Metalzone.dk Demo anmeldelser

Blodtokt - Eg vil tilbake til mennesket

Nepper — Sat, 28 Jan 2012 14:01:53 +0100

Norske Blodtokt er et relativt nyt band p� den norske black metal scene, og denne demo CD-R, "Eg vil tilbake til mennesket", er det f�rste udspil fra de tre unge herrer, der udg�r kernen i bandet. Bandet blev dannet i 2009 og har siden dengang spillet nogle enkelte koncerter rundt omkring samt komponeret de ni numre, der udg�r denne demo. En fjerde gut, som kalder sig Krapyl (hvor retarderet det s� end lyder!), har bidraget med lidt vokal p� fire af sangene, men s� vidt jeg kan forst�, er der ikke snak om andet en lidt session-vokal her.

Musikalsk set bev�ger vi os rundt i nogenlunde traditionel, old-school black metal, men med nogle semi-episke indslag og stemninger hist og her. Helt overordnet snakker vi relativt simple og melodiske riffs v�vet sammen med enkelte episke melodier, men hvor trivielt dette s� end kan lyde, s� falder Blodtokt heldigvis ikke i samme f�lde som s� mange andre lignende bands, idet deres egne ideer rent faktisk skinner igennem flere steder. Mange af melodierne og stemningerne leder faktisk mine tanker hen p� Isengard og til tider ogs� Gorgoroth omkring "Under the Sign of Hell"-tiden, dog uden at Blodtokt lyder som en kopi af f�rn�vnte bands. Der er vel snarere tale om at have hentet inspiration i nogle af de �ldre bands.

Demoen �bner med en af dens st�rkeste og mest f�ngende sange i form af "Hordalands h�r", der har en s�dan semi-episk eller pomp�s stemning over sig, som jeg ikke helt kan s�tte fingeren p�. Der er desuden en del spillelyst og energi at spore i denne, hvilket h�ver dens niveau over st�rstedelen af de resterende numre. Den efterf�lgende sk�ring er ikke et nummer som s�dan, men en digtopl�sning. Det kan umiddelbart lyde kvasi-intellektuelt og svanset, men af en eller anden grund fungerer det p� grund af accenten, dialekten, selve indholdet og den yderst korte l�ngde p� det. "Fader v�r" er i lighed med "Hordalands h�r" en af h�jdepunkterne, idet den er sp�kket med i�refaldende riffs, energi og et rigtigt godt drive. Desuden er der en del variation i denne, nogle gode breaks og skift, og sidst men ikke mindst lyder brugen af spoken word ret godt i denne. "Lystmord" og "Blind" er anst�ndige, men langt fra fantastiske. Lyden i "Blind" er desuden lettere uj�vn. Brugen af de forskellige vokaler er ikke optimal her, hvilket nok skyldes, at jeg ikke er specielt begejstret for Krapyls vokal. Dette g�lder ikke kun disse sange, men ogs� et par af de andre, som indeholder passager, hvor vokalen bliver lidt for hysterisk og desperat til min smag. Den lyder med andre ord malplaceret nogle steder. Tingene bliver igen bedre i titelnummeret, hvori de gode riffs, dynamikken og variationen er tilbage. "Klingande metall" er en blandet og uj�vn aff�re. "Likfunn" best�r kun af spoken word vokal og noget melankolsk klaverspil i baggrunden, og den er ret stemningsladet. Egentlig burde de have rundet demoen af med denne sang. Sidste nummer, "Sult", k�rer i et lidt h�jere tempo end flere af de andre sange, og den er egentlig ganske udm�rket, men den havde gjort sig bedre, hvis den var placeret tidligere p� skiven. Det triste klaverspil mod slutningen er vel sangens h�jdepunkt.

Taget i betragtning af at dette er bandets f�rste udspil, s� er "Eg vil tilbake til mennesket" absolut ikke d�rlig, og flere af sangene emmer af potentiale. Som n�vnt tidligere er der uden tvivl nogle ting, som kunne g�res bedre, og som bandet forh�bentlig vil fors�ge at tage h�nd om p� fremtidige udspil. Bandet er ikke helt tight i alle afdelinger, og den der desperate skrigevokal m� de for min skyld gerne arbejde lidt med. Jeg h�ber, at Blodtokt kan viderudvikle og for�dle mange af de gode ideer, der er at finde p� denne demo, for det vil uden tvivl give dem et mere originalt og eget musikalsk udtryk fremover. Gutterne er ikke helt tabt, hvad g�lder det at skrive f�ngende riffs og stemningsladede melodier samt det at arrangere sangene p� en interessant m�de. Giv dem en lytter!

Trackliste:
1. Hordalands H�r
2. Preludium: Tilgivelse
3. Fader v�r
4. Lystmord
5. Blind
6. Eg vil tilbake til mennesket
7. Klingande metall
8. Postludium: Likfunn
9. Sult

Pl�w - Bicentennial Picnic

Nepper — Tue, 10 Jan 2012 20:01:24 +0100

Det danske band Pl�w, der best�r af 4 herrer med base i �rhus, m� siges at v�re et relativt nyt band p� den danske scene, idet de f�rst for alvor stak hovederne sammen i 2009. Lytter man til bandets seneste udspil, EPen "Bicentennial Picnic", f�r man dog hurtigt indtrykket af, at det faktisk er nogle dygtige, velspillende og garvede gutter, der udg�r troppen. EPen best�r af 4 sange med en samlet spilletid p� cirka 23 minutter.

Pl�w ud�ver en ret interessant form for stoner rock (eller stoner metal rock, som de selv kalder den), men vel at m�rke ikke en en-dimensionel eller lige-ud-ad-landevejen form for stoner rock, eftersom de ogs� inkorporerer elementer fra lettere moderne, groovy metal samt doom- og sludge metallen. Under de f�rste gennemlytninger kunne jeg ikke undg� at drage enkelte paralleller til bl.a. Down og Corrosion of Confirmity, og faktisk ogs� en lille smule Saint Vitus, men uden at Pl�w lyder som nogle af dem. Langt fra egentlig. Pl�w er vel n�sten mere som en fjern sl�gtning til f�rn�vnte bands, hvor nogle melodier og stemmef�ringen til tider v�kker associationer til dem. For mig at h�re har Pl�w hentet inspiration i flere forskellige musikalske hj�rner og svejset disse sammen til deres eget musikalske udtryk, der m�ske ikke er super-originalt fra top til bund, men det fungerer langt hen ad vejen, og gutterne lyder ikke som en d�rlig kopi af andre.

�bningsnummeret "High Tide" er definitivt h�jdepunktet p� denne EP, idet det rocker og groover som ind i helvede, alt imens det er varieret, f�ngende og stemningsfuldt. Efter min mening er enkelte riffs og melodier samt vokalen i nummeret ikke helt ulig dem, man kan finde i Downs musik. Jeg synes is�r godt om bandets evne til skabe gode overgange mellem de h�rde og afd�mpede dele. Det hele flyder ganske naturligt, og der er mange sm� nuancer og fede detaljer undervejs i sangen. Lyrikken synes at v�re s�dan lidt semi-depressiv, som den jo ofte er indenfor de genrer, som PL�W bev�ger sig rundt i.

De to efterf�lgende sk�ringer, "Bad Day for a Picnic" og "Forrow of Doom", er ganske anst�ndige. De er hverken s� gode eller sp�ndende og f�ngende at lytte til som "High Tide". Jeg savner noget p� b�de riff- og vokalfronten her. Af en eller anden grund synes jeg, at vokalen er markant bedre i "High Tide" end i disse, men igen; de er absolut ikke d�rlige. Med hensyn til riffs og melodier er de knapt s� mindev�rdige som i �bningsnummeret, men alligevel tilpas gode til at sangene ikke glider over i det kedelige.

