen er en  ganske professionelt udseende CD (limiteret til 300 eksemplarer) med en 12-siders booklet indeholdende nogle gode bandbilleder samt uddrag af sangteksterne. Skiven indeholder reelt set 7 numre, hvoraf det første nummer er en stemningsladet og afdæmpet introduktion på næsten halvandet minut, hvorimod de resterende 6 numre hver især har en spilletid på cirka 5-6 minutter. Vokalen og den rituelle stemning i introduktionen leder tankerne hen på noget, der vel næsten kunne være at finde på Wardrunas &quot;Runaljod – gap var Ginnunga&quot;, men herefter sparkes black metallen igang i nummeret &quot;Myrlik&quot; og fortsætter med visse undtagelser sin aggressive fremfart hen over de resterende 37 minutter på skiven.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Overordnet set er bandet velspillende, og der er ikke det store at udsætte på deres musikalske kunnen. Bandet forfalder heldigvis ikke til udelukkende at fræse derudaf i højt tempo, men skaber derimod afveksling i numrene i form af bl.a. de mid-tempo dele og clean-guitar stykker, der er at finde i størstedelen af numrene på skiven. Jeg er især ret pjattet med de førnævnte mid-tempo stykker, idet de er iørefaldende, stemningsfulde og til tider knusende tunge, hvilket de i &quot;Myrlik&quot; og &quot;Vinterkrig&quot; er ganske gode eksempler på. Derudover bør nogle af leadguitar-stykkerne også fremhæves, idet de af og til bidrager med interessante detaljer og harmonier, og at de ikke ligger særlig langt fremme i lydbilledet fungerer fint. Den militaristiske introduktion til førnævnte &quot;Vinterkrig&quot; og de thrashede elementer i dette nummer samt det næsten ambiente indslag et par minutter inde i &quot;Svartedauden&quot;gør også deres til, at demoen ikke synes forudsigelig og kedelig. Vokalen er tilpas varieret, dog uden at være synderligt spændende eller imponerende, men at der veksles mellem snakken, mumlen og skrigen bevirker, at den ikke virker ensformig og ligegyldig i længden. Der er dog absolut plads til forbedringer i denne afdeling.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Er man til kold og stemningsfuld black metal tilsat en god mængde fængende melodier, atmosfæriske mid-tempo stykker og afdæmpede melankolske indslag, så bør man overveje at lægge vejen forbi Vardagravs MySpace-profil eller eventuelt rekvirere demoen fra bandet. For mit vedkommende er dette klart en af de bedre og mere interessante demoer jeg er stødt på i noget tid. Under de første gennemlytninger virkede den af og til ret ordinær og lige-ud-ad-landevejen, men efter gentagne roteringer i afspilleren og koncentreret lytning fik jeg øjnene op for dens mange kvaliteter. Vardagrav kan ikke siges at være synderligt originale eller nyskabende, men &quot;Begravd i en varde&quot; har alligevel tilpas mange finesser, interessante indslag og gennemarbejdede kompositioner til at hæve sig et godt stykke over standard.   &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1. Intro&lt;br /&gt;
2. Myrlik&lt;br /&gt;
3. Henging&lt;br /&gt;
4. Vinterkrig&lt;br /&gt;
5. Svartedauden&lt;br /&gt;
6. Motstandens vilje&lt;br /&gt;
7. Begravd i en varde</description>
            <author>Nepper</author>
            <pubDate>Tue, 22 Mar 2011 22:03:23 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Bulletsize - The Apokalypse EP</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=218</link>
            <description>Lad det være sagt med det samme, dette er ikke en ny EP. Det er dog ikke desto mindre det nyeste udspil fra svenske Bulletsize der tidligere, tilbage i 2008, har udgivet fuldlængde debuten af samme navn.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bandet udgav denne EP tilbage i 2009, og siden har aktiviteten vidst stået lidt stille, da man i mellemtiden også har mistet et bandmedlem. EP’en indeholder en samplet intro, efterfulgt af fire skæringer af aggressiv og thrashet metal, med visse melodiske aspekter. Normalt siger man, at en skives første nummer oftest er det bedste skiven har at byde på. På The Apokalypse EP er dette bestemt ikke tilfældet. Første skæring (hvis man ser bort fra introen) ’’The Apokalypse’’ er så horribelt sammensat at man får lyst til at græde. For en selvudgivet EP er produktionen helt i top, men især trommerne på ’’The Apokalypse’’ gjorde mig, som sjældent oplevet dårligt tilpas. I et forsøg på noget, der skulle være blastbeats falder Niklas ''Nibbe'' Gidlund, der ellers klarer det godt resten af skiven igennem, helt ud af resten af bandets tempo og feeling i musikken. Dette er, for at sige det lige ud, pisse ærgerligt, for nummeret er sådan set ganske fedt, men i og med, at trommerne er det, der skal fungere som rygrad i et nummer, så ødelægges resten af musikken. Det positive ved dette er så, at de resterende tre skæringer kun kan give gode indtryk, og det gør de bestemt også. Der er god variation i musikken, som samtidig formår at holde den råde tråd. Bulletsize kommer på de fire musikalske indslag forbi både screams og ren voakal, et breakdown der er til at holde ud samt symfonisk solospil og nogle voldsomt grove thrash riffs fra guitaren.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
’’The Apokalypse EP’’ er alt i alt en ganske god teaser for, hvad der forhåbentligt snart bliver Bulletsize’s næste fuldlængde udspil. Med produktionen helt i top og en evne til at variere på blot 4 skæringer af i alt 16:40, kan man næsten kun være tilfreds. At sammenspillet så halter en smule i starten af skiven glemmer man hurtigt, når først man har trykket play.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Trackliste&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
The Beginning Of...&lt;br /&gt;
The Apokalypse&lt;br /&gt;
Handmade God&lt;br /&gt;
1000 Deaths&lt;br /&gt;
Alone In The Dark</description>
            <author>Carlsen</author>
            <pubDate>Sat, 12 Mar 2011 14:03:21 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Six String Slaughter - The Next Slaughter</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=217</link>
            <description>Six String Slaughter formår på deres nye udspil ”The Next Slaughter” at fortsætte udviklingen mod at blive et virkeligt selvstændigt og interessant band.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det er godt et år siden, at jeg blev introduceret for SSS i form af det ganske habile demoudspil ”The World Slaughter” og nu foreligger en ny EP i for af den logisk betitlede ”The Next Slaughter” (hvor får de det dog fra?). I første omgang kunne bandets professionalisme begejstre mig, men ikke i så høj grad sangskrivningen. Denne gang har begge dele fået et nøk opad, heldigvis er det dog sangskrivningen, der har taget det største spring.&lt;br /&gt;
Det er stadig moderne metal som dominerer lydbilledet. Så bands som Killswitch Engage og Machine Head spiller stadig en stor rolle for bandets lyd. Der er dog kommet en del nye krumspring til, som er blevet integreret rigtigt fint i bandets lyd. Således byder bandet både på blast beats og melodisk death metal hist og her i sangene, samtidigt med, at arrangementerne er blevet lidt mere tricky, og sangene er generelt længere og mere gennemarbejdede. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Resultatet er fortrinligt. Numrene fænger måske ikke helt ved de første par gennemlytninger, men efterhånden som de får lov at blive spillet, er der sandelig meget fornøjelse at hente. Der er utroligt melodiske skæringer som det In Flames-agtige ”Rot In Paradise”, men så sandelig også aggressive numre som ”Banners and Flags” og det rigtigt fede ”Seduction” der blander god groove med blast beat passager og aggressiv thrash. &lt;br /&gt;