Det afsluttende nummer, "Spring Tide", er et rigtigt solidt og sejt nummer p� godt 9 minutter, der viser en interessant, atmosf�risk side af bandets musik, og det afrunder p� fin vis "Bicentennial Picnic" med dets lettere afd�mpede outro-stykke. Det er vel ogs� det tungeste nummer p� EPen, og hvad g�lder kvalitet ligger det lige i r�ven p� "High Tide".

For mit vedkommende er "Bicentennial Picnic" en positiv overraskelse, hvilket prim�rt skyldes numrene "High Tide" og "Spring Tide", der jo ogs� udg�r langt st�rstedelen af spilletiden p� EPen. Pl�w form�r at variere deres musik og at g�re den interessant og f�ngende at lytte til, og de har en imponerende evne til at k�de tunge, beskidte riffs sammen med afd�mpede, sm�-melankolske passager og at f� det hele til at flyde ganske naturligt. De b�r absolut tjekkes ud af de af jer, der dyrker denne type musik.

Trackliste:
1. High Tide
2. Bad Day for a Picnic
3. Forrow of Doom
4. Spring Tide

Wecanwalkonwatertoo - We Bree

Thygesen — Mon, 09 Jan 2012 18:01:45 +0100

Wecanwalkonwatertoo (WCWOWT) har siden 2010 s� sm�t sat sit pr�g p� den danske deathcore scene. I l�bet af 2011 er bandet tr�dt i karakter, og er blevet markant mere synlige p� de danske metal-venues, og folk er efterh�nden begyndt at f� �jnene op for det store potentiale bandet besidder. Dette lader til at forts�tte i 2012, og med f�rste officielle demo �We Bree�, ser WCWOWT ud til, at kunne blive en dominerende faktor herhjemme i fremtiden.

�We Bree� best�r af tre spor, og overordnet set, er genren klassisk deathcore. Sekstetten har r�dder i det syd�stlige Jylland, med base i hardcorens Mekka Fredericia, hvor demoen ligeledes er indspillet. �We Bree� indeholder energiske riffs, aggressivitet, tunge breakdowns, samt de groovy passager, der f�r nakkemusklerne i sving. Endvidere har WCWOWT to forsangere, (Simon og Neema), der supplerer hinanden fantastisk, og p� den m�de, er med til at komprimere den ensidighed, som ofte kan forekomme ved brugen af traditionelle kompositioner indenfor denne genre.

De tre sk�ringer, indeholder p� trods af de samme skabeloner megen diversitet. New And Better Breed er f.eks. prim�rt domineret af Neema�s fuldst�ndig f�nomenale l�vebr�l, skrig og squeals (eller �Bree�s� om man vil), og sporet bliver afsluttet af et 30 sekunders breakdown, der stadig efter 30-40 gennemlytninger giver g�sehud, og f�r h�rene p� armene til at rejse sig. De knivskarpe riffs kombineret med rytmikken bag kedlerne og bassen sidder lige i skabet, og jeg finder det sv�rt at p�pege noget negativt ved f�rste nummer.

Erasing Lines Of Separation bliver ogs� skudt i gang af Neema�s mandlige r�st, og Simons Emmure inspirerede recitativ bliver for f�rste gang p� �We Bree� luftet. Der er stadig fart over feltet, men i min optik er melodierne ikke indbl�sende p� samme m�de, som i New And Better Breed. Til geng�ld viser guitarist Nicolai Madsen sine evner til at supplere med en l�kkerbisken af en solo, hvilket samtidig er med til at cementerer bandets muligheder for at varierer deres musik. Endvidere har WCWOWT endnu engang form�et at f� skruet et tons tungt breakdown sammen, hvor Simon�s squeal, sender undertegnede p� en rejse helt tilbage til 90�erne hvor Danny Lloyd Davey (Cradle of Filth) hylede mod m�nen som en ensom pr�rieulv. Virkelig imponerende!

Dissolutus er nummeret hvor det ovenn�vnte vokal-sammenspil mellem de to forsangere bliver b�ret til skue p� fornemmeste vis. Simon besidder, bland andet, en s�kaldt mid-range hardcore vokal, der kombineret med Neema�s dybe- og skrigende Chris Barnes (Six Feet Under) inspirerede vokal, l�fter Dissolutus til et beundringsv�rdigt h�jt niveau. Det forekommer flere gange, men der hvor det i s�rdeleshed fascinerer, er n�r det bliver kombineret med de perifere grooves, som rytmesektionen st�r for. Det er her WCWOWT i min optik, kombineret med deres formidable breakdowns n�r klimaks.

�We Bree� er indspillet i Ungdommens Hus i Fredericia, og for en gangs skyld, er det rart at h�re noget dansk core, som ikke er indspillet ved Jacob Hansen eller Tue Madsen. Det er klart, at produktet ikke er helt s� poleret som det kunne have v�ret, men den beskidte lyd har ogs� sin charme, og det er i virkeligheden m�ske ogs� med til at g�re denne demo helst�bt.

Konkluderende m� man sige, at WCWOWT, har skabt et rigtig flot debuterende produkt. Man m� huske, at �We Bree� er en demo p� tre numre, og der kan v�re langt fra tre numre p� meget h�jt rytmisk og vokalm�ssigt niveau, til en cd i fuld l�ngde. N�r det s� er sagt, har WCWOWT her p� � We Bree� vist, at de har alle v�rkt�jer og redskaber til at sl� igennem i Danmark. Min ydmyge vurdering af deres chancer p� den internationale scene er, at der muligvis skal en anelse mere udvikling og inspiration til i selve musikken. Der skal bruges lidt mere tid p� at forbedre og udvikle de forskellige riffs, men der er ingen tvivl om, at sammenspillet imellem sekstetten er dybt imponerende, og jeg mener bestemt de, med nogle sm� justeringer hist og her kan g� en stor fremtid i m�de.

Tracklist:
01. New And Better
02. Erasing Lines of Separation
03. Dissolutus

The Columbian Necktie - The Columbian Necktie EP

Blem — Thu, 01 Dec 2011 01:12:39 +0100

The Columbian Necktie blev dannet i for�ret 2011 og har brugt det sidste halve �r p� at spille koncerter rundt omkring i Danmark. Alle fire medlemmer har gode erfaringer fra andre rock- og metalbands, heriblandt By The Patient og ToLose. I forhold til de tendenser der huserer p� den danske metal scene, pr�senterer The Columbian Necktie et uvant musikalsk udtryk. De er inspireret af teknisk hardcore ala Emmure og War From a Harlots Mouth samt 90er/2000 nu-metal bands som Korn, Deftones og Slipknot. P� papiret lyder det som et sp�jst mix, men i praksis fungerer det rigtig godt, hvilket kan h�res p� bandets f�rste EP som indeholder sangene: �The Equation�, �Flesh Toys� og �The Guide to Romance 2.0�.

At EPen �kun� indeholder tre sange er lidt �rgerligt, da man f�ler, at det blot er en lille del af bandets potentiale der bliver pr�senteret her. N�r det er sagt, s� er kvaliteten dog god p� alle tre numre, s� EPen er en fin teaser for fremtidige udgivelser fra bandet. De tre numre indeholder en gang h�rdtsl�ende og melodisk techcore med hurtige passager, tunge breakdowns, staccato riffs, dissonans toner, mere melodiske stykker samt gangvocals. Forsanger Morten har en st�rk, upoleret vokal som passer godt til musikkens r� udtryk. Han pr�senterer en flot sp�ndvidde der rangerer fra dybe growls over midrange hardcore-r�b til momentvise highpitch skrig. Han benytter sig ydermere af den rambling-scat vokalstil som bl.a. ogs� kendes fra Jonathan Davis (Korn) og Frankie Palmeri (Emmure). Bandets medlemmer viser en b�de teknisk og melodisk tilgang til sangskrivningen, og selvom musikken er bygget op omkring det helt basale; vokal, guitar, bas og trommer, er der p� EPen tilpas meget tyngde og slagkraft, s� man ikke savner yderligere instrumenter.
Alt i alt er denne EP fra The Columbian Necktie en rigtig fin og interessant udgivelse, som forh�bentlig bliver efterfulgt af flere i den n�rmeste fremtid.

Dawn Heist - Time Wave Zero

Thygesen — Tue, 15 Nov 2011 16:11:08 +0100

Dawn Heist (DH) er en australsk kvintet, som i 2010 blev dannet i Sydney. Bandet har endnu ikke f�et sammenflettet en cd i fuld l�ngde, men er dog her aktuelle med deres f�rste EP Time Wave Zero (TWZ).

Grundl�ggende spiller DH metalcore, men musikken b�rer i h�j grad pr�g af synth-programmering, hvorfor det melodiske er det prim�re fokuspunkt. De typiske hurtige thrashede riffs og den kendte r�styrke fra genren er lagt i baggrunden, og deres tunge langsomme melodier og �samples�, er derfor byggestenen p� TWZ.

Vokalen er en typisk metalcore-vokal. Der bliver growlet i versene, og sunget rent i omkv�dene, og som udgangspunkt fungerer det up�klageligt. Vokalen er solid, men omvendt er der intet spektakul�rt over den. Ligeledes er der kun sporadisk variation i de tunge br�l, som jo selvsagt er med til at g�re EP�en kedsommelig. Clean vokalen er der heller intet opsigtsv�kkende ved, men den er al �re v�rd, og passer rigtig godt ind i det samlede lydbillede.

Produktionen er m�ske overordnet set det mest gennemf�rte p� TWZ. DH er tro mod deres stil, og alle numrene bygger p� tunge rytmer, hvor samspillet mellem bas og trommer er �tight� udover det s�dvanlige. Sammen danner rytmesektionen en tung bund, der fungerer som rammen om de melodiske stykker. Det er klart her DH har sin force. Greg Stace har hjulpet DH godt i gang med deres musikalske karriere i form af den gennemf�rte lyd, som best�r med topkarakter p� samtlige seks numre.

Alt i alt efterlader TWZ undertegnede med en s�rdeles blandet mavefornemmelse. P� den ene side er det positivt at DH er �rlige overfor sig selv og tror p� deres egen - faktisk ret innovative stil. P� den anden side bliver stilen ret hurtigt kedelig, og d�t selvom det blot er en EP med seks numre. Man skal passe p� med at male fanden p� v�ggen, men hvis DH ikke form�r at skabe variation og alsidighed p� seks numre, hvordan skulle de s� kunne form� at g�re en cd i fuld l�ngde interessant fra start til slut? Hvor om alting er, er TWZ en EP som forsigtigt lister sig ind p� den internationale metal-scene, med et godkendt produkt, men med dystre udsigter for bandets fremtidige eksistens.

Anbefalede tracks:

The Anesthetist
Timewave Zero
Scarecrow

Tracklist

01. The Anesthetist
02. Timewave Zero
03. Nine Worlds
04. Loki
05. The Heretic
06. Scarecrow

Impalers - A Necessary Evil

Knudsen — Sat, 05 Nov 2011 15:11:09 +0100

Impalers har pludselig f�et fart p� musik og udvikling.

Der er bands, hvor man kan spore en sikker og langsom udvikling frem mod m�let, og s� er der bands, der lige pludselig s�tter godt med fart p� udviklingen. Impalers er en af de sidste.

Det er ikke fordi det s�nderjyske death/thrash band opfinder noget nyt p� deres tredje demo �A Necessary Evil�. Tv�rtimod l�ner de sig endnu kraftigere op af 80�erne koryf�erne indenfor death og i s�rdeleshed thrash metal. Man kunne tale om en bagl�ns udvikling, og det er bestemt ikke altid en �nskv�rdig ting.
I dette tilf�lde er det dog fremragende, for trioen har f�et sorteret en del ud i deres lidt for mange indflydelser, og har m�lrettet deres fokus mod aggressivt og simpelt metal, der f�rst og fremmest leverer fede riffs, effektive melodier og medrivende sange.
Demoens f�rste sang �Power Behind the Throne� har som den eneste reminiscenser fra tidligere dage, hvor bandet mixer mere melodiske Iron Maiden elementer ind i musikken og fors�ger at lave l�ngere sange med mere komplekse arrangementer. Det er her, hvor bandet stadig kommer til kort, fordi der er ikke helt nok ideer i banken til, at de gode intentioner lykkes.

De efterf�lgende tre numre, er til geng�ld sk�ret ind til benet, og tempoet er sat op. Her viser Impalers, at de er i stand til at lave musik af den slags, der fl�r ansigtet af lytteren. Der er intet her, som ikke er h�rt f�r, men det er leveret med fr�sende overbevisning, dominerende attitude og med en stilsikkerhed der g�r, at man bare m� overgive sig.

Det er p� tre sange, at Impalers beviser, at de kan skrive musik som lyder ligetil, men i virkeligheden er forbandet sv�re at lave, n�r det kommer til stykket.
Det er et svendestykke som er lykkedes for bandet, og der var ikke meget i de hidtidige udspil der indikerede, at de tre metalhoveder skulle v�re i stand til at levere p� dette niveau allerede nu.

S� er der blot tilbage at h�be p�, at drengene snart f�r mulighed for at lave en helt album i samme kvalitet som der er at finde p� �A Necessary Evil�.
Jeg venter sp�ndt!!

Trackliste

Power Behind the Throne
Nuclear Nights
See What I See
Death In Fire

Human Sculpture - Our World/Torn Down

Carlsen — Wed, 19 Oct 2011 12:10:01 +0100

De fem finner der udg�r Human Sculpture har taget sagen i egen h�nd, og s�rget for at udgive denne tre-numres debut EP, uden hj�lp fra nogle selskaber. De tre numre byder p� melodisk death metal med elementer af b�de thrash og deathcore, og resultatet er faktisk ganske lovende.

F�r ordet deathcore skr�mmer jer v�k, s� b�r i blive lidt l�ngere, og give det en chance. Det er nemlig ikke meget indflydelse �core�en har haft p� Our World/Torn Down. Personligt synes jeg man har h�rt n�sten alt deathcore, s� snart man har h�rt �t nummer. Vekslingen mellem growl og high pitched screams, de hurtige deathmetal shreds med et pludseligt breakdown der kravler af sted i et tempo, der f�r ens negle til at se ud som om de vokser hurtigt. Det hele bliver hurtigt lidt forudsigeligt. Dette er dog heldigvis ikke tilf�ldet p� de tre numre, der pr�senteres p� EP�en. Stilen er meget mere pr�get af den finske melo-death arv med en h�s black metal vokal og harmoniske passager fra guitaren. Dette, kombineret med de f� breakdowns der bruges, fungerer faktisk rigtig fedt. Selvom stilen ikke kan sammenligne, kan man sige at det fungerer lidt ligesom n�r Aborted inkorporerer breakdowns i deres musik.

Indspilningen og det efterf�lgende arbejde med EP�en er der intet i vejen med. Det kan ikke umiddelbart h�res, at Human Sculpture har sat det hele sammen uden hj�lp fra professionelle selskaber og lignende. Som helhed fremst�r denne debutudgivelse rigtig st�rk, og netop derfor kan det ogs� accepteres at der kun er tre numre p�. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at vi snart ser en fuldl�ngde debut af disse drenge, udgivet p� et st�rre label.