Ja det største ankepunkt ved dette udspil er faktisk, at der kun er seks numre at finde. Et helt album i denne klasse ville slet ikke være at foragte, netop fordi SSS formår at skabe en masse variation og sørger for at gøre sangene langtidsholdbare ved at putte så mange små detaljer og krumspring i dem. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det kan dog godt høres, at det er en demo. Produktionen er virkelig god for en demo, men samspillet mangler en lille smule dynamik. Det lyder en smule forkrampet. Ikke i en grad der virkelig generer, men lige nok til, at man ærgrer sig over, at der ikke har været en bedre producer hen over, som har sørget for at sangene får et mere frit flow. &lt;br /&gt;
Jeg tror SSS primært er et studieprojekt, og det kan høres. Det er som om, at sangene er blevet indspillet over et længere tidsrum, og de mangler den sidste spids tighthed. Sanger Wilkens har udviklet sig til det bedre, ikke at der var noget galt med hans vokal før, men igen mangler der lige lidt flow og tighthed. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Når det så er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at SSS er et af de mere spændende bands i den danske undergrund. Det lader til, at der ikke er så meget, der er forbudt for bandet, og det er i særdeleshed deres evne til at komprimere de mange tiltag ned i ganske traditionelle sange der er god. Samtidigt har musikerne et godt øre for melodi, og det kan sagtens høres, fordi der er så meget godt af det.&lt;br /&gt;
Jeg glæder mig allerede til at høre, hvad de finder på næste gang. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Trackliste&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Banners and Flags&lt;br /&gt;
The Waiting Is Over&lt;br /&gt;
Seduction&lt;br /&gt;
Rot In Paradise&lt;br /&gt;
Chaos Is Beautiful&lt;br /&gt;
Dying Nation   &lt;br /&gt;
</description>
            <author>Knudsen</author>
            <pubDate>Fri, 04 Feb 2011 09:02:32 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Crematoria - Embodiment of Brutality</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=216</link>
            <description>De danske ungdomsdødshoveder i Crematoria fortsætter udviklingen og de gode takter i andet demoudspil ”Embodiment of Brutality”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alder er ingen hindring siger man, men det passer ikke. Når man først er i min alder, er det for eksempel umuligt at tiltrække noget af det andet køn, der ikke hæver sin folkepension. Omvendt er alder dog ingen hindring, hvis man sætter sig for at spille god tråd i et death metal band. De fem knægte i Crematoria er ganske vist ikke gamle nok til at indgå i Gillettes målgruppe, men de er dæleme gamle nok til at udvise musikalske evner, som ellers er forbeholdt meget ældre og mere erfarne musikere. &lt;br /&gt;
Sidste udspil ”Demo(lish)” er knap et år gammelt, og nu foreligger ”Embodiment of Brutality”, der med al tydelighed viser, at de fem silkeborgensere absolut ikke har tænkt sig at hvile på laurbærrene. Hvor sidste udspil i meget høj grad var orienteret mod den traditionelle US death metal, men slet ikke kunne opretholde samme tekniske niveau, er dette udspil en mere individuel sag, der understreger, at Crematoria har mod og lyst til at udvikle deres egen stil. Den musikalske kunnen var i forvejen imponerende, og er blevet bedre hos alle de fem musikere, og man tør næsten ikke tænke på, hvad de er i stand til at hive ud af instrumenter og stemmebpnd om fem år.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er stadig ikke noget originalt at finde i de fire numre, hvis de dissekeres i enkeltdele. Som helhed er der dog de første sikre tegn på, at bandet har taget skridtet videre. Det er ikke længere kun death metal der bruges som inspiration. Der er thrash og heavy metal melodier at finde, ligesom enkelte mere staccato dominerede riffs finder deres vej til sangene hist og her. &lt;br /&gt;
Der bliver leget med arrangementer og sangenes stemning, og det mere end syv minutter lange ”Unveiling the Apocalypse” viser helt igennem interessante tendenser, som man ville kunne nyde ved etablerede og erfarne bands. Der er dog visse eksperimenter, der ikke lykkes nær så godt. ”Dødsdrift” bliver forceret og halvkvalt i forsøget på at skabe en anderledes midttemposkæring, og visse breaks og riffs er mere skægge end gode. Derfor vil nogle måske mene, at bandet har taget et skridt tilbage i forhold til sidste udspil, der var mere konsekvent. Det er rigtigt, at kvaliteten svinger mere på ”Embodiment…”, men det er kun set i betragtning af, at ”Demo(lish)” var en meget mere forudsigelig og sikker affære, hvor der ikke blev taget chancer, men kørt i kendte og gennemprøvede farvande. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der skal slås æg i stykker for at lave en omelet, og det er utroligt vigtigt, at et band tør eksperimentere og udvikle sig i deres unge dage. Det er nu, hvor ting skal prøves af, for senere at blive perfektioneret, og det er Crematoria i gang med nu. Sangene er givetvis ikke skrevet som forsøg, men som helhjertede skæringer, der viser det bedste bandet kan. Deres bedste er endnu ikke godt nok, men tager man medlemmernes unge alder i betragtning og kombineres det med den utroligt store talentmasse, der så tydeligt findes i Crematoria, så kan dette band, forudsat de fortsætter det hårde arbejde, ende med at blive en af de største eksponenter for dansk ekstremmetal. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det er store ord for et ungt band med et stort potentiale. Jeg glæder mig allerede til næste udspil.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Trackliste&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Plague Called Man&lt;br /&gt;
Sempiternal Disgust&lt;br /&gt;
Dødsdrift&lt;br /&gt;
Unveiling the Apocalypse&lt;br /&gt;
</description>
            <author>Knudsen</author>
            <pubDate>Sun, 17 Oct 2010 08:10:35 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Billy Boy In Poison - Perdition</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=215</link>
            <description>Billy Boy in Poison (BBiP)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
BBiP blev dannet I København i 2005 og er her på banen med sin tredje udgivelse Perdition. &lt;br /&gt;
BBip tager afsæt i moderne metalcore, men prøver her på Perdition at inkorporere elementer fra deathmetal, hardcore og hard Rock. Perdition er indspillet i Hansen Studios Ribe, med Jeppe Andersson og Jacob Hansen bag knapperne. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Perdition består af fire numre, og hvert nummer indeholder elementer fra alle ovennævnte genre, hvilket er med til at gøre hvert nummer interessant. Vokalen er dog ikke noget at skrive hjem om, men man kan høre at der har været en positiv gradvis udvikling fra de tidligere demoer/ EP’er Distilled Life og Dismissing Past Events. Dermed ikke sagt at Bjørn Hjorhöy ikke kan growle, men det bliver meget i det samme toneleje, og når Bjørn endelig laver noget spektakulært, ærgrer man sig en anelse over det ikke sker noget tiere, da han virkelig mestrer mange aspekter af den gængse metal vokal. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvad der dog forstyrrer undertegnede ved nærværende skive er, at identificere den udvikling der givetvis må have været i BBiP’s musik. Sammenligner man med den forgangne EP Dismissing Past Events, har jeg problemer med at sætte en finger på netop hvorfor jeg skulle mene denne EP er bedre/dårligere end Diminishing Past Events. Musikerne er stadig fantastiske, og man kan høre at der på Perdition er arbejdet mere med detaljer end tidligere. Vokalen er blevet mere stærk så at sige, men grundlæggende mener jeg, og som tidligere antydet, at den stadig godt kunne trænge til en anelse mere variation. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efter tredje demo/EP må man formode, at gutterne i BBiP’s næste skridt må være et album i fuld længde, eller et farvel til den danske metal scene. Nogle vil måske være uenige i den hårde retorik, men hvis der ikke snart sker noget markant i forhold til BBiP’s udvikling, frygter jeg for deres fremtid. Jeg mener de har potentialet til for alvor at slå igennem, så derfor er det i mine øjne afgørende at vi får et album i fuld længde næste gang vi hører noget fra københavnerne. Hvis det bliver til endnu en EP, mener jeg BBiP stiler for lavt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De har nu for tredje gang vist at de kan tilbyde et produkt som er langt over middel, og netop derfor ser jeg ingen grund til, at vi som ængstelige lyttere, skal nøjes med tre-fire numre.&lt;br /&gt;
Det er i fuld længde BBiP skal vise sit værd – Perdition, er mere end godkendt, men nu mener jeg det er på tide at se om de kan mestre mere end fire skæringer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Anbefalede Tracks: Contaminated, Take Your Life Back &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 Trackliste:&lt;br /&gt;
01. Against The Crowd &lt;br /&gt;
02. Just Behind My Eyes&lt;br /&gt;
03. Contaminated&lt;br /&gt;
04. Take Your Life Back &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
</description>
            <author>Thygesen</author>
            <pubDate>Wed, 13 Oct 2010 19:10:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Wrath Attack - Wasted</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=214</link>
            <description>Norske Wrath Attack er et af de bands, der tilsyneladende ikke ønsker at lære at fortidens fejl, men i stedet gøre dem til deres dyder.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jeg kan tydeligt huske det latterligt grimme cover, som Wrath Attacks debutdemo ”Bringing Out the Thrash” var udstyret med, og fandeme nok om coveret til den nye demo ”Wasted” ikke er værre! Det startede som et party band for sjov, men resten af bandet har åbenbart ikke ønsket at gentage spøgen, fordi der er kun sanger/guitarist Jan tilbage, der har allieret sig med en ny trommeslager, for igen at lave usandsynligt meget old school thrash metal med debile druk tekster. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det er tydeligt, at Jan må have et alter derhjemme, hvor der står plader med Slayer, Kreator, Venom Celtic Frost og Tankard (til den lyriske inspiration) og jeg skal lige love for, at der bliver bedt til det alter mange gange om dagen. Det er med andre ord så som så med originaliteten. Samspillet halter også en gang i mellem, og produktionen er helt passende på demostadiet, hvor det hele enten buldrer, eller ikke har bund nok. &lt;br /&gt;
Det er dog forståeligt, at bandet ikke når at øve så meget, når nu Jan skal gemme sig for advokaterne fra alle de bands som han låner riffs fra, som sikkert står foran hans hoveddør døgnet rundt med erstatningskrav. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvorfor er det så lige, at jeg ikke kan lade være med at grine når jeg hører det? Det er fordi Wrath Attack er et af de bands, som aldrig vil lyde godt, og selv om de øver sig alt hvad remmer og tøj kan holde, vil de alligevel ikke lyde rigtigt tighte live. Alligevel vil man helt ubevidst drikke 40 bajere, mens man hører dem. &lt;br /&gt;
Dette er et af de bands, som er (for)dømt til at lave 7 tommer split singler med andre bands, der lyder lige så amatøragtige som dem, og de singler vil folk som jeg ende med at købe, uden helt at vide hvorfor. Tja, dette band er bare underholdende, og måske skal man lade være med at spekulere for meget over hvorfor. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Trackliste&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Drowning in Beer&lt;br /&gt;
Diagnosed as Drunk&lt;br /&gt;
Fist of Apocalypse&lt;br /&gt;
Wasted&lt;br /&gt;
Skullcrusher&lt;br /&gt;
  </description>
            <author>Knudsen</author>
            <pubDate>Tue, 12 Oct 2010 15:10:18 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>100 Knives Inside - Moral Fabrication</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=213</link>
            <description>Siden 100 KI kom på banen med EP’en &lt;i&gt;Diminishing Liberty&lt;/i&gt; i 2009, har bandet været under en konstant gradvis udvikling. Allerede efter &lt;i&gt;Diminishing Liberty&lt;/i&gt;, var der spået 100 KI en stor fremtid og med dette sidste nye udspil, giver 100 KI et mere klart bud på den musikalske retning de ønsker at gå med debuten, som mange fans stensikkert venter spændt på. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Mens vi venter spændt, er 100 KI nu aktuelle med deres 2. EP &lt;i&gt;Moral Fabrication&lt;/i&gt;. En EP som naturligvis udspringer fra &lt;i&gt;Diminishing Liberty&lt;/i&gt;, men som endvidere er blevet mere teknisk, mere melodisk og dermed i mine ører også mere eksperimenterende. &lt;br /&gt;
Genren er stadig deathmetal og 100 KI henter deres inspiration fra bands som Job For A Cowboy, Periphery og Beneath the Massacre for blot at nævne nogle få. Det tekniske element i musikken, som også var at finde på &lt;i&gt;Diminishing Liberty&lt;/i&gt;, er her på &lt;i&gt;Moral Fabrication&lt;/i&gt; taget til et højere niveau og videreudviklet i takt med at musikerne sideløbende er blevet dygtigere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Deres primære mål med Ep’en, er at gå imod konventionelle musikalske ideer og generelle sangkompositioner og strukturer. Lydbilledet er en kombination af innovative riffs og progressive rytmer, med formålet at skabe en helt unik lyd. Det er lykkedes på &lt;i&gt;Moral Fabrication&lt;/i&gt;, som virkelig er en solid byggesten for en fremtidig skive i fuld længde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ep’en indeholder fem numre, hvor det tredje nummer ”Infinity” er et instrumentalt nummer som er meget teknisk ala Scamp og Meshuggah (uden øvrig sammenligning). De fire andre numre er derimod meget mere melodiske og har mange interessante temposkift, riffs og soli. Vokalen er stadig storslået og på &lt;i&gt;Moral Fabrication&lt;/i&gt; mere eksperimenterende end tidligere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For at få dette produkt på banen har 100 KI været rundt omkring på den jyske hede. Trommer og vokal er således blevet produceret af Christian Bonde og Morten Løjborg i CB studios Holsted. Guitar og bas er produceret af Frans Rasmussen og Thomas Hoff i RHM Studios Herning. Det samlede produkt er sammensat af Jeppe Andersson i Hansen Studios Ribe. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Denne EP lever fuldt ud op til de høje forventninger undertegnede havde efter debut EP’en i 2009. Er man til dødsmetal med et teknisk, eksperimenterende og progressivt ”touch”, er &lt;i&gt;Moral Fabrication&lt;/i&gt; bestemt værd at give en chance.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;Anbefalede tracks: ”Distorted View By The Hour”, ” Adulteration of Principles” og ikke mindst ”New Blood Transfusion” som uden sammenligning, er EP’ens klart fedeste nummer.&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Trackliste&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1. Anima In Process&lt;br /&gt;