Trackliste:

Decunstruction
A Heart
The Wait

Diamond Drive - Reset-Press-Play

Rostok — Sun, 09 Oct 2011 15:10:44 +0100

Det kan h�nde at en skive har sv�rt ved at finde sin anmelder, men hos et innovativt band som Diamond Drive, m�der den slags begr�nsninger ikke forst�else, derfor tog guitarist Anders Berg sagen i egen h�nd, da han st�vede �n af Metalzone�s mest
(u)betroede anmeldere op p� en lokal bodega. Med et krav om en fyldestg�rende anmeldelse, s� denne sig n�dsaget til at finde sin �druelige side frem, f�r bandet endegyldigt ville miste t�lmodigheden og tage beskidte tricks i brug, med et lille glimt i �jet naturligvis.

Og lad mig da starte med at konstatere at Diamond Drive�s tredje EP i r�kken �Reset-Press-Play� bestemt er sin spilletid i cd-afspilleren v�rdig. Med en blanding af melodisk hardrock/metal har de opn�et et kvalitetsm�ssigt niveau, der typisk ikke ses s�rlig tit p� vores danske breddegrader, - hos et band der �kun� har udgivet EP�er og p� chokerende vis ikke har f�et en pladekontrakt endnu.

Uden at have det store overblik over aarhusianernes tidligere v�rker, �The Early 2007� og �The Infidel's EP� fra 2008, t�r jeg godt p�st� at Diamond Drive�s metalliske udtryk er blevet skruet en anelse ned, mens hardrocken gradvist har taget f�rers�det.

I�jefaldende er det ogs�, at �Reset-Press-Play� er det mest modne udspil fra bandet til dato. Hvor mange af de tidligere sange til sammenligning, nu fremst�r som ut�lmodige teenagere p� vippen til sex-debut, s� er de 3 sange p� �Reset-Press-Play� af den mere velovervejede karat, hvor der p� voksent vis, ikke hastes igennem samlejet, men hvor der er overblik til at huske b�de glidecreme og pr�vention� Ja okay, det var m�ske en klam omgang billedsprog, jeg skriver det om hvis jeg finder p� noget bedre.

Egentlig ser jeg lidt EP�ens 3 numre, som lidt af en forts�ttelse af selve nummeret �Infidels�, hvor bandet igen udviser stor ro og orden i lydbilledet, serveret med et k�ligt overblik. Bem�rk fx hvor ufatteligt tilbagel�net det kan g�res, n�r bandet rammer sine n�rmest dr�mmende passager i numrene, �Sick Machine� efter 43 sek. �Golden Leaves� efter 41 sek. sammenlignet med �Infidels� efter 48 sek.
Og der kan vel kun v�re tale om positiv sammenligning, da netop nummeret �Infidels� har opn�et p�n succes, ikke mindst pga. sin tilstedev�relse p� et opsamlingsalbum udsendt af metal magasinet �Metal Hammer�.

Skulle jeg fors�ge at sammenligne Diamond Drive med et andet band, m�tte mit bedste bud, v�re Deftones. Mest pga. de f�ngende dr�mmescenarier, som begge bands mestre at skabe, samt deres tendens til at veksle mellem det blide og det h�rdh�ndede. Dog eksperimenterer amerikanerne mere, hvor Diamond Drive�s musik er mere tilg�ngeligt.
Og netop det blide kontra det h�rdh�ndede, er noget den nye forsanger Troels Pedersen kan. Faktisk vil jeg sige at han klarer det bem�rkelsesv�rdigt imponerende og det tr�kker ved f�rste gennemlytning nemt en stor del af opm�rksomheden v�k fra resten af bandet, som dog bestemt ikke fortjener at f� stillet sit lys under en sk�ppe, for det er en s�rdeles velsmurt og sammenspillet konstellation der udg�r Diamond Drive�s musikalske-rygrad. Dog ser jeg gerne bandet g�re brug af flere guitar soloer, de soloer jeg har st�dt p�, gammelt s�vel som p� nyt materiale, er jo intet mindre end glimrende. Mere vil have mere!

Dog kunne jeg godt v�re lidt bekymret for bandets videre fremf�rd i metalkredse, da bandet netop skifter en del imellem rock og metal og samtidigt har en temmelig stor radioappel. Det er selvsagt en besv�rlig balancegang, hvor man m� forvente at en del af interessen fra metalmilj�et k�lnes. For her kan bandets, ellers veludf�rte variation, m�ske desv�rre g� hen og blive en konflikt-skaber for en del af lytterne. Det er Volbeat jo et fint eksempel p�.

Men omvendt, vil jeg mene, at med det talent og professionalisme der ligger i Diamond Drive, s� har de i hvert fald en god chance for succes i begge lejre. Og n�r man s� tilmed form�r at kreere sange der hurtigt bider sig fast i hjernebarken, uden at vi snakker kvalmende omkv�d og lignende, ja s� kan de fleste lyttere sgu blive lidt bl�de i kn�ene.

Du kan i �vrigt fange bandet p� Aalborg Metal Festival 2011.
Ligeledes kan du jo passende se frem til det kommende debutalbum, der forventes at udkomme i 2012.

�Reset-Press-Play� tracklist
1 - Sick Machine
2 - Golden Leaves
3 - Grab The Flame

Crossfall - Posthumt

Rytoft — Fri, 07 Oct 2011 18:10:23 +0100

Det er altid sp�ndende for mig at anmelde danske metal bands. Specielt fordi jeg ikke s� ofte lytter til netop dansk metal. Crossfall er et s�dan band, og l�gger ud med en atmosf�risk intro uden vokal. Lydbilledet forts�tter i samme melodiske stil blandet med riffs og trommer. Vokalen skrider ind efter 35 sekunder, og giver et mere brutalt og groft indtryk. Den bev�ger sig i growl-spektret og indimellem bliver den ikke helt kedelig, men t�t p�. Andre gange n�sten brillierer den via forsangerens variation og pondus!

3. sk�ring er lidt mere brutal med b�de dybe growls og mere high-pictchede. Jeg synes, at det er et ret stabilt, men godt nummer, som hverken g�r meget specielt d�rligt eller meget rigtig godt: Det k�rer i mellem-tempo med lidt h�jere tempos-skift indimellem og med nogle f�ngende riffs samt omkv�d. 4. nummer har riffs mere centralt placerede og er generelt mere dynamisk struktureret. Trommerne har desuden en dejlig placering i lydbilledet. Alt i alt et mere adspredende nummer b�de instrumentalt og vokal m�ssigt.
�Lykkens antipode� er et st�rkt nummer p� skiven, hvor b�de vokal og instrumenter igen er adspredende. Nummeret har ogs� en rigtig fin struktur, hvor den kn�kker omkring midten og introducerer et anderledes trommespil.

Selvom numrene er forskellige, s� synes jeg, at Crossfall�s musikalske stil f�r det hele til at blive sammenblendet til tider. Det er tydeligt, at bandet kan en masse, har gode id�er og talent. Sammenfattet er Posthumt et udspil med kvaliteter over middel, hvor det hele dog kan blive en tand for ensformigt.

Trackliste:
01. Intro
02. D�den Min Muse
03. Elsker Dig For Evigt
04. Insekt
05. Lykkens Antipode
06. Forbuden Frugt
07. Tarantel

Death Comes Pale - Through Carrion Eyes

Carlsen — Sun, 02 Oct 2011 14:10:11 +0100

Danske Death Comes Pale (DCP) udgav tilbage i December 2010 EP�en Through Carrion Eyes, som er indspillet i l�bet af 2009 og indeholder materiale fra de sidste 5 �r. Jeg h�ber bandet vil v�rds�tte en sen anmeldelse, frem for ingen anmeldelse.

Der lader til at florere en del kvalitets d��, derude i det danske land. Navne som The Cleansing og Die er allerede godt etableret p� scenen og med Through Carrion Eyes er DCP godt p� vej selv. Der sv�rges til tung og brutal death metal, som samtidig er fyldt med groove og sans for godt sammenspil. EP�en best�r af fire numre og pr�senterer lytteren for gedigen metal, med inspirationer fra den gamle skole af amerikansk death metal i et frontalt sammenst�d med top moderne elementer og store liges� store inspirationer fra den skandinaviske side af death metal. Der leveres i alt 21 minutter af hamrende blastbeats, dybe, veleksekverede growls s� vel som high pitched screams og ikke mindst et v�ld af tunge riffs der oser af aggressivitet.