2. Adulteration Of Principles&lt;br /&gt;
3. Infinity&lt;br /&gt;
4. New Blood Transfusion&lt;br /&gt;
5. Distorted View By The Hour&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bandet har i øvrigt lige lavet en video til nummeret &quot;New Blood Transfusion&quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;object width=&quot;350&quot; height=&quot;340&quot;&gt;&lt;param name=&quot;movie&quot; value=&quot;http://www.youtube.com/v/HV7054YF3LI?fs=1&amp;hl=da_DK&amp;rel=0&amp;color1=0x3a3a3a&amp;color2=0x999999&quot;&gt;&lt;/param&gt;&lt;param name=&quot;allowFullScreen&quot; value=&quot;true&quot;&gt;&lt;/param&gt;&lt;param name=&quot;allowscriptaccess&quot; value=&quot;always&quot;&gt;&lt;/param&gt;&lt;embed src=&quot;http://www.youtube.com/v/HV7054YF3LI?fs=1&amp;hl=da_DK&amp;rel=0&amp;color1=0x3a3a3a&amp;color2=0x999999&quot; type=&quot;application/x-shockwave-flash&quot; allowscriptaccess=&quot;always&quot; allowfullscreen=&quot;true&quot; width=&quot;350&quot; height=&quot;340&quot;&gt;&lt;/embed&gt;&lt;/object&gt;</description>
            <author>Thygesen</author>
            <pubDate>Sat, 02 Oct 2010 13:10:15 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Thought Police Brutality - Pitted Against Nature</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=212</link>
            <description>Det er efterhånden nogle år siden jeg første gang stiftede bekendtskab med Thought Police Brutality (TPB). Nu har jeg så æren af, at sidde med en ca. 10 min. lang EP med 7 numre af ren og skær larm, på den fede måde! med titlen Pitted Against Nature&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De 7 numre består af hamrende blastbeats, hæsblæsende skrig og 4 hurtige akkorder. Præcis som man forventer af et crust-punk/grindcore band, som TPB. Umiddelbart uudholdeligt for de flestes øre, men der er mere bag larmen end man måske tror. &lt;br /&gt;
Det, der efter min mening gør denne genre udholdelig er, at man bag al larmen og alle skrigene, virkelig kan høre hvor meget kunstnerne brænder for det de gør. Der er så meget vilje lagt i deres arbejde mod målet om at lyde så aggressive og pissed off på alting. Måske handler det om, at man skal føle aggressiviteten, for at kunne forstå den. Så hvis du en dag virkelig bare har brug for at få dine aggressioner ud, så vil jeg anbefale dig at sætte denne EP på, den kan gøre underværker!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En kort anmeldelse af en meget kort, men meget speciel EP.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Trackliste&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Neo-Nazi&lt;br /&gt;
Discapitated&lt;br /&gt;
Purgative&lt;br /&gt;
Panem Et Circenses&lt;br /&gt;
Sodomizing The Bald Eagle&lt;br /&gt;
Careful Who You Vote For&lt;br /&gt;
Rubber Bullets&lt;br /&gt;
</description>
            <author>Carlsen</author>
            <pubDate>Fri, 01 Oct 2010 11:10:45 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Aphyxion - Obliteration Of The Weak</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=210</link>
            <description>Aphyxion er et ungt band – ikke blot rent udgivelsesmæssigt – der er her tale om en flok unge drenge, der alle endnu er under 20 år! Deres unge alder lader dog ikke til at have fået et ord med i deres musik. Disse drenge spiller en ond blanding af tung oldschool dødsmetal med elementer af moderne melodisk dødsmetal. Kort sagt: Alt godt fra genrens historie, serveret på en lækker skive, der, med drengenes alder i tankerne, burde være starten på en stor karriere på den danske metal scene.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Obliteration Of The Weak er Aphyxion’s anden EP, og indeholder 5 numre.  De 5 numre minder meget om hinanden, men da det er en EP med kun 5 numre er det ikke så slemt, som hvis det var en hel plade med 13-14 numre. Tekst mæssigt byder skiven på en omgang ondskabsfuld vrede. Med titlerne ’’Obliteration Of The Weak’’, ’’Crossing The Boundaries’’, Uniquenchable Hate’’, ’’Carnage Rising’’ og ’’Condemned To Suffering’’ er der dømt verbal røvfuld, leveret af en vel growlende forsanger. Drenegene her kan deres kram, og lidt til.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der hvor det halter lidt for Aphyxion er den før omtalte ensretning på skiven. Lyd, struktur og mange grooves og riffs minder om hinanden igennem hver sang, og tekst materialet til det sidste nummer på skiven ’’Condemned To Suffering’’ er noget skuffende, resten af skiven taget i betragtning. Dette skal der, efter min mening, gøres noget ved før et fuld-længde album bliver udgivet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Når det er sagt er der kun tilbage at sige: På trods af de små mangler, så er dette en fremragende udgivelse, der med sikkerhed ikke er den sidste fra de unge drenge i Aphyxion, der har en lang fremtid foran sig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tracklist&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Obliteration Of The Weak&lt;br /&gt;
Crossing The Boundaries&lt;br /&gt;
Uniquenchable Hate&lt;br /&gt;
Carnage Rising&lt;br /&gt;
Condemned To Suffering</description>
            <author>Carlsen</author>
            <pubDate>Mon, 27 Sep 2010 14:09:07 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>PALT - The Pure Upspin </title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=209</link>
            <description>Det er efterhånden tre år siden at undertegnede stiftede bekendtskab med danske PALT der viste rigtig gode takter på demoudspillet &quot;Demo:Borgir&quot; omend bandets seriøsitet og visuelle tilgang til udspillet kunne ligge på en skønjomfrus snævreste sted. Hvorom alting er, så er drengene atter aktuelle, igen med et demoudspil, der dog ved første øjekast tager sig langt bedre ud visuelt end sin forgænger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Omend ankommet i et traditionelt papomslag, så er førstehåndsindtrykket af &quot;The Pure Upspin&quot; ganske godt med dets komiske og maritim-inspirerede artwork. Uden at virke useriøst giver temaet en professionel indgangsvinkel til et udspil der trods alt &quot;kun&quot; er et demoudspil, og et godt førstehåndsindtryk er vigtigt såfremt bandet skal gøre sig nogen forhåbninger om en pladekontrakt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rent musikalsk er der dog ikke sket de store ændringer siden sidst, og PALT begår sig stadig i den thrashede boldgade hvilket de da også gør ganske fortrinligt. Ved første gennemlytning synes den indledende &quot;Let It Go&quot; en anelse for pågående og direkte, men efter et par gentagelser vinder nummeret tværtimod på det markante udtryk. Herudover er det især &quot;Half A Man&quot; og &quot;Shark Infested Waters&quot; der vinder indpas idet disse også formår at fastholde lytteren med deres individuelle gode opsætninger og veldrejede thrash-riffs. Den øvrige halvdel af &quot;The Pure Upspin&quot; fremstår en del mere anonym forstået således at de ikke formår at adskille sig betragteligt fra hinanden hvorfor man hurtigt savner lidt variation i udtrykket. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&quot;The Pure Upspin&quot; viser PALT fra en lidt mere moden side uden dog helt at give afkald på bandets uhøjtidelige image hvilket afspejles i både artwork, sangtitler og den tydeligvis fordanskede titel på udspillet. Det hele er med et glimt i øjet hvorfor bandet vinder mere herpå fremfor at fremstå decideret useriøse. Et altoverskyggende ankepunkt er dog den meget specielle lyd som Chris Kreutzfeldt har tillagt de seks numre idet den virker en anelse tynd og hungrende efter bas og fylde. Herudover lyder Uffe Poulsens guitarsoli decideret malplacerede idet man tilsyneladende har valgt ikke at indspille et rytmespor, men blot akkompagnerer disse med bas og trommer. Alt i alt er &quot;The Pure Upspin&quot; en anelse på det jævne hvilket mestendels skyldes at forholdet mellem godt og skidt er 50/50 hvilket er en skam for PALT kan sagtens begå sig og har absolut sin berettigelse i den danske metalscene. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Trackliste:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1. Let It Go&lt;br /&gt;
2. Roadkill&lt;br /&gt;
3. Half A Man&lt;br /&gt;
4. Deep Inside&lt;br /&gt;
5. Shark Infested Waters&lt;br /&gt;
6. Deathrash&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
</description>
            <author>Albertsen</author>
            <pubDate>Sun, 19 Sep 2010 00:09:01 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>9000 John Doe - Dirty Devil Rebel Country Metal </title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=208</link>
            <description>9000 John Doe fra Aalborg udgav sidste år denne Ep, som tilsyneladende er bandets debut. Bandet spiller en gang frisk metal med elementer fra rock’n’roll, punk og hardcore. Lad det være sagt med det samme, den her form for musik er slet ikke min stil. Så som udgangspunkt tiltaler ”Dirty Devil Rebel Country Metal” mig egentlig ikke. Der er dog masser af attitude bag musikken, mens der bestemt også spores et stænk humor. Den lidt fandenivoldske attitude, som særligt vokalist Tommy udviser, vil afgjort gøre 9000 John Doe godt når de skal ud og lufte deres musik på de danske spillesteder. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Musikken er ret nem at gå til. Opbygningen af numrene er ganske traditionel og der bydes ikke på nogen overraskelser. Numrene besidder også et skud melodi, som gerne kommer til udtryk i omkvædene. Dette er med til, at man hurtigt kan sætte sig ind i, og genkende, numrene.  &lt;br /&gt;
Lyden er i mine ører noget, der trækker helhedsindtrykket nedad. Lyden er meget tynd og selvom det givetvis er meningen med musik i denne stil, mener jeg, at man sagtens kan lave en skrallet lyd uden, at den får den der kedelige øvelokale klang. I coveret er der ikke annonceret nogen bassist og jeg bliver faktisk helt i tvivl om, hvorvidt der er indspillet bas på pladen. Det mangler hvert fald.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
9000 John Doe har lavet en skive som ikke kommer til at ryge på mit anlæg mange gange i fremtiden. Musikken er dog til at forstå. Der er ikke brugt for meget krudt på indspilningen af de 8 numre og det indikerer, at 9000 John Doe handler om at trykke den af live. Her kan jeg levende forstille mig, at bandet er en sprængfarlig cocktail! Selvom 9000 John Doe ikke rammer mig, vil jeg alligevel anbefale folk med hang til skramlet metal og rock’n’roll at tjekke bandet ud på Myspace, for der kan muligvis være noget at hente her.   &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Trackliste:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
01. Out of Control&lt;br /&gt;
02. Dead or Married&lt;br /&gt;
03. Designated Driver&lt;br /&gt;
04. Overhaulin’&lt;br /&gt;
05. Rock in Pieces&lt;br /&gt;
06. Let ‘em Know&lt;br /&gt;
07. Drinking with the Does&lt;br /&gt;
08. We Fight for it Every Night&lt;br /&gt;
</description>
            <author>Bertram</author>
            <pubDate>Thu, 16 Sep 2010 21:09:03 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Gravsorg - Visions of Depression</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=206</link>
            <description>For ikke så længe siden modtog jeg danske Gravsorgs første udspil, der bærer titlen &quot;Visions of Depression&quot;. Albummet indeholder 8 skæringer og en samlet spilletid på cirka 36 minutter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&quot;Visions of Depression&quot; starter ud med en dyster, tung og ubehagelig intro, der ikke ville være malplaceret på et dunkelt funeral doom album. I andet nummer, &quot;Avoiding the Living&quot;, bliver vi så præsenteret for en form for melankolsk midtempo black metal, der enkle steder leder mine tanker hen på Burzum omkring &quot;Filosofem&quot;-tiden, og som delvist kører i nogle repetitive stykker og melodier, alt imens der ligger en truende lydkollage i baggrunden af musikken. De resterende numre på skiven videreføre egentlig denne trykkende stemning, dog varierer de noget i kvalitet. I det tredje nummer, &quot;Paranoia Dwells in the Desolate&quot;, er trommerne brugt mere sparsomt, om man så må sige, og guitaren får enkle steder lov at stå mere alene i lydbilledet, hvilket fungerer ret godt. Det fjerde nummer, &quot;Cemetery Wind&quot;, indledes med en lettere obskur og forpint vokal henover et simpelt guitarstykke, der flyder ret godt sammen, og det har næsten noget ambient over sig. De resterende numre på dette udspil gør det desværre ikke det store for mig, og de virker noget svagere end de første fire på albummet, selvom de er i samme stil som disse. Melodierne er mindre interessante i de sidste fire stykker, og jeg synes, at den dystre stemning svinder lidt hen i dem.    &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Generelt virker det som om, at Gravsorg forsøger at skabe en hypnotisk og tranceagtig-stemning, og nogle steder lykkes det dem, hvorimod der er andre steder, hvor de slipper mindre heldigt fra det efter min mening. Musikken kører primært i midtempo (eller måske rettere i et langsommeligt tempo...?), og halvdelen af numrene ligger på de 5-6 minutter stykket. Som jeg nævnte tidligere, så synes jeg dog, at den første halvdel af albummet er noget bedre end den sidste, og det trækker desværre lidt ned i helhedsindtrykket for mit vedkommende. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jeg får indtrykket af, at der ligger noget tanke bag dette udspil, og de læsere, der er til melankolsk black metal, kunne meget passende give dette en lytter og se, om det er noget for dem. Man vil ikke finde noget synderligt originalt eller nyskabende på &quot;Visions of Depression&quot;, og det tror jeg absolut heller ikke har været Gravsorgs hensigt. Jeg må indrømme, at jeg ikke selv blev så forbandet grebet af albummet i det store hele, og den virkede en smule ujævn på mig, men der er uden tvivl spændende momenter på albummet, hovedsageligt på den første halvdel af det, og stemningen er passende tung og dyster flere steder. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Trackliste:&lt;br /&gt;