Produktionen af EP�en er overordentlig tilfredsstillende. Jacob Olsen og JBOsound har i bedste US death metal stil skabt en tyk lydmur med masser af dybde der giver plads til b�de vokal og instrumenter. Produktionen er ikke vovende p� nogen m�de, men til geng�ld 100% loyal til genren som vi kender den, og det virker stadig. Vokalen er m�ske det mest nyt�nkende ved DCP�s fremgangsmetoder, og her voves der en del. Hvor man i de fleste tilf�lde af denne genre oftest st�der p� dybe growls eller de mere raspende death growls/grunts, fors�ger DCP sig med en kombination af disse og de mere moderne high pitched screams som i dag oftest h�rers i metal- og deathcore. En slags George Fisher m�der Anders Frid�n. Det vil sikkert skabe stor debat i milj�et.

Selvom m�det mellem brutalitet fra USA og melodi fra Skandinavien efterh�nden er pr�vet p� alle t�nkelige m�der, er det dog stadig god underholdning at smide Through Carrion Eyes i anl�gget og svinge h�ret. Hvis man ikke allerede har skabt kendskab til dette band vil jeg anbefale at man smutter forbi DCP�s myspace og tjekker dem ud. Der er masser af potentiale i disse drenge.

Trackliste:

Primal Supremacy
Serpent Of Eden
Eclipse Of The Dead
The Heretical Storm

Oath of Woe - Oath of Woe

Knudsen — Sat, 17 Sep 2011 19:09:48 +0100

Mere doom kravler op fra den sorte muld i Danmark, og hurra for det. Oath of Woe leverer mere skarpt skyts at beskyde den svenske doom trone med.

Et enmandsband der spiller doom lugter uvilk�rligt hen mod skramlet black metal i lavt tempo, men s�dan skulle det ikke forholde sig for Oath of Woe (OoW). Tv�rtimod byder bandet p� traditionel doom/episk metal med et lille twist hen mod Bathory til �Hammerheart� tider. Det er nemlig den storladne stemning der dominerer hos A.Thunbo, der s�rger for at spille p� samtlige instrumenter og synge.
Musikalsk set drejer den 3 sang lange demo sig om ganske traditionel doom metal med simple melodier, sindigt tempo, akustisk guitar og ganske dominerende keyboardflader. Dermed er der ved de f�rste gennemlytninger ikke det store originale at finde i de tre sk�ringer. De g�r dog hurtigt p� hjernebarken, og forlader ikke knolden lige med det samme.

Derfor er man straks tilb�jelig til at kyle cd�en p� anl�gget igen, og n�r s� sangene f�r et par ekstra rotationer i tallerknen begynder de sm�, men afg�rende nuancer ogs� at tr�de frem.
Bathory blev n�vnt, og A. Thunbo deler et par tr�k med Quorthon i hans episk periode. Begge er de ikke de st�rste sangere, men begge har de en atmosf�re i deres vokal der g�r, at man straks accepterer, at det simpelthen ikke kan lyde anderledes. Der er noget bastant og reelt i de sangmelodier som OoW leverer. Det virker, fordi det ikke kan lyde anderledes, og fordi det absolut ikke skal lyde anderledes.

Derfor bliver de to egentlige metal sk�ringer �I� og �II� et par sange, som med tiden udvikler sig til vaske�gte episk metal numre, der kan overbevise fuldt ud, fordi de ikke pr�ver at v�re andet end de er: sange der er vedkommende indenfor deres genre.
Fordi de fungerer, er �Skikkelse� ogs� et perfekt intermezzo med akustisk guitar, fl�jter og ambience, der leder tankerne hen mod Vongraven og lignende ambiente projekter, som enhver black metal musiker med respekt for sig selv ud�vede i midten af 90�erne.

Overordnet set fungerer sangene fordi OoW fors�ger at skabe noget selvst�ndigt indenfor pr�definerede rammer, og fordi den m�ls�tning lykkes. Det skal blive sp�ndene at se, hvad fremtiden bringer. Et fuldl�ngde album vil v�re velkomment, for kan det musikalske niveau holdes, og produktionen f� et n�k eller to opad, vil resultatet v�re magel�st.

Trackliste

I
Skikkelse
II

Death Rides A Horse - Pantokrator

Knudsen — Sat, 16 Jul 2011 22:07:07 +0100

Death Rides A Horse har med �Pantokrator� udgivet en demo, der burde sende chokb�lger gennem det internationale doom samfund.

Igen er jeg for sent ude, men bedre sent end aldrig. Det er faktisk et �r siden, at k�benhavnske Death Rides A Horse smed deres EP �Pantokrator� ud p� gaden, og selv om jeg nu har set dem live to gange, har jeg ikke kunnet f� fingeren ud og anmelde deres musik, f�r jeg fik stukket pladen under n�sen til dette �rs Metal Magic Festival. Der leverede bandet en forrygende koncert, og siden har pladen ikke forladt mine �rer!
S� jeg siger rundstyk� og kommer til sagen.

Denne danske kvartet spiller en omgang Black Sabbath inspireret doom/stoner hard rock med st�rk inspiration fra 70�erne, men ogs� fra mere moderne bands som eksempelvist Down. Bandet har en sangerinde, der samtidigt betjener bassen, og hun synger med mere nosser end mange af sine mandlige kolleger. Der f�r bandet deres f�rste flueben p� Hr. Knudsens tjekliste over, hvad der g�r et band fedt! Ida Marcussen synger med en dyb, omin�s og til tider temmelig aggressiv stemme, der dog samtidig er sexet, uden p� noget tidspunkt at v�re nuttet. Vi er alts� milevidt fra massekommercielt goth med opstadsede damer i ren�ssancedragter.
Derfor er hun dog ikke en ringere sangerinde. Alle toner sidder lige i skabet, og hendes evne til at holde en tone er intet mindre end fremragende.

Musikalsk g�r bandet ikke noget voldsomt nyt, i det mindste ikke ved f�rste bekendtskab. Det er f�rst EP�ens sidste nummer �Fly to the Rainbow�, der virkelig begejstrer. Det er et Scorpions nummer, men bandet form�r i meget h�j grad at give sangen et selvst�ndigt pr�g, til tider s� meget, at det n�rmest er et nyt nummer. Det er her, hvor Death Rides A Horse for alvor giver g�sehud, og de f�rste hundrede gange jeg h�rte det nummer, blev f�lelsen ikke mindre, tv�rtimod.
Det er ynkeligt at et band skal score point p� et lave et covernummer kunne man p�st�, men det stemmer ikke. N�r man s�tter sit eget pr�g p� sangen er det fint. Der er jo ingen der brokker sig over, at Jimi Hendrix lavede et cover af Bob Dylans �All Along the Watchtower� er der vel???

Det skal dog blive bedre, for efterh�nden som de resterende tre numre p� �Pantokrator� f�r lov at f� tilstr�kkelig med spilletid bliver det klart, at bandet har en masse at byde p�, n�r bare man giver sig tid til at f� numrene under huden.
Is�r trommeslageren s�rger for at putte sm� finurligheder ind i musikken som giver et langtidsholdbart pr�g til de ellers rimeligt straighte sange. Sammenholdt med de to faktisk overraskende dygtige guitarister, f�r man endelig skabt et helhedsbillede af et band, der med sm�, men utroligt originale indslag f�r skabt noget musik, der er milevidt bedre, end hvad vi er vant til fra danske doom bands.