1. Intro&lt;br /&gt;
2. Avoiding the Living&lt;br /&gt;
3. Paranoia Dwells in the Desolate&lt;br /&gt;
4. Cemetery Wind&lt;br /&gt;
5. Preferred Exit part &lt;br /&gt;
6. Frustrated into Solitude&lt;br /&gt;
7. Sarcophagus Doomed and Buried&lt;br /&gt;
8. Preferred Exit part 2</description>
            <author>Nepper</author>
            <pubDate>Wed, 01 Sep 2010 22:09:44 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Machtkrig - Dommedag i Sigte</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=205</link>
            <description>Jeg troede faktisk, at denne demo var blevet væk for mig, men den dukkede fornylig op igen, og jeg  må beklage den yderst sene anmeldelse, men bedre sent end aldrig (går jeg ud fra...?).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Machtkrig er et enmandsband/enmandsprojekt, hvor Fendinn tager sig af al instrumentering og komponerer alle numrene. Bandet/projektet kom op at stå i 2008, hvor Fendinn efter sigende ikke var mere end 14 år gammel. På denne EP, der bærer titlen &quot;Dommedag i Sigte&quot;, bliver vi præsenteret for 4 numre og en samlet spilletid på godt 21 minutter, hvilket er fint for en demoudgivelse efter min mening. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det er meget lige-ud-af-landevejen (og ikke helt tight) black metal af den lettere simple slags uden de store dikkedarer, Machtkrig fremfører, og desværre hæver niveauet på EPen sig ikke over så mange andre black metal bands på markedet. Det skal dog siges, at Machtkrig ikke er helt og aldeles stenalderprimitivt eller hulemandsagtigt, for Fendinn formår at veklse musikken med nogle afdæmpede og til tider akustiske stykker, der ikke lyder helt værst, og man kan fornemme, at Machtkrig har tænkt over det med at variere musikken og skabe lidt dynamik. Det er ikke bare larm, Machtkrig har smidt på denne EP..absolut ikke. Af en eller anden grund kom jeg enkle steder til at tænke på norske Forgotten Woods nogle få steder, da jeg lyttede denne igennem de første 3-4 gange, og den leder overordnet set mine tanker hen på nogle af de norske udgivelser fra starten af 90erne. Teksterne er på dansk, hvilket man godt kan høre, da udtalen af nogle af ordene er ret klar i musikken. Vokalen er dog nok det svageste punkt for mit vedkommende, men i modsætning til så mange andre, varierer Fendinn den og kommer med brøl, skrig, hvisken, mumlen, hvæsen og talen, dog ikke altid med lige stor succes i mine ører, men der ligger i det mindste lidt tanke bag den. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Desværre finder jeg ikke &quot;Dommedag i Sigte&quot; videre spændende og interessant i det lange løb, men den har dog kvaliteter, primært i det tredje nummer, &quot;I Tågernes Fortabelse&quot;, hvor de melankolske melodier skinner lidt mere igennem, men alt i alt er det lidt for uoriginal black metal, som man har hørt mange andre gøre lige så godt. Er man nysgerrig efter at tjekke denne EP ud, kan man passende besøge myspace.com/machtkrig.   &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Trackliste:&lt;br /&gt;
1. I Dødens Disharmoni &lt;br /&gt;
2. Gamlingen i Bjerget &lt;br /&gt;
3. I Tågernes Fortabelse &lt;br /&gt;
4. På Dommens Dag </description>
            <author>Nepper</author>
            <pubDate>Tue, 31 Aug 2010 21:08:01 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Terra Falls - Transcend Macabre</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=204</link>
            <description>Terra Falls er et femmands-orkester fra Herning, der spiller metal med fokus på det tekniske, uden at miste det gode groove. Og netop det gode groove er det første jeg bider mærke i på kvintettens første udgivelse, ”Transcend Macabre”. De tre numre på ep’en bliver leveret af de dygtige musikere i et godt tempo, med fokus på guitar og sang, som det jo så ofte er. Især sanger Shaun T står godt frem i lydbilledet med sine dejlige hæse growls. Musikken som Terra Falls spiller, er på ingen måde ny eller original, men det gør den absolut ikke dårlig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Alle tre numre er gode, men ”Obleteration Of Gaia” er afgjort mit favoritnummer. Der er fokus på grooven, den gode melodi og riffs’ene, i modsætning til titelnummeret ”Transcend Macabre” hvor vægten bliver lagt på det tekniske. På ep’ens sidste album fornemmer man at Terra Falls er blevet inspireret af et band som Scamp, da vi her igen får god melodi og groove.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
”Transcend Macabre” er en mere end godkendt debut ep, og jeg glæder mig til at høre en hel cd fra deres hånd. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Trackliste:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1. Obliteration Of Gaia&lt;br /&gt;
2. Transcend Macabre&lt;br /&gt;
3. The Entity&lt;br /&gt;
</description>
            <author>Stampe</author>
            <pubDate>Wed, 14 Jul 2010 01:07:01 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>The Revolt Of Darwin - The Revolt Of Darwin</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=203</link>
            <description>The Revolt of Darwin er et band jeg har kigget og hørt på i længere tid. Der er elementer ved dem der kan få mig til at headbange mens jeg sidder i sofaen og drikker kaffe og så er der elementer der af én eller anden mærkelig grund minder mig om Danzig. Jeg håber på, i løbet af denne anmeldelse, at kunne finde frem til hvad det helt præcist er der tænder mig ved dette band. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
The Revolt of Darwin er fra København og har det sidste halve år gjort godt opmærksom på sig selv. Bl.a. ved at blive udnævnt til månedens demo i Gaffa, support for Scars of Broadway i Pumpehuset, spille på START! Festival, nomineret til en Underground Music Award og i øvrigt spillet en ordentlig røvfuld koncerter. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bandet spiller god gang southernrock med åbenlyse hardcore referencer og lægger sig et sted ret tæt på Every Time I Die – americana style – dog med en del flere rock'n'roll referencer end førnævnte. Jeg ville, som sagt, gerne kunne sammenligne dem med Danzig, men jeg ved faktisk ikke helt hvorfor jeg har fået den sammenligning ind i hovedet. Den eneste sang der kunne minde ganske lidt om et Danzig nummer er det sidste; &lt;i&gt;Tell Your God To Ready For Blood&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved første gennemlytning er det helt sikkert energi niveauet der springer frem, hvilket i øvrigt er en stemning bandet formår at holde hele vejen igennem alle 9 (!) skæringer på denne demo. Det ser ud af ganske meget med ni numre på en demo/EP skive, men man må lige tage i betragtning, at gennemsnitslængden på numrene ligger omkring 2.30 min og hele skiven varer i al sin pragt kun 23 min. Det sidste nummer er det længste med over 4 minutter! &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Men det gør faktisk slet ikke noget. Numrene er energiske, opfindsomme og nemme at lytte til. Der er ikke gjort forfærdelig meget ud af indpakningen, men det gør heller ikke så meget i det her tilfælde. Lyden er rå og ligetil og det samme signalerer coveret. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dette er en højenergi skive med vel proportionerede vokaler, en god bas der ofte går dens egne veje og en trommeslager der ikke nødvendigvis har det mest talentfulde udtryk, men som formår at højne niveauet ved at spille beskidt og det lyder virkelig som om der bliver hamret igennem på skindene. &lt;br /&gt;