Death Rides A Horse er der ikke endnu, men disse fire sange er alligevel af s� h�jt niveau, at man skal til Sverige eller England for at finde doom, der kan overg� det, og s� er det endda kun lige, at det lykkes.
Sammen med Altar of Oblivion er Death Rides A Horse to seri�se bud p� en udfordring af den svenske doom scenes dominans. Jeg gl�der mig allerede til det n�ste udspil. Det kunne g� hen og blive guddommeligt!

Trackliste

Beyond the Granite Threshold
Pantokrator
The Eye
Fly to the Rainbow

Vardegrav - Begravd i en varde

Nepper — Tue, 22 Mar 2011 22:03:23 +0100

Vardegrav er en trio fra Son i Norge, der her er aktuelle med deres f�rste udspil i form af demoen "Begravd i en varde". Selve demoen er en ganske professionelt udseende CD (limiteret til 300 eksemplarer) med en 12-siders booklet indeholdende nogle gode bandbilleder samt uddrag af sangteksterne. Skiven indeholder reelt set 7 numre, hvoraf det f�rste nummer er en stemningsladet og afd�mpet introduktion p� n�sten halvandet minut, hvorimod de resterende 6 numre hver is�r har en spilletid p� cirka 5-6 minutter. Vokalen og den rituelle stemning i introduktionen leder tankerne hen p� noget, der vel n�sten kunne v�re at finde p� Wardrunas "Runaljod � gap var Ginnunga", men herefter sparkes black metallen igang i nummeret "Myrlik" og forts�tter med visse undtagelser sin aggressive fremfart hen over de resterende 37 minutter p� skiven.

Overordnet set er bandet velspillende, og der er ikke det store at uds�tte p� deres musikalske kunnen. Bandet forfalder heldigvis ikke til udelukkende at fr�se derudaf i h�jt tempo, men skaber derimod afveksling i numrene i form af bl.a. de mid-tempo dele og clean-guitar stykker, der er at finde i st�rstedelen af numrene p� skiven. Jeg er is�r ret pjattet med de f�rn�vnte mid-tempo stykker, idet de er i�refaldende, stemningsfulde og til tider knusende tunge, hvilket de i "Myrlik" og "Vinterkrig" er ganske gode eksempler p�. Derudover b�r nogle af leadguitar-stykkerne ogs� fremh�ves, idet de af og til bidrager med interessante detaljer og harmonier, og at de ikke ligger s�rlig langt fremme i lydbilledet fungerer fint. Den militaristiske introduktion til f�rn�vnte "Vinterkrig" og de thrashede elementer i dette nummer samt det n�sten ambiente indslag et par minutter inde i "Svartedauden"g�r ogs� deres til, at demoen ikke synes forudsigelig og kedelig. Vokalen er tilpas varieret, dog uden at v�re synderligt sp�ndende eller imponerende, men at der veksles mellem snakken, mumlen og skrigen bevirker, at den ikke virker ensformig og ligegyldig i l�ngden. Der er dog absolut plads til forbedringer i denne afdeling.

Er man til kold og stemningsfuld black metal tilsat en god m�ngde f�ngende melodier, atmosf�riske mid-tempo stykker og afd�mpede melankolske indslag, s� b�r man overveje at l�gge vejen forbi Vardagravs MySpace-profil eller eventuelt rekvirere demoen fra bandet. For mit vedkommende er dette klart en af de bedre og mere interessante demoer jeg er st�dt p� i noget tid. Under de f�rste gennemlytninger virkede den af og til ret ordin�r og lige-ud-ad-landevejen, men efter gentagne roteringer i afspilleren og koncentreret lytning fik jeg �jnene op for dens mange kvaliteter. Vardagrav kan ikke siges at v�re synderligt originale eller nyskabende, men "Begravd i en varde" har alligevel tilpas mange finesser, interessante indslag og gennemarbejdede kompositioner til at h�ve sig et godt stykke over standard.

1. Intro
2. Myrlik
3. Henging
4. Vinterkrig
5. Svartedauden
6. Motstandens vilje
7. Begravd i en varde

Bulletsize - The Apokalypse EP

Carlsen — Sat, 12 Mar 2011 14:03:21 +0100

Lad det v�re sagt med det samme, dette er ikke en ny EP. Det er dog ikke desto mindre det nyeste udspil fra svenske Bulletsize der tidligere, tilbage i 2008, har udgivet fuldl�ngde debuten af samme navn.

Bandet udgav denne EP tilbage i 2009, og siden har aktiviteten vidst st�et lidt stille, da man i mellemtiden ogs� har mistet et bandmedlem. EP�en indeholder en samplet intro, efterfulgt af fire sk�ringer af aggressiv og thrashet metal, med visse melodiske aspekter. Normalt siger man, at en skives f�rste nummer oftest er det bedste skiven har at byde p�. P� The Apokalypse EP er dette bestemt ikke tilf�ldet. F�rste sk�ring (hvis man ser bort fra introen) ��The Apokalypse�� er s� horribelt sammensat at man f�r lyst til at gr�de. For en selvudgivet EP er produktionen helt i top, men is�r trommerne p� ��The Apokalypse�� gjorde mig, som sj�ldent oplevet d�rligt tilpas. I et fors�g p� noget, der skulle v�re blastbeats falder Niklas ''Nibbe'' Gidlund, der ellers klarer det godt resten af skiven igennem, helt ud af resten af bandets tempo og feeling i musikken. Dette er, for at sige det lige ud, pisse �rgerligt, for nummeret er s�dan set ganske fedt, men i og med, at trommerne er det, der skal fungere som rygrad i et nummer, s� �del�gges resten af musikken. Det positive ved dette er s�, at de resterende tre sk�ringer kun kan give gode indtryk, og det g�r de bestemt ogs�. Der er god variation i musikken, som samtidig form�r at holde den r�de tr�d. Bulletsize kommer p� de fire musikalske indslag forbi b�de screams og ren voakal, et breakdown der er til at holde ud samt symfonisk solospil og nogle voldsomt grove thrash riffs fra guitaren.

��The Apokalypse EP�� er alt i alt en ganske god teaser for, hvad der forh�bentligt snart bliver Bulletsize�s n�ste fuldl�ngde udspil. Med produktionen helt i top og en evne til at variere p� blot 4 sk�ringer af i alt 16:40, kan man n�sten kun v�re tilfreds. At sammenspillet s� halter en smule i starten af skiven glemmer man hurtigt, n�r f�rst man har trykket play.

Trackliste

The Beginning Of...
The Apokalypse
Handmade God
1000 Deaths
Alone In The Dark

Six String Slaughter - The Next Slaughter

Knudsen — Fri, 04 Feb 2011 09:02:32 +0100

Six String Slaughter form�r p� deres nye udspil �The Next Slaughter� at forts�tte udviklingen mod at blive et virkeligt selvst�ndigt og interessant band.

Det er godt et �r siden, at jeg blev introduceret for SSS i form af det ganske habile demoudspil �The World Slaughter� og nu foreligger en ny EP i for af den logisk betitlede �The Next Slaughter� (hvor f�r de det dog fra?). I f�rste omgang kunne bandets professionalisme begejstre mig, men ikke i s� h�j grad sangskrivningen. Denne gang har begge dele f�et et n�k opad, heldigvis er det dog sangskrivningen, der har taget det st�rste spring.
Det er stadig moderne metal som dominerer lydbilledet. S� bands som Killswitch Engage og Machine Head spiller stadig en stor rolle for bandets lyd. Der er dog kommet en del nye krumspring til, som er blevet integreret rigtigt fint i bandets lyd. S�ledes byder bandet b�de p� blast beats og melodisk death metal hist og her i sangene, samtidigt med, at arrangementerne er blevet lidt mere tricky, og sangene er generelt l�ngere og mere gennemarbejdede.

Resultatet er fortrinligt. Numrene f�nger m�ske ikke helt ved de f�rste par gennemlytninger, men efterh�nden som de f�r lov at blive spillet, er der sandelig meget forn�jelse at hente. Der er utroligt melodiske sk�ringer som det In Flames-agtige �Rot In Paradise�, men s� sandelig ogs� aggressive numre som �Banners and Flags� og det rigtigt fede �Seduction� der blander god groove med blast beat passager og aggressiv thrash.
Ja det st�rste ankepunkt ved dette udspil er faktisk, at der kun er seks numre at finde. Et helt album i denne klasse ville slet ikke v�re at foragte, netop fordi SSS form�r at skabe en masse variation og s�rger for at g�re sangene langtidsholdbare ved at putte s� mange sm� detaljer og krumspring i dem.

Det kan dog godt h�res, at det er en demo. Produktionen er virkelig god for en demo, men samspillet mangler en lille smule dynamik. Det lyder en smule forkrampet. Ikke i en grad der virkelig generer, men lige nok til, at man �rgrer sig over, at der ikke har v�ret en bedre producer hen over, som har s�rget for at sangene f�r et mere frit flow.
Jeg tror SSS prim�rt er et studieprojekt, og det kan h�res. Det er som om, at sangene er blevet indspillet over et l�ngere tidsrum, og de mangler den sidste spids tighthed. Sanger Wilkens har udviklet sig til det bedre, ikke at der var noget galt med hans vokal f�r, men igen mangler der lige lidt flow og tighthed.

N�r det s� er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at SSS er et af de mere sp�ndende bands i den danske undergrund. Det lader til, at der ikke er s� meget, der er forbudt for bandet, og det er i s�rdeleshed deres evne til at komprimere de mange tiltag ned i ganske traditionelle sange der er god. Samtidigt har musikerne et godt �re for melodi, og det kan sagtens h�res, fordi der er s� meget godt af det.
Jeg gl�der mig allerede til at h�re, hvad de finder p� n�ste gang.

Trackliste

Banners and Flags
The Waiting Is Over
Seduction
Rot In Paradise
Chaos Is Beautiful
Dying Nation

Crematoria - Embodiment of Brutality

Knudsen — Sun, 17 Oct 2010 08:10:35 +0100

De danske ungdomsd�dshoveder i Crematoria forts�tter udviklingen og de gode takter i andet demoudspil �Embodiment of Brutality�.

Alder er ingen hindring siger man, men det passer ikke. N�r man f�rst er i min alder, er det for eksempel umuligt at tiltr�kke noget af det andet k�n, der ikke h�ver sin folkepension. Omvendt er alder dog ingen hindring, hvis man s�tter sig for at spille god tr�d i et death metal band. De fem kn�gte i Crematoria er ganske vist ikke gamle nok til at indg� i Gillettes m�lgruppe, men de er d�leme gamle nok til at udvise musikalske evner, som ellers er forbeholdt meget �ldre og mere erfarne musikere.
Sidste udspil �Demo(lish)� er knap et �r gammelt, og nu foreligger �Embodiment of Brutality�, der med al tydelighed viser, at de fem silkeborgensere absolut ikke har t�nkt sig at hvile p� laurb�rrene. Hvor sidste udspil i meget h�j grad var orienteret mod den traditionelle US death metal, men slet ikke kunne opretholde samme tekniske niveau, er dette udspil en mere individuel sag, der understreger, at Crematoria har mod og lyst til at udvikle deres egen stil. Den musikalske kunnen var i forvejen imponerende, og er blevet bedre hos alle de fem musikere, og man t�r n�sten ikke t�nke p�, hvad de er i stand til at hive ud af instrumenter og stemmebpnd om fem �r.

Der er stadig ikke noget originalt at finde i de fire numre, hvis de dissekeres i enkeltdele. Som helhed er der dog de f�rste sikre tegn p�, at bandet har taget skridtet videre. Det er ikke l�ngere kun death metal der bruges som inspiration. Der er thrash og heavy metal melodier at finde, ligesom enkelte mere staccato dominerede riffs finder deres vej til sangene hist og her.
Der bliver leget med arrangementer og sangenes stemning, og det mere end syv minutter lange �Unveiling the Apocalypse� viser helt igennem interessante tendenser, som man ville kunne nyde ved etablerede og erfarne bands. Der er dog visse eksperimenter, der ikke lykkes n�r s� godt. �D�dsdrift� bliver forceret og halvkvalt i fors�get p� at skabe en anderledes midttemposk�ring, og visse breaks og riffs er mere sk�gge end gode. Derfor vil nogle m�ske mene, at bandet har taget et skridt tilbage i forhold til sidste udspil, der var mere konsekvent. Det er rigtigt, at kvaliteten svinger mere p� �Embodiment��, men det er kun set i betragtning af, at �Demo(lish)� var en meget mere forudsigelig og sikker aff�re, hvor der ikke blev taget chancer, men k�rt i kendte og gennempr�vede farvande.

Der skal sl�s �g i stykker for at lave en omelet, og det er utroligt vigtigt, at et band t�r eksperimentere og udvikle sig i deres unge dage. Det er nu, hvor ting skal pr�ves af, for senere at blive perfektioneret, og det er Crematoria i gang med nu. Sangene er givetvis ikke skrevet som fors�g, men som helhjertede sk�ringer, der viser det bedste bandet kan. Deres bedste er endnu ikke godt nok, men tager man medlemmernes unge alder i betragtning og kombineres det med den utroligt store talentmasse, der s� tydeligt findes i Crematoria, s� kan dette band, forudsat de forts�tter det h�rde arbejde, ende med at blive en af de st�rste eksponenter for dansk ekstremmetal.

Det er store ord for et ungt band med et stort potentiale. Jeg gl�der mig allerede til n�ste udspil.

Trackliste

Plague Called Man
Sempiternal Disgust
D�dsdrift
Unveiling the Apocalypse

Billy Boy In Poison - Perdition

Thygesen — Wed, 13 Oct 2010 19:10:43 +0100

Billy Boy in Poison (BBiP)

BBiP blev dannet I K�benhavn i 2005 og er her p� banen med sin tredje udgivelse Perdition.
BBip tager afs�t i moderne metalcore, men pr�ver her p� Perdition at inkorporere elementer fra deathmetal, hardcore og hard Rock. Perdition er indspillet i Hansen Studios Ribe, med Jeppe Andersson og Jacob Hansen bag knapperne.

Perdition best�r af fire numre, og hvert nummer indeholder elementer fra alle ovenn�vnte genre, hvilket er med til at g�re hvert nummer interessant. Vokalen er dog ikke noget at skrive hjem om, men man kan h�re at der har v�ret en positiv gradvis udvikling fra de tidligere demoer/ EP�er Distilled Life og Dismissing Past Events. Dermed ikke sagt at Bj�rn Hjorh�y ikke kan growle, men det bliver meget i det samme toneleje, og n�r Bj�rn endelig laver noget spektakul�rt, �rgrer man sig en anelse over det ikke sker noget tiere, da han virkelig mestrer mange aspekter af den g�ngse metal vokal.

Hvad der dog forstyrrer undertegnede ved n�rv�rende skive er, at identificere den udvikling der givetvis m� have v�ret i BBiP�s musik. Sammenligner man med den forgangne EP Dismissing Past Events, har jeg problemer med at s�tte en finger p� netop hvorfor jeg skulle mene denne EP er bedre/d�rligere end Diminishing Past Events. Musikerne er stadig fantastiske, og man kan h�re at der p� Perdition er arbejdet mere med detaljer end tidligere. Vokalen er blevet mere st�rk s� at sige, men grundl�ggende mener jeg, og som tidligere antydet, at den stadig godt kunne tr�nge til en anelse mere variation.