Guitaristerne, der også fungerer som vokalerne, sørger for det de gode melodier, men jeg kunne måske mangle lidt ekstra lir, og noget der får én til at lytte ekstra godt efter. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Generelt set er dette en ret god demo udgivelse. Der mangler enkelte små ting for at den kan komme helt op og slå på gong gongen, men det er der heldigvis masser af tid til at rette op på. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Godt gået, drenge – den kører allerede et par gange om ugen!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Trackliste:&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1. The Revolt Of Darwin&lt;br /&gt;
2. Whiskey, Guns&lt;br /&gt;
3. Same Old New&lt;br /&gt;
4. Dance Through the Ashes of Sin&lt;br /&gt;
5. .45&lt;br /&gt;
6. You Damn Well Know&lt;br /&gt;
7. Bully&lt;br /&gt;
8. Chasing Bones&lt;br /&gt;
9. Tell Your God to Ready for Blood</description>
            <author>Wind</author>
            <pubDate>Mon, 12 Jul 2010 11:07:37 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>When Im Dead - Follow This Scream</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=202</link>
            <description>When Im Dead fra Sønderjylland, nærmere bestemt Vojens, er et meget ungt band. Både på deres alder, men også bandmæssigt. When Im Dead har eksisteret siden 2008 (eller siden 2007 under navnet Killed By You) og indspillede allerede denne EP i foråret 2009. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
When Im Dead spiller en ren form for metalcore med klar inspiration fra bands som As I Lay Dying, Underoath og Bring Me The Horizon – dog uden den rene vokal, hvilket jeg personligt sætter pris på. &lt;br /&gt;
EP'en består af fem numre af samme karakter som man kan forventet - den tydelige demo lyd og en bandlyd der tegner et klart billede af en gruppe unge fyre med ambitionerne i orden - det er dog også ret tydeligt, at bandet stadig skal bruge en del tid i øveren og især få sammenspillet til at virke helt perfekt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Som sagt er det et ungt band vi her har med at gøre (så vidt jeg lige kan finde ud af imellem 17 og 21 år) og selvom det ikke behøver gøre nogen forskel, så vil jeg vove at sige, at med et par år mere i øveren, så har vi et helt andet band - der sikkert også vokser fra metalcore genren. &lt;br /&gt;
Det er ikke dårligt det hele. Deres musik, og genre, er meget en smagssag og personligt vil jeg nok ikke sætte denne skive på særligt mange gange. Det ændrer dog ikke på, at der er et par gode numre på skiven som fans af genren helt sikkert vil kunne headbange til. &lt;br /&gt;
På &lt;i&gt;A Bullet for Unspoken Romance&lt;/i&gt; findes et par ret gode breaks og på &lt;i&gt;Just Another One&lt;/i&gt; liver riffet godt op i nummeret – kombineret med den udmærkede Oli Sykes-agtige vokal står de to numre som de bedste på skiven. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Produktionen er varetaget af Chris Zalewski (Disintegrated, Insicknia, Dei Gratia) i TrackZ Studio og det er ikke helt nemt at godkende eller afvise denne lyden her. Der er hul igennem til at alle instrumenter og der er ikke noget der drukner, men hvorfor skal ”demo-lyd” knappen absolut være trykket ned? &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I løbet af de 28 min når man at tænke mange grimme tanker, men efterhånden som EP'en skrider frem og bliver startet forfra igen og igen, vokser numrene lidt og jeg er især blevet glad for den  langsomme, haltende sure vokal fra Lars Dahl.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dog er der lidt vej endnu for When Im Dead før de kan indtage Danmark og duellere med As We Fight om metalcore tronen. Held og lykke!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;b&gt;Trackliste:&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1. In Between Myself&lt;br /&gt;
2. Somewhere Else But Here&lt;br /&gt;
3. A Bullet for Unspoken Romance&lt;br /&gt;
4. Just Another One&lt;br /&gt;
5. Eyes on the Horizon</description>
            <author>Wind</author>
            <pubDate>Mon, 12 Jul 2010 09:07:27 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Disintegrated - This Is Art</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=201</link>
            <description>Sønderjyske Disintegrated udgiver et monster af en anden demo, der sætter standard og forventning meget højt til efterfølgeren.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der bliver brygget noget giftigt stads nede i Sønderjylland, og heldigvis får resten af Danmark glæde af de velanrettede aggressioner. Disintegrated har med ”This Is Art” formået at lave en EP med syv knusende brutale numre, der karakteriseres lige så meget af velspillet og velovervejet dygtighed som rendyrket brutalitet. &lt;br /&gt;
Bandet beskriver sig selv som en ”rendyrket midttempo death metal maskine”, og selv om det ikke er nogen underdrivelse, er det faktisk heller ikke fyldestgørende. &lt;br /&gt;
Morbid Angel inspirationen er åbenlys, men den krydres med en moderne tyngde, som leder tankerne hen mod Meshuggah. Her tænkes ikke på svenskernes tekniske ekvilibrisme, men derimod på den slæbende og altoverskyggende tunge brutalitet, som svenskerne er lige så kendt for, som deres fingerfærdighed. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Disintegrated formår at integrere denne tyngde på overbevisende vis, og resultatet er derfor noget mere, end old-school death metal. Et nummer som det mere end seks minutter lange ”A World Of Pain” kan næsten tilføje fysiske skader på ansigtet, når det blæser gennem højttalerne. Derfor kan bandet proklamere at have numre, der er deres egne, selv om det ellers ikke er de nyskabende aspekter, der vejer tungest hos det unge band. Flere af numrene er over fem minutter lange, og føles på absolut intet tidspunkt kedeligt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Talentet er derfor ikke til at overse. Arrangementerne i de enkelte numre er spændene og vidner om musikalsk indsigt, der ellers sjældent er til stede hos musikere, før de har nogle flere års erfaring. Hvad der mangler, er nogle flere temposkift og lidt flere ekskurser ud i nogle andre aspekter af death metal landskabet. Lidt flere blast beat passager ville klæde numrene, og måske skulle bandet med tiden prøve at tilføre bare en lille smule melodi til de ellers forbandet stærke riffs, der bliver spyttet ud i en lang uendelighed på ”This Is Art”.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Skiven er produceret med hudflænsende brutalitet af Chris Zalewski i hans TrackZ Studio og Zalewski har bestemt gjort bandet en del tjenester, ved både at skabe en nærmest uigennemtrængelig mur af knusende tung lyd samtidigt med, at produktionen ånder og ikke føles steril.&lt;br /&gt;
Med tiden kan Disintegrated udvikle sig til en af de bedste brutale death metal bands, som Danmark har set. Lige nu må de nøjes med at have udgivet en af de mest overbevisende demoer, jeg har hørt i mange år. &lt;br /&gt;