Efter tredje demo/EP m� man formode, at gutterne i BBiP�s n�ste skridt m� v�re et album i fuld l�ngde, eller et farvel til den danske metal scene. Nogle vil m�ske v�re uenige i den h�rde retorik, men hvis der ikke snart sker noget markant i forhold til BBiP�s udvikling, frygter jeg for deres fremtid. Jeg mener de har potentialet til for alvor at sl� igennem, s� derfor er det i mine �jne afg�rende at vi f�r et album i fuld l�ngde n�ste gang vi h�rer noget fra k�benhavnerne. Hvis det bliver til endnu en EP, mener jeg BBiP stiler for lavt.

De har nu for tredje gang vist at de kan tilbyde et produkt som er langt over middel, og netop derfor ser jeg ingen grund til, at vi som �ngstelige lyttere, skal n�jes med tre-fire numre.
Det er i fuld l�ngde BBiP skal vise sit v�rd � Perdition, er mere end godkendt, men nu mener jeg det er p� tide at se om de kan mestre mere end fire sk�ringer.

Anbefalede Tracks: Contaminated, Take Your Life Back

Trackliste:
01. Against The Crowd
02. Just Behind My Eyes
03. Contaminated
04. Take Your Life Back

Wrath Attack - Wasted

Knudsen — Tue, 12 Oct 2010 15:10:18 +0100

Norske Wrath Attack er et af de bands, der tilsyneladende ikke �nsker at l�re at fortidens fejl, men i stedet g�re dem til deres dyder.

Jeg kan tydeligt huske det latterligt grimme cover, som Wrath Attacks debutdemo �Bringing Out the Thrash� var udstyret med, og fandeme nok om coveret til den nye demo �Wasted� ikke er v�rre! Det startede som et party band for sjov, men resten af bandet har �benbart ikke �nsket at gentage sp�gen, fordi der er kun sanger/guitarist Jan tilbage, der har allieret sig med en ny trommeslager, for igen at lave usandsynligt meget old school thrash metal med debile druk tekster.

Det er tydeligt, at Jan m� have et alter derhjemme, hvor der st�r plader med Slayer, Kreator, Venom Celtic Frost og Tankard (til den lyriske inspiration) og jeg skal lige love for, at der bliver bedt til det alter mange gange om dagen. Det er med andre ord s� som s� med originaliteten. Samspillet halter ogs� en gang i mellem, og produktionen er helt passende p� demostadiet, hvor det hele enten buldrer, eller ikke har bund nok.
Det er dog forst�eligt, at bandet ikke n�r at �ve s� meget, n�r nu Jan skal gemme sig for advokaterne fra alle de bands som han l�ner riffs fra, som sikkert st�r foran hans hovedd�r d�gnet rundt med erstatningskrav.

Hvorfor er det s� lige, at jeg ikke kan lade v�re med at grine n�r jeg h�rer det? Det er fordi Wrath Attack er et af de bands, som aldrig vil lyde godt, og selv om de �ver sig alt hvad remmer og t�j kan holde, vil de alligevel ikke lyde rigtigt tighte live. Alligevel vil man helt ubevidst drikke 40 bajere, mens man h�rer dem.
Dette er et af de bands, som er (for)d�mt til at lave 7 tommer split singler med andre bands, der lyder lige s� amat�ragtige som dem, og de singler vil folk som jeg ende med at k�be, uden helt at vide hvorfor. Tja, dette band er bare underholdende, og m�ske skal man lade v�re med at spekulere for meget over hvorfor.

Trackliste

Drowning in Beer
Diagnosed as Drunk
Fist of Apocalypse
Wasted
Skullcrusher

100 Knives Inside - Moral Fabrication

Thygesen — Sat, 02 Oct 2010 13:10:15 +0100

Siden 100 KI kom p� banen med EP�en Diminishing Liberty i 2009, har bandet v�ret under en konstant gradvis udvikling. Allerede efter Diminishing Liberty, var der sp�et 100 KI en stor fremtid og med dette sidste nye udspil, giver 100 KI et mere klart bud p� den musikalske retning de �nsker at g� med debuten, som mange fans stensikkert venter sp�ndt p�.

Mens vi venter sp�ndt, er 100 KI nu aktuelle med deres 2. EP Moral Fabrication. En EP som naturligvis udspringer fra Diminishing Liberty, men som endvidere er blevet mere teknisk, mere melodisk og dermed i mine �rer ogs� mere eksperimenterende.
Genren er stadig deathmetal og 100 KI henter deres inspiration fra bands som Job For A Cowboy, Periphery og Beneath the Massacre for blot at n�vne nogle f�. Det tekniske element i musikken, som ogs� var at finde p� Diminishing Liberty, er her p� Moral Fabrication taget til et h�jere niveau og videreudviklet i takt med at musikerne sidel�bende er blevet dygtigere.

Deres prim�re m�l med Ep�en, er at g� imod konventionelle musikalske ideer og generelle sangkompositioner og strukturer. Lydbilledet er en kombination af innovative riffs og progressive rytmer, med form�let at skabe en helt unik lyd. Det er lykkedes p� Moral Fabrication, som virkelig er en solid byggesten for en fremtidig skive i fuld l�ngde.

Ep�en indeholder fem numre, hvor det tredje nummer �Infinity� er et instrumentalt nummer som er meget teknisk ala Scamp og Meshuggah (uden �vrig sammenligning). De fire andre numre er derimod meget mere melodiske og har mange interessante temposkift, riffs og soli. Vokalen er stadig storsl�et og p� Moral Fabrication mere eksperimenterende end tidligere.

For at f� dette produkt p� banen har 100 KI v�ret rundt omkring p� den jyske hede. Trommer og vokal er s�ledes blevet produceret af Christian Bonde og Morten L�jborg i CB studios Holsted. Guitar og bas er produceret af Frans Rasmussen og Thomas Hoff i RHM Studios Herning. Det samlede produkt er sammensat af Jeppe Andersson i Hansen Studios Ribe.

Denne EP lever fuldt ud op til de h�je forventninger undertegnede havde efter debut EP�en i 2009. Er man til d�dsmetal med et teknisk, eksperimenterende og progressivt �touch�, er Moral Fabrication bestemt v�rd at give en chance.

Anbefalede tracks: �Distorted View By The Hour�, � Adulteration of Principles� og ikke mindst �New Blood Transfusion� som uden sammenligning, er EP�ens klart fedeste nummer.

Trackliste

1. Anima In Process
2. Adulteration Of Principles
3. Infinity
4. New Blood Transfusion
5. Distorted View By The Hour

Bandet har i �vrigt lige lavet en video til nummeret "New Blood Transfusion".

Thought Police Brutality - Pitted Against Nature

Carlsen — Fri, 01 Oct 2010 11:10:45 +0100

Det er efterh�nden nogle �r siden jeg f�rste gang stiftede bekendtskab med Thought Police Brutality (TPB). Nu har jeg s� �ren af, at sidde med en ca. 10 min. lang EP med 7 numre af ren og sk�r larm, p� den fede m�de! med titlen Pitted Against Nature

De 7 numre best�r af hamrende blastbeats, h�sbl�sende skrig og 4 hurtige akkorder. Pr�cis som man forventer af et crust-punk/grindcore band, som TPB. Umiddelbart uudholdeligt for de flestes �re, men der er mere bag larmen end man m�ske tror.
Det, der efter min mening g�r denne genre udholdelig er, at man bag al larmen og alle skrigene, virkelig kan h�re hvor meget kunstnerne br�nder for det de g�r. Der er s� meget vilje lagt i deres arbejde mod m�let om at lyde s� aggressive og pissed off p� alting. M�ske handler det om, at man skal f�le aggressiviteten, for at kunne forst� den. S� hvis du en dag virkelig bare har brug for at f� dine aggressioner ud, s� vil jeg anbefale dig at s�tte denne EP p�, den kan g�re underv�rker!

En kort anmeldelse af en meget kort, men meget speciel EP.

Trackliste

Neo-Nazi
Discapitated
Purgative
Panem Et Circenses
Sodomizing The Bald Eagle
Careful Who You Vote For
Rubber Bullets