Hele molevitten kan hentes gratis på bandets Myspace, så kom bare i gang. Måske et par pladeselskabsbosser også burde lægge vejen forbi? &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Trackliste&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Left For Dead (Intro)&lt;br /&gt;
A World of Pain&lt;br /&gt;
Engrossing Art&lt;br /&gt;
Scorched Angel&lt;br /&gt;
Blood Fuck&lt;br /&gt;
Human&lt;br /&gt;
This Is Art &lt;br /&gt;
</description>
            <author>Knudsen</author>
            <pubDate>Sun, 27 Jun 2010 18:06:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kolera - Those Who Have Died</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=200</link>
            <description>Det unge københavnske death metal band Kolera er klar med en ny ep med titlen Those Who Have Died. Bandet er måske mest kendt for at et af deres numre optræder i familiefilmen Far til fire – På hjemmebane, men er også kendt i det københavnske metalmiljø som et ganske habilt liveband. Those Who Have Died er gruppens tredje demo/EP og indeholder fem numre med en gennemsnitsspilletid på ca. 3 min. &lt;br /&gt;
Kolera er udmærkede musikere som lægger vægt på de gamle death metal dyder og demonstrerer både brutalitet og teknik i deres musik. De har god forståelse for hvorledes old-school death metal skal leveres, og således er der masser af growl, snerrende riffs, blastbeats og temposkift at finde på Those Who Have Died. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På Koleras MySpace profil kan man læse om deres ønske om at distancere sig fra mange moderne death metal- og core-bands, hvis udgivelser, ifølge bandet, ofte er for catchy og klinisk producerede. Den sparsomme og rå produktion som er at finde på Those Who Have Died er således et modsvar til disse ”polerede” bands. Kolera er tydeligvis meget bevidste om med hvilket udtryk de ønsker musikken skal fremstå, hvilket er flot af et relativt ungt band. Dog må det pointeres, at produktionen på ep'en ikke kun er til bandets fordel, da lyden fremstår noget tynd og mangler bund. &lt;br /&gt;
Især vokalen lider under dette, da den ikke fremstår dyb nok og der mangler brutalitet og vildskab til at akkompagnere den hidsige og velspillede musik. Bandets tekster kredser om død og nekrofili, som det er hørt utallige gange før. Det ville være kærkomment, hvis et ungt band kunne bidrage til genren med friske ideer, i stedet for at gentage fordums tiders lyriske emner til ukendelighed. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Koleras fascination af den gammeldags tilgang til death metal er interessant, da det adskiller dem fra andre bands i genren, men det hæmmer samtidig bandets udtryk. Kolera bidrager med intet nyt til genren og især vokalen og teksterne kan der arbejdes på. Dog vil Those Who Have Died helt sikkert kunne appellere til old-school death metal purister som vil elske bandets rå og upolerede udtryk. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Trackliste:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1) Those Who Have Died&lt;br /&gt;
2) Lobotomy&lt;br /&gt;
3) Raping the Corpse&lt;br /&gt;
4) Unbirth&lt;br /&gt;
5) Children on the Menu</description>
            <author>Blem</author>
            <pubDate>Fri, 25 Jun 2010 09:06:24 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mordax - Slaughter</title>
            <link>http://metalzone.dk/index.php?side=expanddemo&amp;id=199</link>
            <description>Mordax er et ripensisk/københavnsk band, der med ”Slaughter” udsender deres debutdemo. Man skulle tro, at distancen gjorde øvesessionerne ret besværlige, men det er ikke desto mindre lykkes for bandet at skrue en samling sange sammen, som emmer af talent og ambition.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Som så ofte med nye bands, er der er en vis distance mellem ambition og den praktiske udførelse af ambitionerne, og Mordax kan heller ikke sige sig fri for at have et stykke vej mellem nuværende punkt og mål, jeg har dog personligt oplevet bands der havde meget, meget længere.&lt;br /&gt;
Hvad der først springer i ørene ved bandet, er deres forkærlighed for aggressive thrash riffs blandet med guitarharmonier. Det giver sangene et fedt NWOBHM præg, lidt som en mere mellow midttempoudgave af At The Gates, og det er faktisk ikke en helt dum ide. Det bliver nemlig ikke til melopop-død a la In Flames eller deslige, for sangene beholder deres kant på højde med melodierne. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der bliver dog også eksperimenteret med off-beat, og decideret stille og stemningsfulde passager, f.eks. i ”A Slughter in the Dark”, der igen viser, at bandet ikke er bange for at udforske lidt nyt territorium, ude dog at løbe helt væk fra den kendte sti. &lt;br /&gt;
Derfor har kan man rimelig hurtigt få en fornemmelse for sangene, men bliver alligevel overrasket en gang i mellem, når der så kommer de små drejninger i kurs og stemning. Der er dog numre, som er mere direkte tonsere som de udmærkede ”Eyes of the Weak” og ”As We Slay Your Gods” og det er god afløsning for de mere vidtfavnende numre.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Overordnet set har Mordax altså fundet på noget af det rigtige her. De leverer stedvist melodisk death/thrash af høj kvalitet, og er ikke bange for at eksperimentere lidt. Som nævnt er bandet dog ikke helt endnu. &lt;br /&gt;
Når melodier betyder så meget som de gør for Mordax, må de gerne være endnu stærkere. De er bestemt ikke dårlige, men heller ikke mesterlige. Det andet ankerpunkt er sangenes flow. Det er som om, der mangler lidt samspil i indspilningen, så sangene flyder ikke helt så frit og aggressivt som de kunne gøre. Det hæmmer sangenes udfoldelsesmuligheder en smule, men mon ikke ville løse sig, hvis man så bandet live?&lt;br /&gt;
Endelig kunne sanger Asbjørn Steffensen godt gøre lidt mere for at variere vokalen lidt, og brøle med lidt mere indlevelse. Der er dog nogen variation at finde i vokalen, og Asbjørn har et temmelig bredt register at spille på allerede, så mon ikke resten kommer med tiden og erfaringen. Netop erfaringen tror jeg ville komme Mordax til gode. Mere tid i øveren og en god røvfuld koncerter ville være lige det der kunne forvandle dette band til en sand dræbermaskine. Potentialet er der under alle omstændigheder.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Demoen er produceret af ex-Sacrificial guitarist Asmus Thomsen, og han har valgt at lave en meget ren produktion, hvor man tydeligt kan høre, hvad alle i bandet laver, og det er en god ide, når man netop har nogle tricks oppe i ærmet som Mordax har. &lt;br /&gt;
Lidt mere bund og boost ville dog ikke have skadet. Jeg glæder mig virkeligt til at høre mere fra Mordax i fremtiden, for musikernes iderigdom og tilgang til sangene er bestemt spændende og skaber appetit efter mere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Trackliste:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Horror &lt;br /&gt;
Buried Alive&lt;br /&gt;
A Slaughter in the Dark&lt;br /&gt;
Devoured By Life&lt;br /&gt;
Eyes of the Weak&lt;br /&gt;
Trail of Murder&lt;br /&gt;
As We Slay Your Gods&lt;br /&gt;
Flense the Forsaken</description>
            <author>Knudsen</author>
            <pubDate>Fri, 11 Jun 2010 17:06:17 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

